Vi blev vækket kl fem med en kop koka-te.Der var mørkt, med en fantastisk stjernehimmel. Det skyldes mangel på lyd, men sikkert også fordi at temperaturen var under frysepunktet.

Efter morgenmad var der afgang mod toppen. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ fire timer, hvor det gik opad, opad og opad. Det var nogle fantastiske scenerier der mødte os, storslÃ¥et og barsk natur. Kl halv elleve nÃ¥ede vi Salkantay-passet i 4630 meter, allerede godt trætte. Efter en lille inka-ceremoni med tre kokablade begyndte nedturen. Vi gik lidt over to timer nedad, ret stejlt, men sÃ¥ kom vi frem til frokost stedet. Vi fik noget mad, og bagefter var der en halv times pause. Herefter gik turen videre, stadig nedad. Efter en times gang begyndte der at komme skov – eller rettere sagt jungle. Vi gik yderligere to timer før vi var fremme ved vores næste overnatningsplads.

Her fik vi te og snacks, og en times tid efter aftensmad.

Vi var nu noget længere nede end da vi startede, så der var ikke nær så koldt som dagen før.

Efter aftensmaden var der lidt mere gang i den en aftenen før, men vi var meget trætte efter en meget lang dag, så de fleste fandt hurtigt soveposerne i teltene.

PÃ¥ vej tidligt om morgenen

Is på vandet

Hestene der bærer vores bagage

Hele gruppen på toppen

Udsigten fra toppen

Jeg klarede det

Salkantay-bjerget

Selfie i junglen

Kl 4:30 skulle jeg være på en plads ti minutters gang fra mit hostel. Så kl 4:15 bankede jeg den natansvarlige på hostlet op. Gav hende nøglen, og fin lov at sætte min rygsæk ind til jeg kommer tilbage igen.Jeg var på pladsen 10 minuttet i god tid, men det var ikke nødvendigt. Der skete ikke noget før 4:50, hvor en guide fra firmaet kom. Han stillede sine ting, og løb så ud til nogle hoteller og hentede andre deltagere. Til sidst gik vi så nogle hundrede meter vor vi endelig mødte den minibus vi skulle med. Vi samlede nogle flere op undervejs, og til sidst kørte vi sp af sted. Efter et par timers kørsel kom vi til det sted hvor vi skulle have morgenmad. Efter at have fået noget at spiste kørte vi videre indtil vi var det sted hvor vores hike skulle begynde. Vi startede med at gå lidt op ad bakke (ca 30 minutter), for derefter at gå et par kilometer næsten vandrer indtil vi kom til vores første camp-site.

Her fik vi frokost, og guiden fortalte at om eftermiddagen skulle vi op til en sø der ligger ikke så langt fra lejren, men som ligget noget højere. Det var en slags test for at se om vi kunne klare næste dags store udfordring.

Efter frokost og et lille hvil begav vi os ud på turen kl tre.

Puha det var hårdt, især til sidst hvor det gik ret stejlt op ad bakke.

Men op til søen kom vi, rigtig flot sø, som bestÃ¥r af smeltevand fra bjergtoppen ovenfor – med evig sne.

Vi kom også ned igen, det gik noget hurtigere

Nede i lejren var der te, og ikke så længe efter serverede de aftensmad.

Folk var trætte, så jeg gik i seng som en af de sidste lidt over otte!

Flot udsigt

Vandring langs inka-kanal

Søen vi kæmpede os op til

Udmattet men glad – sø-selfie

Endnu et billede af mig foran søen

I dag var hovedformålet at få bestilt en trekking tur inkl Machu Picchu.

Efter morgenmaden vaskede jeg lidt tøj og hængte det til tørre i solen.

Herefter var det ud i byen, jeg var blevet anbefalet en turoperatør lige ved siden af hovedpladsen.

Jeg kom derned, og de kunne tilbyde en tur på 5 dage/4 nætter, hvor man går op over Salkantay-passet i 4630 meters højde.

De ville have 280 dollar for det, hvilket var mere end jeg havde hørt det skulle koste. Jeg besluttede derfor at prøve nogle andre operatører, valgte nogle af dem med gode anmeldelser på TripAdvisor. Den første jeg kom ind til havde ingen ture jeg kunne komme med på, men jeg kunne få en privat tur for 900 dollars. Det tredie sted jeg prøvede, havde en tur midt i august, men det duede ligesom ikke rigtig da jeg er tilbage på arbejde til den tid.

Derfor gik jeg tilbage til det første sted, og endte med at bestille turen.

