Jeg havde sat vækkeuret til 5:45, solen stod op kl 6:04, og jeg ville gerne først have en lille fugletur, og jeg ville også gerne nå at have en snorkeltur før morgenmaden. Jeg luskede rundt på hotellets område, og nede på stranden, og jeg fandt bla spor efter skildpadder der havde lagt æg lige ved vores hotel, og jeg fandt også en lille skildpadde der ikke overlevede første nat! Lidt fugle var der også, men ikke overvældende.

Jeg gik tilbage med kikkert og kamera, og iførte mig badetøj, og så ned på stranden igen. På med maske og fødder, og så ud og kigge på undervandslivet. Der var fyldt med fisk, og af dem jeg umiddelbart kendte var der både kuffertfisk og papegøjefisk. Der var også små fluorescerende dyr, der lyste flot blåt. Når man så tog hånden hen mod dem “slukkede” de lyset. Efter en herlig snorkletur var der lige tid til et bad inden vi mødtes til morgenmad kl 8.

Efter morgenmad var der afgang. Første stop var en Dhow-fabrik, hvor de lavede de traditionelle skibe i træ. Det var meget sjovt at se – men godt at Arbejdstilsynet ikke lige kom på besøg!

Herfra kørte vi videre til Wadi Shab. Endnu en oase, hvor vi hikede op gennem kløften i ca 45 minutter. Da vi kom frem, kunne man hoppe i vandet, og så kunne man svømme længere ind. Man skulle forbi et par steder hvor man skulle over små vandfald, og et stykke hvor man skulle gå i meget lavt vand. For enden kunne man fortsætte ind i en hule, hvor der kun var plads til hovedet over vandet. Det var noget angstprovokerende at svømme 3-4 meter i en meget snæver grotte, men under vandet var der masser af plads. Vi kom ind i en grotte, hvor der var et flere meter højt vandfald – det var spektakulært.

Efter et stykke tid svømmede vi tilbage, og da vi havde tørret os og fået tøj på hikede vi tilbage til bilen.

Vi kørte videre til næste stop, som var et stort sink-hole midt i en park. Der var vand i bunden, hvor man kunne bade, men vi ville hellere videre til vores hotel.

Der var en god times kørsel til vores hotel – Crown Plaza Beach – og vi ankom først lidt i fem.

Vi fik værelserne, og de påstod at vi ikke havde inkluderet morgenmad, men det vidste jeg vi havde og jeg bad dem kontakte agenten vi havde købt igennem, og det viste sig også at jeg havde ret.

Vi smed bagagen op på værelset, og så gik vi ned i baren, med terrasse ovenfor poolen. Her fik vi en sundowner, hvor var det bare den fantastisk afslutning på en fantastisk tur.

Nå men helt slut var turen jo ikke, så vi hoppede i poolen i en times tid, og så havde vi besluttet os for at køre ind til den gamle Souq, der var lige de sidste indkøb der skulle klares – og maden var også billigere herinde end på hotellet – for sure.

Jeg havde besluttet mig for at købe et af de tæpper jeg havde kigget på sidst vi var her, og det lykkedes i fin stil, så nu har jeg købt mit første tæppe

Efter shop-amok spiste vi middag på en restaurant vi havde fundet på TripAdvisor, det var en god restaurant, hvor vi fik en herlig middag.

Bagefter gik det hjem til hotellet, og så var det også blevet sengetid.

