Kommentarer slået fra

Vækkeuret ringede klokken 5:45, uha – det var tidligt.
Op, i bad, og så pakke tasken.
Kvart i syv skulle bilerne så pakkes, og derefter var der morgenmad. Klokken halv otte var der så afgang mod Madrid i øvrigt i regnvejr, det første dårlige vejr vi havde set på hele turen.
Vi kørte med et par stop til Madrid, og tjekkede ind i god tid.
Klokken 13 var der så afgang mod Amsterdam.
Efter et kort stop i Amsterdam gik turen så mod København, hvor vi ankom til strålende solskin klokken halv syv.
Her sluttede en fantastiks tur med fuglene i centrum
125 arter blev det til for mig – se dem her

Vis stort kort

Kommentarer slået fra

Jeg startede dagen tidligt klokken kvart over syv med at luske rundt om hotellet og kigge efter fugle.
Målet for dagens tur var at køre op til et pas i 1900 meters højde. Undervejs derop gjorde vi flere stop, hvor vi så rigtig mange fugle. Lige før toppen lykkedes det os faktisk at se en Stendrossel, godt nok var den lidt langt væk, men med et teleskop på var den ganske fin. På toppen blæste der en stiv vind, så vi kørte lidt ned på den anden side af bjerget og fandt et dejligt sted med læ, hvor vi holdt frokostpause.
Vi kørte så ned på den anden side af bjerget, og så videre gennem dalen indtil næste vej over bjergene. Her havde vi ligeledes en del stop, hvor vi gik ud og observerede. Vi ledte efter Hortulan, men det lykkedes os ikke at se den – desværre.
Efter at vi var kommet over bjergene for anden gang – vi var nu tilbage – kørte vi ned i en fyrreskov lidt uden for byen. Her gik vi en rigtig dejlig tur ad en sti ind gennem skoven. Der var en bæk på den ene side af stien, og et stykke ind kom der enge med heste på. En rigtig dejlig tur. På vejen hjem fra denne tur, var vi nogen der blev sat af i byen, så vi lige kunne købe lidt ind.
Dagen blev afsluttet med middag, og efterfølgende aftenlyttetur.
Nu er det ved at være sengetid, vi skal nemlig tidligt op i morgen, vi skal være klar med bagagen kvart i syv!


Vis stort kort
20110418-225303.jpg
Udsigten fra mit værelse

Kommentarer slået fra

Det var tåget udenfor da vi vågnede. Vi skulle i dag op og vandre i højden.
Efter morgenmaden kørte vi en halv times tid op til en stor parkeringsplads. Herfra vandrede vi så opad i bjerget, dog ikke så hurtigt – ornitologer er ikke så gode til at gå hurtigt!
Der var ikke så mange fugle, men der var nogle nye arter, vi ikke have set før, f.eks. så vi flere gang Blåhals, og til sidst lykkedes det os faktisk at se den helt godt.
Der var utroligt dejligt oppe i bjerget, og frokost smager nu godt når den kan nydes sammen med udsigten til Stenbukke og sne.
Ved to-tiden kørte vi ned igen.

Vis stort kort
Sidst på eftermiddagen tog vi samme tur som i går, denne gang gik vi bare den anden vej rundt. Igen i dag var det en rigtig fin tur, hvor vi fik set en del fugle.
Efter aftensmaden gik vi igen ud og lyttede, og igen kunne vi høre Dværghornuglen.

Vis stort kort

20110417-235842.jpg

Kommentarer slået fra

I dag skulle vi forlade vores hotel for at køre op nordpå til Gredos-bjergene. Her skulle vi bo i en lille by Navarredonda de Gredos.
Efter morgenmaden pakkede vi bilerne, og så gik det ellers bare derudaf. Vi stoppede første gang ved Peñafalcón, hvor vi sagde pænt farvel til alle gribbene. Herfra gik det så op mod bjergene og i stedet for at tage motorvejen hele vejen kørte vi op over bjergene ad en lille bjergvej. Det var en fantastisk tur, hvor vi gjorde holdt flere gange og nød den dejlige natur. Det var også på vej op ad bjerget at vi spiste vores frokost. Vi holdt også en lille pause da vi nåede passet.
Efter passet gik det ned igen, og ud til store veje igen. Vi lavede et enkelt stop mere ved en flod, hvor vi både så Vandstær og Bjergvipstjert.

Vis stort kort
Efter ankomst til vores nye hotel, og indkvartering gik vi ud på en lille gåtur i området. Det var en fin lille rundtur på et par kilometer.
Efter det var der ”fri leg” ind til middagen klokken otte.
Efter aftensmaden var vi nogen der gik udenfor for at lytte efter Dværghornugle. Den har en meget nemt genkendelig lyd, og minsandten om vi ikke kunne høre en klart og tydeligt.