Fyren jeg havde snakket med første gang, havde lovet mere end pigen jeg nu talte med mente jeg skulle have for 280 dollars. Jeg bad hende ringe til fyren og høre, og så fik jeg det til prisen.

Jeg fik en dufflebag med tilbage, i den kan jeg pakke max 5 kg, som jeg skal bruge på turen. Den bliver så båret fra camp-site til camp-site på hesteryg.

Jeg gik hjem og begyndte ar pakke både duffle-bag og min rygsæk, for jeg skal af sted i morgen tidlig kl 4:30.

Kl 19:00 skulle jeg til et informationsmøde på tur-kontoret.

Det var nu ikke fordi jeg fik så meget mere at vide end tidligere.

Bagefter gik jeg ud og spiste middag på en restaurant lige ved siden af. Her fin jeg en dejlig middag.

Herefter bar det hjem og i seng – sÃ¥ jeg kan være klar til i morgen tidlig

Et skilt jeg stødte på i byen

Turen jeg har købt

Min dessert

Og når den er åbnet

I dag havde jeg besluttet at jeg ville på en Free Walking Tour. Den startede kl 10:30 på Plaza de Armas. Her blev vi ført af en lokal fyr rundt igennem den gamle bydel. Vi fik både lidt historie, nogle tip til løb af alpaka, forevist lokale musik-instrumenter for til sidst at ende på en restaurant hvor vi fik lov at smage en Pisco Sour.Det tog to timer, og gav et meget godt indblik i noget af den gamle bydel.

Efter et lille hvil hjemme på hostlet, fortsatte jeg id i byen igen, og kiggede lidt på steder hvor jeg ikke havde været før.

Jeg spiste aftensmad pÃ¥ er steak-house jeg havde fundet pÃ¥ TripAdvisor. Det var rigtig godt, jeg fik alpaka-mørbrad, oksemørbrad og rejer – serveret pÃ¥ en meget varm sten, som fik maden til at syde hele mÃ¥ltidet igennem.

Det var sjovt at smage alpaka. Meget dejlig konsistens og tekstur, men ikke så kraftigt i smagen.

Herefter var det blevet sengetid

Scene fra byrummet

En udsigt efter st være gået op af mange trapper

En fontæne

Aftensmaden – alpakaen længst til venstre

Så var det blevet dagen hvor jeg skulle tage afsked med Amazonasregnskoven.Jeg pakkede mine ting efter morgenmaden, og så gik jeg ud i lufthavnen (ligger kun 600 m væk).

Efter tjek ind, skulle vi vente til security åbnede (det er en meget lille lufthavn).

Flyveturen forløb helt uden problemer, og vi var i Cusco næsten til tiden. Cusco ligger i over 3000m højde, så der er noget køligere end i regnskoven.

Fandt en taxa, og fik pruttet prisen ned, og sÃ¥ gik det ellers til mit nye hostel. Jeg fik tjekket ind – har et meget lille værelse, men det er rent og pænt, og billigt. SÃ¥ mÃ¥ man finde sig i at det er med delt bad og toilet.

Jeg tog et bad – med problemer – først var der slet ikke vand. Da det var fikset var der ikke noget varmt vand. Det mÃ¥tte jeg vente 30 minutter pÃ¥, men sÃ¥ lykkedes det.

Bagefter gik turen ud i byen – for at se sig lidt omkring.

Jeg bor i den gamle historiske bydel, som er pÃ¥ Unescos Verdensarvsliste, sÃ¥ det var spændende – og med megen atmosfære – at vandre rundt pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥.

Efter et par timer fandt jeg et sted og spiste en kombineret frokost/aftensmad.

Om aftenen gik jeg id i byen igen, og endte på en bar, hvor der blev spillet livemusik.

Indgangen til lufthavne 

Heldigvis ikke vores fly

Denne her fløj os til Cusco

Ikke nogen rar gade at bo i….

Vågnede ved at den røde brøleabe landede i min seng.Min nabo havde sovet sammen med den, og da der ikke er adskillelse mellem vores værelser i taget, så kunne aben kravle ind til mig. Dan ville putte, den synes også at det er koldt.

I dag skulle jeg på udflugt. En fransk pige og jeg havde booket en tur til søen Sandoval, som ligger ikke så langt fra byen. Vi blev hentet kl 8:30, hvor en taxa kørte os ned til en form for havn. Her mødte vi vores guide, og efter at der ankom fem stykker mere, så sejlede vi ned af floden. Denne gang var det den store Madre de Dio. Efter ca 20 minutter kom vi til en lodge. Her gik vi alle fra borde. Det viste sig at de fem skulle bo der, og at vi skulle tjekke ind og betale der.