Spor i sandet efter skildpadde

En der ikke klarede det…

Dhows – både stor og lille

Agterparti

En ged siger velkommen

Selfie med geden

På vej i wadien

Det var varmt

Endelig fremme ved vandet

På vej tilbage

Vi siger farvel til Ali

Cosmopolitan i solnedgangen

Udsigten fra vores balkon

Tæppehandleren (til højre )

Vi vågnede i ørkenen, men svært at vide når der er aircondition

Efter morgenmaden gik det i firehjulstrækkerne ud af ørkenen. På vejen stoppede vi for at se et beduin-telt, jeg vil nu mere kalde det en turistfælde. Ude af ørkenen skiftede vi til vores minibus, og så kørte vi af sted mod Wadi Bani Khalid. En lækker oase, hvor man kunne bade. Vi svømmede en dejlig lang tur, og nød det meget. Da vi havde fået nok kørte vi videre til vores nye hotel Turtle Beach Resort. Vi fik vores værelser, og så var det på med badebukserne, så vi kunne nå en tur i havet inden aftensmaden. Det var skønt at bade igen. Aftensmaden var igen buffet – denne gang ret uinspirerende

Klokken 8 var der afgang til Ras al Jinz Turtle Reserve – vi skulle på skildpaddesafari.

Da vi ankom var der stopfyldt med turister – men vi blev delt op i grupper af ca 25 og så var det ud på stranden for om vi kunne få nogle skildpadder at se. Først fandt vi en skildpadde, det var ved at grave sit æg-hul til – vildt at se den store skildpadde så tæt på. Bagefter så vi nogle skildpadder der gik i land og begyndte at kravle op for at lægge æg. Vi var også så heldige at se en skildpadde der var i gang med at lægge æg. Det hele blev fuldbragt, da vi så nogle nyklækkede skildpaddeunger. Vi fulgte dens færd ned til havet, og den vi så blev heldigvis ikke taget af de glubske krabber. Vi gik tilbage til centeret efter en helt fantastisk oplevelse. Vi kørte tilbage til hotellet, og gik hurtigt i seng efter endnu en fantastisk og oplevelsesrig dag.

Vores hjem i ørkenen

Farvel til campen

Kameler skal der til

Wadi

Klar til at bade

Et lille vandfald

En båd i solnedgangen

En skildpadde lægger æg

En lille ny er parat til at starte det farefulde liv

Der var afgang kl 8:30 efter dejlig morgenmad udenfor.

Vi blev hentet af Ali der skal være vores chauffør de næste tre dage. Første stop viste sig at være den store moske, men da vi havde været der i går, sprang vi det over. Vi kørte i stedet direkte til Nizwa, som er Omans gamle hovedstad. Først besøgte vi den gamle Souq, hvor der var en herlig blanding af krydderier, frugt og grønt og souvenirs. Efter lidt tid der og diverse indkøb, gik turen videre til byens fort, som har et meget stort rundt tårn. Først besøgte vi en dame, der lavede traditionelle Omanske fladbrød. Det var meget imponerende, og det smagte også rigtig godt. Lidt flere udstillinger om fortets historie, og så gik det ellers op i det store tårn. Adgangen var af en smal trappe, med ikke mindre end fem tykke trædøre der kunne lukkes for at holde en fjende ude. På ydersiden af hver dør var der en revne hele vejen op til tårnet, hvor man kunne hælde kogende olie ned på angriberne, eller vand for at slukke eventuelle brande i dørene. Skulle fjenden komme igennem en dør, var der et hul bagved der gik hele vejen til bunden af tårnet, som fjenden så ville falde i.

Efter fortet gik turen videre til en landsby, hvor en masse huse var forladte, og bare stod og forfaldt mens der var bygget nye huse rundt om. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor, men interessant var det.

Herfra kørte vi videre mod vores ørken-overnatningssted.

Da vi var tæt på blev vi flyttet over i to fire-hjuls-trækkere, og så gik det ellers ud over sandet. Der var ca 10 km ud til Oryx Camp.

