Syv timer forsinket, og med en skiftet pumpe i kølersystemet, kørte vi videre! Ikke at jeg ved det, for jeg sov!
Jeg vågnede ved en telefon der modtog en sms, og håbede at det ikke var en velkommen til Tyskland-sms, for så måtte vi være meget forsinket.
Men det var det, vi var kørt ind i Tyskland kl 7:50 – det var det chaufførerne havde regnet med at vi var i Puttgarten!
Nå men morgenmaden blev så i stedet indtaget i Oberhausen.
Herfra gik det op gennem Tyskland med meget få pauser, og klokken 15:30 ankom vi til Puttgarten færgehavn. Efter lidt ventetid, gik det over til Danmark, og højt var humøret da vi igen satte foden på dansk grund.
Vi kørte mod København, hvor vi ankom til lufthavnen klokken 18:30.
Endelig var vi hjemme, efter at have været det meste af Europa rundt!

Så fandt vi en alternativ rute hjem. Vi blev afhentet kl 11:00 ved vores hotel. Derfra blev vi kørt i bus til Dover. Herfra gik det videre med færge. Ved afgang stillede vi op på soldækket og sang “White clifs of Dover” firestemmigt. Det var noget vildt, ingen i koret havde regnet med at den sang skulle blive så aktuel selv om vi alle havde noden med. Ved ankomst til Calais, var der en dansk bus der holdt og ventede på os. Så nu er der kun 1080 km hjem!
Dagens billede er mig med de hvide klinter ved Dover i baggrunden

Opdatering 23:09 – nu er vi stoppet et par gange på motorvejen. Vi har kølerproblemer, der kommer hele tiden alarmer! Vi er nu kørt ind på en afkørsel, hvorfra vi kan kigge ind i Belgien. Gad vide om vi nogen sinde kommer så langt…
23:27 – Nu er vi så kommet ind i Belgien, og holder stille igen. Lige pludselig virker det som om der er meget langt hjem!
02:15 – Vi er nu kommet et par km videre! De har vist nok fundet ud af at der er noget galt med vandpumpen, der er vist noget der er knækket! Det varer vist fire! timer før vi kommer videre herfra!

Vi startede dagen tidligt, for vi skulle køre allerede klokken otte. Da vi ankom til lufthavnen, var der nogen der sagde at lufthavnen var lukket, men det troede vi ikke på, for vi kunne se fly lande og lette. Men det viste sig at Manchester lufthavn lukker klokken et, og vores fly var planlagt til fem minutter over!!!
Så nu er vi kørt med vores bus hen til en rasteplads, hvor vi kan få lidt mad mens vi prøver at finde ud af hvad vi nu skal…

Nå enden på det hele blev at vi kørte tilbage til York! Så det som var startet som en hjemrejse endte med at være værdens kedeligste endagsudflugt, hvor vi så en lufthavn og en rasteplads!
Det var helt hyggeligt at komme tilbage til York, og indlogere os på det samme hotel!
Vel ankommet gik vi ud og fik os en kop five o’clock tea i Minster Tea Room. Det gjorde godt med en kop te.
Vi var blevet enige om at holde korprøve klokken 6, nu vi ikke kommer til kor i morgen mandag, og med en snarlig koncert i Brøndbyøster kirke.
Efter prøven var vi 15 der gid ud og spiste sammen på en indisk restaurant. Meget hyggeligt, og rigtig god mad. Fantastisk med en “sidste aften” nr 2!!
Dagens billeder: Five o’clock tea, en kig gennem Shambles og indisk middag.

