Tidlig tidlig start – skulle være i Kastrup kl 4:40.

Afgang med Turkish Airlines til Istanbul, hvor vi landede i den sprit nye lufthavn, som var indviet for under en uge siden. Herfra gik turen videre til Beirut, hvor vi landede ved tre-tiden om eftermiddagen.

Efter en lang kø til paskontrol, og opsamling af bagage blev vi mødt af vores buschauffør. Han kørte os til hotellet. Efter at have fået vores værelser besluttede vi os for at gå en lille tur før middagsmaden. Vi gik ned til den nærliggende attraktion Pigeon Rock. En flot klippeformation lige ud for kysten.

Der var aftensmad kl 18, meget tidligt, men vi var rigtig trætte.

Vi fik en masse små forretter, derefter en hovedret, og til sidst en dessert. Overdådig middag.

Efter middagen var vi fem der gik en tur ud i byen for at prøve at finde en hæveautomat der ikke tog et stort ekstra-gebyr.

Det lykkedes, og vi fik endelig hævet nogle penge. Og derefter fandt vi en kiosk, så vi kunne købe lidt vand m.m.

Vi endte med at gå hjem, og selv om klokken ikke var særlig mange måtte vi give op og gå i seng.

Ny lufthavn – ny butik – ingen varer

Pigeon rock

Efter en dejlig morgenmad med mange forskellige libanesiske småretter, var der afgang med bussen kl 9.

Vi skulle ud og besøge Jeita-grotterne, et hulesystem der blev opdaget i 1800-tallet. Det tog ca 40 minutter at køre derud. Ude ved grotterne skulkeri først besøge de øvre grotter. Først tog man en kabelbane op til indgangen. Her skulle man så deponere kamera og mobiltelefon i aflåste skabe da man ikke måtte fotografere inde i hulerne. Derefter gik man ind gennem en rimelig lang gang, og så lige pludselig var man i grotten. Det var en kæmpestor grotte med stalakitter og stalakmitter. Det var en meget stor grotte, og vi gik langt ind i bjerget. Det var en meget stor oplevelse.

Ude igen skulle vi med et “Tivoli”-tog, et par hundrede meter med ad bjerget til de lavere grotter.

Her gentog proceduren med kamera og telefon sig, men her kunne man ikke gå, men blev sejlet i både. Det var endnu en meget imponerende oplevelse.

Med toget de sidste hundrede meter ned til p-pladsen hvor vores bus ventede.

Vi kørte ind til Beirut downtown, hvor vi fik 1,5 time til frokost m.m.

Da vi mødtes igen skulle vi på byvandring.

Første stop var nogle romerske ruiner af et romersk bad – ret store ruiner, og med en del detaljer. Derefter sÃ¥ vi Sct.Georg katedralens museum, som er gamle udgravninger under kirken. Herefter en moske, der tidligere havde været en kirke (havde været skiftevis kirke og moske ca 6 gange).

Vi sluttede af med at se Muhammad al-Amin moskeen – som er ret ny (vist nok fra ca 2003)

Herefter kørte vi til Pigeon rock, som hele gruppen skulle se nu.

Herfra besluttede vi os for selv at gå hjem. Vi startede med et besøg på Bay Rock cafe, hvor vi nød en eftermiddags snack. Derefter gik vi hjemad gennem byen. Vi fandt blandt andet et supermarked, hvor jeg købte en masse krydderier ret billigt.

Aftensmaden skulle vi have ude i byen på en restaurant, så vi blev hentet af bussen 19:30. Det viste sig at restauranten lå ret langt væk, men det var køreturen værd, for vi fik dejlig mad. Det tog til gengæld ret lang tid, så vi var ikke hjemme før ved 11-tiden

Så var den dag ligesom også brugt godt

Indgangen til grotterne

Dalen ved grotten

Turist

Eftermiddags snack

En gammel slidt bygning

Stopskilt med et tvist

Efter morgenmaden forlod vi hotellet med al bagagen med kurs mod Byblos – en af verdens ældste byer – mere end 7000 Ã¥r har der været by pÃ¥ samme sted.

Første stop var en statue af Jomfru Maria, som står højt oppe på en bjergryg. Bygget i starten af 1900-tallet, og med en spiralsnoet rampe, som har en lille kirke inden i sig. Senere er der bygget en kæmpe katedral ved siden af, indviet af paven.

Vi fortsatte til Byblos, hvor vi startede med en byrundtur. Efter st have set en kirke fortsatte vi til et udgravningsområde, med tusinder af års historie, toppet med en borg lavet af tempelridderne (i øvrigt lavet af materialer fra tidligere ruiner).

Herefter tid på egen hånd inklusive frokost, som vi valgte at spise på Pepes fiskerestaurant. En kendt restaurant på havnen, hvor alverdens berømtheder har været forbi. Vi fik en dejlig frokost.

Efter frokostpausen mødtes vi igen, og skulle besøge et børnehjem med museum. De havde desværre lukket om mandagen, så det kunne vi ikke!

