Der var afgang fra hotellet ved midnat. Vi kørte ud i lufthavnen, som ligger meget tæt på hotellet. Her gik alt helt smertefrit, og flyet fløj planmæssigt kl 2:45
Efter ca 5 timer ankom vi til Istanbul. Efter en kort ophold gik turen videre til København, hvor vi landede – planmæssigt – lidt i 10
En fantastisk rejse til Uzbekistan sluttede her.
Der var afgang fra hotellet kl 8, og så kørte vi ellers mod Tashkent. Det skete ikke noget undervejs, og godt det samme for det regnede næsten hele tiden. Det var heldigvis næsten færdigt da vi kom til Tashkent. Her var første stop en restaurant hvor vi fik frokost – en meget hip restaurant, men hvor servicen ikke var helt så hip.
Efter frokost kørte vi til frihedsparken, hvor der er opført et kæmpe monument for alle de faldne i 2. verdenskrig. 400.000 navne graveret ind i kobber-plader, lavet som bladre-bøger opdelt efter regioner de kom fra. For enden af den lille alle hvor alle navnene var brændt den evige flamme, og bag ved den en statue af den grædende moder.
Herfra gik vi hen forbi præsidentpaladset, og den sidste tzars sommerresidens i byen, før vi gik ned i metroen. Ind til 2016 havde det været forbudt for udlændinge at bruge metroen, men med den nye præsident var det nu blevet lovligt. Vi skulle kun et stop, og her ventede vores bus på os.
Vi blev kørt hent til vores hotel, hvor vi fik vores værelser (skøt vi aldrig skulle overnatte der).
Resten af eftermiddagen havde vi på egen hånd, så vi gik en lille tur ud i nærområdet.
Der var tidlig aftensmad, på en anden fancy restaurant, det var afskedsmiddag – så det endte med et par taler (selv om det var svært i al den larm der var).
Efter aftensmaden havde vi et par timer hvor vi kunne hvile inden rejsen hjem begyndte.
Den evige flamme og den grædende moder
Den ene side af alleen med de 400.000 navne
Kontrollør i metroen
Den første metro-station (der hvor vi stod på)
Metro-toget
Metroen – inden i
Selfie med Timur Lenk
Efter morgenmaden var der afgang kl 9 med bussen med kurs mod Ulughbek Observatorium
Det var kun de underjordiske dele af hans kæmpe-sekstant der er bevaret, men alene den var imponerende. Tænk at han så tidligt bestemt årets længde med 1 minut og 2 sekunders afvigelse fra den vi senere har fastslået.
Herfra kørte vi til Shakhi Zinda, et nekropolis med masser af mausolæer, BK.a. et fir en af Muhammeds fætre. De var meget forskellige, og meget fine. Efter at have kigget her i en lille time gik vi hen til Islam Karimovs mausolæum. Han var den første præsident for Uzbekistan efter selvstændigheden i 1991.
Næste stop var det store marked, som lige ved siden af. Med alt i frugt, grøntsager, kød, nødder, linser, bønner m.m.
Det blev til et halvt kilo lækre pistacie-nødder
Herfra kørte bussen os tilbage til hotellet, for frokostrestauranten lå lige over for hotellet.
Efter frokost, kørte vi med bus ud til et sted hvor de lavede papir på den traditionelle metode. Vi så processen helt fra man startede med grene fra morbærtræet til det færdige papir. Spændende at se, det som ændrede historien så meget.
Tilbage på hotellet var der tid til et lille hvil, før vi skulle ud og have aftensmad. Det lå i gå-afstand fra hotellet. På vej hjem fra middagen, nappede vi lige en kop kaffe på en fancy cafe.
De underjordiske rester af Ulugbeks sekstant
Loft fra mausolæum på nekropolis
Detalje fra mausolæum på nekropolis
Islam Karimovs mausolæum
Der bages somsaer
Bedstefar med barnebarn
Selfie med skoleelever
En volga fyldt med granatæbler – bilen er fra 1996!
Aftensmaden
Vi mødtes kl ni, og blev kørt i bus hen til Timur Lenks mausolæum. Det var godt nok imponerende også indeni.
Herfra gik turen videre til de tre madrassaer på Registan-pladsen, men her var det ene lukket pga en konference. Vi besluttede at bytte lidt rundt i programmet, og komme tilbage senere så vi kunne se alle tre. Vi gik jag om komplekset, og endte med at komme forbi en isbiks, hvor vi alle fik en is – min var en softice med jordbær og mango – underlig kombi – og noget syntetisk smagende.
