Så er der afgang til en lille skiferie. Afgang med Norwegian kl 19:20 til Salzburg. Har lige set på skærmen at de. Er 20 min forsinket / håber ikke det bliver mere. Det blev det ikke nu røg der femten nye minutter på!
Vi kom i luften 55 minutter forsinket. I Salzburg fik jeg mon bagage som en af de første, og fandt chaufføren fra Huber Reisen, som stod med et skilt med mit navn på. Så har jeg også prøvet det. Til gengæld skal vi vente på nogle passagerer fra et andet fly, som også er forsinket!
10 over 11 kom vi endelig fra lufthavnen
Efter transfer over i en anden taxi, er jeg endelig kommet til Wagrain. Chaufføren satte mig af udenfor et næsten helt mørkt hus, og først anden gang jeg ringede på kom der en søvndrukken dame og lukkede op. Det bar heldigvis det rigtige sted, og nu går det lige på hovedet i sen, så jeg kan blive klar til i morgen

Efter en kort nat ringede vækkeuret kl 6:45!!
Efter et dejligt bad, gik turen ned til morgenmad, som bestod af en solid buffet.
Efter det tog jeg skitøj på og gik op til det pensionat hvor mine forældre, bror og niecer bor.
De var stadig midt i morgenmaden.
Vi pakkede bilen med ski, støvler og stave, og så kørte vi ned for at leje skiudstyr til mig. Efter det videre til Grafenberg tal-station, hvor jeg købte liftkort. Nu var mange penge brugt, så nu var det på tide at komme op i terrænet og stå på ski. Vi havde en dejlig formiddag, hvor vi var næsten nede i St. Johan. Til frokost mødte vi mine forældre på toppen af Grafenberg. Det var en meget crowded hytte, jeg tror vi stod i kø ca 40 minutter! Til gengæld dik vi bord i den afdeling af restauranten hvor rygning er tilladt! Tænk at det stadig findes (og tænk at sådan gjorde man alle steder for 10 år siden!).
Eftermiddagen blev brugt på at køre op og ned på Wagrain-siden af Grafenberg. Min bror og niecerne tig den off-poste ned under liften, det er jeg vist desværre vokset fra at synes er sjovt!
Skidagen blev sluttet af p̴ Sonn-Alm med en Apfelstrudel Рdog ikke en af de bedste.
Mine forældre har inviteret til middag på Hollauf kl 19:00

I dag havde mine niecer bestemt at vi skulle stå på ski på det samme bjerg som i går. Så på med støvlerne (man kunne godt mærke at fødderne havde været nede i dem i går!), og ski ved hånd, og så op med kabineliften. Vi havde en forrygende formiddag med flere ture ned af de sorte pister til Stegbachlift, en af de få tilbageværende slæbelifter. Det lykkedes også at komme helt ned til Alpendorf, det er ikke hvert pr at ser er sne nok til at det er en fornøjelse, men det var det.
Vi havde sat vores forældre stævne i Onkel Toms Hytte. Her udviklede en ellers hyggelig frokost til absurd teater, da servitricen, blev smæk fornærmet, grænsende til det ubehagelige over en fejl som hun havde lavet, meget uprofessionelt, men heldigvis havde jeg spist min tirolergröstl, før balladen opstod.
Eftermiddagen bød pÃ¥ skiløb i næromrÃ¥det, samme sted som i gÃ¥r. Da vi var kommet ned, tog jeg med mine niecer i vandland. Her har de to vandruchebaner ser slutter udenfor, det er en vildt underlig fornemmelse at bade i 30 grader varmt vand i luft der er minus et par grader – man holder det meste af kroppen under vandet!
Middagen blev indtaget på Gasthof Sur Sonne. Det var en hyggelig middag, men noget påvirket af en hel salfuld fulde danske turister!

