Kommentarer slået fra

Afgang fra hotellet 5:30, i dag med pakkede kufferter – vi skulle forlade Siem Reap, og videre til næste stop, lidt længere mod nord pÃ¥ en Økolodge.Men først skulle vi ud til en græssteppe, hvor vi skulle lede efter en Florican, en stor fugl – lidt trappe-agtig.

Vi kørte ca halvanden time, og kom så id til de stepper hvor vi skulle prøve at se den.

Det hjalp alvorligt på det at fire guider havde ledt efter den og fundet den.

Så den var faktisk ret nem at få at se, og en herlig oplevelse.

Efter det skulle vi lede efter Manchurrørsanger.

Vi opdagede hurtigt en fugl, og så blev vi linet op foran krattet, og tre af de lokale guider nærmede sig fra alle sider, for at skræmme den hen mod os.

Vi fik set den, men ikke en elegant måde at se fugle på hvis man spørger mig.

Efter steppen kørte vi tilbage mod Siem Reap, men drejede mod bor lidt før byen.

Næste stop viste sig at være frokost, på en restaurant vi passerede. Dejligt med lidt mad og drikke i middagsheden.

Videre mod vores bestemmelsessted gjorde vi et stop hvor vi havde god chance for at se Gulbenet Pygmæfalk og Halsbåndpygmæfalk.

Begge lykkedes enddog meget fint, og i samme træ.

Herfra kørte vi uden stop til vores lodge, hvor vi ankom ved tre-tiden.

Ind med bagagen, og så skulle vi ud i lokalområdet og lede efter Kæmpeibis.

En efterhånden sjælden fugl, i tilbagegang.

Vi kom ud i området, og gik rundt til forskellige af deres fourageringspladser, men der var de ikke at se.

Så hørte vi nogle kalde, og så fik vi at vide af en af fuglespejderne hvor de var. Vi skyndte os derhen, og det lykkedes at se dem inder fjerne siddende i et træ.

Det holdt de så pludselig op med da der blev tændt en traktor.

Herfra gik vi tilbage til bilerne, og set nåede at blive mørkt inden vi kom hjem.

Er bad inden aftensmaden – desværre ikke noget varmt vand i bruseren – til gengæld bor den en fin frø pÃ¥ vore toilet.

Aftensmaden blev serveret på en overdækket plads, hvor der er sat borde og bænke op.

Det var en dejlig aftensmad, og bagefter var det pÃ¥ hovedet i seng – vi skal nemlig tidligt op i morgen.

Kommentarer slået fra

I dag fik vi lov at sove en halv time – man kan blive glad for lidt.SÃ¥ kl 5:30 kørte vi af sted – ikke i bussen men i 5 firhjulstrækkere.

Vi skulle op mod nord til et stort vand reservoir.

Undervejs skulle vi prøve at spotte en trane – med rødt hoved. Det lykkedes at finde den – i stort antal – fouragerende i nogle rismarker.

Efter at have nydt tranerne og vores morgenmad kørte vi videre. Vi stoppede på et center hvor vi fil nogle lille fugle-spejdere med.

Vi kørte derefter op pÃ¥ dæmningen til reservoiret, og her havde vi en fantastisk udsigt over den kunstige sÃ¥. Her sÃ¥ vi en vel del vandfugle, et rigtig dejligt sted. Videre gik det til en tør lokalitet – høstet og udtørret rismark, hvor vi skulle lede efter ugler og spætter.

Vores spejdere blev sendt ud, og der gik ikke længe før vi fik set den første ugle. Efter den havde de fundet en anden en, som sad nok så pænt. Der kom også pludselig en slørugle flyvende forbi.

Det lykkedes også at se to arter spætter, så det blev er særdeles fint stop.

Da vi havde set nok kørte vi tilbage til centeret hvor der så var frokost.

Dejligt med lidt mad – og sÃ¥ endda i skygge.

Efter frokosten kørte vi til den anden side af reservoiret, hvor vi birdede i ca en times tid. Herefter begyndte hjemturen, hvor første stop var i en lille landsby, hvor de producer silke.

Vi sÃ¥ en pige sidde og væve, og vi kunne købe tørklæder med mere – bÃ¥de af silke, men ogsÃ¥ af bomuld.

Jeg endte med at købe et håndhævet tæppe af bomuld til 80000 lokale penge ca 160 kr.

Næste stop var ude i rismarkerne – vi skulle se om vi kunne se tranerne bedre end om morgenen.

Det kunne vi bestemt ikke, de var rykket endnu længere væk, så vi besluttede at køre hjem.

Vi var hjemme lidt i syv, så aftensmaden blev kvart i otte.

Efter aftensmaden var vi fire der tog en lokal taxa til det lokale night-market, hvor vi havde en herlig oplevelse af et asiatisk marked – mÃ¥ske mest for turister – men meget sjovt.

Hjem igen – og sÃ¥ skal der pakkes – vi skal videre u morgen

Kommentarer slået fra

Vækkeuret ringede 4:15 – vi skulle mødes kl 5.Vi kørte af sted i mørke ned mod den store sø der ligger syd for byen.

Her kom vi til et sted hvor man kunne komme om bord på en turbåd. Vi kom om bord, og så gik turen ud mod søen i en kanal. Da vi kom ud til søen begyndte vi at krydse den. Da vi kom til den anden side efter et par timer, mødte vi fire mindre både, som vi skulle videre med ind ad en kanal/flod.

