Vi startede dagen med fælles morgenmad kl 7.
Kl 8 var der afgang op mod Santa Cilia, hvor vi også havde været dagen før. Det småregnede, men for det meste ikke så meget at det var et stort problem. Vi luskede rundt og så nogle sangere og andre småfulge.
Så pludselig lykkedes det, og vi var nogen der fik set en Lammegrib kommer flyvende og landede på en klippe. Senere så vi også en anden lammegrib komme flyvende.
Der var også rigtig mange gåsegribbe, der til tider kredstede lavt lige i nærheden af os. Det er en imponerende fugl.
Efter tre timer, kørte vi videre til en opstemmet sø – Imbalse de Guara, hvor vi spiste vores frokost.
Da regnen tog til, besluttede vi at køre videre. Da det ikke så ud til at stoppe med at regne, kørte vi ind til en café, hvor vi kunne være i tørvejr, og få os noget varmt at drikke.
Da regnen stilnede lidt af besluttede vi at køre til en lokal borgruin for at se om der var nogle fugle. Det lykkedes, og vi fik faktisk set både Sørgestenpikker og Middelhavsstenpikker to arter jeg ikke havde set før.
Herefter blev det for meget med regnen, og vi besluttede at køre hjem til hotellet.
Således våde, men glade over at have set så mange fugle på trods af vejret var vi hjemme halv seks.
Panoramabillede fra formiddagens obs-sted ved Santa Cilia