Vi mødtes i Kastrup lufthavn lidt over ti bare for at opdage at vores fly var planlagt en time forsinket. Det skyldtes dårligt vejr i Toronto, hvor de de seneste dage har haft masser af sne og isslag.

Nå men endelig landede flyveren, og efter en halv times tid fik vi lov at boarde. Men så havde de problemer med at laste noget af bagagen, så da vi endelig kom af sted var vi lidt over to timer forsinket.

Turen over Atlanten, som gik over både Island og Grønland tog så 1 time længere, da vi fik heftig modvind på den sidste del af turen.

Men det gjorde ikke så meget, for vi skulle alligevel vente fem timer i Toronto.

Nu endte det så bare med at vores næste fly også bar vildt forsinket, pga af samme dårlige vejr om morgenen.

Nå men af sted kom vi lidt over 10, og efter godt tre timer landede vi i Havana lidt over 2 om natten.

Vi fik vores bagage, og fandt såmænd også en ATM, den var bare offline – ligesom sin makker ved siden af!

Men det lykkedes at veksle nogle Euro, og så fik vi fat i en taxa. Han kørte os ind til Havana, hvor vi fandt det sted vi skal overnatte. Her ventede en pige på os, som viste os vores lejlighed. Efter at have fået fremvist lejligheden, gik hun, og endelig kunne vi komme i seng og sove.

Vores fly ankommer til Kastrup en god time forsinket

Ankommet til Toronto

Vi havde sat vækkeuret til 10 men vi vågnede lidt før. Efter er dejligt bad, var det ud og opleve Havana. Det blev til en herlig gåtur gennem Havana, først ned til vandet, hvor vi gik et stykke ad vejen langs havet. Derefter ind i byen igen, hvor morgenmaden (der nu var blevet frokost) blev indtaget. Vi fik set en masse fine pladser og nydt den fantastiske arkitektur og stil der er i Havana. Ud på eftermiddagen besøgte vi Hemingways to stamværtshuse, først Bodeguita del Medio, hvor han fik sine Mojitoer, og senere La Floridita, hvor han drak sine daiquirier. Der var fyldt med mennesker begge steder, men det lykkedes os at få prøvet begge drinks.

Vi begyndte at gå tilbage til vores lejlighed, og da vi kom hjem gik vi lidt omkuld på sengen. Efter at have hvilet lidt, ringede vi til hende der havde lejligheden. Vi vilje have hende til at finde en chauffør til vores videre færd i morgen. Hun kunne ikke komme forbi før 20:30, så vi besluttede at gå ud og spise noget aftensmad. Vi kiggede i guide-bogen og fandt at der i nærheden lå en restaurant Casa Miglis, som var ejet af en svensker. Her gik vi hen, og det var en ganske hyggelig restaurant, med svensk inspireret indretning – bla en dalar-hest på vægen og köttbullar med lingonsylt på kortet.

Det valgte vi nu ikke, jeg fik en pastaret med rejer, hvidvin og safran. Den smagte helt fantastisk.

Efter en meget dejlig aftensmad gik vi tilbage og mødtes med vores udlejer. Hun havde skaffet en taxi til os til dagen efter, så alt var i orden.

Da hun var gået gik vi i seng efter en lang men meget dejlig dag.

Lyserød amerikanerbil på Malecón

Mangefarvede, slidte facader i Havana

Der køres i hestevogn midt i storbyen

En plads i Havana

I Hemingways fodspor – daiquiri på La Floridita

Aftensmaden

En daiquiri til

Vi vågnede før vækkeuret, og efter at have gjort os klar gik det ud i byen. Vi havde fundet et sted med morgenmad i guidebogen, så der gik vi hen. Vi fik en dejlig morgenmad, med bla en dejlig kaffe. Det viste sig at kaffen var lokal, og at man endda kunne købe bønner, så det gjorde jeg. Bagefter gik vi ned til det store teater, og stillede os i kø. Vi ville gerne købe billetter til en danseforestilling på lørdag, og det lykkedes os at få nogle pladser på sjette række til 30 dollar stykket. Efter at have fået billetterne gik vi hen og så på en restaurant som vi havde overvejet at spise på – men man kunne ikke bestille plads.

Herfra var det hjem og få pakket det sidste, vi ville blive hentet kl 12.

Den blev lidt over før vores taxi kom, en Chevrolet fra 1947, med en ung chauffør, Angel.

Han kørte os tre timer til Boca de Guamár, inde i Zapata-sumpen.

Herfra blev vi sejlet i speedbåd de otte km til vores lodge. Her blev vi indkvarteret i en hytte længst væk fra receptionen. Det var en fin lille hytte med terrasse på begge sider hvor man kan sidde og nyde naturen.

Da det blev mørkt måtte vi tage en vandcykel over til restauranten, da broen man normalt bruger, er lukket pga renovation.

Middagsmaden blev indtaget, jeg fik fisk, og derefter padlede vi tilbage til vores hytte. Vi gik ret hurtigt i seng, da vi skal tidligt op og på tur i morgen.