Så kørte vi i stedet i bussen til vores hotel, og blev tjekket ind. Vi gik en tur i nærområdet, og fandt et sted at drikke FN kop kaffe.

Aftensmaden var p̴ hotellet Рvar ikke noget at r̴be hurra for.

Selfie med Jomfru Maria

Jomfru Marias udsigt

Kirken vi besøgte i Byblos

En af retterne fra frokosten

Udsigten fra vores værelse på hotellet

Vi startede efter morgenmaden med at køre mod nord. Første stop var hos Rikke, som har en olivenplantage.

Men første stop viste sig at blive en busstation, for den nye bus vi havde fået var med defekt mikrofon. Så det endte med at vi kom over i bussen fra i går, som egentlig skulke have fikset airconditioningen.

NÃ¥ med af sted gik det, og efter tre kvarter ankom vi til Rikkes olivenplantage.

Rikke er gift med en libanesisk mand, og de har arvet familiens olivenplantage. Hun fortalte om det at have en plantage, og hvordan man gør. Der var også smagsprøver. Det var et meget spændende besøg.

Herfra gik det højere op i bjergene næste stop var Khalil Gibrans museum.

Men sådan gik det ikke helt. På vej op ad bjerget gik der noget galt i vores bus. Vi kørte langsomt videre, og til sidst blev det også klart for chaufføren!! at det nok ikkebare kunne ignoreres. Vi stoppede i vejsiden, lige ved en grønthandler.

Da vi ikke havde andet at lave car vi nogle der myldrede derind, og det endte med at jeg købte et kilo cerderskovshonning og en flaske granatæblesirup.

Chaufføren kunne ikke fikse bussen på stedet, så vi måtte køre ned til nærmeste by, hvor den så kunne fikses. Vi blev installeret på en cafe, hvor vi fik kaffe og kage. Det var en fun gammel cafe helt fra 1881.

Bussen blev fikset, og så gik det op til museet.

Khalil Gibran var maler og forfatter, og er ret kendt (jeg havde aldrig hørt om ham før). Museet var i et ombygget tidligere kloster, man købte for arven efter ham efter hans sidste vilje. Det meste af museet var fyldt med maleriers ham, og i kælderen var hans kiste.

Herfra kørte vi op i godt 1900 meters højde for at se en cedertræsskov. Heroppe var der stadig sne, så det var for farligt!! at gå ind i skoven, så for første gang i mit liv har jeg set en skov udefra. Det begyndte også at regne, så det blev ikke noget langt stop.

Herfra kørte vi tilbage til Byblos, hvor vi skulle besøge børnehjemmet vi missede i går. Det viste sig, at det var et museum i tilknytning til et børnehjem stiftet af danske Maria Jakobsen, for at hjælpe forældreløse børn efter folkemordet på armenerne i 1915. Museet havde ikke meget med børnehjemmet at gøre, men var mere et museum for folkemordet.

Herfra var vi nogle der gik hjem til hotellet, en ikke særlig lang tur.

Aftensmaden var pÃ¥ en restaurant vi blev kørt hen til – helt ned til stranden. God mad, nem ikke et hyggeligt sted

Smagning i olivenplantagen

Cyklamen i vejsiden

Grønthandleren

Udsigt fra museet

Cedertræsselfie

Solnedgang fra restauranten

Afgang fra hotellet med bagage – tid til hotelskifte. Vi kørte ind mod Beirut, som vi skulle igennem for at komme til Bekaar. Der var enormt meget trafik, sÃ¥ de 30 km tog over to timer.

Vi besluttede derfor at holde en kaffe/tisse pause på et fancy konditori. Dejligt med kaffe og lidt sødt til.

Derefter kørte vi videre, og dagens første stop var i en landsby, der diges st være Libanons smukkeste. Vi blev vist rundt i centrum, hvor vi blandt andet så en kirke, en moske og et palads udefra.

Herfra gik det videre til et palads vi skulle se indefra. Det var et gammelt et, som stadig bruges aktivt af præsidenten en måned om året, når han flytter op i bjergene om sommeren. Det var et særdeles imponerende palads.

Efter paladset var det blevet tid til frokost. Den blev indtaget på en restaurant i nærheden, som i øvrigt også var et tidligere palads!

Efter den sene frokost gik det nu mod Bekaar-dalen. En dal der ligger i små 1000 meters højde, parallelt med kysten helt op til Syrien. Lige før vi kom til borestedet Zahlé, havde vi et stop på Ksara Winery.

Her fik vi en rundvisning af FN yders uengageret kvinde, som jabbede teksten af så hurtigt som hun kunne, før hun hastigt sendte os videre til vinsmagningen. Vinsmagningen bød på tre vine, som viste dig at være fra deres billigste serie. En rose, en hvid og en rød. Vores værtinde til smagningen lirede også bare teksten af præcis lige så uengageret som sin kollega. Vinene var ikke noget at råbe hurra af, og vi blev hastigt ekspederet videre til deres shop. Eneste lyspunkt ved det besøg var at jeg spottede en Hvidhalset fluesnapper i haven der hørte til.

