Første dag hvor vi kunne sove lidt længe, så jeg stod først op kl halv ni. Vores kok havde lavet morgenmad, med både omelet og pandekager. I løbet af formiddagen var jeg nede ad stranden selv om det er svært at være i fred for de lokale. Det er en fantastisk strand, med et enormt tidevand. Ved lavvande kan man gå flere hundrede meter ud, mens der ved højvande kun er få meter. Der er både sandstrand og steder med klipper, og mange spændende dyr. Efter at have været ude og bade i det Indiske Ocean tog vi en tur i poolen, så kom man også af med lidt af saltet. Eftermiddagen gik med ikke så meget, men det blev da lige til en snorkeltur, som var en ubetinget fiasko, da man intet kunne se i vandet pga grums og sand. Men en fin dukkert var det alligevel. Vores kok havde lavet lækker aftensmad, som vi nød udenfor.
Kategorier
- Albanien 2023
- Arabba 19
- Barcelona 2013
- Berlin 12
- Bolivia 14 (DOF)
- Bulgarien 10 (DOF)
- Bulgarien 12 (DOF)
- Cambodia 17 (DOF)
- Canazei 10
- Canazei 11
- Cuba 18
- Danmark rundt 2020
- Diverse
- Ecuador-Peru 17
- England 15
- Estland 14 (DOF)
- Extremadura 11 (DOF)
- Filippinerne 19/20
- Færøerne
- Georgien 13 (DOF)
- Georgien&Armenien 16/17
- Granada 11
- Indien 2013
- Island 14
- Kenya 10
- Kenya okt 10
- Kenya09
- Kor
- Korsika 15
- Libanon 19
- Livigno 12
- London 11
- Natur
- Norditalien 15
- Nordøstspanien 13 (DOF)
- Oman 2019
- Polen 09 (DOF)
- Polen 10
- Rhodos 13
- Rumænien 13 (DOF)
- Rusland 19
- Skotland 12
- Sri Lanka 21/22
- Thailand 12 (DOF)
- Tyrkiet 15 (DOF)
- Ungarn 15 (DOF)
- Ungarn 18 (DOF)
- Uzbekistan 22
- Vilnius 19
- Wagrain 13
- Wagrain 16
- York 10
- Østrig 09
Send en besked
Nordøstspanien 13 (DOF)
Arkiver
- juni 2023
- oktober 2022
- december 2021
- juli 2020
- januar 2020
- december 2019
- oktober 2019
- juli 2019
- april 2019
- februar 2019
- maj 2018
- februar 2018
- august 2017
- juli 2017
- juni 2017
- marts 2017
- februar 2017
- december 2016
- februar 2016
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- september 2014
- august 2014
- april 2014
- marts 2014
- september 2013
- august 2013
- juli 2013
- juni 2013
- maj 2013
- april 2013
- februar 2013
- januar 2013
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- januar 2012
- april 2011
- marts 2011
- februar 2011
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
- maj 2010
- april 2010
- marts 2010
- februar 2010
- januar 2010
- oktober 2009
- september 2009
- august 2009
- juli 2009
- maj 2009
- april 2009
Puha, hvor har det været en lang dag! Jeg stod op kl halv seks, tog tøj på og gik ud i mørket foran vores telt. Her stod jeg så og ventede på at dagen gryede. Det er en helt fantastisk oplevelse, at se mørket blive brudt af det første gry, og hvordan fuglene lige pludselig begynder at synge. Det er som om ingen tør begynde. Når så en gør det, så stemmer alle de andre i. Mens jeg stod der midt i gryet, var der tre warerbucks der var nede og drikke af floden. Det var næsten ikke til at rive sig løs, men da vi skulle køre kl halv otte var der ikke noget at gøre!
Vi forlod Fig Tree, og kørte en lille tur i parken, før vi kørte ud og satte kursen mod Nairobi. Efter en lang og til tider meget bumpet tur ankom vi så til lufthavnen. Vi tjekkede ind, og fik derefter en velfortjent meget sen frokost. Afgang med fly kl fem, med ankomst i Mombassa tre kvarter senere. Vi blev hentet i lufthavnen af to chauffører, og de kørte os via en stor Nakumat (stort Kenyansk supermarked) ud til Warrendale Cottages på Diani Beach, hvor vi skal bo de næste dage. Ret trætte spiste vi lidt brød, pølse og ost. Nu er det vist på hovedet i seng.
Tidligt op igen og nyde morgenen. Jeg gik op og ned ad flodbreden, og inden morgenmaden havde jeg set 13 arter, det var svært at løsrive sig og gå til morgenmad. Klokken 8 kørte vi så ud, vi skulle ned til Mare-floden. Vi så mange interessante dyr, bl.a. en Bateleur, en stor rovfugl, se billedet (fuglen med det røde næb). Nede ved floden var vi ude og gå med en ranger, og så flodheste og krokodiller, som man plejer her, men vi så også en flok elefanter mens vi gik. På vejen tilbage til lodgen så vi så Afrikas største ørn, Martial Eagle. Det er en imponerende fugl (se billedet, det er den med hvid mave). Vi var hjemme til frokost ved to-tiden. Under frokosten så jeg en jeg syntes jeg kendt fra min Polenstur, og ganske rigtigt, det var Anne. Det er da fantastisk at man kan møde nogen man kender ude på en lodge i Afrika! Derefter var der fri leg ind til vi skulle ud på game-drive igen. Turen gik med langs Talek River. Vi havde en rigtig fin tur, med både krokodiller, løver, Bushbuck, og til sidst så vi en Serval, en middelstor kat. Den var et fantastisk syn (se billedet), og vi så den også fange et eller andet, som den spiste. Derefter var det hjemad, dog var der et lille stop, hvor vi så solen gå ned og fik et glas bobler.
