Fredag aften kl 18:30 mødtes Peter og jeg i lufthaven. Vi checkede ind, og alt var i den skønneste orden.
Men så blev det annonceret at vores fly var knap to timer forsinket!
Vi brugte ventetiden til at spise noget mad pÃ¥ O’Learys.
Til sidst gik vi s̴ til gaten, som var i den nye CPH go terminal Рden nye lavpristerminal.
Og det m̴ man sige at det var! Ikke en stol, ikke en butik Рmindede mest af alt om en lagerhal.
Vi blev boardet, og sÃ¥ skulle vi ud i flyveren. EasyJet kører med free seating – det vil sige at der ikke er faste pladser i flyet. Peter og jeg endte pÃ¥ bagsædet, og der var i sandhed ikke megen plads, det var som at sidde i en skruestik.
NÃ¥ men heldigvis varede flyvningen ikke mere end en time og tre kvarter.
Efter uendeligheder ved bagagebåndet fik vi til sidst vores bagage, og så var det ud til Europcar, hvor vi skulle hente vores lejede bil.
Det gik helt glat, og de havde stadig åbent lidt over et om natten.
Ude på parkeringspladsen var det lidt svært at finde bilen, men også det lykkedes, og så var det ellers bare kurs mod vores hotel, hvor vi skulle sove.
Heldigvis havde jeg en TomTom-gps med, som ledte os sikkert frem til hotellet – vi havde nok aldrig fundet det hvis det ikke havde været for gps’en.
På hotellet var der heldigvis natåbent, og da vi kom ind spurgte han om jeg var Jakob, og det var jeg jo, og så fik vi vores værelse.
Så var det ellers bare på hovedet i seng

“Charmerende” CPH-go!

Vi havde sat vækkeuret til kl 7.
Vi stod op, og gik ned og spurgte om man kunne få morgenmad på hotellet, og det kunne man, der var en stor buffet for 8 euro pr. person.
Efter morgenmaden pakkede vi bilen, og så kørte vi mod Livigno.
Det var en fredelig tur, og vi var fremme ved vores nye hotel kl halv et.
Værelset var endnu ikke klart, så vi bestemte os for at spise frokost (ville egentlig havde lejet ski, men de holder lukket mellem 12:30 og 14:00)
Det blev til en dejlig frokost på hotellet, og så fik vi vores værelser.
Vi klædte om, og gik ned og lejede ski, det foregår i kælderen.
Så var vi klar, og så var det over til liften, som ligger 40 m fra hotellet. Efter indkøb af liftkort (det er dyrt), var det op i terrænnet, hold op hvor var det fedt!
Vi kørte et par timer, ind til lifterne lukkede. Der var næsten ingen mennesker på pisterne, det var lørdag, så der rejser folk, og er derfor ikke på ski.
Kl 19:00 var der velkomstdrink på hotellet, og kl 19:30 var der middag.
Middagen bestod af en antipasti-buffet. Derefter var der pasta – en kæmperavioli og nogle hjemmelavede nudler i en sauce lavet af friske tomater og basilikum. Hovedretten var kalkun, og til dessert var der et udvalg af søde sager fra en vogn der kom rundt – vi fik et stykke frugttærte og lidt tiramisu.

Efter en normal nats søvn, ringede vækkeuret kl 7.
Efter et kort bad var det ned til morgenmad, som serveres fra kl 7:30
Vi var de første – faktisk var vi der et par minutter før de Ã¥bnede døren.
Skidagen ville vi bruge til at udforske vores side af dalen.
Livigno ligger i en dal, hvor der er skiløb på begge sider. Vi bor lige ved en af lifterne på den ene side.
Det var hundeslæde-koldt, da vi startede om morgenen var det -20 grader, skal hilse og sige at det er pænt koldt.
Vi havde en rigtig fin dag, selv om vejret ikke var helt i top. Der kom skyer ind over i løbet af morgenen, så det var til tider rigtig svært at se sneen, og det gør det ret svært at køre, hvis man ikke kan se konturer i sneen.
Efter en herlig dag pÃ¥ ski, tog vi en tur ned i byen. Vi skulle en tur i supermarkedet og tanke lidt op i vore “mini-bar”.
Vi fik købt lidt proviant, og oset lidt i nogle andre butikker – Livigno er skatte-frit omrÃ¥de, sÃ¥ der betales ikke moms, og punktafgifter – et sandt shopping-paradis.
Hjemme igen på hotellet var det blevet tid til at prøve hotellets faciliteter af.
Vi fik en dejlig tur i poolen, og derefter en tur i saunaen. Så var vi også godt brugte.

