Efter en lang nat i flyveren (den er i virkeligheden alt for kort, men den føles lang) landede vi i Nairobi lufthavn klokken lidt over 6 lokal tid (4 dansk tid).
Vi kom lynhurtigt igennem visa-køen, jeg tror det var ny rekord. Og selv om vi var kommet gennem visum-køen på rekordtid, var bagagen allerede begyndt at komme. Nye tider for Kenya.
Næsten al vor bagage var kommet med, men et enkelt telt til spejderne var ikke kommet med fra Amsterdam, så det måtte vi lige melde savnet.
Vi kørte fra lufthavnen ud til Javahouse, hvor vi mødt Erik, en dansk safari-operatør i Kenya, som vi kender. Her fik vi morgenmad (ja vi havde godt nok fÃ¥et “morgenmad” pÃ¥ flyveren, men vi kunne godt igen), i det dejlige solskin.
Herfra gik det videre ud til Karen Blixens farm, vi havde tre nye med, som selvfølgelig skulle se farmen. Efter en times tid på farmen, tog vi lige rundt om hjørnet til en fabrik der laver lerperler og lertøj. Her havde jeg aldrig været før, så det var en ny ting for mig. Her sad hundrevis af damer og trillede perler i alle mulige størrelser. Andre malede på dem når de var brændt, og andre igen kom dem på tråd efter specifikation fra kunder. Det var meget imponerende at se, og resultatet var forbløffende.
Fra perlefabrikken gik turen til dagens sidste turistattraktion nemlig Nairobi Giraf Park. Her havde jeg været før, men det er altid en fornøjelse at komme her. Konceptet er ganske enkelt. Men tager en hÃ¥ndfuld giraf-piller (ligner kraftfoder til køer), og sÃ¥ gÃ¥r man op pÃ¥ en platform. Her kan man sÃ¥ fodre en af girafferne, som villigt lader sig bÃ¥de kramme og klappe, men kun sÃ¥ længe du giver den mad. NÃ¥r maden er slut, sÃ¥ er kærligheden ogsÃ¥ slut. Dyrepasseren viste et trick hvor han holdt en girafpille mellem læberne, og sÃ¥ tog giraffen den med sin tunge. Det skulle jeg selvfølgelig ogsÃ¥ prøve…
Fra giraf-parken gik turen sÃ¥ mod Karatina, hvor vi skulle samle to af vores ungdomsledere (Ditte og Stine) op. De kunne fortælle at Tree-tops (en træhytte oppe i et træ) var blevet færdig ude pÃ¥ spejdercenteret, og at de var i gang med at holde rejsegilde. SÃ¥ blev vi jo nødt til at køre derud og se det, og ganske rigtigt. Det har sÃ¥ taget frem Ã¥r at snakke om den, og en uge at bygge den…
Efter det kørte vi sÃ¥ til Nyeri hvor vi bor pÃ¥ Green Hills Hotel. Det havde været en rigtig lang dag, sÃ¥ vi gik tidligt i seng – hvor var det dejligt at kunne lægge sig til at sove i en seng.

I dag mødtes vi til morgenmad ved otte-tiden. Derefter holdt Tina, Tore og jeg møde, hvor vi blandt andet planlagde den tur vi skal på med kontoret og trænerteamet i morgen.
Efter en hurtig frokost (ja altså vi skulle spise den hurtigt fordi køkkenet var meget lang tid om at lave den) gik vi ned til kontoret, hvor vi skulle mødes med Fatuma og trænerne.
Vi havde et godt møde, hvor vi fik snakket en del om vores online office-system, og hvor vi også fik snakket noget om hvem det er der deltager på vores træninger.
Sidst på eftermiddagen gik vi så tilbage på hotellet, hvor vi et par timer senere indtog vores aftensmad. Så skulle der pakkes for dem der skal på tur i morgen, så vi er klar til at tage af sted.
Så alt i alt ikke nogen særlig action-mættet dag i Kenya!!
SÃ¥ derfor er dagens blogbilleder nogle fugle jeg har set – en African Pied Wagtail (den sorte og hvide), en Sunbird (den lille pÃ¥ pigtrÃ¥den lige midt i blomsterne) og endelige en Marabou-stork (den store der sidder i toppen af et træ)