Vis stort kort

20110418-000019.jpg

Kommentarer slået fra

Vi startede dagen med at køre sydpå mod Trujillo, hvor vi stoppede ved broen over floden Rio Almonte. Her gik vi ud og kiggede en times tid, og det var et rigtig dejligt sted, med mange fine fugle bl.a Gråsejler og Stenspurv.
Herfra kørte vi lidt mod nord igen, og så mod øst, over til nogle store opdæmmede søer Embalse de Arrocampo Almaraz. Her kunne vi se hejre – mange forskellige. Her lykkedes det også for nogle af os at se Sultanhøne komme flyvende op ad rørskoven for en kort bemærkning hvorefter den dykker ned i rørskoven igen.
Herfra gik turen videre til det stykke dehesa i udkanten af Montfragüe-parken hvor vi var i tirsdags.
Her spiste vi frokost, og gik på jagt efter nogle af de arter vi ikke fik set sidst vi var der. Det lykkedes faktisk at se Lille Flagspætte, og nogle få af os så også en Pirol. Efter en herlig frokost kørte vi videre ind i nationalparken, og gjorde eftermiddagsholdt ved ”besøgs-centeret” hvor vi fik en kold drink – og luskede lidt rundt i krattet efter sangere.
På den videre vej havde vi planlagt at stoppe ved Peñafalcón, men her var der så mange biler at vi ikke kunne holde, så vi kørte i stedet videre og gjorde så holdt ved en lille flod et stykke længere fremme. Her gik vi så en lille tur.
Herfra gik det så lige hjem.

Vis stort kort
Til aftensmad fik vi grillede spareribs fra iberiske grise (dem de laver skinken af). De drev af fedt, men de smagte rigtig godt.
Efter aftensmaden gik nogle af os en tur ud af byen, for at lytte efter nataktive fugle. Ud over et halvt hundrede hunde det gøede hele tiden hørte vi kun et par Savisangere.

Kommentarer slået fra

Dagen startede med at vi kørte ud til et kendt sted, hvor man i det fjerne på nogle elmaster kan se en rede tilhørende et par Spanske Kejserørne. Vi var rigtig heldige at se hannen der sad på en mast et par hundrede meter derfra. Herfra kørte vi videre til en stor storkekoloni en række gamle fyrretræer. Det var sjovt at se storkereder i træer – det har jeg ikke set før. Vi gik lidt ned af en sti – og der så vi så en Blå Glente. Den fløj rigtig pænt rundt, først i godt lys, og så i dårligt lys, og så tilbage i godt lys. Til sidst satte den sig i et træ ikke alt for langt væk, og der blev den så siddende så man kunne kigge alt det man gad på den.
Herfra gik turen ind til en lille by Monroy, hvor vi skulle købe ind til frokost. Det var en lille hyggelig by. Med vores indkøb kørte vi nu videre, ud til det sted vi skulle spise frokost, som var ved floden Rio Almonte. Her var der den mest fantastiske udsigt på et højdedrag ud over floden. Midt i vores frokost blev den forstyrret af to Kongeørne der kom flyvende! – Det er hårdt at være ornitolog.
Efter frokost kørte vi ned til nogle opstemmede søer Embalse de Guadiloba-Cáceres. Her kunne vi kigge efter vandfugle. Der var ikke så mange, men vi så en ordentlig flok Rødvinget Braksvale, og så var der nogle Sorte Glenter der fiskede med held op til flere gange det var et imponerende syn!
Herfra fortsatte vi så ad en vej hvor de på hver eneste lygtepæl har sat fuglekasser op. Her var der mulighed for at se Ellekrage, og det gjorde vi sørme også.
Efter Ellekragen fortsatte vi og kom den en lille landsby Santa Marta de Magasca. Her holdt vi en kaffepause, på Plaza Major – på en bar ejet af nogle britter.
Herfra gik turen ud til nogle steppelignende områder hvor vi bl.a. så Stortrapper.
Lige som vi skulle til at køre herfra, opdagede vi at der var en masse gribbe, og andre rovfugle der havde gang i formodentlig et dødt lam.
Selv om det var lidt makabert var det nu interessant at se.
Herfra gik turen hjem, og vi var hjemme lidt over 7, efter en lang men god dag