I dag var sidste hele dag i York. Jeg startede med efter morgenmaden at tage en hurtig tur i den nærvedliggende park. Det var dejligt med en lille gåtur før vi skulle have korprøve.
I parken vrimlede det med grå egern, der på ingen måde syntes at være bange for mennesker. Det lykkedes at komme ret tæt på (se billedet).
Da dagens korprøve var slut klokken lidt i tolv var der fri leg til klokken fem, hvor bussen ville komme og hente os for at køre os til Norton.
Det blev til en herlig bytur, hvor vi gik gennem Yorks små og snørklede gader. Det er en utrolig hyggelig by. Frokosten blev indtaget på en pub, vi ville så gerne have en Ploughmann’s lunch, det var der nemlig nogen der fik i går, da vi fik fish’n chips.
Pubben vi kom ind på havde et menukort præcist magen til den pub vi havde spist frokost på, og det viste sig, at de havde samme ejer.
Vi fik vores Ploughmann’s, som er en servering med et stykke stilton-ost, et stykke cheddar, en lille pork-pie, salat, bladselleri, en tomat, et æble, æblechutney brød og smør. Det smagte rigtig godt.
Efter frokost kom vi så forbi en stor musik-forretning. I underetagen havde de alle mulige slags instrumenter, men på første sal havde det hundredevis af reolmeter med noder. Det var vildt imponerende, og fantastisk billigt.
Jeg havde besluttet at jeg i dag ville have rigtig engelsk eftermiddagste. Jeg gik derfor ind på et hyggeligt tearoom jeg havde set.
Da jeg ville bestille scones, var de desværre udsolgt, så i stedet valgte jeg en “bread and butter pudding”. Det var ikke noget hit, den var jævnt kedeligt. Da teen tilmed var tynd, var det ikke nogen udpræget succes!
Nå men af sted til Norton til koncert i St Peter’s Church.
Først startede York Philamonic Male Voice Choir (YPMVC) med at opføre nogle numre, så kom vi på og sang nogle numre, og så sang vi “Morgensang” sammen.
Efter en kort pause fortsatte vi med nogle numre, og så sang YPMVC et par numre, og så sluttede vi af med fælles at synge “You’ll never walk alone”.
Det var en helt fantastisk koncert. De sang rigtig godt, og vi havde også en rigtig god aften.
Vi sluttede af med at nogle fra YPMVC kom forbi vores pub, og det udviklede sig til en svært hyggelig aften med masser af sang.
Dagens billede: Gråt egern, en Polughmann’s, YPMVC

Efter morgenmaden, var der morgensang og efterfølgende korprøve. Da vi var færdige med korprøven klokken halv tolv, var der kun et kvarter til vi skulle mødes, for i samlet flok at gå ned til katedralen York Minister. Her blev vi vist rundt af en guide, som fortalte os kirken. Undervejs, inde i selve koret, fik vi lov til at synge tre numre. Vi sang “Morgensang af elverskud”, “Benedictus” og “Ave verum”.
Det lød rigtig godt i det store kirkerum, i hvert fald når vi selv skal sige det.
Vi fortsatte rundvisningen som endte i kapitlet, hvor ærkebiskoppen holder møder med de andre gejstlige. Det er et rundt rum med en helt fantastisk akustik. Derfor blev vi nødt til at synge en sang, så vi sang “Irish blessing”. Det lød helt helt fantastisk i dette rum, det var så hårene rejste sig på kroppen.
Efter besøget i Minster, gik vi ud i byen for at få noget frokost. Efter frokost var vi fem der havde besluttet at vi ville se National Railway Museum. Det var et kæmpe museum, med det ene fantastiske damplokomotiv efter det andet. De har også de udgåede kongelige togvogne, og meget meget mere.
Det var virkelig et sted hvor mænd bliver til små drenge igen.
Vi skulle spise fælles på en pub nede ved floden. Her fik vi traditionel roast-beef med Yorkshire-pudding.
Det smagte rigtig godt. Herefter gik vi ned langs flodbreden for at tage på en tur med en flodbåd. Vi sejlede langsomt ned ad floden mens mørket faldt på. Det var en meget stemningsfuld tur.
På vejen hjem gik vi ind i den pub vi spiste på første aften for at få en godnat-drink, da vores egen pub, i dag var optaget af et privat fødselsdagsselskab.
Efter det var det bare hjem og så i seng.
Dagens billeder: Glas-mosaik-vindue fra Minster, mig foran verdens hurtigste damptog og vores flodbåd