I dag skulle vi med trænerteamet og kontoret pÃ¥ en todages tur. Turen gik til Castle Forest Lodge (http://www.castleforestlodge.com), som viste sig at være et fantastisk sted pÃ¥ foden af Mount Kenya. PÃ¥ vejen op til lodgen holdt asfalt-vejen op, og vi kørte sÃ¥ ud pÃ¥ en rød jordvej. I starten gik det meget godt, men flere gange gik det galt, vi sad fast i mudderet, og vi mÃ¥tte ud og skubbe! Til sidst kom vi dog op til lodgen. Lodgen er nogle smÃ¥ hytter vi bor i, og selve hovedhuset ligner noget fra koloni-tiden. Det hele ligger i et “hul” i regnskoven, sÃ¥ der er et livligt fugleliv. Perfekte rammer for et seminar. Hele dagen er gÃ¥et med at udvikle vores CBS-projekt, en del af denne øvelse gÃ¥r ud pÃ¥ at fÃ¥ træningen og kontoret til at hjælpe hinanden i stedet for det modsatte. I løbet af eftermiddagen var der en walk and talk opgave, hvor vi fulgte en sti ned til et vandfald og tilbage igen. Det var en fed tur, dog blev det et heftigt regnvejr undervejs, sÃ¥ vi lignede druknede mus da vi kom tilbage. Men det her er jo Afrika ved Ækvator, sÃ¥ efter et kvarter holdt regnen op, og frem kommer solen og varmer alle som er blevet kolde!
Senere på eftermiddagen da vi sad og fremlagde noget lød der pludselig et kæmpe brag da der væltede et træ i skoven et par hundrede meter fra os. Vi håbede det var elefanter, men vi hverken så eller hørte mere, så det var det nok ikke. I øvrigt er det svært at koncentrere sig om at holde spejdermøde når der fiser tre fire biædere rundt og fanger insekter lige uden for verandaen.
Til aften fik vi serveret en treretters menu, og lige nu sidder jeg og skriver bloggen mens jeg sidder ude på verandaen og nyder den afrikanske nat, og det voldsomme tordenvejr der er langt ude i horisonten. Nu vil jeg så gå ned i min hytte og gøre klar til at gå i seng.
Tillæg: Da vi forlod hovedhuset for at gÃ¥ ned i vores hytte blev vi fulgt af en af de ansatte. Han lavede sÃ¥ ild i min Ã¥bne pejs, sÃ¥ lige nu ligger jeg pÃ¥ min seng og kigger ind i pejsens ild mens jeg hører trægrævlingerne skrige udenfor – hvor er det bare fedt!

Jeg stod op klokken kvart i seks, sÃ¥ jeg kunne være klar til at dagen gryede. Jeg stod uden for hytten ti minutter i seks, i den sorteste nat med nattelyde. SÃ¥ som ved et trylleslag begyndte den første fugl at synge klokken fire minutter i seks. Andre fulgte efter, og i løbet af ganske fÃ¥ minutter skifter lydkulissen helt. Vi spiste morgenmad, og bagefter havde vi hyret to guider til at gÃ¥ en tur med os. Vi gik ad en sti, som førte os længere op ad bjerget. Undervejs krydsede vi et par floder (mÃ¥ske den samme) og langsomt men sikkert skiftede skoven karakter i takt med højden. Vi sÃ¥ ikke særlig mange dyr, lidt fugle en gang imellem. Men hvor var det bare fantastisk at gÃ¥ gennem den tropiske skov og se alle de fantastiske træer og planter. Da vi havde gÃ¥et syv kvarter var det tid til at vende om. Guiden mente at vi var i ca 2450 moh. Turen tilbage gik noget hurtigere, og pÃ¥ et tidspunkt tog vi en “genvej” hvor vi fulgte en elefantsti ind gennem skoven, og ganske rigtigt kom vi ud pÃ¥ stien længere nede. Efter genvejen var vi heldige at se en Afrikansk Fiske-ørn, flyve tæt over stien. Vi fulgte den mens den kredsede over skoven pÃ¥ jagt efter bytte. Et imponerende syn. Efter gÃ¥turen var der frokost, og sÃ¥ var der tid til et programpunkt før vi blev hentet af Moses vores chauffør. Men han var kørt fast som dagen før sÃ¥ vi mÃ¥tte gÃ¥ ca en km ned ad bjergvejen til hvor han holdt. Herfra gik det uden problemer hjem til Nyeri, hvor vi havde aftalt at spise middag med kontoret, trænerne, ungdomslederne og os danskere. Kenyanerne havde bestemt at vi skulle pÃ¥ Banana Leaf, sÃ¥ der endte vi. Vi bestilte en masse forskellige ting, tre kyllinger, fem kilo grillet ged og to kilo grillet svinekød. Til det fik vi ris, chiapati (madpandekager), mantoke (mosede kogte madbananer), ugali (stiv majsgrød), roasted potatoes, samt et par andre ting. Kenyanerne spiste pÃ¥ livet løs, og det lykkedes os at komme igennem det hele. Herfra var det bare hjem, og i seng efter en lang dag