I dag havde vi besluttet at stå på ski på det andet bjerg. Det er det bjerg jeg har stået allermest på ski på! Hele min barndom.
Men tænk bare fordi man har været væk en smÃ¥ 20 Ã¥r, sÃ¥ er det hele lavet om – det er da for galt
Nu kan man køre i en gondol lift hele vejen til toppen. Da jeg startede engang i midten af halvfjerdserne, der gik der kun en enkeltstolelift op til første station. Der var ikke noget man kunne hvile skiene på, og sikkerheden bestod af en metalkæde med en lille split i den ene ende, som man så tog foran sig!
Skulle man videre op kunne man vælge mellem en tostolelift, der kørte hele vejen til toppen eller en anden enkeltstolelift, der kørte næsten til toppen men ikke helt!
Nå men før det bliver alt for nostalgisk må jeg videre. Vi havde en fantastisk formiddag, hvor vi bla kørte over til Wagrainerhaus, et sted med et par rigtig fede sorte pister. Efter det tog vi ned i bunden for enden af Rote-achter, og op med den. Frokost spiste vi på Franzl-alm, hvor vi igen mødte mine forældre.
Efter frokost kørte vi lidt rundt på bjergsiden mod Flachau, hvorefter vi kørte ned på vores egen side. Her var sneen rigtig god men der var piv-koldt for en kraftig vind stod lige imod os. Skidagen sluttede på Berghof-alm, hvor jeg underligt nok fik en Apfelstrudel. Herfra var der kun en lille kort tur ned til byen, og det var helt underligt da jeg tog det sidste sving på denne korte skitur.
Men nu er skiene afleveret og i morgen går det hjemad mod København og hverdagen.
Aftensmaden fik vi på hotel Wittmos, hvor en meget ung og ikke særlig kvik tjener tog det meste af aftenens opmærksomhed!

Onsdag eftermiddag efter arbejde var der afgang fra Kastrup kl 17:30 med Vueling. Min fætter Mads havde sagt at det var hip som hap om man tog Vueling eller Norwegian.
Jeg havde taget Vueling fordi de var lidt billigere den dag jeg bestilte billetten.
Det har jeg så fortrudt.
Aldrig har jeg siddet i en flyver med så lidt benplads.
Der var simpelthen ikke plads til mine ben, så jeg kunne ikke sidde med samlede ben. Jeg måtte sidde med spredte ben, og så pressede mit ene knæ ind mod knappen, som styrer ryglænet.
Så hver gang jeg lænede mig lidt tilbage, så røg ryglænet bagover!
NÃ¥ men det var heldigvis kun 2 en halv time, og frem kom jeg da!
Fra Barcelona lufthavn kører der kontinuerligt busser ind til centrum, så sådan en tog jeg, og fra Plaça de Catalunya hvor lufthavnsbussen ender tog jeg en taxa ud til Poblenou, det kvarter min fætter bor i.
Efter at have set lejligheden, og mødt den gæst han havde boende, tog vi ud og fik noget aftensmad.
Det er fantastisk med et land hvor man spiser så sent. Selv om jeg landede lidt over otte, og var en time om at komme frem, så er det helt normalt at spise efter 22.
Vi fik en dejlig menu, hvor min hovedret var Confit de Canard – mums.
Derefter var det hjem i lejligheden og så på hovedet i seng.

Udsigten fra soveværelset

Vi stod rimeligt tidligt op for at spise morgenmad sammen. Så gik Mads på arbejde, og så tog jeg ud for at erobre byen.
Jeg tog Рp̴ opfordring fra Mads Рmetroen ind til Jaume 1, en station i city.
Her gik jeg rundt og sugede byen til mig, og sÃ¥ bla. Barcelonas katedral – ikke den berømte Sagrada Família.
Herfra slentrede jeg ud på Ramblaen, som er en strøggade der går fra Plaça de Catalunya og ned til havnen. Der er fyldt med mennesker, det er noget overvældende.
Midt på Ramblaen ligger der et fantastisk marked La Boqueria som virkelig byder på stemning, og kulinariske oplevelser for øjnene.
Nede ved havnen slutter Ramblaen af med en mindessøjle for Columbus.
Frokosten blev indtaget pÃ¥ en lille restaurant i en sidegade. Ordentlig mad, tre retter inkl. vin, øl eller vand, og hvide stofduge og stofservietter – pris €10,20!
Efter frokosten gik jeg op til Plaça de Catalunya, hvor der virkelig er run på. Her er et mylder af trafik og mennesker over det hele. Jeg gik en tur i El Corte Inglés, som er et kæmpe stormagasin.
Mens jeg var herinde begyndt det at regne. Da det ikke ville holde op med at regne, og klokken efterhånden var ved at være mange, så tog jeg metroen hjem igen.
Senere på aftenen, efter at Mads var kommet fra arbejde, tog vi ind til byen for at finde en hyggelig restaurant som Mads kendte.
Her fik vi en dejlig middag – tapas-agtig.
Bagefter gik vi en lille tur gennem noget af Barcelona før vi igen tog en metro hjem.