Da det var overstået fortsatte vi to og vores guide i en lidt mindre båd.

Efter en kort sejltur var vi fremme ved det sted hvorfra man skal gå 4 km ind til søen.

I starten af stien er der et nationalparkkontor, hvor vi skulle tjekke ind. De forekom blev tilbagelagt på en ret bred sti med ret meget mudder sine steder, men hele tiden steder maskinen gå hvor der var tørt.

Der var mange mennesker på stien, både i samme retning som os, og imod os.

Endelig kom vi frem til søen, det vil sige der går en 300 m kanal ind til et sted hvor alle træbådene lå. Så vi var kommet til søen, men det lignede bare en våd skov.

Nå men vi Kimi båden, og vores guide padlede stille og roligt ud ad kanalen ud mod den åbne sø. Allerede her så vi en lille Sort Kariman. Den er meget mere sjælden end den hvide, da den har været meget eftertragtet pga dens skind. Vi kom ud til søen, som åbnede sig for vores øjne.

Søer i Amazonas er typisk gamle floderne, som ikke længere er i brug fordi vandet har fundet en hurtigere vej. Og Sandoval søen er da heller ingen undtagelse.

Vi padlede stille langs bredden, og prøvede at spotte hvad der nu kunne være af liv. Pludselig sagde vores guide st vi ville krydse over til den anden side af søen, for han kunne se på de forsamlede både derovre at de havde set Brasiliansk kæmpeodder.

Det var nogle meget lange 5 minutter det tog st padle over søen, ville vi nu få dem at se, eller ville de være væk.

Men de var der, og vi fik set dem. Der var 6 styk, som tumlede rundt. En gang imellem dukkede en af dem op med en fisk den havde fanget. Så lagde den sig på ryggen i vandet og gnaskede fornøjeligt fisken i sig.

Det var vildt at vi allerede efter 30 minutter havde det de to ønskearter man kommer her for at se.

VI padlede (altsÃ¥ vores guide – vi nød det bare) over søen igen, og fortsatte med at padle langs bredden. Her sÃ¥ vi skildpadder, hoatziner, forskellige isfugle og forskellige hejre.

Lige før vi skulle have frokost dukkede der en kæmpe Sort Kariman op i vandet et stykke fra bredden. Den var nok 4 meter, det var et imponerende syn.

Frokosten – som var medbragt – blev indtaget pÃ¥ en lodge der ligger ud til søen.

Efter maden var der en lille times tid hvor man kunne slappe af i en hængekøje – eller hvad man nu havde lydt til.

Jeg luskede lidt rundt med mit kamera, og så om jeg kunne spotte nogle fugle.

Efter det padlede vi stille og roligt tilbage, og så en masse fugle, flere skildpadder og nød den dejlige natur.

Inde i den “oversvømmede” skov forlod vi bÃ¥dene og vandrede de 4 km tilbage.

Vi gik hurtigere end guiden regnede med, så vi havde en halv time inden vores båd kom og hentede os. Den sad vi og nød på flodbredden, utroligt smukt midt i solnedgangen.

Båden der kom og hentede os var fuldt med turister, det viste sig at VK dumpede ned i en kariman aften tur. Så vi sejlede langsomt langs breden, mens vi prøvede at spotte karimaner i det hurtigt tiltagende mørke. Det lykkedes at se ind til flere.

Turen sluttede ved lodgen, fra om formiddagen, der boede alle turisterne. Vi skiftede til en mindre båd, som sejlede os ind til byen. Her blev vi hentet af en taxa, som kørte os tilbage til lodgen.

Det havde været en lang, men helt fantastisk tur.

Morgen selfie med abe

PÃ¥ vej ind i nationalparken

Bådene ligger og venter på turisterne

Søen

Sort Kariman

Den medbragte frokost

Vores guide

Vi venter på at blive hentet

Solnedgangen

Vågnede op, og var ret kold. Fik fat i min fleece og kom om fødderne, og min dunjakke over overkroppen, det hjalp :)Stod til sidst op, og spiste morgenmad.

Efter morgenmad satte jeg mig i solen, og sørgede for at blive ordentlig varm. Da jeg var varmet godt op – gik turen til det fælles badehus. Her lykkedes det at fÃ¥ et bad med lunkent vand.

Efter det var det lidt læsning ved poolen, og senere lidt tøjvask.

