Så var sidste dag i Skotland kommet. Vi stod op, pakkede vores ting, og efter morgenmad og en lille tur rundt i Perth, kørte vi mod lufthavnen i Edinburgh.
Her fik vi afleveret bilen, hvor kilometertælleren (eller miles-tælleren som det jo er) stod på 944 miles = 1519 km
Alt gik som det skulle, og vi landede i Kastrup kvart over fire.
Her føltes dansk sommer lige pludselig både varm og solrig!

I dag gik turen sydpå mod Perth.
Vi havde planlagt to stop undervejs, et i Cairngorms Nationalpark, hvor vi havde valgt et af de mange turforslag der var. Det var en rute på ca en halv time rundt om fire små søer inde midt i en skov. Der var meget smukt og meget fredeligt. Selv om stien sine steder var meget mudret og vi måtte gå i lyngen i kanten, så var det en meget dejlig tur.
Herfra gik det videre til Edradour Distillery, en af de få ting jeg kan huske fra mit første besøg i Skotland for mange år siden sammen med min mormor.
Det er Skotlands mindste destilleri, og det er meget hyggeligt. Næsten alt arbejdet foregÃ¥r i hÃ¥nden, og gøres som det er blevet gjort i over 100 Ã¥r. De laver et batch om ugen, og det giver ca 15 fade med whisky. SÃ¥ som de siger – det de laver pÃ¥ et helt Ã¥r, er det de store destillerier laver pÃ¥ en uge.
Vi spiste sen frokost i den lille landsby Pitlochry.
Herfra kørte vi så direkte til Perth, hvor vi med lidt besvær fandt vores B&B.
Middagen var endnu et Michelin-hit, Deans @ let’s eat (sÃ¥dan var navnet), 600m fra hvor vi bor.
Vi havde ringet og bestilt bord til kl 19:30
Da vi ankom blev vi vist hen til et sofa-område, hvor vi så fik menuen, og noget at drikke.
Da vores mad var ved at være klar blev vi hentet, og fik anvist vores bord. Kort efter ankom vores hovedretter.
Det blev også til en dessert, og maden var bare helt i top.
Mætte og glade gik vi hjem til vores B&B.

Vi startede dagen med at køre ud til spidsen af den halvø vores B&B lå på. Der ligger en lille by der hedder Cromarty. Undervejs stoppede vi ved et sted der skulle være godt at se på fugle, et sted hvor en flod løber ud i en lille bugt, hvor der er store mudder-tidevands-flader. Stedet skulle være bedst om vinteren, og der var nu heller ikke så mange fugle, men fint det var det.
Der stod et rigtig fint fugleskjul, men der var et skilt i vinduet, at de ikke var helt færdige, sÃ¥ det var lÃ¥st – man kunne ikke se der manglede noget, men det mÃ¥ der jo have gjort.
Cromarty er en fin lille hyggelig skotsk kystby, hvor vi gik en tur rundt imellem de gamle huse.
Efter det kørte vi ned syd for Inverness for at nyde Loch Ness, og slottet Urquhart på midten.
Slottet (eller borgruin – som det jo er) var imponerende og leverede nogle imponerende vue ud over Loch Ness (se billedet).
Herfra gik turen hjem igen, og til aftensmad havde vi fundet en indisk restaurant i hos Michelin. Det viste sig at være et super sted i en lille by Dingwall, hvor vi fik så rigeligt at spise for en billig penge.

Vi havde kun en overnatning på Skye, så vi måtte pakke alle vores ting og køre videre. Vi havde besluttet at bruge det meste af dagen på Skye, vi ville ud og se Neist Point, det vestligste punkt på Skye.
Vejen blev mindre og mindre, men vi kom derud. Det viste sig at være helt fantastisk. Der var en parkeringsplads, hvorfra der gik en sti ud til fyret. Fyret lå oppe på et fjeld, hvor de lodrette sider ned var et fuglefjeld. Vi så både alke, tejster, mallemukker og suler der fløj rundt.
Det var perfekt vejr, næsten vindstille – det kan jeg forestille mig ikke sker sÃ¥ tit der.
Vi så også kjover der mobbede måger til de gylpede deres mad op, og vi så sågar en sæl svømme i vandet bare 20 meter væk.
Jeg kunne have været der hele dagen, men vi måtte jo videre.
Vi kørte tilbage tværs over øen, og kørte ind pÃ¥ fastlandet via broen til Kyle of Lochalsh hvor vi indtog vores frokost pÃ¥ Hector’s Bothy.
Herfra gid det videre mod Inverness, langs Loch Ness.
Vi så ikke nessie, til gengæld begyndte det at regne, og det har det så gjort lige siden!
Vi nÃ¥ede frem til vores B&B, som ligger ca 15 km nord for Inverness nær en lille by der hedder Culbokie. Vores værtinde anbefalede os pubben i Culbokie, sÃ¥ hun ringede og bestilte bord. Hun forklarede os vejen: ned ad vejen – drej til højre. NÃ¥r i kommer til byen, sÃ¥ er der en butik og sÃ¥ pubben – hvor svært kan det være
Her fik vi sÃ¥ middag – jeg fik fish & chips – en kæmpe portion men bare i orden.
Vel hjemme igen på vores B&B, hvor vi i øvrigt har fået fået et værelse som består af to værelser, en gang og stort badeværelse, og nå ja så har vi en dobbeltseng og tre andre senge!!

