Vækkeuret ringede kl 4. Efter et hurtigt bad, og lidt morgenmad var det op på cyklen og af sted til lufthavnen. Her mødtes jeg med de andre turdeltagere, og så gik det ellers af sted mod Rumænien. Før vi kom dertil var der dag lige en mellemlanding i Wien.
Efter at have fået vores bagage gik vi ud af lufthavnen og mødte vores lokale guide.
Vi kom i bussen, og så gik turen op mod Karpaterne. Vi gjorde kun holdt et sted undervejs, for at få lidt mad.
Vi kom frem til vires lille by Zarnesti, hvor vi blev indkvarteret. Efter en dejlig middag er det nu blevet tid til at se dyner, så vi kan være klar til i morgen

Jeg vågnede til let regn, men på muren uden for vinduet var der også solskin.
Heldigvis var det solskinnet der vandt!
Efter morgenmad kørte vi af sted til en fantastisk kløft der ligger inde i en nærliggende nationalpark.
Her ville vi se efter murløbet.
Bussen satte os af et stykke før selve kløften begynder, og vi gik ad en skovvej mod kløften.
På et tidspunkt hører vi en spætte hakke til venstre for vejen. Vores lokale guide går lidt ind i skoven, og en fra holdet går med.
Jeg besluttet mig for også at gå med ind i skoven og lidt op ad en ret stejl skrænt. Efter et stykke tid får jeg øje på spætten, og det viser sig at det er en Hvidrygget Spætte. Sådan en har jeg aldrig set, og har jagtet den siden min første DOF-tur til Polen for fire år siden. Før vi får fat i de andre er den fløjet, vi var kun to fra holdet der fik set den!
Vi fortsatte op til kløften, og havde en fantastisk tur gennem denne lange – meget flotte kløft. Desværre fik vi ikke murløberen at se, men vi prøver igen i morgen.
Tilbage ved bussen igen spiste vi vores medbragte frokostpakke, og sÃ¥ gik turen ellers videre til et andet omrÃ¥de, hvor der skulle være rigtig god chance for at se Hvidrygget Spætte – der skulle yngle fem par i det omrÃ¥de.
Vi fik den nu ikke at se, til gengæld fik vi nogle gode observationer af Lille Skrigeørn.
Vi kørte hjem igen kvart over fire, for vi skulle have tidlig aftensmad – allerede klokken fem!
Det var fordi klokken seks var der afgang – vi skulle ud for at kigge bjørne.
Vi kørte ud i en skov i nærheden med vores bus, og på et tidspunkt kunne den ikke komme længere, så skiftede vi til firehjulstrækkere. De kørte os det sidste stykke til det skjul vi skulle sidde i.
Skjulet var ikke særlig stort, men der var tre bænkerækker bag hinanden, hvor vi sad. Vi havde ikke siddet der længe før den første bjørn kom. Den spiste lidt mad, og gik, og lidt efter kom der en anden.
Vi sad der i ca to en halv time, og fik formodentlig set fire forskellige individer.
Det var en helt fantastisk oplevelse, selv om det var lidt “for meget” at sidde og kigge pÃ¥ et sted hvor der var lagt mad ud til dem, men ellers fÃ¥r man dem jo ikke at se!
Da det blev mørkt kørte vi tilbage til hotellet, hvor der i festligt lag blev drukket en bjørne-øl/vand

