Vi mødtes i Kastrup kl 17:30 fredag den 28., for at drage mod Georgien. Det kan man vist ikke direkte, sÃ¥ første stop var Riga. Her gik vi ud af flyveren, til højre, for sÃ¥ at gÃ¥ gennem paskontrollen, for at ende i et venterum uden for Schengen, og med adgang til – den flyver vi lige havde forladt. Da vi tilmed alle havde de samme sæder pÃ¥ begge flyvninger blev det hele ufrivilligt lidt komisk.
Nå men det var godt at vi skulle hurtigt videre, for vejret i Riga var mildest talt elendigt! Det stod ned i stænger. Måske var det derfor at vi blev næsten en time forsinket, hvor set meste af forsinkelsen opstod mens vi bare sad i maskinen og ventede på starttilladelse.
NÃ¥ men vi kom til Tbilisi kl fire om morgenen lokal tid (de er to timer foran Danmark).
Vi fandt hurtigt vores guide Georgi, og kom af sted i vores bus. Vi kørte direkte til vores hotel, og fik vores værelser på trods af at klokken ikke var seks endnu!
Efter at have smidt vores bagage på værelserne, mødtes vi for at tage ud på en lille morgenfugletur.
Vi var tilbage kl 8:30 hvor de begyndte at servere morgenmad!
Efter morgenmad skulle vi sÃ¥ pÃ¥ besøg i den byens botaniske have – et godt sted at se pÃ¥ fugle (ikke nogen særlig fantastisk botanisk have – sÃ¥ kun fire planter med navneskilt!)
Efter et par timer og temperatur godt over 30 grader kørte vi hen til en park, hvor vi så tre forskellige spætter: Grønspætte, Stor Flagspætte og Mellem Flagspætte.
Herefter var det blevet tid til frokost på en nærliggende restaurant.
Det var en god frokost, og bagefter køre vi tilbage til hotellet og holdt siesta.
Vi mødtes kl fire (jeg havde nÃ¥et en lille lur – det var tiltrængt, fik kun ca en time i flyveren) og kørte ud til en sø i den vestlige ende af Tbilisi – Lisi Lake).
Efter en varm tur rundt om søen, kørte vi til en restaurant hvor vi skulle have middag. Det var nede i en kælder, og der var rigtig mange mennesker – store selskaber. Vi fik en dejlig middag, og undervejs blev vi afbrudt af lokal dans, og mÃ¥ske lokal korsang! Der var gang i den.
Hjemme på hotellet er det på hovedet i seng lige så snart denne blog er skrevet, kan godt mærke at jeg trænger til at sove

Vi startede med morgenmad kl 7, og før det havde vi båret vores kufferter ned i lobbyen. Kl 8 var der så afgang fra hotellet med kurs mod Stefansmida, en lille landsby højt oppe i Kaukasus.
Første stop var ved en dæmning, for enden af en kunstig dam i en flod. Her var et godt sted for isfulg, men den fik vi ikke. Til gengæld fik vi en vandstær og en flot vandrefalk.
Vi begyndte vores opstigning langs floden, og der var utrolig flot med skovklædte bjergskråninger på begge sider. Næste stop var et sted hvor vi gik ind i skoven for at lede efter spætter og balkanfluesnapper.
Der var nu ikke så meget, og vi så ikke noget til fluesnapperen.
Vi kørte videre op og spiste frokost i en skisportsby.
Efter frokost gik turen videre, og nu var vejen blevet ret dårlig, men fremad gik det da.
Godt ude på eftermiddagen ankom vi endelig til vores hotel. Det ligger med fantastisk udsigt ud over bjergene.
Efter at have smidt bagagen pÃ¥ værelserne gik vi en tur ud i omrÃ¥det omkring den lille by vi bor i. Her have vi en rigtig god tur i de skønneste bjeg-enge. Højdepunkterne var Karmindompap og Rødpandet Irisk – begge nye arter for mig.
Aftensmaden fik vi pÃ¥ hotellet, og nu varer det ikke længe før jeg skal se dyner – morgendagen starter med afgang fra hotellet kl 5!

Vi kom forbi et udkigspunkt!

Hotellet som vi skal bo på de næste par dage

Så kom dagen hvor vi skulle op i højderne. Vi mødtes til morgenmad kl 4:30! og var var klar til afgang kl 5.