Vis stort kort

Vi vågnede til blå himmel, og under morgenmaden var der fantastisk solskin på bjergtoppene på den anden side af dalen.
Det gid desværre alt for hurtigt over, men det var der ikke noget at gøre ved.
Vi tog op med vores egen lift, og kørte med et par afstikkere over til den anden lift der kører op på vores side af dalen. Her ville vi med ski-bussen over til den anden side, men man skulle gå et par hundrede meget, og det gad vi ikke i vores skistøvler, så vi tog turen tilbage til vores eget hotel, der holer skibussen nemlig lige uden for døren.
Vi kom med skibussen og til den anden side, og her kørte vi så op.
Vi fik kørt rundt i små fem timer, dog med et par stop, for det var blevet noget så koldt. Godt nok var det et par grader varmere end i går, men til gengæld var det begyndt at blæse lidt.
Specielt en lift, uden beskyttelsesboble var lige ved at taget pippet fra os.
Vi kørte med bussen tilbage til vores egen side, og sluttede dagen af med et par ture op og ned pÃ¥ vores egen side – vi har nu nogle fantastiske sorte pister lige ved vores hotel.

Vis stort kort

Udsigten fra vores værelse

Vågnede til blå himmel, men som i går, så kom der hurtigt skyer ind over!
Vi besluttede os for efter morgenmad at tage bussen over til den anden side.
Denne gang stod vi af i den anden ende af byen, her skulle man gå mindre for at kommet hen til liften.
En herlig dag på ski, hvor vi fik kørt den anden side rimelig tynd.
Vi sluttede af med at tage over på vores egen side, og på et tidspunkt gad Peter ikke mere.
Jeg tog dog et par ture mere alene, sneen var bare fantastisk.
Jeg endte med at have bevæget mig 101 km den dag!
Til aften var hotellet klædt i rødt – det var valentines dag!
Så vi fik en dejlig middag i stearinlysets skær.

Vis stort kort

Alle vejrudsigter havde sagt at det ville sne i dag – og de fik desværre ret!
Vi vågnede til regulær snestorm.
Vi gad ikke tage på ski, når det blæser meget, sner og der hænger skyer, så er det ikke sjovt.
Vi ventede et stykke tid, så gik vi ned og tog bussen til byen.
Her endte vi på en cafe, der havde gratis internet. Der sad vi så i et par timer.
Herfra gik vi lidt rundt i byen, og spiste frokost på en restaurant.
Vi tog bussen tilbage til hotellet.
Senere på eftermiddagen tog vi ned i byen igen, vi skulle nemlig ned i Living Photo, hvor vi var blevet fotograferet dagen før på vej ned ad pisten.
Det viste sig at vi havde været forbi 3 gange, og de havde taget 69 billeder af os.
Vi fik billederne på en cd, og fik printet et billede af os hver.
Efter det tog vi hjem på hotellet igen.
Aftensmaden blev “nydt” til live musik af Mickey, der forstod at hive alle slagerne ud af sit keyboard.
S̴dan gik en dag uden ski Рnu er vi bare s̴ parate til at st̴ p̴ ski i morgen.

Vi v̴gnede Рog det sneede stadig!
Men under morgenmaden brød solen igennem – selv om det stadig sneede.
Vi fik skitøjet på, og så derudaf.
Men da vi var kommet op med første lift måtte vi konstatere at næste lift ikke kørte.
Vi troede at det var fordi klokken endnu ikke var ni, og den først skulle åbne klokken ni.
Vi kørte ned, og tog liften op en gang til, men lift nr to kørte stadig ikke – og nu var klokken over ni.
Nå men vi besluttede så at køre ned, og tage bussen over til den anden side.
Vel ovre på den anden side, var det også kun de nederste lifter der var åbne.
Vi kørte lidt med nogle af de mulige lifter, men ved 11-tiden åbnede den ene gondol-bane for sit øverste ben.
Vi kørte op, og kunne konstatere hvorfor der havde været lukket, det blæste en halv pelikan – og det var koldt!
Vi kørte ned igen, og syntes der var rigtig mange mennesker, så vi besluttede os for at tage bussen over til vores egen side igen.
Her var der – for første gang – rigtig lange køer. Hver gang vi skulle med en lift, sÃ¥ var der 5-10 min kø!
NÃ¥ men vi fik da kørt lidt pÃ¥ ski, men der var mange mennesker overalt – gad vide hvor de har været alle de andre dage.
Det blev kun til 62 km i dag – sløjt

Vis stort kort

Hvor er det nydeligt når solen skinner