Vis stort kort

Kommentarer slået fra

Vi startede med at køre mod en by der hedder Belen. Vejen dertil var ikke så nem at finde, så vi endte ude på en markvej, hvor den ene af vores minibusser kørte ubehjælpeligt fast. Vi prøvede først at skubbe den fri, men der skete ingenting. Derefter fik vi fat i den lokale landmand, som kom med sin traktor og trak os fri.
Mens alt dette drama udspillede sig benyttede vi tiden til at kigge på fugle. Det viste sig at det var et herligt sted vi var gået i stå. Vi fandt både en kirkeugle – masser af hærfugle, og sågar to Trieler! Så der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget.
Efter at være trukket løs kørte vi ud til Belen, hvor vi skulle kigge efter trapper. Der gik da heller ikke længe før vi så de første Stortrapper, og lidt sener så vi også en Dværgtrappe. Vi kørte rundt i området, og så flere trapper og mange andre fine ting.
Frokosten blev indtaget i ”skyggen” af to små forkølede gyvelbuske – det var varmt, men det smagte godt.
Vi sluttede af med at køre ind til Trujillo den nærmeste større by. Her brugte vi et par timer på at gå rundt og nyde byen inklusive dens fine gamle mauriske borg. Her var der f.eks. masser af Lille Tårnfalk.
Vi spiste aftensmad i byen – på torvet – udenmærket mad, og meget billigt.
Herefter gik turen hjem til vores hotel, som ligger ca 40 km mod nord.

20110414-201010.jpg

Vis stort kort

Kommentarer slået fra

I dag skulle vi ind i den nærliggende nationalpark.
Vi startede klokken kvart over otte, og kørte ind et et sted der hedder S. de Peñafalcón. Her stod vi på den ene side af floden Tajo, og kiggede over på den anden side hvor der var kæmpe klippemasiver. Her så holder er rigtig mange gåsegribbe til. Dem kiggede vi på, og der var også et par sorte storke der havde rede.
Vi så også en blådrosler meget fint.
Efter en times tid i skyggen (det var faktisk ret koldt) kørte vi lidt videre op til Salto del Gitano en gammel borg hvorfra der var en fantastisk udsigt. Da det også var så højt oppe, så kunne man stå og se ned på de flyvende rovfugle, det var ret fantastisk.
Herfra gik turen videre langs floden.
Vi spiste frokost et herligt sted, hvor der var overdækkede borde og bænke – jeg spiste nu udenfor i solen.
Efter frokost kørte vi videre til en såkaldt dehesa (åbent græsland med spredte store egetrær – udbredt landskab i Spanien) hvor vi gik langs floden. Vi kiggede efter Spansk Kejserørn, men havde ikke heldet med os. Til gengæld var det dejligt at kunne kigge på fugle i skyggen af de store træer.
Herefter gik turen hjemover igen. Vi gjorde et stop lige oven for en dæmning over floden. Her lagde vi lidt gammelt franskbrød ud og ganske rigtigt efter ikke særlig lang tid kom blåskaderne og tog brødet.
På vejen videre hjem stoppede vi igen ved dagens første stop – S. de Peñafalcón. Nu var lyset et helt andet, og nu var det så sent, at gåsegribbene var på vej hjem igen – det er nu en imponerende fugl.
Da vi kom hjem havde vi halvanden time før vi skulle spise aftensmad. Efter aftensmad tog vi lidt uden for byen for at lytte efter rødhalset natravn og hvad er nu ellers var at høre. Der var desværre ikke så meget at høre, men det var en fantastisk aftentur.


Vis stort kort

Kommentarer slået fra

Vi skulle mødes i lufthavnen kl 4:30!
Herfra fløj vi til Amsterdam, hvor vi havde et par timer før turen gik videre til Madrid.
Der var kø for at lande i Madrid, så vi cirklede rundt i ca 40 minutter.
Endelig landede vi, og alle fik deres bagage.
Vi forlod lufthavnen i to lejede minibusser og satte kurs mod Torrejón el Rubio hvor vi skal bo de næste fem dage.
På vejen gjorde vi et par holdt, blandt andet ved en rigtig fin bro over floden Tajo.
Her så vi en kæmpe skrue (flok) af gåsegribbe der var over 100.
Vel ankommet til vores hotel, gik vi ned til byens supermarked for at købe ind. Det tog det meste af en krig, da der kun var en person til at orden alle ting!
Aftensmaden spiste vi på vores hotel kl 8:30, og der var en del der sad og hang med hovedet, vi er vist alle trætte.

Vis stort kort

Kommentarer slået fra

Fredag var der ikke noget program.
Vi tjekkede ud af hotellet kl 10, og så skulle vi først mødes klokken 3.
Niels og jeg tog en tur på Tate Modern et museum for moderne kunst.
Bagefter blev det til frokost på en pub, hvorefter vi tog et smut i Harrods!
Efter en tur gennem Hyde Park og Kensington Gardens var vi tilbage ved vores Hostel og det var tid til afgang.
Efter en smertefri hjemtransport landede vi Kastrup kl 10 – efter en god studietur.