Det var er Bird Sanctuary, og jeg skal live for at der var mange fugle. Det væltede rundt med hejrer og storke i kæmpe antal. Der var også et par Ibis-arter, og vi så også en Adjudant.

Efter en god tids sejlads, drejede vi ind ad en mindre kanal, for at komme hen til et sted hvor vi forhåbentlig kunne se Milky Stork.

Den er ret sjælden der er ca 30 par i Cambodia.

Vi gik inden brændende middagshede hen over en udtørret flade, hvor der er oversvømmet i regntiden.

Efter ca en km kom vi hen til et sted, hvor storken yngler. Og ganske rigtigt vi fik lov til at sen den – ganske godt endda, omend pÃ¥ pæn afstand.

Vi sejlede tilbage til vores turbåd, og her fik vi så frokost, mens vi påbegyndte hjemturen.

Tilbage til der hvor vi steg på båden, hoppede vi i bussen, og kørte ud til de rismarker vi havde været i to dage før.

Der var ikke sÃ¥ meget spændende at se, sÃ¥ vi blev ikke sÃ¥ længe – men besluttede at køre hjem.

Vi var i dag så tidligt hjemme at det stadig var lyst, så vi var en del der benyttede chancen til at hoppe i poolen. Det var dejligt at plaske lidt rundt, og selv i poolen var det muligt at kigge fugle. Det blev endda til en hvidbrynet løvsanger.

Efter pool og et bad var det tid til aftensmad, og så sengetid

Kommentarer slået fra

Vækkeuret ringede 4:45
Tænkte der var tale om en fejl, men næ nej – det var tid at stÃ¥ op, vi skulle nemlig mødes til afgang kl 5:30.
Vi køret hen til Billetcenteret, hvor man skal købe sin billet så man kan komme ind og besøge Ankor Vat, et tempel fra 1100-tallet. (Der er faktisk et helt kompleks af templer der ligger i nærheden af hinanden, og billetten giver adgang til dem alle.
Der var næsten ikke kø, så vi blev hurtigt fotograferet, der skal nemlig billede på billetten!
Vi fik vores biletter, og så gik det ellers videre mod selve Ankor Vat.
Vi var fremme lidt før solopgang, og gik langsom op mod templet mens vi observerede fugle. Inde i parken ved templet håbede vi at se Skovvipstjert, og vi var faktisk heldige at se den.
Efter at have birdet rundt i parken i et par timer, mødtes vi med en lokal guide, som skulle guide os gennem templerne.
Han viste sig at være ret dårlig til sit job, han havde overhovedet ingen fornemmelse for hvad det var hans publikum ville, og hvad vi fandt interessant, så det blev en ret lang tur rundt i templet, men selv ikke det kunne spolere den store oplevelse det var at se dette kæmpe tempel fra 1100-tallet.
Efter Ankor Vat, skulle vi videre til et andet tempel. Her brugte vi heldigs en del tid pÃ¥ at kigge efter fugle udenfor templet, og havde en kort fremvisning af templet. Inden frokost skkulle vi se endnu et tempel – eller rettere sagt birde rund omkring det.
Frokost fik vi på en lille restaurant ikke langt fra det sidste tempel.
Efter frokost nuppede vi endnu et tempel. Denne gang det hvor filem Tombraider har nogle sener fra. Det var meget imponerende at se hvordan naturen var begyndt at opsluge templet.
Efter dette tempel gik turen tilbage til Ankor Vat, da vi ikke havde fundet en af de arter vi rigtig gerne ville se nemlig Manchurerstendrossel (White-throated Rock Thrush).
Den holder normalt til i parken rundt om templet, og vi fandt den da også, den drillede en del, der var mange som slet ikke fik den set, og en del (inkl. mig) fik ikke set hannen, men kun hunnen.
Herfra gik det tilbage til hotellet, nu var solen nemlig ved at gå ned.
Jeg fik et dejligt bad – det var tiltrængt efter en lang og svedig dag i troperne.

Efter endnu et dejligt mÃ¥ltid – var det pÃ¥ tide at finde sengen – det havde været en lang dag

Kommentarer slået fra

Mødetid i lufthavnen kl 10
Herfra gik det med Singapore Airline til Singapore (12 timer).
Efter et meget kort ophold i Singapore, gik det videre med Silk Air til Siem Reap.
Vi blev mødt af vores lokale fugleguide i lufthanvnen, og derfra kørte vi i en minibus til vore hotel, som ligger i byen.
Efter at have fået værelser, kørte vi af sted igen. Første stop var et center der ligger i byen, hvor de prve at øge opmærksomheden omkring fugle og natur
Vi så centeret, og stod længe og kiggede fugle fra ders balkon på 1. sal.
Efter centeret, kørte vi tilbage til vores hotel, hvor vi så fik en lækker frokost.
Efter frokosten var det ud i felten igen. Denne gang kørte vi ud til nogle rismarksområder, hvor vi brugte resten af eftermiddagen på at kigge fugle. Vi så en del, og det var alt i alt en herlig eftermiddag. Da solen var ved at gå ned, kørte vi hjem, og vi fik en time inden aftensmaden.
Nu kunne jeg godt mærke at det var mere end halvandet døgn siden jeg sidst havde sovet, så jeg gik i bad, og da jeg var færdig med det satte jeg mig op i baren og ventede der på vore aftensmad. Jeg turde ikke lægge mig på sengen, var bange for at jeg ville falde i søvn.

Efter en lækker aftensmad – var det lige pÃ¥ hovedet i seng, og jeg sov i samme sekund hovedet ramte hovedpuden