Efter en tur omkring Hørlykke til en kaffetår gik det sydpå til Hamburg. Her fangede vi DB AutuZug, som kørte os både gennem Tyskland og natten.

Efter en nat i liggevogn, ankom vi til Munchen Ost til tiden. Bilen ud af toget, og sÃ¥ var det bare af sted mod Østrig. Vejret var ikke noget at skrive hjem om, 13 grader og regn. Efter at have kæmpet os gennem Zell am Zee, kom vi til Großglockner Hochalpenstraße, en meget flot betalingsvej, der løber forbi Großglockner – Østrigs højeste bjerg (3798 m.o.h). Desværre var det tÃ¥get, og temperaturen pÃ¥ det højeste sted var kun 4 grader. Det krydret med en god vind, gjorde shortsene lidt til skamme. Efter en nedtur, hvor tÃ¥gen lettede lidt, kom vi sÃ¥ til Heiligenblut, hvor vi fandt vores pension – Ambrosi. Her skal vi være til pÃ¥ søndag, sÃ¥ vi hÃ¥ber (og regner) med bedre vejr, sÃ¥ vi kan komme op og se noget pÃ¥ Hochalpenstraßen, vi har købt et 15 dages kort. NÃ¥ men vi var godt sultne -havde kun fÃ¥et autozug-morgenmad – sÃ¥ vi fandt et sted at spise. Det medførte ogsÃ¥ feriens første – men nok ikke sidste – apfelstrudel mit vanillesauce.

I dag vågnede vi til solskin fra en blå blå himmel. Efter morgenmad kørte vi derfor op til Kaiser-Franz-Josefs-Höhe, hvor Østalpernes største gletcher ligger. Der går en gletcherbane ned til gletcheren, og som de reklamerede med, så var der derfra kun et par minuttets gang ned til selve gletcheren. Vi var så fedtede at vi ikke ville betale for det, så vi begav os ad vandrestien ned til gletcheren. Vi overvejede dog projektet, da der stod at det kun var for øvede vandrere. Nå men det viste sig at være en særdeles god og let sti. Undervejs lykkedes det at se både murmeldyr og stenbuk. Det lette varede lige indtil vi kom dertil hvor dem fra gletcherbanen kom, så blev det lidt mere udfordrende. Gletcherbanens reklame må være indtalt for mange år siden da gletcheren var væsentlig større, for der var sandelig mere end et par minutter at gå. Nå men vi kom ned til gletcheren, og ud på den, og det var en stor oplevelse. Da vi skulle op igen, overgav vi os til storkapitalismen og betalte for at blive kørt op i gletcherbanen. Vel oppe valgte vi at spise frokost, i en restaurant med fornem udsigt over gletcheren og bl.a. Großglockner. Efter frokosten gik vi lidt rundt og så på diverse udstillinger og nød udsigten. Lige før vi skulle hjem, lykkedes det mig at spotte en Edelweis, det var stort. Den voksede et godt stykke oppe på er utilgængeligt sted, og bestemmelsen blev kun sikker ved at kigge i kiggerten.

I dag var det så tid til den store bjergtur. Vi startede efter morgenmaden, hvor vi gik op til kabineliften. For €11,80 pr. person, var det muligt at blive transporteret næsten helt op til toppen af Schareck. Så det gjorde vi. Da vi stod af liften, gik vi de sidste højdemeter op til toppen af bjerget. Herfra var der en fantastisk udsigt bl.a. havde vi et flot vue til Großglockner. Derfra var der så kun en vej, og det var nedad. Vi gik gennem græsgange med køer med klokker (dog så vi ingen der var lilla), gennem skove og ad grusveje. Det var en fantastisk tur, og der var fyldt med de herligste blomster over det hele. Prisen for denne herlighed er ud over liften, nogle meget ømme føder, hvor der nok kommer en vabel eller to. Efter nedturen gik vi ind på en restaurant, og fortærede en stor wienerschnitzel med pommes, og en stor cola. Det faldt på et meget tørt sted.