SÃ¥ var dagen kommet hvor vi skulle til Isle of Skye. Vi kørte til Fort William, og herfra mod Mallaig, hvorfra der sejler en færge til Skye. Vi spejdede pÃ¥ turen efter The Jacobite aka “Hogwarts-ekspressen”, men vi sÃ¥ den ikke, sÃ¥ vi mÃ¥ have overhalet den et sted hvor sporet ligger sÃ¥ langt fra vejen at vi ikke kunne se toget.
I Mallaig kom vi så med færgen, som viste sig at blive en god fugleoplevelse. Jeg så Sule ret tæt på både voksne og ungfugle. Der var også Almindelige Skråper der fløj om kap med færgen. Ovre på Skye gik turen nordpå til Portree, hvor vores hotel ligger. Det viste sig at det ligger ud til bytorvet, det bliver vist ikke mere centralt.
Vi fik bÃ¥ret vores kufferter op, og sÃ¥ gik vi ellers ud i byen for at fÃ¥ noget frokost. Det lykkedes pÃ¥ “The lover deck” hvor vi fik en let frokost. Eftermiddagen brugte vi pÃ¥ en tur rundt om nordøen. Her var landskabet utrolig grønt og flot, til tider ogsÃ¥ barskt. Mindede faktisk meget om Færøerne. Aftensmaden spiste vi pÃ¥ hotellet, og sÃ¥ var det tidligt til køjs!

Søndag bød pÃ¥ vores første overliggerdag – altsÃ¥ en dag hvor vi ikke skulle køre til et nyt overnatningssted.
Dagen startede med morgenmad, hvor alle husets gæster sad rundt om samme bord og spiste. Efter morgenmad spurgte værtinden om vi ikke ville være søde og flytte værelse – til et værelse der var 3 gange større. Det ville vi sÃ¥ godt
Vi havde overvejet forskelligt til i dag, enten kunne vi tage en tur til Mull, en (efter sigende) skøn ø der ligger ikke så langt herfra. En anden mulighed var at tage med Hogwart-expressen, eller i hvert fald det tog de bruger i filmen. Det kørerer dagligt fra Fort William og helt ud til kysten en tur på to timer.
Da begge dele var ganske bekostelige (Mull 80 pund og toget 64 pund), og det ikke var muligt at bestille lørdag aften, så valgte vi den gratis naturglæde, og det blev vi ikke skuffede over.
Vi kørte op til Fort William, som ifølge guidebogen er Højlandets vandre-hovedstad. Herfra kan man gå gennem Glen Nevis, som er en langstrakt dal. Specielt turen fra enden af vejen og op til et vandfald skulle være særdeles flot og lidt farlig (ifølge bogen).
Vi kørte ind til turistinformationen, hvor en dame fortalte os hvordan vi kom derhen.
Vi kørte ud af en vej, og kom forbi visitor-centre m.m Det blev mere og mere øde, og til sidst blev vejen ensporet med mødepladser hvor man kunne komme forbi hinanden.
For enden var der en parkeringsplads, og sÃ¥ var det ellers bare ud i den skotske natur. Den lidt farlige vej, viste sig at være en fin sti, nogen steder med klipper – men sÃ¥ var de hugget til, sÃ¥ man let kunne gÃ¥ pÃ¥ dem.
Efter 30 min gang forbi en brusende fos, kom vi op til en lang flad eng, hvor vi for enden kunne se det spektakulære vandfald.
Vi gik hen til det, og så videre op i dalen. Efter ca en times gang vendte vi om og gik tilbage til bilen.
Vi kørte tilbage af vejen til Fort William, hvor vi parkerede og så lidt på byen. Vi spiste også frokost på en lokal pub.
Vi gik pÃ¥ indkøb i et supermarked, som lÃ¥ lige ved siden af stationen, og da vi kom ud derfra fik vi lige et glimt af “Hogwarts-ekspressen”, da den kørte ud af stationen med dampen stÃ¥ende til alle sider.
Herfra kørte vi hjem tilbage til Benderloch.
Aftensmaden indtog vi i på Oyster Inn i Connel en anden lille by ca 4 km fra hvor vi bor. Vi havde fundet den via Michelin, og vi fik er dejlig middag, med en skøn udsigt ud over vandet, som restauranten lå lige ned til.
Efter middagen foreslog jeg at vi gik en lille tur ned langs vandet, hvor vi fra broen som fører til byen havde set at der var imponerende strømfald forårsaget af tidevandsindstrømning. Vi gik ned under broen, og det var et imponerende syn at se tidevandet fosse ind gennem det ret smalle stræde.
Pludselig så jeg en odder i vandet. Vi så den svømme lidt, og så pludselig kom den op på en sten så man kunne se den ordentligt. Det var en fantastisk oplevelse, men det skulle vise sig at den blev endnu vildere. Odderen forsvandt under broen og rundt om et lille næs mellem os og restauranten. Da vi var kommet tilbage til restauranten, så var odderen der stadig i vandet. Jeg gik tættere på, og lige pludselig kom den op ad vandet og op på bredden. Den hoppede i vandet og jeg gik endnu tættere på, og så kom den op ad vandet igen, bare et par meter fra mig. Det lykkedes mig at få et billede af den med kameraet i iPhonen. Det var helt fantastisk.