Vi blev hentet at 3 firehjulstrukne biler, der kørte os op til Gergeti Trinity Church (2170 moh), hvorfra resten af opstigningen foregik til fods. Det vi ville se i højderne var Sort Urfugl og Kaukasisk Kongehøne, og grunden til at vi var taget af sted så tidligt er at specielt disse fugle er mest aktive om morgenen. Ingen af delene lykkedes desværre, men vi havde en helt fantastisk tur hvor vi vandrede helt op i 3000 m højde.

Undervejs lykkedes det at se murløber flere gange, specielt den ene gang sÃ¥ vi den rigtig fint. Vi sÃ¥ ogsÃ¥ Stor Rosenfinke, en rigtig flot – meget rød – fugl.

Vi var nede igen ved kirken ved halv fem-tiden, godt brugte efter en hård tur op og ned ad bjerget.

Hjemme igen var der aftensmad, og sÃ¥ var det bare pÃ¥ hovedet i seng – pænt udmattet efter en hÃ¥rd dag.

Mt. Kazbek i morgenlys

Udsigten undervejs

I dag havde vi fået lov at sove længe, der var først morgenmad kl 8:00

Kl 9 gik vi fra hotellet – op bag ved byen. Her startede vi med at gÃ¥ ind i en busk-agtig vegetation hvor vi havde fÃ¥et at vide at der var god chance for at se Høgesanger.

Natten havde budt pÃ¥ heftigt regnvejr, sÃ¥ der var kommet smÃ¥ “floder” ned gennem landskabet, og de havde slæbt store mænger skiffer-slam med sig. Det var svært at passere, men det lykkedes at komme over pÃ¥ den anden side, og efter et stykke tid lykkedes det at se Høgesangeren, bÃ¥de hunnen og hannen.

Herefter gik vi lidt længere op, og sad og obsede i en lille time. Ikke det vilde, men en dejlig oplevelse.

Frokosten blev indtaget på hotellet, og kl 14 var der afgang igen. Denne gang kørte vi med bussen et lille stykke videre ind i dalen, mod den russiske grænse.

Her var der en lille sidedal, som vi gik ind ad, op lang en lille flod. Dalen endte ved et vandfald, og turen derind og ud igen var helt utrolig smuk. Vi gik blandt høje majestætiske klipper på begge sider, med vandet brusende i bunden. På vej tilbage gik vi lidt ind i en sideforgrening af dalen, og her i floden så vi først en Vandstær flyve ind mod bunden af dalen, og lige efter så vi en ungfugl på 4-5 meters afstand. Her sad den længe, og gav god mulighed for at tage billeder. Til sidst blev det vist for meget for den, og så fløj også den ind mode bunden af dalen.

Selv om vi egentlig ikke så så mange fugle, var turen igennem den storslåede natur fantastisk.

Tilbage ved bussen igen, blev vi enige om at køre ind til den russiske grænse – den var kun smÃ¥ 5 km væk. Ca 800 meter før grænsen ligger den Georgiske kontrolpost hvortil man kan komme, og da vejen drejer ind bag en klippe, sÃ¥ kan man ikke engang se ind i Rusland.

Lige ved grænsestationen er de ved at opføre en form for kloster til ære for ærkeenglene Gabriel og Michael. Her havde vi turens første kulturelle indslag, da vi var ind og se det.

Herfra gik turen hjem til hotellet.

Et vue ud gennem dalen

Vandfaldet for enden

Så kom dagen da vi skulle forlade Stepantsminda, for at køre mod sydvest til vores nye tilholdssted, som er i en by der hedder Akhaltsikhe (svært at udtale).

Jeg stod op kl halv seks, og gik mig en morgentur – hÃ¥bede at høre kongehønen – men forgæves.

Første stop på ruten var efter få hundrede meter, hvor vi stoppede ved et sted med tornede buske (der minder meget om havtorn) spredt ud med græs imellem. Her var der fine observationer af Karmindompap, og det lykkedes også at få Bjerggransanger på foto-afstand.

Herfra kørte vi op mod passet, men efter nogle kilometer tog vi en lille afstikker ind i en bred flad sidedal, hvor der kunne være chance for at se Sort Urfugl – det lykkedes heller ikke denne gang.

Herfra gik det uden stop indtil frokost, som blev indtaget et stykke nord for Tbilisi. Næsten hent nede ved Tbilisi gik vejen fra mod vest, og vi kørte med få stop undervejs til vores nye hotel Bona Dea. Her fik vi vores værelser, og aftalte at mødes til aftensmad kl 20:00

Da vi mødte op til aftensmaden viste det sig at vi skulle køre i bus hen til en restaurant i nærheden! Det var et stort rum, men glasfacade ud mod en kunstig sø. Så langt så godt. Desværre var stedet også dansested, så mens vi spiste var der musik, blinkende lys og laser.

