Vi stod op meget tidligt, da vi blev hentet af Moses kl 5:30.
I gÃ¥r aftes havde vi tjekket ind via nettet, men da hotellets printer ikke virkede kunne vi ikke skrive boarding card’ene ud. Derfor gik jeg hen til en tom skranke og spurgte om hun ville skrive vores boarding card ud. Det ville hun godt, og sÃ¥ ville hun ogsÃ¥ godt tage vores bagage, sÃ¥ vi hoppede hele køen over!
Men nu sidder vi i flyveren og er klar til afgang!

SÃ¥ kom dagen, da vi skulle forlade Karatina.
Vi stod op til regn, og spiste morgenmad i pladder-regn.
Vi blev hentet af Moses klokken 9, og så gik det ellers mod Nairobi.
Vi var fremme ved halv tolv tiden, og fik vores værelse på Kenya Comfort Hotel. Herefter fik vi en dejlig frokost på Java House, og så kørte vi ud til Nairobi National Park.
Her havde vi så en dejlig safari-eftermiddag, hvor vi så mange forskellige dyr, blandt højdepunkterne kan nævnes 2 sorte næsehorn, og mindst to løver.
Det er ret sjældent at se løver i denne park, da de ikke er der fast, og nemt får problemer med folk i Nairobi.
Midt under safarien ringende Erik, som er ham vi køber billetter og safari gennem, og spurgte om vi ikke skulle spise middag sammen.
Det blev vi enige om, og vi endte derfor efter vores safari pÃ¥ en restaurant der hedder Rudy’s.
Se her blev der serveret god mad, og jeg fik stegt Eland (verdens største antilope) med en dejlig svampesovs til. Det var noget andet en maskinmørnet kød, som vi har levet af den seneste uge!
Efter en hyggelig og rigtig dejlig middag gik turen så tilbage til vores hotel.
Så nu er der kun en kort nat tilbage før det endnu engang går mod det kolde nord.

I dag skulle det så være den store festdag.
Vi havde besluttet at vi ville holde en festlig reception på Kaiyaba for dels at takke alle dem der laver et stort stykke frivilligt arbejde, og dels for at markere at vores kontor, og butik nu flytter ud på Kaiyaba.
Til sådan en festlig lejlighed køber man så en hel ged (ja levende!), og så slagter man den. Og alt på nær hovene og skindet spiser man.
F.eks. skar de tarmene i skiver og sÃ¥ vaskede de dem – det sÃ¥ mildest talt ikke lækkert ud.
Nå men ud over den stegte ged (det er det der hedder Nyama Choma) blev der også lavet chapatier (nogle mad-pandekager der smager rigtig godt), Irio (kartofler, friske ærter, og majs, kogt og moset med et grønt pulver af nogle tørrede brændenælder) og ris. Hele geden blev i øvrigt ikke stege, men noget af den blev brugt til at lave stew (vil nok hedde gryderet på dansk).
Da det nu var en fest var der også indkøbt bananer, og ananas.
Efter denne fantastiske frokost (hvor kenyanerne spiser nogle portioner, så man som dansker slet ikke kan forstå at de kan spise så meget) blev alle så samlet inde i det hus hvor kontoret er, og så var der ellers chips, slik og sodavand.
Til at få det hele til at glide ned blev der holdt taler af mange f.eks. spejdere, vi slap heller ikke og måtte improvisere en tale, både Joan og jeg.
Der var almindelig opbrud ved fem-tiden, så derfor sagde vi farvel til spejderne, og så gik vi ned for at tage en matatu ind til byen.
Vi kom med en, der absolut sang pÃ¥ sidste vers. Den lød som jeg ved ikke hvad, og kunne næsten ikke komme op ad bakken, og oven i det, sÃ¥ lyst olie-lampen ind i mellem pÃ¥ instrumentbrættet – men det betyder nok ikke noget.
Til gengæld var der, og lugtede der, rigtigt varmt inde i den, sÃ¥ det var nok begrænset hvor længe den holdt – men miraklet skete og vi kom hele vejen til Karatina (og lur os om det ikke bare er os der er sippede – der er sikkert mange Kenya-kilometer i den gamle spand nÃ¥r det kommet til stykket)
Aftensmaden har vi indtaget på hotellet, og nu er vi ved at pakke til afgang fra Karatina i morgen.