I dag var den store udflugtsdag. Vi blev hentet efter morgenmad af en bus, som skulle køre os rundt i Yorkshire.
Første stop var i en lille “rigtig engelsk” landsby, Helmsley.
Vi landede midt på torvet i denne lille hyggelige by, og fik tre kvarter til at vandre rundt og kigge. Det var engelsk idyl, så det ville noget.
Herfra gik turen videre til Rievaulx Abbey, som er en fantastisk klosterruin af et næsten 1000 år gammelt kloster. Vi blev vist rundt af en fantastisk guide, der var klædt som en “Cistercian monk” i hvidt og sort (se billedet). Han fortalte levende, og vi spurgte ivrigt, så det endte med at vi brugte meget mere tid end vi havde sat af i programmet.
Undervejs i klosterruinen sang vi et par sange, det var meget stemningsfuldt.
Efter rundvisningen blev der serveret te og sandwich.
Herfra kørte vi videre mod kystbyen Whitby. Undevejs kørte vi over nogle store hedepartier, hvor kan det ligge pludselig være øde.
I Whitby fik vi to timer til at gå rundt i byen og nyde den. Det viste sig selvfølgelig at være alt for lidt tid, for det var en meget charmerende by.
De har en imponerende indsejling til en godt beskyttet havn, som ligger hvor floden løber ud i havet.
Herfra gik turen så tilbage over heden til York.
Vi var nogen der havde besluttet at vi ville til en koncert i St. Olave’s Church, som ligger lige rundt om hjørnet fra hotellet. Her skulle et norsk kor opføre Fauré’s requem. Vi kom til kirken 10 minutter før koncerten skulle starte, og det var godt vi kom, for vi 12 fra koret var ca halvdelen af alle tilskuerne.
Det var en rigtig fin oplevelse.
På vejen hjem (den er ikke lang) kom vi til at gå ind på en pub – Minster Inn – som var blevet berømmet for sine mange forskellige øller.
Da vi kom hjem, var vi nogen der var meget sultne, så vi gik ud for at spise. Det lykkedes os at finde et sted hvor man kunne få noget at spise, selv om klokken nu var over ti. Vi endte på en lille fransk! café. Maden var god, og vi havde det smadder hyggeligt.
Herefter var det hjem efter en meget lang, men også meget meget fin dag.
Dagens billeder: “Munken” der viste os rundt, vue ind i ruinen af kirken i klosteret og skilt på havnepromenaden i Whitby

I dag skulle vi besøge det store vikingemuseum, Jorvik, der ligger lige midt i York. Det ligger i Coppergate, hvor gate, er den gamle nordiske betegnelse for gade, som går igen i rigtig mange af byens vejnavne.
I museet starter man med at gå ned ad en trappe, for at komme i niveau med hvor de aktuelle udgravninger er fundet.
Det første rum man kommer ind i er det meste af gulvet af glas, og man kigger ned på en rekonstruktion af det man har fundet af hegn og fundamenter til huse.
Efter at have fået en introduktion til det vi så af en mand klædt ud som viking, skulle vi videre med små vogne (lidt lige som i Tivoli).
Der var seks personer i hver vogn, og så blev vi taget igennem det gamle Jorvik (det var det York hed da vikingerne boede der). Det var en interessant rejse med både lyd, billeder og lugt! (ikke alt lugtede lige godt).
Efter turen kom man til den sidste del af udstillingen, hvor en del af de artefakter de har fundet er udstillet.
Det var en meget spændende oplevelse.
Efter museet gik nogen af os en tur videre i byen, ned til floden hvor der ligget et tårn oppe på en høj forhøjning. Turen gik videre derfra langs floden. Vi endte på en pub hvor vi spiste frokost, jeg fik en sandwich med Yorkshire Farmhouse-pølse. En sandwich er bare brød rundt omkring pølsen. Det var en fantastisk pølse, det kan de bare finde ud af herovre.
Efter det lille måltid, havde vi besluttet at vi ville op og gå på bymuren, som går rundt om det meste af York. Det lykkedes også efter lidt besvær at komme derop. Vi gik et godt stykke på muren, men da vi kom et til et tårn, kunne vi ikke komme videre. Vi gik herefter til Minster, hvor der klokken kvart over fem skulle være aftensang/messe.
Vi ankom lidt i fem, og blev vist ind midt i kirken, og fik besked på at klokken fem ville dørene blive åbnet ind til der hvor messen skulle være.
Og ganske rigtigt på slaget fem, blev dørene åbnet, og vi fik lov at komme ind i “kirken i kirken”. Her blev vi bænket og så klokken kvart over startede ceremonien med først et par slag på en klokke. Så sang koret en bøn ude fra en af sidegangene. Da de var færdige med det kom de gående ind på geled. Der var 36 korsangere fra en lille bitte pige, der næsten ikke kunne nå op til pulten, til store, ikke helt unge, mænd!
De sang fantastisk, og ceremonien varede ca tre kvarter, og det var en fornøjelse.
Efter denne oplevelse gik vi tilbage til hotellet, vi skulle være klar udenfor klokken syv, hvor dirigenten fra York Philamonic Male Voice Choir kom og hentede os. Vi gik gennem York sammen med ham til det sted hvor deres kor øver. Her skulle vi have en fælles prøve, så vi kunne være klar til på lørdag, hvor vi har koncert sammen.
Vi startede med “Morgensang af elverskud”, hvor vores kor først synger den på dansk, og derefter synger vi den på engelsk sammen med de andre. Det var en helt fantastisk (for ikke at sige overvældende – men på den gode måde) oplevelse, da vi kom til den engelske del, og ca. 50 herrer lige pludselig sang med.
Efter en lille prøve, skulle vi så videre til York Conservative Club, hvor vi skulle have et fælles socialt arrangement med det andet kor.
Det blev en hyggelig aften, hvor vi spiste og drak, og snakkede sammen.
På et tidspunkt stillede deres kor op og gave tre numre – det lød helt fantastisk.
Trætte efter en lang dag, gik vi hjem til hotellet, hvor vi sluttede dagen af i baren!
Dagens billeder er: hovedindgangen til Minster, fælles korprøve, og sang i den konservative klub.