I dag havde vi brug for at tage det roligt, vi kunne godt mærke gÃ¥rsdagens vandretur! SÃ¥ vi startede med at gÃ¥ ned over den lille flod der løber gennem byen. PÃ¥ den anden side ligger Hadergasse, hvor vi ogsÃ¥ sÃ¥ pÃ¥ hoteller, sÃ¥ det mÃ¥tte vi jo over og se. PÃ¥ vej over floden, som nok mere minder om en elv eller en fos, kunne vi se – og høre – hvorfor den lyder som brændingen fra et ikke sÃ¥ fjernt hav. NÃ¥ men vi var ikke gÃ¥et glip af noget ved ikke at bo derovre. Rundturen endte oppe ved kirken, hvor vi kom gennem nogle meget flotte kirkegÃ¥rde, og der var ogsÃ¥ en form for park. Meget pænt, roligt og hyggeligt. Efter denne lille gÃ¥tur, tog vi bilen og kørte op pÃ¥ Großglockner Hochalpenstraße vi kørte op til Edelweißspitze ogsÃ¥ kendt som “bikers point”. De sidste to km op til dette sted kører man ad en noget smal, godt snoet, ret stejl brostensbelagt vej. Men det er turen værd. Endnu et sted med fænomonal udsigt, og endnu engang sÃ¥ vi et murmeldyr. Klokken var blevet frokost, sÃ¥ vi besluttede at udfordre restauranten med det originale navn Edelweißhütte, og det blev vi ikke skuffede over. Dagen bød pÃ¥ mange stop bÃ¥de før og efter frokost, hvor vi bl.a. sÃ¥ en udstilling om hvordan de byggede vejen, var ude og lege med sne, bare gik lidt rundt og nød alperne.

I dag havde vi besluttet at vi ville se kirken indeni. Det gjorde vi, og det var en meget imponerende kirke. Den har fået navn efter en dansk munk, som var på vej over alperne. Det overlevede han ikke, og da man fandt ham voksede der tre kornstrå under hans lig. På ham fandt man en flaske med tre dråber af Jesu blod. Der hvor de fandt ham, byggede de kirken, og de har de tre dråber blod endnu, og det er derfor at byen hedder Heiligblut. Udenfor kirken gik vi ned over kirkegården for at få nogle billedet af kirken, og her på en af gravene voksede der faktisk Edelweiß. Efter ar have været kulturelle ville vi finde ud af hvad vi så skulle. Vi fandt i en brochure om vandring i nationalparken Hohe Tauern en tur, der startede lidt syd for Heiligblut. Man skulle køre mod syd, og så skulle man dreje fra, og køre 600 højdemeter til man kom til Gradenalm. Det viste sig, at de sidste 4,5 km var af en smal, stejl og rimelig dårlig grusvej. Vi var flere gange i tvivl om det nu var rigtigt det vi gjorde, men det var en meget dejlig skov vi kørte i, så vi fortsatte. Til sidst kom vi så til Gradenalm, og her var en parkeringsplads, hvor der holdt ca. 30 biler! Vi begyndte at gå mod Großer Gradensee som lå flere timers gang væk (vi vidste godt at vi ikke skulle helt derhen). Vi gik langs et stort vandløb, over græsgange og gennem skov. På et tidspunkt blev det ret stejlt, og da det så ud til at fortsætte blev vi enige om at vende om og gå tilbage til bilen. Vi kørte ned igen, og tilbage til Heiligenblut.

I dag skulle vi så forlade Heiligenblut, og køre til Salzburg. Vi havde besluttet at tage en tur forbi Wagrain, hvor jeg har stået på ski så mange gange. Det var sjovt at gense det, jeg har ikke været der siden solformørkelsen i 1999. Når vi nu var i Wagrain, blev frokosten indtaget på hotel Berghof. Efter denne afstikker gik turen videre til Salzburg, hvor vi var ved tre-tiden. Vi fandt vores hotel, som ligger i et kvarter a la Nørrebro, men der er kun ca. 15 minutters gang til centrum. Eftermiddagen blev brugt på at slentre gennem den gamle bydel, og vi blev enige om at vi ville høre en koncert i Franziskanerkirche med et Japansk gæsteorkester. De spillede først en sonate i D-dur af Arcangelo Corelli med trompet og strygere. Et fint lille stykke. Derefter koncert i G-mol af Francis Poulenc for orgel, pauke og strygere. Et til tider overvældende stykke, men en rigtig god effekt med vekslen mellem orgel og strygere. Efter en lille pause spillede de så en koncert i D-mol af Benedetto Marcello for obo og strygere. Et meget fint stykke, specielt anden sats synes jeg rigtig godt om. Det sidste stykke var Prager-symfoni af Mozart. Hele koncerten var rigtig god, og der var en fantastisk lyd i den meget flotte kirke.