Katedralen

Indgangen til markedet fra Ramblaen

Også i dag startede tidligt, da Mads skulle flyve til Singapore kl 10:30.
Vi spiste morgenmad sammen, og så tog Mads af sted. Jeg kiggede lidt i mine guidebøger og besluttede mig til at tage til Montjuïc, et højdedrag der ligger i kanten af Barcelona.
Man kan komme dertil ved at tage metroen til Paral·lel. Herfra kører Funicular de Montjuïc, en bjergbane, som drives af metroselskabet, og som jeg derfor havde billet til.
Den kører dog ikke helt til toppen, for at komme derop – uden at gÃ¥/køre – mÃ¥ man tage en lift. Den er bygget fuldstændig som en kabine-skilift med plads til 6 i hver kabine.
Oppe p̴ toppen Рog undervejs Рkan man nyde udsigten over hele Barcelona.
Jeg havde besluttet at jeg ville besøge den botaniske have – Jardí Botànic de Barcelona. Det er en fin have, som har samlet planter fra alle de steder pÃ¥ jorden hvor de har mediterrant klima.
Efter et par herlige timer her, gik det ned ad “bjerget” til Miro-museet, som var det næste jeg havde udset mig at jeg ville se.
Det var en rigtig god og også lærerig oplevelse.
Klokken var ved at være tre, så jeg gik hen og tog bjergbanen ned igen til Paral-lel igen. Her gik jeg rundt og ledte efter et sted jeg havde lyst at spise.
Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig, og besluttede i stedet at tage hjemad, og så købe ind i det lokale marked, som ligger 200 meter fra lejligheden.
Da jeg kom hertil var mange af boderne lukket! – jeg ved ikke helt hvorfor.
Men der var en lækker en hvor det med mit meget begrænsede spanske og ekspeditricens endnu mere begrænsede engelske lykkedes at købe noget dejlig iberisk skinke (jeg bestilte 50g, og sÃ¥ spurgte hendes kollega som kunne lidt mere engelsk om jeg ville have det i to eller tre pakker – men til sidst fik jeg gjort det dem begribeligt at det ikke var 500 men 50 g), en meget lækker Manchego-ost og en dejlige pølse.
Til det skulle jeg have brød, som jeg købte i den nærved liggende brødforretning.
Her bestilte jeg et flutes, men ekspedienten kom to flutes ned i posen. Jeg sagde at jeg kun skulle have et, hvortil hun svarede noget på spansk, som jeg overhovedet ikke forstod noget af, men jeg overgav mig og skulle have to. Da de også havde kage, ville jeg også have sådan en, og igen fik jeg to! Jeg gætter at der af en eller anden grund var to for ens pris.
Det blev til en herlig frokost, selv om det efterhånden var blevet ret sent.
Aftensmaden indtog jeg på en fiskerestaurant Mads havde vist mig, som ligger 50 meter fra lejligheden.
Her fik jeg til forret en grillet jomfruhummer, som de om ind og viste mig den til godkendelse, før de grillede den.
Til hovedret fik jeg havtaske, tilberedt med små stykker ristet skinke og vist nok lidt æbletern. Det smagte i hvert fald rigtig godt.
Til dessert fik jeg en ret bestående af iskold citronskum (det var ikke rigtig sorbet, men mindede om det). Ovenpå det var der et stykke mørt chokolade formet som en bikube. Endelig var der rosmarin-honning ud over.
Dertil nød jeg en dessertvin, som viste sig at være en sød sherry – den var god.