PS Jeg har lavet et fanenlad i toppen af siden der hedder Kenyabilleder. Her har jeg lagt nogle billeder, fra vores safari
Tidligt op og se savannen stå op ved solopgang. Det er en fantastisk oplevelse. Vi mødtes ved bilerne kl 6:30, og tog så ud på morgensafari. Vi havde den mest fantastiske safari, hvor højdepunkterne var flere grupper af løver, nogen af dem endda spisende og med unger, et ådsel der blev ædt af rigtig mange gribbe og en ny art for mig Side-striped Jackal. Der var også her at vi så turens første elefanter. Vi var hjemme ved nitiden, til morgenmad, men måtte konstatere at den kæmpe gruppe svenske teenagere der også bor på lodgen havde rippet hele buffeten. Heldigvis er det ordentligt sted, så der blev hurtigt fyldt op. Efter morgenmad var det så tid til en skraber, som varede helt til frokost. Da eftermiddagens safari først startede kl 16 var der tid til at gå lidt rundt på lodgen langs floden der løber rundt om lodgen. Her så jeg en Hammerkop og en Green-backed Heron, den sidste en lille hejre på ca 40 cm.
Eftermiddagens safari var ogsÃ¥ ganske fantastisk, vi sÃ¥ bla flodheste, flere løver og sÃ¥ fik vi lukket The Big Five ved at se leopard, vi sÃ¥ faktisk leoparder to gange – fantastisk. For dem der lige trænger til at opfriske The Big Five, sÃ¥ bestÃ¥r det af løve, leopard, bøffel, elefant og næsehorn, og det er ogsÃ¥ de billeder du kan se her.
Vi stod tidligt op, pakkede vores ting og gik ned og spiste morgenmad pÃ¥ teressen foran restauranten. Under morgenmaden opdagede jeg et næsehorn, og lidt efter opdagede Troels en løve! Vildt at se sÃ¥danne dyr under morgenmaden. Det blev ogsÃ¥ til en personlig ny art, da der svømmede en Yellow-billed Duck rundt i den lille sø foran teressen. Efter morgenmad kørte vi af sted med kurs mod Masai Mara. Vi kørte gennem parken, mod Main Gate. Vi sÃ¥ først pÃ¥ 4 løver, det var nok en af dem vi havde set under morgenmaden. Lidt efter sÃ¥ vi sÃ¥ et sort næsehorn – for vildt! Vi kørte ogsÃ¥ ned pÃ¥ søbredden, hvor der i nattens løb var kommet rigtig mange flamingoer, nu begyndte det at ligne noget! Efter at vi kørte ud af gaten, havde vi en lang og til sidst meget bumpet tur foran os. Men vi kom frem til vores lodge – Fig Tree Camp, ca kvart over to, lige i tide til at fÃ¥ frokost. Efter frokost fik vi vires telte, bare rolig det er store telte, der er slÃ¥et op, med store dejlige senge i og i bagenden er der et muret badeværelse. Det er lidt som teltene i Harry Potter! Da vi først skulle pÃ¥ game-drive kl fem var der tid til en tur i poolen. Det var skønt at blive kølet lidt af temperaturen var noget over 30 grader! NÃ¥ men klokken fem kørte vi ud, og aftenens første store clue var tre unge gepard-hanner der lÃ¥ og hyggede sig under et træ. Lidt efter kom det helt store clue sÃ¥, da vi sÃ¥ en gepard-hun med to smÃ¥ unger der var i gang med at spise en thomson-gazelle. Det var et helt fantastisk syn, og aldrig har jeg før set sÃ¥ mange safaribiler pÃ¥ en gang. Da vi havde fÃ¥et taget rigtig mange billeder kørte vi hjem mod Fig Tree igen, og lige udenfor campen gjorde vi holdt for at nyde solnedgangen. Vi havde bobler med til lejligheden, sÃ¥ der blev skÃ¥let i bobler for en særdeles vellykket safari.
Vi forlod Nyeri tidligt, og satte kursen mod nord, for at kommer rundt om Aberdere-bjergene og ned til Nakuru national park. Undervejs stoppede vi ved Thomsons Falls, hvor der stadig var vand, men meget tørt og kanten af Rift Vally, hvor der er en fantastisk udsigt. Vi ankom til lodgen inde i parken lige før frokost. Så efter at vi havde fået værelser fik vi en dejlig frokost. Vi mødtes kl tre for at tage på safari rundt i nationalparken. Her så vi mange fine dyr. Ud over rigtig mange hvide næsehorn, så vi et sort næsehorn, det er jeg ikke sikker på at jeg har set før. Vi så også mange giraffer også helt tæt på. Der var desværre ikke så mange flamingoer som der plejer, de er fløjet til en anden sø længere mod nord på grund af den heftige tørke. Til sidst på safarien så vi to forskellige Snake Eagles, en Black-breasted og en Brown, dem havde jeg heller ikke set før. De to billeder er af Thomsons Falls og et hvidt næsehorn.