Tidligt op og pakke alle tingene, vi havde besluttet os for at flytte fra Elephant Castle til Starbucks.
Vi har en lumsk mistanke om at hygiejnen i køkkenet på Elefanten ikke er god nok, og det er lidt besværligt at bo på et hotel, og så spise alle måltider et andet sted.
Nå men af sted til Starbucks, hvor vi skulle have vores værelser, og så også spise morgenmad.
Efter morgenmad fik vi fat i en taxa, som først kørte ned til Elefanten og hentede alt det grej vi havde haft med til Kenyanerne – et par telte og en del tøj.
Vi ankom til Kaiyaba til tiden kl 9:00 vi skulle nemlig aflægge distriks-chefen en høflighedsvisit. Da vi ankom var Peter der, men gaven vi skulle have med til chefen, var ikke kommet endnu, da det var Symon der var blevet sat til at købe den, men han var der ikke, for han skulle i retten!
Fatuma var der heller ikke, for hendes tante var kommet på hospitalet.
NÃ¥ men gaven kom til Kaiyaba med en motorcykel, og den viste sig at være det vi kalder en souvenir – nemlig udskÃ¥ret træ – et par antiloper!
Vi gik så over til chefen, men han sad i besyrelsesmøde meddelte hans sekretær.
Vi luskede tilbage igen, og klokken var nu ved at være 11!
På det tidspunkt havde vi fået nok, så vi gik ned til vejen og tog en matatu (lokal form for bus/taxa) ind til byen. Her købte vi ind til frokost, og gik rundt på markedet, og ventede på at Symon og Fatuma skulle dukke op, så vi kunne komme videre.
De dukkede så op ved to-tiden!!
Så fik vi fat i en taxa og kørte ud til Kaiyaba igen.
Vi fik holdt det møde vi skulle, dog blev Symon nødt til at gå ved halv tre tiden, så ham måtte vi undvære.
I mellemtiden havde chefen forladt sit kontor, så det blev ikke til noget møde i denne omgang, for han er der ikke om lørdagen!
Efter en lang dag, druknet i afrikansk ineffektivitet drog vi tilbage til Karatina.
Vi fik vores værelser, og mit har verdens mindste toilet! – det mÃ¥ være bygget til pygmæer.
Til gengæld var der ikke noget bræt på, men det har jeg da heldigvis fået nu.
Symon som vi ikke havde været med til møderne i løbet af dagen havde vi aftalt at mødes med senere inde i byen.
Via sms aftalte vi at mødes 18:15 pÃ¥ vores hotel – han kom kl 18:50!
Vi havde dog en god snak, og kom rundt om rigtig mange ting.

Jeg stod op kl 5:20 for at være klar til at det lysnede.
Det er altså en fantastisk oplevelse at se hele verden forvandles fra nat til dag i løbet af ganske kort tid.
Efter en dejlig morgenmad, jeg bliver aldrig træt af at blive spurgt: “How would you like your eggs, sir!”, gik turen hjem fra Arken og over til Abardare Country Club.
Her ventede Moses pÃ¥ os, og vi kørte til Kaiyaba – Spejdercenteret.
Siden jeg havde været der sidst var der blevet afholdt Moot – lejr for seniorer fra hele verden.
Til det form̴l have KSA virkelig bygget noget Рhold da op hvor var det flot.
Vi holdt møde med Kimita, Fatuma, Peter, Symon – en anden af vores konsulenter og Emmah – vores sidste konsulent.
Efter endt møde ved firetiden, besluttede vi os til at gÃ¥ tilbage til Karatina – det er en tur pÃ¥ ca 4 km.
Det var dejligt at få gået lidt efter en hel dag med møder.
Aftensmaden blev indtaget på Starbucks en lokal restaurant i Karatina.
Efter aftensmaden gik jeg så i gang med at klippe et sim-kort til, så det blev til et micro-sim-kort. Og det lykkedes, så derfor har jeg kunnet opdatere bloggen.
For særligt fugle-interesserede læsere henleder jeg opmærksomheden på ornitopat.dk
Her kan man se mine fugle-observationer. En oversigt over sete fugle på denne tur kan ses ved at klikke her
Dagens billede er mig under det træ jeg plantede i 2004 under mit første besøg til Kenya!

Efter en noget lang nat med en del intime lyde fra de andre værelser på hotellet (tænk at kenyanske piger skriger så højt) stod vi op til en ny dejlig dag med solskin. Vi gik ned for at få morgenmad, og vi ville selvfølgelig gerne sidde på terrassen, men den var lukket! Vi spurgte servitrisen om vi måtte sidde der men nej, så spurgte vi manageren om vi måtte sidde der, og så måtte vi godt! De fik fundet et par hynder til stolene, og tørret bordet af, og så var vi klar til morgenmad på terrassen. Senere da vi forlod hotellet sad alt personalet ude på terrassen!
Vi kørte fra elefanten kl 10, og var fremme ved Abardere Contry Club ved elleveriden. Efter tjek-ind og farvel til Moses havde vi et par timer før vi kørte ind i Arbadere National Park og op til Arken. Her har vi så haft en fantastisk eftermiddag og aften med at kigge på dyrene. Efter en dejlig middag og lidt mere dyrekig er vi nu på vej i seng. Det er svært at gå i seng sådant et sted, man er frygtelig bange for at gå glip af noget.