Capitolio

Teateret – her skal vi se en forestilling på lørdag

Vores chauffør, og bilen vi kørte i

Gæst på badeværelset – holder myggene væk

Vækkeuret ringede kl 6, for der var afgang kl 6:30. Vi blev hentet i robåd, og så gik det ellers ud i sumpen. Vi roede ud i ca et kvarter, mens det blev mere og mere morgen. På et tidspunk stod solen op, det var ret fantastisk at sidde i en robåd, omgivet af åkander, rørhøner og jacaner, mens solen stille gled op på himlen i horisonten.

Bagefter roede vi langsomt tilbage, og nød morgenen og naturen. Tilbage igen tog vi vores vandcykel og sejlede over til morgenmad. Det var tre skiver frugt, et gla juice, en omelet og fire halve stykker toast-brød. Efter morgenmaden gik det tilbage til hytten, og så var det tid til bad. Bagefter nød vi naturen fra vores to terresser, og det var fantastisk at sidde og kigge efter fugle. Når man har god tid og sidder det samme sted ser man en del.

Ved frokosttid gik vi hen i det de kalde indianer-landsbyen. Her var der en bar, hvor vi fik en drink i en kokosnød. Vi bestilte lidt mad, krokodille, men da det kom var der bare urolig lidt, det var vist endda fisk!!

Efter næsten frokost gotik vi rundt i “landsbyen” hvilket virkelig var en turistfælde.

Der fik vi hurtigt nok af, og gik hjem til os selv igen. Vi nød eftermiddagen på terrassen, havde en herlig en af slagsen.

Ved syvtiden padlede vi over og spiste aftensmad, i dag valgte jeg kylling, men ellers var alt fuldstændig som i går – samme salt, samme valgmuligheder for hovedret, og helt samme dessert.

Vi padlede hjem, og så gik jeg på hovedet i seng.

På vej mod solopgang

Solopgangen

Fuglene venter på at vi bliver færdige med morgenmaden – de er vist vildere med den end vi er

Der er hentet kokosnødder

Jeg havde sat vækkeuret til kl 6. Tog et hurtigt bad, og så gik jeg ud på terrassen for at nyde natten blive til dag.

Jeg have en herlig halvanden time, hvor jeg bla fil nogle fine oplevelser og gode billeder af Vestindisk Spætte.

Men alt godt får en ende, så halv otte padlede vi over til restauranten og fik morgenmad.

Tilbage igen fik vi pakket det sidste, og lidt i ni kom de med robåd og hentede bagagen. Selv padlede vi i vandcyklen ned til receptionen.

Herfra blev vi sejler i speedbåd ind til den lille by.

Her fik vi rimelig hurtigt fat på en taxa, sol ville køre os til Trinidad for 100 cuc.

Det var en fin køretur, denne gang i en gul Ford fra 1955.

Efter et par timer ankom vi til Trinidad, hvor vi blev indkvarteret på vores næste hostel.

Vi har kun en nat, så vi skyndte os ud i byen. Vi startede med st finde et sted at spise frokost, det blev på et fornemt hotel lige ud til Parque Céspedes.

Parken viste sig at indeholde internet (wifi) men for at kunne bruge det skal man købe sig adgang. Det foregår i en butik med en meget lang kø. Men det viste sig at når man købte noget på hotellet kunne man få lov at købe internet-tid.

Så vi gik på nettet mens vi ventede på maden.

Efter frokosten, blev den ene af os tilbage for at se en fodboldkamp på hotellet. Det gad jeg ikke, så vi to andre gik ud for at opleve Trinidad.

Vi vandrede rundt, og nød byen, som var ret forskellig fra Havana. Vi endte på en tagterrasse, hvor vi nød en daquiri.

Vi mødtes igen senere, og så gik vi tilbage til vores hostel.

Efter et kort pitstop hjemme gik det ud i byen for at spise.

Første restaurant vi havde udset os, var der kø ud på gaden, så vi gik videre til den næste. Den havde fået skudsmålet at den var et helt fantastisk sted, hvor maden var mere sekundær.

Restauranten var helt fantastisk – bordene var dækket i forskellige stile – vores var f.eks. med gammelt engelsk porcelæn. Der var selvfølgelig stivede stofservietter i sølv-servietringe.

Det viste sig at vi var blevet placeret ved et bord lige ved siden af et dansk par. Kvinden fortalte om hvordan det var det mest fantastiske mad de havde fået, så vi blev vildt begejstrede over at maden alligevel ikke var sekundær.

Jeg tror bare vi må konstatere at vores kulinariske opfattelse divergerede en anelse fra parret ved nabobordet.

Så maden var ikke noget at skrive hjem om, men oplevelsen var ret fantastisk.

Efter det gik vi lige så stille hjem i seng

Vores taxa der kørte os til Trinidad

En gade i Trinidad

Restauranten hvor vi spiste frokost

Hus med stillads i Trinidad

En bil – også i Trinidad

Restauranten hvor vi spiste middagsmad

Vi spiste morgenmad, som var rigtig dejlig kl 8, og så var der afgang kl 9.

