Afgang 8:20 til Nice med Norwegian. Alt gik glad, og lidt før 12 var vi på havnen i Nice, et par timer før vores afgang med Korsika.
Vi brugte tiden til at spise en dejlig frokost på en restaurant, hvor vi sad udenfor i det dejlige solskin.
Vores færge afgik planmæssigt kl 14:30, men så var det at tingene begyndt at gå lidt skævt.
Efter en times sejlads meddelte de over højttalerne, at på grund af kraftig vind skulle man nok ikke opholde sig udenfor.
Færgen gyngede en del, men egentlig ikke vildt meget. Jeg kunne på min GPS se at vi ikke fulgte den normale rute, vi sejlede noget af en omvej, sikkert for at undgå at sejle i en uheldig retning mht. bølger og vind.
Det betød at den planmæssige ankomst blev skudt fra 19:55 til 21:15.
Vi besluttede os for at leje et par sove-stole, men da de kostede 14 euro pr styk, og en kahyt kostede 31, sÃ¥ besluttede vi os til kahytten – det skulle vise sig at være en særdeles klog beslutning.
Det var ikke det store problem, biludlejningen hvor vi skulle hente vores bil lukkede først kl 23:00
Da vi endelig nærmede os haven i Bastia, gik det først for alvor galt. Vi kunne ikke gÃ¥ ind i haven pga. vind, sÃ¥ kaptajnen sejlede rundt i cirkler. Efter at have ventet næsten tre timer – fik vi vores kahyt tilbage, med lovning pÃ¥ at de nok skulle vække os nÃ¥r vi kom i land.

Vi v̴gnede kl 6:30, og opdagede efter et stykke tid, at skibet l̴ til kaj. Der gik lidt panik i os, men det viste sig, at selv om vi l̴ til kaj, s̴ kunne man ikke komme fra borde Рvi l̴ ikke det rigtige sted.
NÃ¥ men klokken lidt i 8 blev det endelig muligt at komme fra borde.
Vi fik fat i en taxa, som kunne køre os til lufthavnen – det var der vi skulle hente vores bil. Herfra gik turen mod Ille Rousse, hvor vores hotel ventede pÃ¥ os (de havde skrevet til os om aftenen – mens vi cirklede rundt uden for Bastia).
Vi var fremme lidt over 10 efter en flot tur over øen, med et par stop til at nyde udsigten undervejs, hvor vi bla. så en lille flok Klippesvaler og en Blådrossel.
Vel ankommet til hotellet blev vi opgraderet, og fik gratis morgenmad fordi vi ikke havde brugt vores første nat.
Efter en dejlig morgenmad, og et bad gik vi ud for at udforske byen. Det blev til en lille tur rundt omkring torvet, og så frokost på en lille restaurant ud til strandpromenaden.
Efter forkosten gik vi ud på den klippeø der ligger lige uden for byen, som har givet byen dens navn.
Her kunne vi virkelig mærke blæsten, der stadig var rigtig kraftig.
Hjemme pÃ¥ hotellet igen blev det til en lille lur – den var ret tiltrængt.
Aftensmaden blev indtaget p̴ en dejlig restaurant fundet vi Michelin-guiden Рendnu engang en succes.
Hjemme igen pÃ¥ hotellet er det vist tid til at sove – og denne gang i en seng der ikke bevæger sig hele tiden….

Efter kun en overnatning gik det videre mod nye eventyr. Næste stop var syd for Ajaccio, byen hvor Napoleon blev født.
Vi havde besluttet at høre ad kystvejen, selv om det ville taget en del længere tid. Det gjorde det, men vi blev på ingen måde skuffede. Det tog os op ad små bjergveje, hvor der næsten ingen trafik var. Vi stoppede jævnligt, når der var en lille plads at parkere på, og så nød vi de fantastiske udsigter.
På vej ned af bjergene var det blevet tid til frokost, og vi fandt et lille bitte sted på vejen, hvor der var en terrasse hvor vi kunne sidde og spise.
Det viste sig at være uovertruffen mad til næsten ingen penge.
Herfra gik det videre til vores hotel Radisson Blu med havudsigt, hvor vi var fremme ved 6-tiden.
Efter et bad gik vi ud for at finde noget aftensmad, og endte på Chez Alain, hvor vi fik nogle fantastiske blåmuslinger.
Efter en lag dag tørnede vi ind til lyden af brændingen.