I dag skulle vi sÃ¥ have møde med KSA kl 11. Derfor havde vi aftalt at mødes med Fatuma – vores sekretær, Peter – en af vores konsulenter og Kimita kl 9 pÃ¥ en restaurant ikke sÃ¥ langt fra KSA Headquarters. For at være sikre pÃ¥ at være der til tiden blev vi hentet af Moses kl 8. Da der ikke var særlig meget trafik var vi der allerede tyve minutter over. Til gengæld kom de tre kenyanere vi skulle holde møde med lidt over en time for sent!
De kunne så fortælle at mødet på KSA var flyttet til klokken to.
Så havde vi lige pludselig god tid. Efter at vi havde holdt møde på restauranten tog vi hen til Uhuru Gardens, hvor Kimita ville have os til at møde direktøren. Det gjorde vi, og så holdt vi picknik, med mad vi havde købt i et supermarked.
Herfra gik det så endelig ud til KSA, hvor vi til gengæld havde et fantastisk møde. KSA er meget begejstrede for vores projekt, og de ville meget gerne være ned til at facilitete nogle kurser.
Således opløftede drog vi til Karatina, hvor vi nu er endt på Elephant Castle. Hvem havde troet at vi ville komme tilbage hertil, men alle vi har snakket med siger at det igen er blevet et ordentligt sted, så nu får vi se!

Vi havde besluttet at vi ville sove længe, spise morgenmad i god ro, og sÃ¥ gÃ¥ i Nakumat – et stort stort supermarked. Derfor havde vi aftalt med Moses at han skulle hente os kl 11.
Mens vi gik rundt i Nakumat ringede Kimita (den kenyanske chef for vores spejderprojekt) og fortalte at vores møde med KSA (Kenya Scout Association) var blevet flyttet fra torsdag til tirsdag. Det betød at vi fik endnu en nat i Nairobi, og at vi lige pludselig havde en dag vi skulle have slÃ¥et ihjel…
Vi blev enige med Moses om først at tage til National Museum of Kenya. Det var et super fedt museum. De havde bla en stor udstilling om menneskers evolution illustreret med en meget flot samling af originale kranier og skeletter. Så havde de også en udstilling med udstoppede fugle, og så vidt jeg kunne se var alle Kenyas fugle der!
Efter en hurtig frokost kørte vi så videre til Nairobi National Park, hvor de har en blanding af en zoologisk have og fri natur. Her brugte vi et par timer med at gå rundt og se, det var en meget sjov oplevelse.
Efter de vilde dyr gik turen tilbage til hotellet og herfra direkte pÃ¥ det lokale marked hvor sultne sælgere hev og sled i os for at vise deres “special price for you”-varer. Og priserne var specielle. De var absurd høje, men vi vidste bedre, sÃ¥ vi endte med at fÃ¥ nogle ting til helt fornuftige priser, efter hÃ¥rde forhandlinger.
Aftensmaden blev indtaget på Kingeles en restaurant lige ved siden af hotellet, hvor de serverer god mad.
Bagefter var der tid til et lille møde på hotellets terrasse, hvor vi fik sat lidt skik på resten af ugen.

Op før en hvis mand fik sko på, og så ud i lufthavnen. Afgang mod Paris hvor vi skulle mellemlande (thi der var ikke plads via Ansterdam, som vi plejer). Vi var noget bekymrede for om vi ville komme til Paris, og hvis vi kom, om vi ville komme videre pga. strejken, og dertilhørende mangel på flybrændstof. Men der gik over al forventning, dog er Charles du Gaulle-lufthavnen meget kedelig, så vi savnede Amsterdam.
På Kenya-flyveren havde vi fået flyets dårligste pladser. De var lige ved siden af toilettet (70 cm fra døren). Til gengæld var sæderne lige op ad en væg, så de kunne ikke lænes tilbage.
Men vi landede til tiden 20 min over otte lokal tid. Så måtte vi til gengæld vente over en time i Visa-køen!
Uden for ankomsthallen stod Moses vores chauffør og ventede på os. Vi kørte til vores hotel, fik et værelse og noget mad og så var det ellers i seng efter en lang dag