Vi stod tidligt op, for bagagen ville blive afhentet klokken 8:30. Selv skulle vi møde klokken 9:45 nede foran byens biograf, hvor vi ville blive samlet op af den bus der skulle køre os til Insbruck. Da klokken var 9:30, var vores bagage stadig ikke blevet hentet, så vi måtte selv slæbe det ned til bussen! Alle på nær en var der klokken 9:45, den sidset troede først vi skulle af sted om eftermiddagen! Nå men lidt over ti kom den sidste så, og så begyndte vi at køre ud af dalen. Desværre sneede det helt vildt, så det gik ret langsomt, og til sidst gik det helt i stå, da vi mødte en modkørende bus, som var kørt fast. Efter en halv time kom den anden bus dog løs, og vi fortsatte turen mod lufthaven.
Fremme ved Insbruck lufthavn måtte vi bare konstatere at alt var kaos. Lufthavnen er ret lille, og slet ikke gearet til alle de skiturister der letter og lander sådan en lørdag. Men af sted kom vi da med en halv times forsinkelse. Vel ankommet til Kastrup, gik det galt igen, og vi måtte vente på bagagen i næsten en time!
SÃ¥ det var rart endelig at komme hjem.

Bedst som vi troede at vejret ikke kunne blive værre viste det sig at vi tog grueligt fejl. Vi vÃ¥gnede til tæt sne – tøsne! Efter at have trukket morgenmaden lidt tog vi os sammen til at tage ud i det. Der var ingen liftkø nede i byen overhovedet mod 20-30 minutter pÃ¥ en normal dag! Oppe pÃ¥ toppen kunne vi konstatere at det ogsÃ¥ blæste kraftigt. NÃ¥ men vi kørte lidt op og ned i vores næromrÃ¥de, spiste tidligt en lang frokost i hÃ¥b om bedre vejr – men nej. Vi kørte lidt mere og gav endeligt op ved to-tiden. Vel nede, satte vi os ind pÃ¥ den første restaurant ved liften, og afventede at Sport Walter Ã¥bnede ved fire-tiden, sÃ¥ vi kunne aflevere vores ski. Det var sÃ¥ den ferie pÃ¥ ski!

Vi vågnede op til lavthængende skyer, snevejr og plusgrader. Ikke lige det bedste skivejr! Efter morgenmad drog vi ud på ski, dog måtte Peter blive hjemme og pleje sin forkølelse. Vi var blevet enige om at vi ville køre den tur der hedder Sella Rondaen. Det er en tur rundt om det store Sella masiv, der kommer gennem fire dale. Turen er 40 km lang hvoraf de 26 er på pister. Vi tog den mod uret, så vi startede med at køre til Arabba. Herfra videre til Corvara. Mellem Corvara og den næste dal Wolkenstein spiste vi frokost i Jimmys Hütte. Det er et sted vi har spist tidligere år, et rigtig godt sted. Jeg fik en tyrolsk specialitet, speck, spejlæg og brasekartofler.
Efter frokost kørte vi så ned til Wolkenstein. Herfra gik det op, og her endte vi i tyk tåge. Den var så tyk, at vi ikke kunne se noget som helst. Vi listede os ned ad pisten, fra pind til pind. Meget ubehageligt. Nå men herfra gik det så hjem til vores eget skiområde Val de Fassa. Her kom vi endnu engang ind i tyk tåge, da vi kørte op med en kabinelift kunne vi ikke se kabinen foran os. Heldigvis kunne vi køre ned under skyen, hvor vi så pludselig kunne se noget igen.