Hvidrygget Spætte

Bjørn set fra skjulet

Jeg blev vækket et kvarter før vækkeuret skulle ringe af heftig regn der trommede mod taget!
Mens jeg s̴ l̴ der og blev mere og mere deprimeret, kom der s̴ et tordenskrald, og s̴ kunne man jo klynge sig til h̴bet om at det kun var en byge Рog det var det.
Efter morgenmaden var det holdt op med at regne, og der var endda huller i skydækket, det havde ellers været solidt og tykt.
Vi kørte mod syd, vi skulle ned til et skisportssted – Sinaia, hvor vi skulle med en lift op i 2000 m højde.
Da vi kom til liften havde den tekniske problemer, så vi kunne ikke komme op før kl 10:30. Derfor blev det til en lille times lusken rundt i området, og der var faktisk mange småfugle, og store mængder af ravne.
Endelig fik vi lov at komme med gondolen op – det var noget gammelt lo..
Men op kom vi, og sÃ¥ væltede vi ud pÃ¥ en alpin eng, hvor der stadig var piste-afmærkninger – vi tog en rød 4’er ned ad bjerget.
Lige så mange fugle der havde været ved dalstationen, lige så dødt var der på toppen. Der var næsten ikke en fugl, og selv om vi ledte i næste to timer, var der ingen der så Bjerglærken, som var den vi var kommet for at se.
Vi kørte med liften ned igen, og så kørte vi en små 10 minutter ned ad bjerget. Der stoppede vi, og gik ind i skoven langs et vandløb for at se efter spætter og andre skovfugle.
Her brugte vi en lille time, og så gik det ellers hjem mod vore egen by. Herfra gik det videre ud til det åbne område hvor vi havde været i går. I dag kørte vi længere ind i det, og gik den modsatte vej.
Vi ledte virkelig efter den Hvidryggede Spætte, men først til aller sidst efter flere timers obs, hørte vi endelig en spætte, men langt væk – vi fik den aldrig set.
Hjemme igen Рvar klokken 5 minutter i otte, s̴ aftensmaden var p̴ bordet.
Efter en herlig middag – vi var mange der var meget sulte, var det næsten pÃ¥ hovedet i seng efter en lang dag.

To panoramabilleder fra toppen (2000 moh)

Der var tidlig afgang, for vi havde en lang køretur foran os.
Vi sagde farvel til vores værtspar, som næsten er de eneste rumænere vi endnu har set smile.
Vi kørte ned mod Bukarest, men drejede sÃ¥ østpÃ¥ ca 100 km før. Her kørte vi et rigtig godt stykke før vi kom til turens første stop. Det var ved en stor lavvandet sø – Balse Alba. Stedet vi gjorde holdt var et kombineret kur/feriested. Godt nok var det lukket – det er mÃ¥ske ikke sommer nok for rumænerne!
Vi stod ude på en stor bro ude i søen/sumpen, hvorfra der var et rigtig godt udsyn over søen. Det kan godt være at nogen af de lokaliteter vi havde besøgt de foregående dage manglede fugle, men det kan man ikke side om denne lokalitet.
Der var rigtig mange fugle Рogs̴ arter.
Vi spiste vores medbragte frokost, og da vi var færdige med det fik vi at vide at nu var der serveret frokost!!
Nå men så spiste vi en snitsel og en ordentlig klat risotto!
Bagefter kørte vi hen til et andet sted på søen, hvor vi også havde et obs.
Derfra gik turen videre, og den indeholdt kun et stop, ved nogle søer, hvor der så så spændene ud at vi blev nødt til at stoppe.
Det viste sig at der var rigtig spændende.
Der var et stop mere, nemlig da vi skulle med færgen over Donau. Det var en pram-lignende ting man kørte ned ad via en grusrampe. Man forestillede sig ikke lige at der kunne komme en bus om bord – men det kunne der sagtens.
Derefter gik turen videre, og vi ankom til vores hotel i Tulcea – Hotel Select – lidt over seks efter en lang dags køretur.
Middagen fik vi på hotellet der har en dejlig udendørs terrasse.
Nu er det så snart på hovedet i seng selv om klokken kun er halv ti.