Vi stillede bagagen i receptionen, og så skulle vi ud på tur i ørkenen og se solnedgang. Det var sjovt – og lidt vildt at køre rundt i sandet, nogle af klitterne var enorme, og lidt skræmmende at køre ned ad. Vi gjorde et kort stop, hvor vi var ude og gå lidt i sandet, før vi kørte hen til stedet hvor vi så solnedgangen. Vi kravlede op på den højeste sandklit, og så solnedgangen. Bagefter kørte bilerne ned til campen (vi var lige ovenfor), men vi var nogle der gik ned ad den stejle klit. Vel nede i campen var der lige tid til et bad. Aftensmaden var en stor buffet, og bagefter var der traditionel musik og dans ved siden af. Herefter var det på hovedet i seng, vi var trætte efter en lang og dejlig dag.

Et værre gedemarked….

I den gamle krydderi-Souq med vores guide Ali

Det store runde tårn

Der laves Omani-fladbrød

Udsigten oppe fra tårnet

Tårn-selfie

De forladte huse

Ude i ørkenen

Vi var ikke alene

Udsigt til vores camp

Solnedgangsselfie

Panorama i ørkenen

På vej ned til campen

Vi havde aftalt at mødes til morgenmad 8:30. Bagefter var der afgang med en taxa vi havde lejet for to timer. Første stop var the Grand mosque of Oman. Et helt igennem imponerende bygningsværk bygget i starten af halvfjerdserne. Dets indre er dækket af verdens næststørste ægte tæppe. 600 iranske piger brugte tre år på at lave tæppet inde i moskeen.

Efter moskeen kørte vi hen for at se Muscats operahus. Vi kunne kun komme ind i foyeren, men imponerende var det.

Herfra gik det videre til Nationalmuseet. Det var er ret fint museum, der viste Omans historie. Herfra gik vi ned til det franske hus, et andet museum, spm desværre havde lukket. I stedet gik vi hen til Bait al Zubair, et museum der viste Omani kultur. Også et rigtig godt museum. Herfra gik vi tilbage langs kysten til den gamle Souq. Lidt mere snusen rundt og indkøb, før vi mødtes kl 8 til aftensmad på en Indisk restaurant, der havde fået rigtig pæne anmeldelser. Maden var i sandhed også god, men priserne var noget vilde – en skål kogte hvide ris kostede 72 kr! En lille danskvand (Perrier) 36 kr.

Herfra tog vi en taxa hjem. Da vi kom hjem gik vi på hotellets bar – Autobahn – vi manglede stadig at bestille hotel til den sidste nat. Vi fik en drik, jeg fik en cocktail, som var blå – pisse dyr – til gengæld vildt kedelig!

Vi fik bestilt hotellet til sidste nat, og så var det blevet sengetid.

The Grand Mosque of Oman

Vi er parate

Der er jeg også

Lysekrone inde i moskeen

Panorama inde i moskeen

Inde i moskeen

Uden for i moskeen

Sultanens palads i Muscat

Detalje fra Muscat

En lille borg ved kysten

Solnedgangsselfie

Solen er lige gået ned

Mellemret på den Indiske restaurant

Vores bord på Autobahn

Cocktail (Blue hawaian) dyr – men vildt kedelig!

I dag havde vi fået vores taxichauffør til at lave os en tur vest for Salalah. Vi kørte af sted, og første stop var ved en strand (Marneef), hvor der var både en grotte og nogle blowholes. Udsigten var fænomenal, og det var meget sjovt at se vandet sprøjte op af hullerne, når bølgerne kom ind. Lige før vi skulle gå opdagede vi nogle skildpadder i vandet.

Herfra kørte vi ad nogle snoede bjergveje op til det højeste punkt vest for Salalah, og det var en imponerende tur både op og ned, og udsigten var også fin på toppen.

Herfra gik det i rivende tempo (vi var vist ved at være lidt sent på den) tilbage mod Salalah, og op “bagved” hvor vi skulle besøge Jobs grav. Ikke vildt imponerende, men man følte alligevel historiens vingesus.