Vi startede med et møde pÃ¥ kontoret kl halv ni, hvor vi mødtes med trænerne og kontoret. Efter det blev vi hentet af Moses kl tolv, nu skulle vi nemlig til Trout Tree. Trout Tree er en restaurant der ligger pÃ¥ en platform oppe i et meget stort træ. Nedenunder træet er der sÃ¥ ørreddamme, hvor de opdrætter ørreder. Her fik vi en dejlig frokost, lige som vi plejer at fÃ¥. PÃ¥ vejen hjem opdagede Tina en masse fugle der sad i nogle træer ved en lille sø. Vi fik stoppet bilen, og kom ud og fik kigget pÃ¥ sagerne, og det viste sig at være et overordentligt spændende sted, hvor der blandt andet var en pelikan, en krontrane og et par spoonbills (tror nok det er ske-storke pÃ¥ dansk). Da vi kom hjem, endte vi pÃ¥ teressen, hvor vi sad og nød en drink. Lidt efter mørkets frembrud blev det et eventyligt regnvejr. Det høvlede ned i stænger. Man kan slet ikke forestille sig hvor meget vand der kan falde ned fra himlen! Afløbene fra taget er nogle smÃ¥ slidsker, herfra kom der veritable vandfald – imponerende og godt at man ikke skulle ud i det.
Efter middagen var vi nogle der nød en kop te foran pejsen hvor der var tændt op, derefter var det godnat.

I dag skulle vi pÃ¥ safari. Vi havde bestilt en overnatning pÃ¥ Arken, som er et hotel der ligger inde i Aberdere National Park. Arberdere er en bjergkæde, der for en stor dels vedkommende er dækket af skov. Arken er sÃ¥ placeret ved et vandhul, hvor der ogsÃ¥ er mineralsk mudder. Det bevirker at en masse dyr kommer for at fÃ¥ fat i de her mineraler. Hele set-up’et starter med frokost pÃ¥ Arberdere Country Club. Det er et fantastisk hotel, som ligger i en park, med masser af dyr. Her fik vi en lækker frokost, før vi blev kørt i bus ind til Arken. Denne dag var vi kun 12 gæster, der er plads til over 100! PÃ¥ vejen sÃ¥ vi en stor flok elefanter ved et vandhul, imponerende syn. Da vi kom til Arken blev der serveret kaffe og te, mens vi sad og nød udsigten til en stor flok bøfler. Klokken fem var det tid til at fodre fugle. De bliver fodret hver dag klokken fem med brød og vandmelon. Det tiltrækker en masse fugle især Speckeled Mousebird. En sjov lille fugl, der altid ser lidt pjusket ud. Neden under foderbrædtet, som hænger oppe i luften ved den gangbro vi stÃ¥r pÃ¥, er der en masse dyr der spiser det fuglene skubber ned. Der var bÃ¥de egern, Frankolins (en fugleart) og Sunier, Østafrikas mindste hjort, kun 37 cm høj og vejer ca 5 kg. Efter det var det bare at nyde naturen, og alle de dyr vi kunne se, bla kom der elefanter helt tæt pÃ¥. Mørket faldt pÃ¥, og sÃ¥ blev der tænt for projektørerne. Efter aftensmaden gik de fleste andre rimeligt hurtigt i seng, men vi blev oppe et godt stykke tid, og det gav pote. Lige pludselig opdagede ham der holder udkig efter dyr, et pindsvin (et stort afrikansk et). SÃ¥dan et havde jeg ikke set før, og det er ogsÃ¥ ret sjældent at man ser dem. Efter det skete der ikke sÃ¥ meget og vi besluttede os for at gÃ¥ i seng.