I dag var den sidste dag på projektet, før vi i morgen tager af sted på safari. Vi skulle i dag til Kayiaba, der hvor træningen foregår. Efter ankomst fik Joan og jeg de sidste ting på plads med kontoret, f.eks. fik jeg introduceret Fatuma til det internetbaserede tidsregistreringssystem. Vi fik også talt med Geoffrey, der er udnævnt til Tressurer, hvad hans rolle skal være, og han blev også introduceret til vores kontorsystem. Da træningen var forbi, holdt vi et møde med alle trænerne, hvor vi snakkede om de problemer der er i projektet lige nu. Efter mødet tog jeg med Kimita, Peter og Geoffry ind til Karatina, hvor CBS er ved at åbne en konto i en bank. Jeg skulle præsenteres for bankens manager, og vi snakkede lidt om denne konto. Da jeg spurgte om det var muligt at få netadgang til kontoen, så jeg kan følge saldoen var svaret at det kunne man ikke lige nu men om et måneder ville man kunne. Yeah Right! Efter mødet var det tid til en tur rundt i Karatina, deriblandt en tur på markedet. Det var underligt at gå rundt i Karatina, det føltes næsten som at komme hjem, men nu har jeg jo også boet i byen alle de andre gange jeg har været i Kenya. Efter rundtur i Karatina var det så bare tilbage til Nyeri.
Joan og jeg havde endnu en dag på CBS-kontoret. Det startede med, at Fatuma kom næsten en time for sent, for hun havde været i banken, og pengene fra Danmark, var ikke kommet. Nå men endelig kom vi ind i kontoret, og i dag skulle vi have styr på procedurer i forbindelse med træningerne. Vi tror det lykkedes. Midt mens vi sad og arbejdede kom der nogen fra KSA (Kenya Scout Association) forbi og skulle registrere ejendele. Det betød at alt blev målt op, skrevet ned og fotograferet, selv huset blev målt op! Sidst på eftermiddagen tog vi så hjem til hotellet hvor vi først havde møde os fire, og så ved seks-tiden kom Kimita forbi, og så holdt vi møde med ham til næsten halv otte. Så var vi også godt brugte!
I dag skulle Joan og jeg så prøve at sætte lidt skik på vores kontor, det vil sige Fatuma vores sekretær og vores to konsulenter Peter og Symon. Jeg startede med Fatuma, og fik hende introduceret til den scanner jeg havde medbragt fra Danmark. Det er en scanner, der ikke bruger ekstern strøm, men får strøm fra USB-stikket, meget smart når man arbejder et sted uden strøm. Jeg fik lært hende at scanne bilag, og uploade dem i vores regnsskabsaystem. Imens fik Joan de to konsulenter introduceret til skemaet til afrappotering af besøg i spejdergrupper (billedet). Efter frokost fortsatte vi med at lave planer for gruppebesøg med de to konsulenter. Efter en lang dag gik det så hjem til hotellet, hvor aftensmaden var helt tip top, måske fordi vi havde klaget heftigt over noget af maden i går!
I dag skulle vi på besøg på et projekt som Mellemfolkeligt Samvirke kører lidt nord for Nanukey. Det er det projekt Marie arbejder for de næste to år. Vi kørte fra hotellet kl 8, og var fremme halvanden time senere. Her blev vi vist rundt, og så både køkken og spisefaciliteter, undervisningslokaler og lærerværelse. Vi mødte også nogle af de frivillige, som er der på kursus i en måned. Vi var også på besøg i Maries hytte, som er en stor rund traditionel hytte, godt nok lavet af cement, men med en form for stråtag. Vi mødte også Maries to katte, som en tidligere lærer på projektet havde overladt til Marie. Efter rundvisningen mødtes vi med de lokale pigespejdere, der viste os en gammel forladt lejrplads, de gerne ville gøre i orden. De ville gerne høre om vi havde nogle gode ideer. Området hvor centeret lå var tørt og savanneagtigt, og der var en hel del forskellige fugle. Blandt andet så vi White-bellied-go-away-bird, og en fin næsehornsfugl. Vi sluttede besøget af med at gå en tur uden for centerets indhegnede område, hvor vi så et stort termitbo (billedet). Efter besøget tog vi hjemad, og efter et stop på Ækvator, var næste stop en restaurant som hedder Trout Tree. Det er en restaurant der er bygget på platforme oppe i et stort træ. Nednunder træet er der damme med ørreder. Her fik vi en fantastisk frokost, som sluttede af med en dejlig chokoladekage og Kenya AA-kaffe. Efter flere timer var alle mætte og tilfredse, og vi kørte tilbage til Nyeri.