Vi blev hentet af en chauffør, som skulle køre os tilbage til Havana. Men på vejen skulle vi forbi Santa Clara. Vejen til Santa Clara gik ad en scenisk vej der bugtede sig både op og ned og fra side til side. Efter et par timer ankom vi til Santa Clara, hvor første stop var det afsporede tog, som fik stor betydning for revolutionen i slutningen af 1950’erne.

Efter at have set det var klokken blevet tolv, så det var blevet tid til frokost. Vi havde udset os en restaurant, men det viste sig, at den kun serverede aftensmad. Vi fandt en anden, og den var også glimrende. Dejligt mætte gik det til mindesmonumentet for Che. Det var stort og imponerende som sig hør og bør, og vi var også inde og se det lille museum under monumentet med artefakter og historier fra Ches liv og revolutionen, og hans endeligt i Bolivia

Herfra gik det ad motorvej til Havana, hvor vi ankom lidt over fem.

Vi fik indlogeret os i vores nye casa, og så gik det ud i byen.

Vi hade udset is en restaurant, hvor vi ville prøve at se om vi kunne få et bord, men alt var udsolgt. Vi havde en anden i kikkerten, og her kunne vi få et bord kl 9.

Det gav os et par timer at slå ihjel, så vi startede med en cocktail på et stort fornemt hote, Parque Central, lige midt i centrum.

Vi gik videre, og fandt en lidt mere listig bar, og pludselig var klokken lidt i ni.

Vi ankom til restauranten, men skulle lige vente lidt – det blev til næsten en time, men vi havde sådan set ikke travlt, og tog det betydeligt pænere end andre gæster der ventede.

Maden var meget dejlig, jeg fik grillet hummer, som smagte fantastisk. Til dessert fik jeg en chokolade-tærte. Og restauranten serverede en 15 års rom på huset. Før vi gik blev vi tilbudt en cigar som “souvenir”.

Vi var hjemme ved 12-tiden efter en lang men fantastisk dag.

Hestevogn i Trinidad

Cowboy på vejen til Santa Clara

En af togvognene fra det afsporede tog

Maskinen oprørerne brugte til at løfte togskinnerne med

Skilt i Santa Clara

Monumenter over Che

Selfie med El Comandante

Vogntog med sukkerrør

En bygning i Havana

Cocktail på Hotel Parque Central

Hummer til aftensmad

Lørdag var endnu en dag i Havana. Jeg stod op ved otte-tiden. Og efter bad, måtte jeg konstatere at mine rejsefæller ønskede at sove lidt mere. Jeg gik derfor ud i byen alene for at få noget morgenmad. Jeg gik ned til Ærkeenglen (det var det gode sted vi spiste sidst vi var her). Her fik jeg en dejlig gang æg og bacon, den dejlige kaffe og en guavajuice.

Hjemme igen var de andre bed at være klar, og så gik det ud i Havana gader igen. En af dagen destinationer var et stort marked ved havnefronten, hvor der både var souvenirs, men også et stort marked med kunst. Der var mange interessante ting, men det blev ikke til så meget indkøb.

Vi slentrede gennem byen, var på jagt efter rom og kaffe – og i øvrigt nye indtryk.

Det lykkedes at få købt Harvard vi skulle have, og ved halv sekstiden tog vi hen til den restaurant hvor vi gene ville spise. Man kunne ikke bestille bord, så vi tænkte at hvis vi kom tidligt så gik det nok. Men ak – lang kø ud på gaden. Det viste sig at der var fire restauranter – med samme ejer i huset, og en af dem kunne vi godt få et bord hos, så det gjorde vi.

Her startede vi med en cocktail, jeg fik mojito, her med en mørk rom fra Santagio de Cuba, som efter sigende er den bedste rom. Det var den bedste mojito jeg havde fået på turen. Middagen var dejlig, vi sluttede endda af med dessert. Tiden passede perfekt, så vivar ved teateret kl kvart i otte – forestillingen var halv ni.

Her fik vi dog at vide, at man ikke kunne komme ind hvis man havde shorts eller sandaler på, og jeg havde begge dele.

Nå men tilbage tilvirkes casa, i rask trav (1,3 km), skifte tøj, og så tilbage igen. På tilbagevejen besluttede vi os for at tage en cykeltaxa. Vi fandt en cykeltaxa på hjørnet lige hvor vi bor. Han ville have 5, men vi pruttede ham ned til fire. Af sted det gik, og så pludselig ca 200 m før teateret mente chaufføren at nu måtte vi gå resten af vejen. Han prøvede endda at sige at det var fire pr person. Vi havde kun en femmer, men det lykkedes os på mystisk vis at få en CUC tilbage. Vi tilbagelagde det sidste stykke og ankom til teateret ca 10 min før forestillingen.

Forestillingen var helt fantastisk, meget flamenco, masser af kastagnetter, flotte kjoler og flotte dansere. En helt igennem god oplevelse.

Efter forestillingen gik vi roligt hjem, pakkede vore bagage, så vi er klar til hjemturen i morgen