I dag havde mine niecer bestemt at vi skulle stå på ski på det samme bjerg som i går. Så på med støvlerne (man kunne godt mærke at fødderne havde været nede i dem i går!), og ski ved hånd, og så op med kabineliften. Vi havde en forrygende formiddag med flere ture ned af de sorte pister til Stegbachlift, en af de få tilbageværende slæbelifter. Det lykkedes også at komme helt ned til Alpendorf, det er ikke hvert pr at ser er sne nok til at det er en fornøjelse, men det var det.
Vi havde sat vores forældre stævne i Onkel Toms Hytte. Her udviklede en ellers hyggelig frokost til absurd teater, da servitricen, blev smæk fornærmet, grænsende til det ubehagelige over en fejl som hun havde lavet, meget uprofessionelt, men heldigvis havde jeg spist min tirolergröstl, før balladen opstod.
Eftermiddagen bød pÃ¥ skiløb i næromrÃ¥det, samme sted som i gÃ¥r. Da vi var kommet ned, tog jeg med mine niecer i vandland. Her har de to vandruchebaner ser slutter udenfor, det er en vildt underlig fornemmelse at bade i 30 grader varmt vand i luft der er minus et par grader – man holder det meste af kroppen under vandet!
Middagen blev indtaget på Gasthof Sur Sonne. Det var en hyggelig middag, men noget påvirket af en hel salfuld fulde danske turister!
