Onsdag eftermiddag efter arbejde var der afgang fra Kastrup kl 17:30 med Vueling. Min fætter Mads havde sagt at det var hip som hap om man tog Vueling eller Norwegian.
Jeg havde taget Vueling fordi de var lidt billigere den dag jeg bestilte billetten.
Det har jeg så fortrudt.
Aldrig har jeg siddet i en flyver med så lidt benplads.
Der var simpelthen ikke plads til mine ben, så jeg kunne ikke sidde med samlede ben. Jeg måtte sidde med spredte ben, og så pressede mit ene knæ ind mod knappen, som styrer ryglænet.
Så hver gang jeg lænede mig lidt tilbage, så røg ryglænet bagover!
NÃ¥ men det var heldigvis kun 2 en halv time, og frem kom jeg da!
Fra Barcelona lufthavn kører der kontinuerligt busser ind til centrum, så sådan en tog jeg, og fra Plaça de Catalunya hvor lufthavnsbussen ender tog jeg en taxa ud til Poblenou, det kvarter min fætter bor i.
Efter at have set lejligheden, og mødt den gæst han havde boende, tog vi ud og fik noget aftensmad.
Det er fantastisk med et land hvor man spiser så sent. Selv om jeg landede lidt over otte, og var en time om at komme frem, så er det helt normalt at spise efter 22.
Vi fik en dejlig menu, hvor min hovedret var Confit de Canard – mums.
Derefter var det hjem i lejligheden og så på hovedet i seng.
Udsigten fra soveværelset