Vi vågnede til solskin, og kunne gå ud på vores baklon, hvor bugten synd for Ajaccio kunne nydes i fulde drag.
Efter et bad, og gik vi ud for at finde lidt morgenmad. Det lykkedes tæt på vores hotel, i en lille café.
Efter det gik vi en tur langs stranden, hvor vi nød det gode vejr, stranden og stemningen.
Vi havde besluttet at vi ville køre ind og se Ajaccio, sÃ¥ det gjorde vi. Det var ret svært at fÃ¥ en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst – et stykket fra centrum.
Vi spiste frokost på en restaurant vi havde fundet i Tripadvisor, her fik vi dagens ret, som var en ret med blæksprutte. Der var ikke noget galt med retten, men interessant det var det ikke.
Vi gik ind til byen, og gik lidt rundt og indåndede atmosfæren. Der var travle gågader med butikker, og vi var forbi og se huset hvor Napoleon blev født.
Vi var også forbi domkirken, og inde i den selv om det så ud til at man ikke måtte komme ind da det var Langfredag, men da en masse andre turister gik ind, så gjorde vi det også.
Ud på eftermiddagen kørte vi hjem til hotellet igen, og sad og nød udsigten på vores balkon. Det var nu så varmt i solen, at vi kunne sidde i shorts og t-shirt og rigtig nyde foråret.
Middagen spiste vi pÃ¥ en restaurant, der lÃ¥ i strandkanten – hævet et par meter op.
Her fik vi nogle dejlige fiskeretter Рb̴de maden og udsigten var noget for sig.

Det var blevet tid til at forlade vores hotel, og søge nye udfordringer helt mod syd på øen. Destinationen var Bonifacio, den sydligste by på Korsika.
Vi havde besluttet at køre via Zonza, en by i de sydlige bjerge. Endnu engang blev det til bjergkørsel ad små snoede veje, og endnu engang blev vi belønnet med de mest fantastiske udsigter.
Frokosten spiste vi pÃ¥ en restaurant i Zonza, hvor vi fik dagens ret – et stykke stegt kalvekød med deres lokale ost ovenpÃ¥. Den blev serveret med halve kartofter, der var bagt i ovnen med skræl.
En fantastisk ret.
En af bagtankerne ved at tage via Zonza var at i det område lever den Korsikanske Spætmejse, en fugl der er endemisk for Korsika.
Vi havde øvet os på lyden af både dens kald og sang, men selv om det blev til en del stop i gammel fyrreskov, så lykkedes det os ikke at finde den.
Men turen var fantastisk, især en gåtur rundt i området omkring Col de Bavella.
Ved sekstiden var vi fremme ved vores næste hotel A Cheda, som nærmest kan betegnes som en lodge.
Vi bor i et grotte-lignende værelse.
Aftensmaden havde vi besluttet at spise på hotellet, som har en restaurant nævnt i Michelin-guiden.
Det var ret dyrt – og det levede ikke op til forventningerne – desværre.

Efter gÃ¥rsdagens oplevelse i restauranten besluttede vi os for ikke at spise morgenmad pÃ¥ hotellet (€23/pers) – sÃ¥ vi startede bilen og kørte ind til selve Bonifacio.
Her viste det sig overordentligt besværligt at finde du af hvor man måtte holde, men til sidst endte vi på en parkeringsplads, hvor vi måtte holde.
Vi fandt hurtigt et sted på havnefronten hvor vi kunne få morgenmad, og fik en dejlig morgenmad til en brøkdel af det vi skulle have givet på hotellet.
Efter en dejlig morgenmad gik vi ned langt havepromenaden. Næsten nede i den anden ende gÃ¥r der en trappe op til den øvre by – den gamle by, som var fæstning før i tiden.
Det var en ret lang – ganske stejl tur op til byen.
Byen er en middelalderby, med små smalle gader, og huse over det hele.
Vi startede med at gå rundt, og det blev bla. til en fantastisk udsigt over med Sardinien, selv telefonen blev så begejstret at den skifte over til et italiensk net.
Efter at have gået lidt rundt i byen endt vi ved turistinformationen hvor vi lejede to audio-guider, og så gik vi på organiseret opdagelse i byen.
Det blev til en rigtig fin tur rundt i byen, med frokost undervejs i en restaurant med udsigt ud over strædet mellem Korsika og Sardinien.
Da vi var færdige med rundturen og havde afleveret audio-guiderne tog vi os en kop kaffe og tarte au citron på en café, og da vi kom ud derfra var det begyndt at regne. Vi gik tilbage til bilen, mens regnen tog til, og vi endte med at blive noget våde inden vi nåede bilen.
Vi kørte hjem igen, og heldigvis holdt regnen ret hurtigt op.
Det sidste af eftermiddagen brugte jeg til at luske rundt i haven, og grunden ved siden af – bevæbnet med kikkert og kamera – pÃ¥ udkig efter fugle.
Aftensmaden spiste vi pÃ¥ “The kissing pigs” – en restaurant pÃ¥ havnefronten i Bonifacio. OgsÃ¥ denne restaurant var nævnt i Michelin-guiden, og her fik vi en rigtig dejligt fiske-menu i en rigtig hyggelig restaturant.
Efter middagen var der bare en kort køretur hjem til hotellet, hvor det var tid til at krybe til køjs efter endnu en lang og oplevelsesrig dag.