Udsigten fra den botaniske have – 180 grader

Frokosten

Opv̴gnen til regnvejr Рhvad sker der lige der!
Nå men jeg havde billet til La Sagrada Família, Barcelonas nok mest kendte turistattraktion.
SÃ¥ jeg trodsede regnen og tog af sted.
Jeg var meget lykkelig over at jeg sammen med Mads havde købt billetten i en automat (hæveautomat) to dage før. Det betød nemlig at jeg ikke behøvede at stå i den flere hundrede meter lange kø der var til billetkontoret. Jeg kunne gå hen til indgangen og scanne min billet, og så var jeg inde.
Man må nok sige at det er en fantastisk kirke. Jeg har aldrig set noget lignende. Kirken som oprindeligt er tegnet af Antoni Gaudís, er på en måde traditionel, men på sin egen måde også sært futuristisk.
Efter denne meget overvældende oplevelse, havde jeg besluttet at jeg også ville se Picasso-museet. Derfor tog jeg en metro til Jaume 1, hvor museet ligger lige i nærheden.
MEN jeg var ikke den eneste der havde fået denne ide. I den smalle gyde hvor museet ligger var der en hundrede meter lang kø, af folk med paraplyer. Det regnede rigtig meget, og det blev ikke bedre af at det løb af tagene og ned i den smalle.
Jeg tog en hurtig beslutning, og fandt i stedet en lille café, hvor jeg spiste en let frokost.
Jeg kiggede i guidebogen, og fandt at der var et chokolade-museum lige i nærheden.
Så det tog jeg hen og besøgte, formodentlig en sølle erstatning for Picasso-museet, men pyt, så må jeg bare sørge for at komme tilbage en anden gang.
Efter besøget på chokolade-museet besluttede jeg mig til at tage hjem og blive tør og få varmen.
Det lykkedes, og lidt over otte gik jeg ud i byen for at spise middag. Jeg havde fundet en restaurant via Michelin, og det blev til en fin middag.
Nu har pakket min taske og er parat til at det går løs med fugletur i morgen.

Et vindue i Sagrada Família – det yder det overhovdet ingen ret!

Den kendte drage af Gaudí i chokolade på chokolade-museet

Vækkeuret ringede kl halv otte, intet i forhold til resten af selskabet, som skulle mødes i Billund lufthavn kl fire.

Efter en hurtig morgenmad, tog jeg ud i lufthavnen, hvor jeg let fandt de andre, og så var det af sted. Undervejs begyndte det at regne.

Første stop var biludlejningen hvor vi skulle hente vores to minibusser. Det viste sig at blive et noget mere omfattende stop en nogen havde drømt om.

Da vi ankom var der 10 i køen foran os, og da det ca tog 20 minutter at ekspedere en kunde og der kun var to til det, så tog det os næsten 2 timer at få udleveret vores biler! Ventetiden var dog ikke spildt, da biludlejningen lå lige ud til et fredet naturområde.

Vi kørte mod vores hotel, som ligger i Bierge – den lave forreste del af Pyrenæerne. Her fik vi vores værelser, og kl kvart over fem mødtes vi igen for at køre ud til et nærliggende sted Santa Cilia, hvor der skulle være gode muligheder for at se lammegrib. Undervejs spottede vi to kongeørne i en elmast.
Desværre regnede det stadig, så fugleaktiviteten var ikke overvældende. Vi fik dog set nogle gåsegribbe.

Efter små to timer kørte vi tilbage til hotellet, hvor der var middag kl halv ni.

Derefter var det på hovedet i seng, de fleste turdeltagere var noget brugte!

Vi startede dagen med fælles morgenmad kl 7.

Kl 8 var der afgang op mod Santa Cilia, hvor vi også havde været dagen før. Det småregnede, men for det meste ikke så meget at det var et stort problem. Vi luskede rundt og så nogle sangere og andre småfulge.

Så pludselig lykkedes det, og vi var nogen der fik set en Lammegrib kommer flyvende og landede på en klippe. Senere så vi også en anden lammegrib komme flyvende.

Der var også rigtig mange gåsegribbe, der til tider kredstede lavt lige i nærheden af os. Det er en imponerende fugl.

Efter tre timer, kørte vi videre til en opstemmet sø – Imbalse de Guara, hvor vi spiste vores frokost.

Da regnen tog til, besluttede vi at køre videre. Da det ikke så ud til at stoppe med at regne, kørte vi ind til en café, hvor vi kunne være i tørvejr, og få os noget varmt at drikke.

Da regnen stilnede lidt af besluttede vi at køre til en lokal borgruin for at se om der var nogle fugle. Det lykkedes, og vi fik faktisk set både Sørgestenpikker og Middelhavsstenpikker to arter jeg ikke havde set før.

Herefter blev det for meget med regnen, og vi besluttede at køre hjem til hotellet.

Således våde, men glade over at have set så mange fugle på trods af vejret var vi hjemme halv seks.

Panoramabillede fra formiddagens obs-sted ved Santa Cilia