I dag var det min tur til at gÃ¥ til bageren efter morgenbrød. Vejret var noget skyet, men dog med lyse pletter ind imellem. Vi havde besluttet at tage skibussen ind til næste by i dalen, Alba. Her kan man komme op i et skiomrÃ¥de, hvor vi aldrig har været før. Vi kørte op med en gondol, og kom sÃ¥ op til et plateau, hvor der var ca fire lifter. Vi kørte videre op mod toppen – Sella Brunech, og derefter via en anden top ud langs dalen. Til sidst endte vi i Pozza, som er en by der liggere længere ude i dalen end Canazei og Campitello. Herfra tog vi tilbage igen, og den sidste nedtur til Alba kan kun gøres pÃ¥ en sort piste. Den er 2800 meter lang, og var rigtig fed. Da vi var kommet ned besluttede vi os til at tage gondolen op igen, og sÃ¥ spise frokost oppe pÃ¥ plateauet. Vi kom op og valgte en af de fire restauranter der lÃ¥ der. Da jeg gik ind for at bestille sÃ¥ jeg nogen sidde og spise pasta med rejer og jomfruhummere. Det stod ikke pÃ¥ menuen, men det kunne man fÃ¥, sÃ¥ det gjorde jeg. Retten smagte helt enkelt fantastisk!
Efter frokost kørte Peter og Thomas pÃ¥ en tidstagnings-bane, Peter bankede Thomas med ca 4 sekunder, men Thomas har store planer om at han skal slÃ¥ Petrer i morgen. Efter det kørte vi ned af den sorte piste igen. Tilbage med bussen til Canzei, og sÃ¥ op og slutte dagen af med lidt skiløb pÃ¥ “vores eget” bjerg.

I dag vÃ¥gnede vi til en himmel næsten fuld af skyer. Det var lidt af en nedtur efter to dage med fantastisk vejr. Vi havde besluttet at vi ville op pÃ¥ Marmolada, en gletcher, hvor man kan stÃ¥ pÃ¥ ski. Vi startede med at køre over til Arabba, det var der vi boede sidst Ã¥r, det var helt hyggeligt med et gensyn. Herfra gik det med lift op til Porta Vescovo. Herfra skal man ned ad et meget smalt, og ret stejlt stykke. Det hele bliver kun værre af at der er myriader af andre skiløbere. Det er et ret træls sted, og det bliver da ogsÃ¥ kaldt “røvhullet”. NÃ¥ men herfra gik det via et par stolelifte og en lang nedkørsel til Malga Ciapela. Herfra skal man sÃ¥ op med tre gondoler i træk, men sÃ¥ ender man ogsÃ¥ i 3250 m. Heroppe var det -14 grader, men heldigvis ret vindstille. Undervejs var vejret blevet betydeligt bedre, sÃ¥ der var faktisk solskin. Det er ogsÃ¥ heroppe at dagens billede er taget. Herfra er der en suveren tur ned. Vel nede begyndte turen tilbage mod Canazei. Vi var tilbage ved halv fire tiden. De andre havde fÃ¥et nok skiløb for i dag, men jeg tog et par ekstra ture for rigtig at fÃ¥ syre i benene
Aftensmaden blev spist pÃ¥ en lille restaurant, hvor vi alle fire fik Winersnitzel der var rigtig store, og sÃ¥ var der endda to til hver…

Vi vågnede op til en skyfri himmel. Vi havde besluttet at vi i dag ville til Ortisei. Det er en ganske lang tur, hvor man kører over til Val Gardena, hvor man kører under byen St. Cristina med et tog inde i bjerget. Ovre på den anden side af byen tager man så et par lifter op i træk, men så er belønningen også en nedkørsel på 10,5 km. Næsten nede i Ortisei spiste vi frokost på et sted der hedder Annatal, et rigtig hyggeligt sted med god mad og god betjening. Nede i bunden skal man op med to lifte. Den første gik fint, men ved den næste var der enorm kø! Nå men vi kom op, og så var det ned til toget igen, gennem bjerget, og så op på den anden side. Så gik det ellers over mod vores eget skiområde, hvor vi nåede frem før lifterne lukkede. Vi tog ned til Campitello, hvorfra vi tog skibussen til Canazei. Endelig var vi hjemme efter en fantastisk dag på ski. Ditte gik ned for at købe et par varme vanter, og jeg gik med for at se om jeg kunne finde et par støvler. Det lykkedes, jeg fik et par lækre støvler til €29!
Aftensmaden blev indtaget på den restaurant hvor der ikke var plads i går. Selv om vi fik pizza i går, så deres pizzaer då gode ud, at vi alle tog pizza i dag. Jeg fik en Pizza Boscaiola, det er en pizza med speck og Karl Johan svampe.