Vores tur var ved at være slut, så det gik tilbage til vores lejlighed, hvor vi hentede vores bagage, og så kørte vi ud i lufthavnen. Vi var der i god tid, og det viste sig at vores fly var det næste overhovedet, så vi havde hele lufthavnene for os selv. Så det blev til frokost og efterfølgende kaffe, før vi kunne lette mod Muscat. Vel fremme i Muscat, fik vi en taxa der kørte os til vores hotel. Her havde de desværre ikke tre værelser som vi havde bestilt, så de kunne kun tilbyde os to. Vi bad om at se hvordan et værelse med en opredning så ud, og der var virkelig meget lidt plads. Vi brokkede os højlydt, og enden på det blev….. at de fandt et ekstra værelse til os!!! (Så har de nok ladet det gå ud over nogle andre!)

Nå men efter at have indtaget værelserne kørte vi med taxa ned til havnen, hvor vi brugte et par timer i souqen, med at kigge på østens mystik – så blandet andet på tæpper.

Aftensmaden blev indtaget siddende på puder ved lave borde – rigtig glimrende mad i øvrigt.

Herfra gik det hjem til hotellet – og så var det også sengetid

Udsigten ved grotten

Der kommer havvand op af blow-hullet

En af skildpadderne

Udsigten til den ene side på toppen

Udsigten til den anden

Jobs grav

Der kigges på lokale Oman-tæpper

Middagen i lav højde

Aftensmaden

Endnu en dag hvor vækkeuret ringede tidligt – vi skulle i dag af sted på dagstur øst for Salalah. Så hurtigt bad og hurtig morgenmad og så var vi klar til afgang kl 8:00.

Første stop på turen var en Wadi (Wadi Darbat), som var en oase. Her var virkelig dejligt med små vandfald og en lille sø. Her nød vi morgenstilheden og den lækre oase. Vi kørte derefter op ad floden, og kom til et sted hvor man kunne sejle med små både på floden. Det gjorde vi en tur lidt ned og derefter op ad floden. Da vi troede at turen var forbi fortsatte han ned ad floden igen. På vej tilbage sagde vi at nu havde vi fået nok.

Næste stop på turen var Tawi Atayr Sinkhole. Et gigantisk hul i jorden (klippen). Vi gik lidt ned, til en afsats med en form for grotte. Her stod vi og nød udsigten og svalerne der legede i luften.

Vel oppe igen gik turen videre.

Herfra kørte vi op på det højeste punkt i området – herfra var der en fantastisk udsigt over hele kysten, op på vej derop skete det fuldstændig fantastiske at det begyndte at regne. Vores chauffør fortalte os at vi var meget heldige (lige pludselig kan man godt forså hvorfor danskere er blandt verdens lykkeligeste – med vores vejr).

På vej ned løb der en flok Arabiske Agerhøns over vejen – tror altså at jeg følte mig mere heldig end med det med regnen.

På vejen længere nede af bjerget kom vi til et sted de kalder negative gravety point, som, er et sted med så kraftig magnetisme at det kunne få vores bil til at køre op ad en svag bakke uden motorkraft!! Om det gik op ad bakke skal være usagt, men der var skilte, det er på kortet og der var andre der også gjorde det!!

Efter denne nervepirrende oplevelse fortsatte vi ned til Sumhuram Old City, som er et antikt fort/by, hvor handelsrejsende fra Indien og Grækenland mødte når de skulle frem og tilbage. Det havde været en rig by, der handlede med røgelse i stor stil. Det var et imponerende kompleks. Nu var vi i den grad sultne, så heldigvis var næste stop frokost. Det blev indtaget på en lille restaurant, hvor vi sad inde i en lille bås på en meget lav madras-agtig sofa og spiste på et meget lavt bord.

Også her fik vi kamel, men også flere forskellige slags fisk.

Mætte og glade gik turen videre til Taqah Castle, som vist nok var bygget i 1913. Det havde fungeret som politistation, fængsel og regionskontor før i tiden, og var meget sjovt at se.