Herfra gik vi til Bibi Khanym Mausoleum, som også var vildt imponerende.
Frokosten fik vi på en restaurant lige ved siden af.
Efter frokosten gik vi så til bage til de tre madrassaer ved Registan-pladsen. Det var godt vi vemtede, for de var alle tre et besøg værd.
Efter at have mæsket os i geometriske mønstre, var det ikke mere officielt program, og resten af eftermiddagen blev brugt på at gå rundt og snuse til atmosfæren i Samarkand.
Vi kom tilbage til hotellet lidt før der var afgang til aftenens restaurant. Vi kørte derhen i bus. Det var ikke særlig langt, så efter middagen var vi nogle der gik hjem.
Detalje
Panorama inde i Mausolæet
Vandrefalk der holder hvil
Gom hjælper brud ned
Selfie
Mønster
Selfie med Timur Lenk
Der var afgang kl 8 mod Samarkand. Heldigvis var der lidt på programmet undervejs. Første stop var den sidste emirs Sommerpalads som han havde ladet opføre i starten af 1900-tallet.
Ret imponerende om med meget bling bling.
Herfra kørte vi til et lokalt keramik-sted, hvor vi fik en rundvisning og så hele processen fra ler til færdigt produkt. De lavede også andre kunsthåndværk – både Suzani (broderet klæde) og tæpper. Også det fik vi demonstreret hvordan man lavede.
I gården ved værkstederne spiste vi vores frokost før vi kørte videre. Sidste stop på turen var en Hammel cisterne, som havde været i brug ind til for nylig. Imponerende hvor lækker køligt der var nede i den med heden oppe på overfladen.
Endelig fremme ved hotellet i Samarkand fik vi vores værelser, og efter et lille hvil gik det ud i byen til aftensmad. Men på vejen kørte bussen hen til et af de store Mausolæer (Timur Lenk’s) i byen, som var næsten magisk oplyst i den mørke aften.
Herfra kørte vi hen til den restaurant vi skulle spise på. Efter en dejlig middag gik vi hen til Registan-pladsen, hvor der ligger tre madrassaer. Et imponerende syn som de lå der oplyst i natten.
De fleste tog bussen hjem, men vi var nogle der gik de knap tre km hjem – man trænger til at strække benene efter en hel dag i bus.
Bling bling fra emirens palads
Et panel
Fra før Hitler gjorde det ubrugeligt
Ligner ikke ren vanddamp!
Cisternen
Solnedgang på vej
Selfie foran mausolæum
Der grilles
Ragistan-pladsen by night
Ny by – ny byvandring. Vi startede ko 9 hvor det viste sig at vi skulle køre med vores bus. Vi kørte hen til den seværdighed der var længst væk fra hotellet.
Det viste sig at være det ældste mausolæum i Uzbekistan. Det var utroligt fint, lavet i brændte sten og vist nok fra 1100-tallet.
Det næste vi fik at se var en moske – det indre var lukket pga ombygning, men udenfor var der sommer-“afdelingen” bestemt også seværdigt.
Næste stop var lige ved siden af, hvor byens tidligere vandtårn lå. Det blev bygget i 1920’erne, da Sovjetunionen ikke kunne acceptere deres hidtidige vandingssystemer.
For år tilbage brændte træbeklædningen , og efterfølgende blev det til et udsigtstårn.
Vi var oppe i det, en noget underlig attraktion, vildt malplaceret, og i helt særegen arkitektur, det på ingen måde passer ind.
Herfra bar der en lille gåtur til næste attraktion, som var den gamle bykerne. Desværre var der ikke så meget tilbage, specielt bolsjevikernes bombning i 20’erne tog hårdt på den gamle bydel.
Indenfor var der bl.a. en moske tilbage (af tre), og kahnens kroningsgård så vi også.
Ude af den gamle byport, blev vi kørt i elektriske “golf”-biler til næste seværdighed.
Det var en gammel moske – der desværre var lukket pga. renovering. Men udenfor stod byens højeste minaret, den var imponerende.
Overfor moskeen, lå den eneste madrassa der stadig er i brug.
Nu var det blevet tid til frokost, solm i fik på en lokal restaurant. Hovedretten var kød og grøntsager tilberedt i små lerpotter.