Efter en sen ankomst til Canazei, stod vi op ved otte-tiden. Vi havde besluttet at spise morgenmad i byen, for at spare tid, og bagefter skulle vi så leje ski og støvler. Da vi alle havde fået hvad vi skulle have tog vi skibussen ud til liften. Herfra gik det op i terrænet, og så af sted på skiene. Vejret var fantastisk, selv om det var en smule køligt. Da morgenmaden havde været noget tynd, spiste vi tidlig frokost på Belvedere. Her sad vi udenfor og nød vores frokost. Turen gik videre til Passo Podoi, hvor vi kørte et stykke tid. Derefter kørte vi ned til Plan Fratmes og op på den anden side, op mod Col Rodella. Her kørte vi så rundt et stykke tid, og derfra kørte vi så hjem til Canazei. Det var første dag på ski, en fantastisk dag. Vel nede viste det sig at man skulle gå et pænt stykke før man var rigtigt nede i byen. Efter et kort rest hjemme gik vi ud for at handle i Spar, det eneste supermarked der har åbent om søndagen. Efter en stor omvej, helt ud af byen fandt vi det endelig, og det var der også mange andre i Canazei der havde. Vi måtte stå meget i kø, og der var ikke mange varer tilbage på hylderne. På vej hjem blev vi enige om at spise nu, så vi slap for endnu en gåtur. Den første restaurant vi prøvede havde alt udsolgt, men på den næste lykkedes det at gå et bord. Det blev til pizza til de fleste, og en pasta til Ditte. Hjemme igen er vi lige til at hælde i seng, selv om klokken ikke er mere end halv ti!

Efter en time i Check-inn køen, er vi nu nÃ¥et ud i flyveren efter en hastig tur gennem lufthavnen. Vi skal flyve lige om lidt til Innsbruck, hvorfra turen gÃ¥r videre i bus til Canzei. Vi glæder os….

I weekenden den 5.-7. februar var jeg til korstævne i Rønne. Da hurtigfærgerne Villum Clausen ikke kunne sejle pÃ¥ grund af is i Ystad havn, mÃ¥tte vi tage en gammeldags færge – Dueodde – allerede fredag kl 10:00. Derfor var vi pÃ¥ Bornholm allerede lidt over middag, og da korprøverne først startede klokken 19 havde vi en halv dag der skulle slÃ¥s ihjel. Vi startede med at køre til Svaneke, hvor vi besøgte Pernille Bülov glas. Vi gik en tur rundt i Svaneke, det var meget skægt med sÃ¥ meget sne over det hele! Efter at have købt en bondespegepølse fra Slagter Hansen i Svanekes brugs, gik turen videre mod Gudhjem. Her kiggede vi lidt omkring, og sÃ¥ kørte vi videre til Bornholms Kunstmuseum. Her ville vi prøve at fÃ¥ en kop kaffe og det lykkedes. Før vi gik tog vi en tur i museumsshoppen, hvor jeg kom til at købe et lithografi. Herfra gik turen op mod Hammershus, som sÃ¥ fantastisk ud i eftermiddagssolen. Ned ad vestsiden af Bornholm med et lille smut ind til Nyker rundkirke, en lille rundkirke. Tilbage i Rønne igen blev jeg sat af ved mit hotel, Sverres Hotel som ligger lige ved havnen, supercentralt. Korprøverne foregik pÃ¥ Rønne Gymnasium, og de fleste andre deltagere var fra Bornholm. Vi skulle synge “ForÃ¥rssang” med tekst af H. C. Andersen og musik af J. P. E. Hartmann. Det var et lidt svært stykke, men hvor var det flot. Vi var meget frustrerede undervejs, men til den afsluttende korprøve søndag eftermiddag lykkedes det os faktisk at lave en rigtig god opførsel.
Søndag eftermiddag var Villum Clausen heldigvis i drift igen, så vi var i København ved otte-tiden. Træt, men i superhumør efter en fantastisk weekend.