Efter mange retter og mange rene tallerkener, gik turne tilbage til hotellet.

Udsigten til Mt. Kazberg i morgen-solskin

Dagen startede med morgenmad kl 6, og afgang kl 7.

Dagens mål var Zekari-passet, et pas der ligger i Borjomi-nationalparken.

Da vi kom ned var alle overraskede over at vi ikke skulle køre i vores bus, men at der var kommet fire stk. firhjulstrækkerne – det viste sig at der blev brug for.

Vi kørte lidt mod vest, og så mod nord. Et godt stykke inde i national-parken kom vi til en lille kontrolstation med bom for vejen og det hele.

Herfra skiftede vejen karakter fra vej til bred sti! Overraskelsen var stor da vi fik at vide at der var ca 20 km til vi var ved passet! Det blev en meget bumpet tur, men den var det hele værd.
Vi kørte op gennem en dejlig skov, fyldt med blomster og andet liv. PÃ¥ et tidspunkt gik vi i ca 45 minutter, hvor vi blandt andet sÃ¥ en af de lokale specialiteter – Krüpers Spætmejse. Vi kørte videre, og kom over trægrænsen, og til sidst endte vi ved passet i smÃ¥ 2300 meters højde.

Her startede vi med at spise den medbragte mad, og derefter gik vi en tur på ca 3 timer frem og tilbage af en sti rundt på bjerget. En fantastisk tur, ikke så mange fugle men fuld af pragtfuld natur og storslåede udsigter.

Turen ned ad bjerget bød på en uventet gåtur, da vi stoppede for at se en Apollo sommerfugl som vi havde fået øje på fra bilen. Her opdagede jeg at den af bilerne var punkteret. Så mens chaufførerne ordnede det gik vi i forvejen ned ad vejen.

Hjemme på hotellet igen havde vi lavet en snedig plan om at køre ned og se en meget flot borg der ligger i byen som vi bor i. Den plan blev bare ødelagt da vi fandt ud af at borgen lukker klokken 6.

Aftensmaden var samme sted som i går, og foregik på samme måde.

Så efter en lang dag, men megen bumpen og skramlen er jeg godt brugt, og trænger til at få sovet.

Bilerne som vi kørte i på vej op ad bjerget

Panoramaview undervejs

Panoramaview fra gåturen

Dagens mål var nogle huler fra 12oo-tallet hvor der i dag bor nogle munke.

Vi spiste morgenmad kl 6, og der var afgang kl 7.

Vi kørte med et par stop undervej til Vardzia, hvor vi ankom lidt i 9. Her havde vi en dejlig formiddag, hvor vi gik rundt i hulekomplekset, og kiggede på huler og på fugle. Vi så bl.a. Østlig Klippespætmeje som jeg ikke havde set før, og så kom vi tæt på Stenspurv, og meget tæt på en flot Hortulan.

Frokosten blev indtaget på en cafë i forbindelse med stedet, og selv om det så frygtelig cafeteria-agtigt ud, så serverede de os en rigtig god frokost, i en lille pavillon med udsigt over floden.

Efter frokost kørte vi lidt længere ind i dalen, og da vi ikke rigtig kunne komme længere vendte vi om og kørte tilbage igen.

På tilbagevejen havde vi et par stop, det første ved en lille sø. Her blev det tordenvejr og regn, så vi så ikke så meget og besluttede os for at fortsætte.

Næste stop var ved et vådområde, som var opstået i en gammel flodarm, som ikke er i brug mere som flod. Her havde vi et rigtig godt stop, med mange forskellige arter.

Hjemme igen var det lige lidt tid inden middagen, som var klokken 8 samme sted som de to foregående dage.

Efter middagen tog vi en lille tur ud i næromrÃ¥det for at lytte efter Dværghornugle – det lykkedes desværre ikke.