Herfra var der kun en kort køretur til vores hotel, hvor vi blev inkvarteret. Pænt lækker fem-stjernet hotel

Aftensmaden var på hotellet

Kirken i landsbyen

Detalje fra kirken

En gade i landsbyen

Der bages brød

Paladset vi besøgte

Loftet i et rum i paladset

Rim i paladset

Rundvisning i gangsystemet hvor de opbevarede vin

Vores hotelværelse

I dag skulle vi besøge Baalbek. Vi kørte fra hotellet og længere op i Bekaar-dalen.

Første stop var lidt før selve Baalbek – nemlig ved det der da det blev bygget var et stenbrud. Her siges det at den sten der ligger der e reversens største udskÃ¥rne sten. Om det er sandt ved jeg ikke, men stor det var dem. Svært at forestille sig hvordan de fik stenene transporteret hen til byggepladsen. Men det er sÃ¥ intet imod marmor og granit, som kom fra Aswan i Egypten.

Efter et kort stop her kørte vi så hen til selve Baalbek, som er en umådeligt imponerende sted. Hovedattraktioner er tre kæmpe store templer, hvoraf meget er så velbevaret at man kan få en god ide om hvordan det så ud i deres velmagtsdage.

Desværre havde der selvfølgelig været nye sejrsherrer forbi, som havde “bygget” om sÃ¥ det passede til deres formÃ¥l.

Efter en meget fint besøg, mødtes vi til frokost, som blev serveret på et lokalt guesthouse.

Efter frokost besøgte vi en nærliggende moske/helligdom. Her var profeten Muhammeds barnebarn – eller oldebarn begtravet. Hele kuplen og begge minareter var belagt med guld, men det var for intet at regne for det bling bling der var indenfor i moskeen. I midten var der sÃ¥ er skrin hvor fem afdøde lÃ¥ i.

Herfra gik turen tilbage i dalen, for næste stop var Anjar. Her skulle vi se en ummayadeby. Det var en ruinby, efter gammel romersk opskrift, og der var både tempel og bade, samt rester af over 600 små butikker.

Hele dagen havde vi pletvist set syriske flygtninge-“lejre” vi var heller ikke mere end fÃ¥ km fra grænsen.

Tilbage pÃ¥ hotellet, sundede vi os kort for derefter at gÃ¥ ud og kigge pÃ¥ byen. Det blev til en tur op og ned af hovedgaden, med en afstikker op til en kirke, hvor der var rigtig gang i den – det var jo skærtorsdag.

Aftensmaden var lige som i går på hotellet.

Verdens største udskårne sten!

Moskeen/gravmælet vi besøgte

Fra Baalbek

Endnu et tempel i Baalbek

Løve-nedløbs-“rør”

Tempel

Gammel traktor i byen

Syriske flygtninge

Anjar

Det var blevet tid tilsat forlade Zahlé, og køre tilbage mod Beirut.

Dagens første stop var Nationalmuseet i Beirut. Her blev vi vist rundt af vores guide, i halvanden time, før vi fik lidt tid på egen hånd på øverste etage. De har godt nok mange fine ting på det museum. Vi sluttede af med at se en film om hvordan de havde genrejst museet efter borgerkrigen. En meget tankevækkende film, både uhyggelig, men også imponerende hvad de havde gjort.

Næste stop var et hus, der lÃ¥ lige ved den grønne linje, som var “grænsen” mellem øst og vest Beirut under borgerkrigen. Huset havde fÃ¥et seriøse tæsk, og var nu “restaureret” men kun gjort sikker at færdes i – ødelæggelserne kunne man stadig se. Her var det en fotoudstilling med billeder fra borgerkrigsriden.

Næste stop var et kort stop ved det gamle Holiday Inn hotel. Det blev bygget lige før borgerkrigen startede, men blev meget hurtigt den bygning man kæmpede om. Det lå som en underlig spøgelsesruin. At det stadig så sådan ud var nok fordi ingen kunne blive enige om om det skal rives ned eller repareres.

Vi forlod bussen ved Holiday In, og gik gennem byen tilbage lod vores hotel. Vi spiste frokost undervejs.

Sidste aftensmad på turen viste sig at være på

En restaurant lidt syd for byen. Folk blev noget lange i ansigtet, da det kom frem, at de ikke serverede alkohol. Men det gik vist endda.

Efter middagen var der arrangere tur i pariserhjulet lige rundt om hjørnet fra hotellet – jeg meldte fra – var ikke helt i topform.

Sarkofager

Det vigtigste klenodie på museet

Mosaik – med skudhul fra borgerkrigen

Bygning bevaret som sønderskudt efter borgerkrigen

Det sønderbombede Holiday Inn

Fra et overdådigt aftenbord

Fra middagen