Dgen begyndte med godt vejr, så efter morgenmaden var det bare ud i byen. Der var lidt mere action nu det var blevet mandag, så butikkerne var åbne. Over middag begyndte det så mere og mere at se ud som om der snart ville komme regn. Derfor besluttede vi at besøge Haus der Natur, et museum som var en blanding af Experimentarium, Danmarks Akvarium og Zoologisk Museum. Det var meget imponerende, og det kostede kun €6 at komme ind. Mens vi var derinde begyndte det så at regne. Da vi var færdige var det endnu ikke holdt op med at regne, så vi gjorde stop på Hotel Sacher, hvor de serverer den ægte Sacher-torte. Mens vi sad der og nød det, holdt det så op med at regne. Til aften havde vi besluttet at vi ville til gratis oprera på storskærm (Don Giovani). Det foregår på Kapitelplatz, hvor der er sat en storskærm op. Foran er der så en masse stole. Ved siden af er der så til lejligheden opsat en restaurant, hvor vi havde besluttet at vi ville spise. Det var en dejlig middag, men desværre begyndte det at regne igen midt i forestillingen. Vi fik betalt, og gik i læ ved muren til domkirken, hvorfra vi så videre. Der kom en mand rundt, og delte gratis regnslag ud, det kan man da kalde service. Nå men vi kunne ikke huske handlingen, der blev sunget på italiensk uden undertekster og jeg synes ikke lyden var særlig god. Så da vi havde stået der ved muren et stykke tid besluttede vi os for at gå hjem til hotellet.

GÃ¥rsdagens sidste disposition viste sig at være en rigtig god ide. Da vi havde været pÃ¥ hotellet et lille stykke tid begyndte det for alvor at regne. Da vi vÃ¥gnede i dag var det til gengæld solskin. Derfor besluttede vi at vi ville op og se den store fæstning pÃ¥ bjerget over Salzburg – Hohen Salzburg. Vi gik derop, en kort men noget stejl tur. Vi brugte et par timer pÃ¥ slottet, et imponerende bygningskompleks og i rigtig god stand. Undervejs kunne man kigge ud over byen, det var bare flot. Resten af eftermiddagen blev brugt i ro og mag, for vi skulle til koncert kl. 18:30 i domkirken. Vi skulle høre Mozarts Requiem. Det var en stor oplevelse, desværre var der for meget efterklang i kirkerummet, hvilket pførelsen bar noget præg af. Koret sluttede af med et ekstranummer Ave Verum, som jeg selv har været med til at synge.

I dag havde vi ingen planer. Så vi har bare dabbet rundt på må og få i Salzburg. Vi var til en orgelkonzert (middagsmeditation) i San Sebastian-kirken. 20 minutters orgelspil de to sidste numre sang organisten med, han var ret god til begge dele.
Det forlyder at man ikke rigtig har været i Salzburg før man har været pÃ¥ Café Tomaselli, sÃ¥ det blev vi jo nødt til at prøve. Det viste sig at det var der adskillige andre der ogsÃ¥ ville, sÃ¥ det var først i tredie forsøg at det lykkedes at fÃ¥ et bord. Det var et noget specielt sted. Der kom en dame rundt med en kæmpe bakke med forskellige kager pÃ¥. Vi valgte to, og skulle sÃ¥ betale kontant til hende. Derefter kom der en tjener og tog imod øvrig bestilling. Det var et meget hyggeligt sted lige pÃ¥ hjørnet af Alter Markt, men vi var nu pÃ¥ et kondittori i formiddags, der var bedre og mere hyggeligt, men nu kan vi sige at vi har været i Salzburg…