Vi startede dagen med en såkaldt morgenandagt. Klokken tyve minutter i otte møder kormedlemmerne med et lille bæger og en flaske bjesk/bitter/dram. Under indtagelse af dette afsynges en sang.
Herefter var der morgenmad, og efter den var der tid til en lille gåtur. Vi gik ned til domkirken, et forrygende bygningsværk, men York Minster (som kirken hedder) er vist også Nordeuropas største katedral.
Tilbage igen var der morgensang, og efterfølgende korprøve. Der var sidste prøve inden aftenens koncert. Da vi var færdige med prøven var det ud og finde en pub, hvor vi kunne få os noget frokost.
Midt på eftermiddagen blev vi så hentet af en bus, denne gang en noget større bus.
Bussen kørte ad store omveje til Kirkstall. Omvejene var med vilje, så vi kunne se noget af Yorkshire. Det var en stor oplevelse at køre gennem meget forskellige landskaber. Turen endte ved St. Stephen’s Church, hvor koncerten skulle holdes.
Efter en fælles prøve med The Amici Singers, hvor vi prøvede de numre vi skulle synge sammen, og vi fik lejlighed til at synge nogle af vores egne numre for at høre kirken, og prøve pianisten, skulle vi have Tea and something.
Ingen vidste rigtigt hvad something dækkede over, så nogle havde spist godt hjemmefra eller medbragt sandwich af frygt for sult, men det blev gjort til skamme.
Det viste sig at something var en overdådig buffet, hvor alle fra The Amici Singers havde medbragt en ret, så det var det helt store engelsk kulinariske oplevelse, med alt hvad hjertet kan begære, og så endda med te til!
Efter tea and something, gjorde vi klar til koncert, som blev en moster-koncert på langt over to timer. Det gik faktisk rigtigt godt, og klokken kvart over ti, kørte vi glade, men trætte derfra, denne gang tog vi den direkte vej.

Vi mødtes i lufthavnen klokken to. Efter “speedy bag drop” ved Easy Jet skranken og “speedy boarding” var der afgang 6 minutter forsinket, kaptajnen beklagede.
I Manchester, hvor vi landede holdt der en bus og ventede på os. Den havde 28 sæder, og verdens mindste bagagerum. Det var lidt kaotisk, for vi var 22. Nå men efter at hele bagsædet var blevet brugt til bagage, fik vi os endelig klemt ind alle sammen, og så var der afgang mod York. Undervejs skulle bussen over den “bjergkæde” der løber ned gennem England, det havde den noget besvær med, men endelig kom vi til York, hvor vi fandt hotellet. Det er et lille bitte B&B-hotel (billedet), hvor vi er blevet installeret i værelser, hvor ikke to er ens.
Da klokken efterhånden var mange smed vi bare bagagen, og gik 100 meter hen ad gaden til en fin “old fashion” pub, hvor vi hjemmefra havde bestilt mad. Derefter var det bare hjem og på hovedet i seng.