Efter frokosten gik vi gennem det jødiske kvarter. Efter Sovjetunionens sammenbrud, er de fleste jøder flyttet. Men vi var inde og se et jødisk hus, hvor der nu var restauramt.
Vi kom også forbi synagogen, men den var lukket – det var sabbat.
Næste stop var et sted de lavede hånddukker af papmache. De var meget fine og ham der fortalte gav en demonstration af hvordan man bruger dem. Det var han god til.
Herefter gik vi hen til en Mafrassa, hvor vi senere skulle have et folklore-show (gys)
Det var den rene turist-fælde – lige som frygtet, men vi overlevede en time med dans, modeopvisning og musik.
Heldigvis kunne man købe alskens ting i alle de små butikker der var i Madrassaen – det blev dyrt!
Herfra gik vi til den restaurant hvor vi skulle have aftensmad, og fik en dejlig middag.
Godt brugte gik vi hjem til hotellet, hvor det var en lide endelig at gå lov til at smække benene op.
Det gamle mausolæum
Detalje fra mausolæet
Den udendørs del af moskeen
Detalje fra loftet
Selfie foran den porten ind til den gamle bydel
Den eneste tilbageværende moske inde i dem gamle bydel
Detalje fra træsøjle
På tur med elektriske biler
Minaret
Mig foran Madrassaen der stadig er i brug
Frokosten
Detalje fra det jødiske hus
Hånddukke-demonstration
Selfie med min tvillinge-dukke
Den lokale krydsning mellem klodshans og baron von münchhausen
Skulle man ikke se bare lidt mere glad ud på den store dag
Der var afgang fra hotellet kl 8, og så gik det ellers mod Bukara, som lå ca 500 km væk. Første stop var en bomuldsmark, hvor vi så hvordan bomulden blev høstet.
Næste stop var et lille højdedrag, hvor vi var helt tæt på grænsen til Turkmenistan. Her diskede chaufføren også op med en lille kop kaffe (og en form fir cognac – selv om det stadig var formiddag!)
Efter endnu et godt stykke blev det frokost – toede det skylle være picnic, men det blev til dejlig mad på en restaurant ved hovedvejen.
Herfra kørte vi til hotellet hvor vi først var fremme lidt over 6. Puha det var en lang tur.
Vi var nogle der trængte til at strække benene, så vi gik en tur ud i byen før vi skulle mødes til aftensmad.
Aftensmaden var på en restaurant, et stykke fra hotellet, og i aften skulle vi have plov (også kendt som pilaf) en meget traditionel usbekisk fest-ret.
Det smagte dejligt, og til dessert fik vi endda en fancy form for baklava.
Bomulden høstes
Bomuldsblomsten
Frøulden – det som er bomulden
Et æsel i ørkenen
Udsigt over Turkmenistan
Så er der frokost
Det gælder om at have gid tid
Plov (pilaf) – bemærk de små vagtelæg
Desserten
Efter morgenmad på hotellet gik vi kl 10 i samlet flok ind til Khiva. Det første vi skulle se var det sted en af de tidligere magthavere havde brugt som palads. Det mest imponerende var nok rummet hvor ham kunne modtage folk i audiens.
Herfra gik vi op i en form for tårn, som også var en del af bymuren.
Det næste var en sommer-moske – som var en form moske halvt udendørs. Den var i forbindelse med et museum, der blandt andet viste en del om Uzbekistans historie – herunder deres tidligere og nuværende penge.
Herfra gik vi til den store gamle moske, som var halvt museum, men med en aktiv moske-del. Meget gammel moske med 113 udskårne træsøjler fra mange steder i Asien.
Ny trængte vi til frokost, men først skulle vi se endnu et palads, hvor en senere hersker havde boet med koner (fire) og konkubiner (mange)
Frokosten fik vi på en anden restaurant i byen.
Efter et velfortjent hvil med frokost var der kun et sted tilbage vi skulle se nemlig et mausolæum. Efter at have set det var der fri leg, som blev brugt til at gå rundt i gaderne og kigge på alskens varer, og en kop eftermiddags te på en roof-top-bar.
Vi mødtes ved østporten med alle de andre og gik samlet hen og spiste aftensmad.
Efter en dejlig aftensmad gik turen hjem til hotellet – hvor det var godt at komme i seng efter en lang dag
Det første palads
Audiensrummet
Venter på audiens…….
