I dag havde vi besluttet at stå på ski på det andet bjerg. Det er det bjerg jeg har stået allermest på ski på! Hele min barndom.
Men tænk bare fordi man har været væk en smÃ¥ 20 Ã¥r, sÃ¥ er det hele lavet om – det er da for galt 
Nu kan man køre i en gondol lift hele vejen til toppen. Da jeg startede engang i midten af halvfjerdserne, der gik der kun en enkeltstolelift op til første station. Der var ikke noget man kunne hvile skiene på, og sikkerheden bestod af en metalkæde med en lille split i den ene ende, som man så tog foran sig!
Skulle man videre op kunne man vælge mellem en tostolelift, der kørte hele vejen til toppen eller en anden enkeltstolelift, der kørte næsten til toppen men ikke helt!
Nå men før det bliver alt for nostalgisk må jeg videre. Vi havde en fantastisk formiddag, hvor vi bla kørte over til Wagrainerhaus, et sted med et par rigtig fede sorte pister. Efter det tog vi ned i bunden for enden af Rote-achter, og op med den. Frokost spiste vi på Franzl-alm, hvor vi igen mødte mine forældre.
Efter frokost kørte vi lidt rundt på bjergsiden mod Flachau, hvorefter vi kørte ned på vores egen side. Her var sneen rigtig god men der var piv-koldt for en kraftig vind stod lige imod os. Skidagen sluttede på Berghof-alm, hvor jeg underligt nok fik en Apfelstrudel. Herfra var der kun en lille kort tur ned til byen, og det var helt underligt da jeg tog det sidste sving på denne korte skitur.
Men nu er skiene afleveret og i morgen går det hjemad mod København og hverdagen.
Aftensmaden fik vi på hotel Wittmos, hvor en meget ung og ikke særlig kvik tjener tog det meste af aftenens opmærksomhed!