Hulerne ved Vardzia

Efter tre nætter skulle vi videre til Akhalkalaki. Det er en by der ligger i udkanten af et kæmpe plateau der gÃ¥r ind i Tyrkiet. Vi startede med at køre samme vej som i gÃ¥r, men drejede sÃ¥ fra og kørte op gennem en dal til plateauet. Vi ankom til vores nye hotel, og fik udleveret de fleste værelser – to ville dog først være klar kl 12.
Vi stillede vores bagage, og kørte så mod sen tyrkiske grænse. Over grænsen ligger der en sø, halvt i hver land.
Vi startede midt på Georgiske søbred, hvor vi stod på vejen. Hele vejen langs søen er der et hegn, så man ikke kan komme ned ril søen. Her spiste vi vores frokost, og mens vi gjorde det kom der nogle grænsevagter. Vi fik lov at køre helt hen til en kontrolpost og se på fugle der. Et sidste stop i den fjerneste ende var også mulig. Det var en herlig så, som bød på mange fugle, heriblandt begge europæiske pelikanarter.
Herfra begyndte vi tilbageturen, med et par stop bl.a. ved et vådområde hvor vi spottede en tranefamilie, og ved en Kirkeugle der sad tæt på vejen og var meget samarbejdsvilling.
Hjemme igen var vi nogen der gik en tur i byen, hvor vi indsnusede det lokale islæt, en speciel by hvor de bestemt ikke er vandt til turister.
Aftensmaden fik vi på hotellet, og aftenen bød på et heftigt tordenvejr med kraftig regn.

Vi startede dagen med at køre hen til Khanchali Lake. Det første stykke vej var på fin asfalt, men de sidste km var på noget der i bedste fald mindede om en jordvej!

Første stop var lidt syd for søen, hvor vi stod oppe på en høj knold. Herfra havde vi et rigitgt godt kig ud over søen, som var en lavvandet sø, med en del rør-øer.

Efter at have stået her et stykke tid gik vi ned ad højen mod søen. Her kom vi tæt på den bedre kant-vegetation som vrimlede med Sivsangere. Der var også en enkelt Rørdrum, der stod med hovedet oppe i flere minutter. Det blev endda til et billede med iPhonen gennem teleskopet.

Herfra kørte vi videre rundt om søen, og kom til en landsby, hvor vi pludselig mødte en pige, med en rød rygsæk. Hun lignede ikke en fra landsbyen, og hun viste sig at være antropolog/sociolog, fra Stuttgart. Hun og en botaniker og en hydrolog var i gang med et projekt om biodiversitet koblet sammen med græsnings-landbrug.

Hun viste hvordan man kunne komme helt ned til søen, og hun kørte et stykke med os og viste vej. Vi endte ude på den anden side af landsbyen, og her kunne man gå ad nogle stier ned til den dæmning der udgør søens nordvestlige side (søen var engang 3 gange så stor, men arealet nordvest for dæmningen bruges nu til græsning og høslæt).

Her spiste vi vores frokost, før vi gik en tur ud ad dæmningen for at se på fugle.

Bagefter gik vi tilbage til bussen, som nu kørte ind i landsbyen, og så tæt ned til vandet som muligt. Her blev det også til et par fine kig, men det blev afbrudt af et regnvejr.

Ind i bussen og videre til en ny sø, lidt mod sydøst – Lake Budasheni. Denne sø lÃ¥ heldigvis lidt tættere pÃ¥ asfaltvej, det var kun ca 1 km der skulle tilbagelægges ad jordvej. Det var en rigtig god sø, hvor der var mange fine ting, bl.a. en flok Nathejrer der stod pÃ¥ en ø i søen, smÃ¥ 40 Klyder og 400-500 Rustænder.

Herfra gid det tilbage til vores hotel, godt brugte efter en lang og varm dag.

Rørdrummen stikker hovedet op – taget med iPhone igennem mit teleskop

Regnbue over bussen ved den sidste sø

I dag skulle vi så videre, tilbage til Tbilisi.

Vi pakkede bussen, og kørte først til en sø, som vi ikke nåede i går, der lå under to km fra den Armenske grænse. Det var en lavvandet sø, med masser af planter i.

Det var en rigtig god sø, der bl.a. bød på rigtig store flokke af Hvid Pelikan, og der var også enkelte Krøltoppet Pelikan. Ude i de store bælter af vandplanter vrimlede det med reder fra Toppet Lappedykker, som lå og rugede.

Efter en lille times tid kørte vi videre, nu mod Tbilisi.

Turen bød på to søer mere, men de var meget dybere, og bød derfor ikke på det helt store fugleliv.

Den anden blev brugt som basis for vores frokost, hvor vi sad ved et træ-kapel og nød dagens frokost.

Herfra stoppede vi kun enkelte gange når vi spottede noget fra bussen, det blev bl.a. til en hel flok af Rosenstær, Spansk spurv og Ådselgrib.

Vel fremme i Tbilisi kunne vi indlogere os på det samme hotel, som vi sov på den første nat.

Aftensmaden spiste vi pÃ¥ den samme restaurant som vi spiste vores første frokost pÃ¥ – et ganske udmærket sted.

Det lille kapel vi spiste frokost ved