Sort Stork

Ikke alt går hurtigt i Rumænien

Færgen vi skulle sejle over Donau med

I dag skulle vi ned syd for Tulca, hvor vi primært skulle kigge på sø/sump/rørskove.
Vi kørte i godt en time (over 100 km) ned til en sø, hvor der skulle være godt med fugle.
Det var der i sandhed også! Det myldrede med fugle, bla var der langt over 1000 Sorthovedet Måge og over 1000 Klyder.
Desværre var fuglene lidt langt væk, men man kan jo ikke få det hele.
Efter en god times tid, kørte vi videre til dagens andet stop, som var et arkæologisk sted, hvor der var rester af en romersk garnision. Det var nu ikke for kulturens skyld vi var der, men for at se på fugle. Vi så nu ikke så mange fugle, men vi så bla. et par pelikaner, både den hvide og den krøltoppede.
Det var også her vi spiste vores frokost, som vi havde fået med fra hotellet.
Herefter kørte vi ned til et andet sted på den første sø vi havde besøgt. Her var fuglene lidt tættere på, så det var rigtig dejligt. Næsten som vi var kommet skete det næsten usandsynlige. En masse af fuglene gik på vingerne, og det viste sig at det der skræmte dem var en Slagfalk. Der er ikke særlig mange Slagfalke tilbage i Europa, f.eks. yngler der kun to par i hele Rumænien.
Men den var der, og vi kunne følge den rundt langs bredden pÃ¥ søen – det var en helt igennem fantastisk oplevelse.
Efter at have obset videre en lille times tid, kørte vi videre til dagens næste stop. Det var lidt længere sydpå, hvor bussen parkerede hvor asfaltvejen ophørte. Derfra skulle vi gå ca 3 km ud til Sortehavet. Her kunne vi så kigge ud over Sortehavet, og kigge på de havfugle der var der.
Herfra gik turen igen hjem mod hotellet, men klokken var blevet mange, og vi var først hjemme pÃ¥ hotellet kl kvart i ni – efter 13 timers tur!
Middagen blev skudt til kvart over ni, så man lige kunne nå i bad. Efter en lang dag og en tre-retters menu, tror jeg det er på tide at komme i seng, så jeg kan være frisk til nye eventyr i morgen

Slagfalken

Lille Fluesnapper

Efter dagens morgenmad gik turen mod vest. Første stop var ved en dehesa-lignende biotop. Her var der chance for at se Sørgemejse, som er en østlig art, som ikke findes særlige mange steder i Europa.
Vi var heldige, og vi fik set dem ret godt.
Herfra kørte vi videre vestpå, til en nationalpark med nogle store imponerende klippemassiver. Her så vi en masse rovfugle, en del af dem på træk.
Det var ogsÃ¥ her vi spiste vores frokost – det viste sig at være særdeles svært, da der hele tiden kom nye fugle man skulle kigge pÃ¥.
Herfra skulle vi køre til en borg, som vi troede lå i nærheden, men det gjorde den ikke, måtte vi sande efter halvanden times kørsel!
Borgen i sig selv var ikke særlig spændende, men der var en fantastisk udsigt, og vi fik set en del fugle – heriblandt flere forskellige stenpikkere.
Herfra kørte vi videre til dagens sidste lokalitet, som var en lavvandet sø næsten ude ved Sortehavet. Her var der fyldt med fugle, men klokken var ved at være mange, så da solen gik ned blev vi nødt til at køre hjem igen.
Vi var hjemme kvar i ni – lige som i gÃ¥r, selv om vi var blevet lovet en dag der ikke var helt sÃ¥ lang…

Panoramabillede med udsigten i nationalparken

Panoramabillede med udsigten fra borgen

I dag skulle vi så igen skifte hotel. Vores næste hotel er en hotelbåd, som skal slæbes af en slæbebåd. Vi kørte en kort tur ned til havnen i Tulcea, og her lå vores hotel så.
Vi blev installeret, og efter en halv times tid var der afgang.
Vi sejlede i adstadigt tempo ned ad Donau. Vi skal besøge den gren der hedder Sct George-grenen, den sydligste af de tre store grene der er.
Undervejs fik vi serveret frokost, i salonen, som er et stort rum på båden med store glasruder.
Ved firetiden ankrede vi op ved en mudderbred i en af de gamle slyngninger på floden. Herfra tog vi på tur i mindre både ud i nogle smallere kanaler. Det var en fantastisk tur hvor vi så massevis af hejrer, og en del isfugle, og en enkelt ung havørn der kredsede over båden så man kunne nå at tage billeder af den.
Hjemme på hotelbåden igen var der middag.
Efter det sad vi og nød aftenen på bagdækket til natuglens tuden.