Da vi vågnede troede vi at vi boede i en ostebutik. Regnen løb ned ad ruden i stride strømme.
Efter morgenmad Рfull english Рtog vi afsked med Edinburgh og satte kursen mod Luss, en lille by p̴ vestsiden af Loch Lomond.
Vi havde sat GPSen til at køre den korteste rute, så tænke vi at vi fik set mere af Skotland end hvis vi havde valgt den hurtigste.
Det havde vi helt ret i. Vi kom ad små charmerende veje. I starten var vejene meget våde, nogle steder var de helt oversvømmede, og det var kun fordi vi så modkørende biler komme igennem at vi turde!
Da vi ankom til Luss holdt det næsten op med at regne, så vi parkerede bilen på den store parkeringsplads, og så gik vi ellers en tur i denne lille bitte meget fine by.
Herefter gik turen videre, vi var blevet forslået at spise på Loch Fyne Oyster Bar af turprogrammet fra FDM (dem vi har købt overnatningerne igennem)
Det viste sig at være et godt tip. Her fik vi en dejlig frokost, jeg startede faktisk med to østers, der var gratineret med parmesan og panchetta – de smagte faktisk rigtigt dejligt.
Efter herlig frokost gik turen videre til Inveray, hvor vi ville se slottet. Det ejes af hertugen af Argyll, og de bor i en del af slottet og resten er så turistattraktion.
Klokken var efterhÃ¥nden mange, sÃ¥ herfra kørte vi til vores overnatningssted – Hawthorn Cottage, som ligger i en lille by – Benderloch. GPSen kendte ikke adressen, men vejbeskrivelsen fra FDM hed at vi skulle dreje til venstre efter butikken, og sÃ¥ var det tredje bygning til højre – og det var det!
Vi blev installeret i et lille værelse, der var meget pusse-nusset, med nips over det hele. Toilet og bad lå på gangen, men det var ikke andre der skulle bruge det, så det var sådan set også vores.
Det viste sig at selv om vi bor ude midt på en mark, så ligger Restaurant Hawthorn 35 m fra vores hus, og der indtog vi så middagsmaden. Der var dog så travlt, at vi ikke kunne få et bord til to før kl 8:30. Til gengæld var en af fiskeretterne og kyllingen udsolgt.
Det gjorde ikke noget, vi fik alligevel en hyggelig og dejlig middag, og kunne derfra vakle hjem og i seng efter en lang dag.

Vejret mÃ¥ have vidst at vi skulle til Skotland – vi vÃ¥gnede til massivt regnvejr pÃ¥ trods af at vi stadig kun var i København.
Vi fik pakket de sidste ting, og så var det ellers ud i lufthavnen.
Flyveturen gik helt glat, og vi landede planmæssigt kl 13 lokal tid.
Vi fik vores bagage, og så fandt vi the car rental centre!
Her fik vi så vores bil, som vi opgraderede til en Skoda Octavia (nogen mener sikkert ikke at ordet opgradere og Skoda passer ind i samme sætning :-)) med automatgear og på diesel mod at betale 3 pund ekstra om dagen.
Så kørte vi ind til Edinburgh, og stillede bilen i Haymarkt. Herfra gik vi en tur gennem Rose Street (bedste beskrivelse er nok at det er Edinburghs Jomfru Ane Gade), og videre op til slottet og ned af The Royal Mile.
Tilbage til bilen før parkeringen udløb – vi havde brugt alle de mønter vi havde!
Vi kørte ud til Portobello, et kvarter i Edinburgh der ligger ud til vandet – det var der vores første B&B lÃ¥.
Vi fandt det, og det viste sig at det simpelthen lå helt ud til stranden!
Til gengæld kendte de ikke til vores reservation, men det ordnede sig, og vi fik rum nr 6. Det var godt nok ikke stort, men der var havudsigt!
Efter at have installeret os i vores værelse, tog vi bilen tilbage til Edinburgh. Her havde vi udset os en restaurant via Michelin der hed Oloroso. Det er en restaurant, der ligger på 3 sal, penthouse-agtigt, med udsigt over hele Edinburgh.
Både udsigten og maden var helt fantastisk. Jeg fik en treretters menu bestående af: røget laks, andebryst og til dessert en chokoladeis med hindbærmousse.
Efter middagen gik vi en lille tur gennem byen, og kørte så tilbage til vores hotel.

Desserten

Udsigten