Panorama fra tårnet ved vest-porten
Vue ned langs bymuren
Sommermoskeen
Detalje fra vægen i sommermoskeen
Detalje fra en af de 113 søjler i den store moskee
Sovegemakket for en hersker
Tappede ind på en foto-session i gården hvor khanens hustruer og konkubiner boede
Fra mausolæet
Detalje fra døren ind til mausolæet
Inde i mausolæet
Hovedretten til aften
Der var tidlig afgang kl 8 da der ventede os en køretur på 6 timer. Ikke fordi der var vandvittigt langt – men fordi vejen ikke er særlig god.
Det gik gennem ørken, hvor der ikke var meget at se, på nær når vi kom forbi forskellige miner, hvor de virkelig gik til den.
Vi havde også et stop undervejs, vi skulle se et kæmpe dødetårn, samme slags som dagen før, men kæmpestort i forhold til. Zoroastriernw havde på en høj, bygget en kæmpe borglignende platform, mange meget høj i en form for ler. Virkelig imponerende bygningsværk, og en fantastiks udsigt derfra – til den ene side ørkenen, til den anden floden, med alt det grønne.
Efter 6 timers kørsel kom vi frem til Khiva,
Khiva er en gammel fort-by, som har ligget midt i ørkenen, og været et vigtigt stop på
Silkevejen for karavanerne. Den ligner i den grad et ørkenfort, som man forestiller sig det.
Vi blev sat af ved den vestlige byport, og gik så ind til den restaurant hvor vi skulle have sen frokost.
hvor vi startede med at gå ind i den gamle by af Vest-porten. Vi skulle nemlig spise frokost på en restaurant inde i byen. Efter en dejligt frokost gik vi ud af den østlige port, og gik ca 15 minutter til vires nye hotel, her holdt bussen, så vi kunne få vores bagage, og så tjekkede vi ind.
Eftermiddagen havde vi til fri disposition. Den blev brugt på at gå rundt inde i Khiva. Vi var blandt andet inde og se et sted hvor de knyttede rigtige silketæpper. Det var vildt fascinerende at se hvor hurtigt kvinderne kunne binde knuderne, og man fik i dem grad en ide om hvor lang tid det tager.
Aftensmaden blev indtaget på hotellet, og efter den – var det dejligt at komme i seng efter en lang dag
Yurte ved goden af dødetårnet
Dødetårnet
Panorama ud over ørkenen
Selfie på toppen af dødetårnet
En bille
En lokal kom ridende – for at få opladet sin mobil
Industri midt i ørkemen
Bil der tankes med gas – 80% af bilerne kører på gas
Kat der “passede” på vires sko da vi spiste frokost
Minaret i Khiva
Aftensmad
Vi fik liv at sove lidt længe, så programmet startede først klokken 10. Her gik vi over til State Museum of Art named after I.V. Savitsky.
Et kæmpe museum, som er opkaldt efter Igor Savitsky, som samlede kunst gennem hele sit liv. De har over 800.000 tusinde genstande, vi brugte et par timer på at se malerier af lokale kunstnere. Meget imponerende.
Herefter blev vi hentet af vores bus, som kørte os hen til en restaurant hvor vi fik frokost. Vi blev placeret indenfor selv om de ha de en dejlig gård hvor man kunne havde siddet.
Efter frokost kærte vi ca 25 km ud af byen til et Nekropolis hvor der oprindeligt havde været et Zoroastisk “samfund” hvor de havde behandlet deres døde i et Silent Tower (Døde-tårn)
Efterfølgende havde folk overtaget det hellige sted, og brugte det nu til begravelsesplads. Der var mange grave, og også flere særdeles imponerende mausolæer.
Vi gik også op i Døde-tårnet, hvor Soasterne lagde deres døde op, så de kunne blive spist af fugle, og rådne væk, til kun knoglerne var tilbage.
Herfra kørte vi tilbage til byen, og der var lige tid til en tur på det lokale marked, før vi skulle køre i bus hen til den samme restaurant som vi havde spist frokost på.
Vi kørte hjem igen ved ti-tiden, så det var bare godnat da vi kom tilbage til hotellet
Museet set udefra
Billede fra museet
Billede fra museet
Billede fra museet
Billede fra museet
Loft fra mausolæet
Mausolæet set udefra
Stendysser hvor folk prøver at forlænge tiden inden jordens undergang
En båre – en død person er blevet båret til gravpladsen på
Aftensmaden