Jeg vågnede kvart i seks, da generatoren blev tændt. Jeg stod op og gik op på soldækket, som den første!
Her stod jeg så og så natten blive til morgen. Ved syvtiden begyndte vi så at sejle, og kl syv var der så morgenmad. Ved ni-tiden var vi fremme ved næste overnatningssted, og herfra tog vi så på heldagsudflugt i små både. Vi sejlede næsten ud til Sortehavet, og drejede så ind i nogle små kanaler der førte ud i en indsø. Den første kanal var spærret pga for lavt vand, men den næste kunne den ene båd komme igennem. Det blæste desværre for meget til at vi kunne komme over på den ø vi skulle besøge, men vi sejlede lidt rundt på indsøen på skift.
Det lykkedes os at se Stor Sorthovedet Måge, en ret sjælen sag, og det vrimlede med lærkefalke, som vi fik aet rigtig godt. Og så var der selvfølgelig masser af hejrer.
Derfra gik turen videre til Sortehavskysten hvor vi obsede i halvanden time, men der var nu ikke så meget at se, og slet ikke i forhold til det vi lige havde oplevet.
Herfra gik det hjem til hotelskibet, hvor vi havde en fantastisk aften midt i naturen.

Vi begyndte at sejle lidt i seks. Der var en smuk morgen, og vores slæbebåd var spændt fast på siden af hotelprammen, så man kunne stå foran i fred og ro.
Efter morgenmad ankom vi til Tulcea, hvor vores bus ventede på os. Vi kørte forbi vores tidligere hotel, og fik madpakker med til frokost.
Så gik turen ellers mod Bukarest lufthavn, der var dog lige tid til et lille stop ved en sø, hvor der var rigtig godt med fugle.
Madpakkerne blev indtaget på en rasteplads/benzinstation, ikke særlig ophidsende.
Vi ankom til lufthavnen kl halv tre lidt tidligt da vi først skulle flyve 18:45.
NÃ¥ men vi kunne heldigvis tjekke ind og komme af med bagagen.
Det var til gengæld ikke muligt at bruge de sidste penge, butikkerne modtog kun euro. De eneste der modtog lei, var dem der solgte mad, og selv om priserne var lufthavnshøje, så er der alligevel grænser for hvor meget man kan spise.
S̴ det endte med st jeg m̴tte veksle de sidste lei til euro Рtil en ringe kurs!
Endelig kom vi ud i flyveren, kun for at blive en time forsinket, da de havde fået to stykker bagage for meget med!
De måtte have al bagagen ud, finde dem der ikke hørte til, og så ind med det hele igen.
Det var ikke så heldigt, at blive over en time forsinket når vi kun havde 50 minutters transfer i Wien.
Flyveren fløj dog lidt ind, men vi var ved ankomstgaten syv minutter før vores fly skulle flyve. Vi skyndte is alt hvad vi kunne, først hele vejen ind gennem fingeren – ja vi landede aller yderst, gennem paskontrollen, og sÃ¥ gennem security, hvor jeg mÃ¥tte splitte hele min taske ad, og det hele gennemlyst flere gange, og til sidst viste det sig at det de havde set var metal-“klumpen” pÃ¥ mit kamerabælte.
Efter en regulær løbetur, nåede jeg frem til gaten, og fik lov at komme med. De holdt flyveren tilbage i ca 35 min for at få os ned.
Vi landede i Kastrup kun et kvarter forsinkede, og var meget spændte pÃ¥ om vores bagage var komet med – det var den heldigvis.
Derfra var det ud på cyklen, og så var jeg hjemme lidt over elleve efter en dejlig tur ril Rumænien, med lidt over 170 forskellige fuglearter.