Havde besluttet at tage ind til byen om eftermiddagen, sÃ¥ ved to-tiden begav jeg mig af sted. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ lidt over fire kilometer. Næsten inde i byen kom jeg forbi et højt tÃ¥rn som man kunne komme op i, sÃ¥ det gjorde jeg. Her var der en flot udsigt over byen og regnskoven, der strækker sig sÃ¥ langt øjet rækker. Inde i byen kom jeg forbi markedet, og gik lidt rundt og kiggede. Det var marked for de lokale – ingen turist-gøjl eller andet.

Fandt en cafe, og spiste lidt sen frokost.

Efter det gik turen hjem igen, det var dejligt at få rørt sig lidt.

Hjemme igen, blev det til lidt snak med nogle af de andre beboere på lodgen, og ved otte-tiden var det blevet tid til endnu en thai-middag.

Efter det var det bare at gå i seng efter endnu en dejlig afslappende dag

Den røde brøleabe og jeg slapper af ved poolen

Panorama-view fra tårnet

Et billede fra markedet

S̴dan nogle kommer frem n̴r solen g̴r ned Рlige udenfor ens hytte

VÃ¥gnede tidligt, det var dagen hvor det var tid til afsked med lodgen, vore 4 dages tur ud i Amazonas-junglen var slut. Efter morgenmad var der afgang med bÃ¥d – tilbage mod Puerto Maldonado. Det tog godt en time, sÃ¥ var vi tilbage til nærmeste vej. Her holdt en bus og ventede pÃ¥ os, og den kørte os ind til “kontoret”. Her fandt vi vores efterladte bagage, og fik pakket vores bagage. Herfra kørte bussen mod lufthavnen, men jeg blev sat af undervejs pÃ¥ Anaconda Lodge. Det er en lodge i udkanten af byen. Da je steg af bussen var det dermed ogsÃ¥ farvel til min sidste rejsefælle – fra nu af fortsætter rejsen alene.

Jeg blev tjekket ind, og fik mit værelse. Det var noget af en downsizing fra vores seneste lodge, men prisen er også en ganske anden.

Værelset indeholder en seng, med myggenet over, og to små borde. Men hvad har man i virkeligheden mere brug for?

Efter flere uger med program hver dag havde jeg besluttet at nu var det rid til at slappe lidt af. Så resten af dagen blev brugt til at slappe af, læse lidt ved poolen.

Lodgen ejes af en schweizer og hans thailandske kone. Det er et hyggeligt sted, de har fem hunde, en kat og to tamme aber – en Rød Brøleabe og en Night Monkey.

Aftensmaden spiste jeg på lodgen, hvor de serverer thai-mad af rigtig god kvalitet.

Da det blev sengetid hoppede jeg i mine lange uldne underbukser og langærmede uldne trøje. Selv om det er Amazonas, er den nuværende kulde-bølge ret kold (9 grader om morgenen) og det bliver ikke bedre af at hytten kun har myggenet, og der kun er et lagen og to tynde tæpper.

Men det gik, selv om det ikke var varmt.

Vote hjem de seneste dage

Turin ind mod burn

Selfie med Night Monkey

Rød Brøleabe på skødet

Vækkeuret ringede lidt i fem, der var nemlig afgang kl kvart over fem. Vi sejlede den korte vej hen til clay-lick stedet. Vi listede os gennem skoven, og kom hen til stedet hvor man har udsyn over clay-licket.Et clay-lick er et sted hvor jorden indeholder bestemte mineraler. Dem har de forskellige papegøjearter brug for når de i tørtiden bliver tvunget til at spise frugter der er lidt giftige. De spiser så af jorden, for at neutralisere giften fra frugterne.

Vi var de første der ankom, og mens vi stod der ankom der mange papegøjer. De sad i træerne, og tog sig sammen til at flyve ned på skrænterne. Da de er meget sårbare når de sidder på skrænterne, så sørger de for at være helt sikre på at der ikke er fare på færde.

Efterhånden begyndte der at komme flere grupper af turister, og til sidst var der mere end 30.

Papegøjerne forsvandt igen – uden at fÃ¥ spist noget af jorden. Til gengæld begyndte der nu at komme Araer.

Udsigterne var ret dårlige, da vejret var meget koldt, og det var helt overskyet. Der skete ikke særlig meget, og til sidst begyndte de andre grupper at gå. Til sidst kom der en stork flyvende ind over, og det fik næsten alle Araerne til at flyve væk.