Vi blev ikke vækket i løbet af natten. Det gør man ellers hvis der er noget godt at se ved vandhullet. Der er installeret et ringesystem med en brummer. Et ring for elefant, to for næsehorn, tre for leopard og fire for usædvanlige seværdige ting (pindsvinets i gÃ¥r udløste fire ring – men den var væk før folk kom ud af fjerene)
Jeg stod op kl halv seks, så jeg kunne nå i bad inden morgengry! Jeg var klar på teressen klokken ti i seks. Her stod jeg så og fulgte med i at dagen gryede, det er altså en fantastisk oplevelse. Det er til gengæld svært at løsrive sig for at spise morgenmad, men det skal man jo! Efter morgenmaden var det så farvel til Arken, det er altså svært. På vejen ud fra Arken skete det vilde så at der løb en leopard over vejen lige foran bussen. Vi kiggede selvfølgelig efter den, men den var godt gemt inde i vegetationen, så vi fik kun det ene glimt af den.
Ude af parken og nede på Contry Clubben blev vi hentet af Moses, som kørte os tilbage til Nyeri.
Her havde vi aftalt møde med Kimita, så Marianne og jeg gik over til Kimita, som bor lige ved siden af vores hotel. Her havde vi så et møde der varede det meste af dagen, og vi måtte fortsætte mødet ovre på vores hotel efter en time out, for Marianne havde en aftale kl fire.
Endelig var vi færdige med møderne, og efter aftensmaden gik de fleste hurtigt i seng, vi er efterhånden noget smadrede af det heftige program. Dagens billede er fra teressen på Arken. Taget ved daggry og i baggrunden ses toppen af Mout Kenya

SÃ¥ blev der tid til at forlade Nyeri. Vi kørte kl 10, og første stop var Karatina hvor vi skulle sætte ungdomslederne af. Vi benyttede ogsÃ¥ lige chancen for at besøge markedet i Karatina, som er Østafrikas største marked. Her er der i den ene ende ogsÃ¥ souvenir-sælgere, som jeg lige skulle hilse pÃ¥. Og sÃ¥ kunne man jo lige sÃ¥ godt købe noget til krims-krams-skabet…
Herfra gik det videre mod Nairobi, men ved Thika lavede vi en afstikker, vi skulle ud og besøge den træning der var i gang. Det var på en skole for handikappede, og det så ud til at det gik fint. Herfra kørte vi ind til Nairobi og blev installeret på Kenya Comfort Hotel. Klokken var ved at være mange, så vi skyndte os over i Nakumat, et stort supermarked, hvor jeg tankede op med nødder og kaffe.
Lidt over syv blev vi sÃ¥ hentet af Moses, vi skulle ud til en restaurant der hedder Carnivore. Det er en restaurant, hvor de serverer kød. De kommer rundt med det pÃ¥ store spyd, og sÃ¥ skærer de en luns hvis msn vil have det. De bliver ved med at komme og tilbyde kød, indtil man stryger et lille flag der stÃ¥r pÃ¥ bordet. Før i tiden havde de rigtig vildt kød, det er ikke tilladt mere, sÃ¥ nu var det vildeste vi fik krokodillekød, strudsefrikadeller og kamelkød. Meget mætte kørte vi tilbage til hotellet, hvor vi tjekkede ind over nettet. Desværre kunne den computer der var pÃ¥ nettet ikke printe, og den computer der kunne printe kunne ikke læse pdf-filer. Det tog os over tre timer at fixe problemet, men til sidst lykkedes det os at fÃ¥ printet boardingpassene. Den flinke mand hvis computer vi nu havde brugt tre timer pÃ¥ at reparere synts kun vi skulle betale for to timers brug…
Så var det op på værelset og pakke det hele, og så var der tid til at sove to en halv time før vi skulle op igen!

Efter næsten ingen søvn ringede vækkeuret klokken halv fem! Op, i bad og ned og spise lidt morgenmad. Derefter ud i lufthavnen, hvor vi sagde farvel til Marianne og hendes mor Ulla, de skulle nemlig videre til Masai Mara og Mombassa.
Efter en flyvetur på otte timer landede vi i Schipol Amsterdam. Her havde vi så fornøjelsen af at skulle vente næsten fem timer.
Derefter en flyvetur på fem kvarter, og lang ventetid på bagagen, vores kom aller aller sidst!
Endelig hjemme efter en meget lang dag gik der ikke længe før jeg måtte se dyner!