Herfra gik det hjemad til lejligheden efter en lang men virkelig dejlig tur.

Efter et lille hvil gik vi ned til den nærmeste cafe og fik os en kop kaffe. Det var nu blevet mørkt, og byen var ved rigtigt at vågne. Vi besluttede os til at tage en taxa til byens største mall – Salalah Garden Mall. Her gik vi rundt og kiggede på det storslående center, og endte med at spise på en Mexicansk restaurant – hvor jeg fik enchilada – med ikke så mexicansk – kamelkød (smagte i øvrigt super godt).

Bagefter fik vi traditionel tyrkisk dessert i en cafe lige ved siden af. Før vi tog hjem tog vi på udflugt/indkøb i den store Carrefour der var i centeret.

Vi besluttede os til at gå hjem – der var ca to km, og var hjemme lidt over midnat. Endnu en dag godt brugt

Oasen

Men man må ikke bade

Selv kameler kan solbade (er en dromedar – men her kalder de dem kameler)

Udsigt ved sinkhole

Udsigten fra det højeste punkt

Selfie på toppen

Uha – pas på

Kameler på vejen

Båsen vi spiste i

Der var morgenmad kl 6:30, for der var afgang til lufthavnen kl 7:00.

I lufthavnen gik alt helt glat, og vi var i god tid ved gaten, og alle var ombord en halv time før afgang. Så sad vi der og ventede, til kl blev 9:00 og afgangstiden var, og så endte vi i en kø på at få lov til at lette. Nå men vi ankom til tiden, og fandt en taxa, og gav adressen på vores AirBnb. Det havde vores chauffør ret svært ved at finde, det viste sig, at det var i et hotel-lignende hus, som for øvrigt lå 150 meter nede af en sidevej.

Vores lejlighed var ikke klar endnu, så vi stillede bagagen, og gik ned i et nærvedliggende hypermarked (super er åbentbart ikke godt nok længere).

Her provianterede vi med frugt, kiks, nødder og vand – og fik kigget en masse på de lokale varer.

Efterfølgende gik vi op på 2. sal hvor de havde en food-court. Her var udvalget begrænset, og ret internationalt – men vi var sultne – så det endte i en ChickKing.

Bagefter gik vi hjem, og flyttede ind i vores lejlighed. Efter lige at have sundet os ringede vi til vores taxachauffør fra tidligere, og fik ham til at køre os ned til den gamle Souq (marked). Her gjorde de det i røgelse (og andre dufte til afbrænding) i den helt store stil. De havde også tøj og andre ting. Her brugte vi godt en times tid, så gik vi ned og så Sultanens palads – det vil sige man kunne kun se porten ind til det.

Tilbage igen prøvede vi at finde en restaurant, men det lykkedes ikke rigtigt.

Vores taxachauffør ringede, og vi aftalte at han kom og hentede os. Vi kørte hen til en restaurant, hvor vi fik lokal mad – kamel-ragout, kamel-grill-spyd, ris og traditionelt fladbrød. Det smagte faktisk ret godt. Herefter blev vi kørt hjem, og da alle var rimeligt udmattede gik vi rimelig hurtigt i seng.

Der prøves tørklæde i souqen

Månen står op over sultanens palads (det var noget mere stemningsfuldt i virkeligheden)

Porten ind til paladset – som man altså ikke kan få at se.

Der var afgang fra København kl 8:20 med Qatar Airways til Muscat via Doha.

Flyveturen gik fint, og selv om første flyvning var lidt forsinket nåede vi vores næste flyver, og det gjorde bagagen også. I Muscat blev vi mødt af vores chauffør, som kørte os til vores hotel. Her fik vi vores værelser, og så gik vi ellers ned i restauranten for at få noget mad.

Det fik vi, og havde en hyggelig middag.

Derefter var det i seng, da vi skal tidligt i lufthavnen i morgen.

Vores chauffør venter