Det fil så de sidste turister til at forsvinde, så der til sidst kun var os tilbage.

Araerne begyndte sÃ¥ smÃ¥t st komme tilbage, og lige sÃ¥ langsomt begyndte de at komme længere og længere ned i træerne – tættere og tættere pÃ¥ lerskrænten. Til sidst var der en der tog mod til sig, og kom ned pÃ¥ skrænten, og straks var der masser af andre der fulgte efter. SÃ¥ foran vores øjne var der over 100 araer, som udførte en af naturens forunderlige “ritualer”

Vi var de eneste der så det den dag, men vi havde også stået der i syv timer før vi blev så rigt belønnet.

Herefter var det hjemad i fuld fart vi var alt for sent på den.

Hjemme på lodgen fik vi frokost, selv om vi kom for sent hjem. Efter frokost fik vi en time til at hvile, og derefter gik vi en tur af en af stierne ved lodgen. Som sædvanlig er det svært at se fuglene når man går i tæt skov, men det lykkedes dog at spotte nogle stykker. Tilbage igen, skulle vi mødes 18:30 hvor der var kariman-briefing før vi skulle på natsejlads hvor vi skulle prøve st spotte karimaner.

Vi kom af sted, og vi fik set flere karimaner både voksne og ret små unger også. Alle var Hvid Kariman.

Vi så også enNnatravn og en Potoo.

Hjemme igen var der middag, og bagefter fejrede vi dagen med en Pisco Sour i baren – en berømt Peruviansk cocktail.

Efter det var det blevet sengetid efter en lang dag.

Blue-and-yellow Macaw

Scarlet Macaw

Red-and-green Macaw

Araer (Macaws) på lerskrænten

En lille kariman

En knæler

Efter en dejlig nats søvn vÃ¥gnede vi til lyden af brøleaber. Imponerende lyde de kan. Morgenmaden var pÃ¥ lodgen, og sÃ¥ var der ellers afgang. Vi skulle ud pÃ¥ en lille sejltur hen til en trail. Her skulle vi gÃ¥ et stykke ind til en sø. Vi havde FN fin vandring ind gennem skoven, og kom frem til søen. Her lÃ¥ der en ponton-bÃ¥d, som vi sejlede ud pÃ¥. Noget af det første vi fik øje pÃ¥ var Hoatziner. En besynderlig fugl, der flyver dÃ¥rligt og lugter ilde fordi den spiser blade. Besynderlig fugl, men imponerende. Efter at have fodret fisk med crackers (kiks jeg havde i lommen…) – blandt andet Gulbuget Piratfisk, gik vi land pÃ¥ dfn anden side af søen. Her skulle vi se et kæmpe træ – en kvæler-figen.Vi krydsede søen igen, og vinden var taget til, sÃ¥ det krævede sit at komme tilbage igen. Tilbage af stien, og tilbage med bÃ¥den til lodgen.

Frokost, og herefter skulle vi af sted mod vores camping-site.

Vi havde pakket en lille taske, indeholdende varmt tøj. Der var en kuldebølge på vej. De havde lovet ned til 7 grader om natten.

Vi stævnede ud fra lodgen, og sejlede opstrøms. Efter halvanden time kom vi til et tjekpoint, hvor man skal melde når man sejler ind i og ud af nationalparken. Herefter sagde vores guide at det var nu vi skulle se efter Jaguar. Vi kiggede og kiggede, og lige pludselig havde vores guide spottet en. Det viste sig ikke at være en Jaguar men en Ozelot. Det var første gang nogensinde at vores guide havde set sådan en, dem ser man meget sjældent da de ikke særlig ofte kommer ud til floderne. Efter denne fantastiske oplevelse fortsatte vi, og efter ca 40 minutters videre sejlads var vi ved vores camping-site.

Vi fortsatte hen til den Clay-lick hvor vi skal bruge hele morgenen i morgen (og grunden til at vi sover i telt)

Tillage på camping-sitet havde personalet slået telte op og gjort klar til os.

Vi fik lækker aftensmad, og efter det gik vi i seng, da – for at sige det pÃ¥ godt dansk – det var pissekoldt, og det blæste meget, og sÃ¥ skal vi ogsÃ¥ tidligt op i morgen.

Mig foran et stort træ

Halvt inde i kvæler-figen-træet

Helt inde i træet (det er hult da det træ den har kvalt er borte)

Et kapok-træ

Her starter nationalparken

Flodsvin igen

SÃ¥ er der format over camping…

Kokken laver aftensmad

Aftensmaden – mums