Vækkeuret ringede lidt i fem, der var nemlig afgang kl kvart over fem. Vi sejlede den korte vej hen til clay-lick stedet. Vi listede os gennem skoven, og kom hen til stedet hvor man har udsyn over clay-licket.Et clay-lick er et sted hvor jorden indeholder bestemte mineraler. Dem har de forskellige papegøjearter brug for når de i tørtiden bliver tvunget til at spise frugter der er lidt giftige. De spiser så af jorden, for at neutralisere giften fra frugterne.
Vi var de første der ankom, og mens vi stod der ankom der mange papegøjer. De sad i træerne, og tog sig sammen til at flyve ned på skrænterne. Da de er meget sårbare når de sidder på skrænterne, så sørger de for at være helt sikre på at der ikke er fare på færde.
Efterhånden begyndte der at komme flere grupper af turister, og til sidst var der mere end 30.
Papegøjerne forsvandt igen – uden at fÃ¥ spist noget af jorden. Til gengæld begyndte der nu at komme Araer.
Udsigterne var ret dårlige, da vejret var meget koldt, og det var helt overskyet. Der skete ikke særlig meget, og til sidst begyndte de andre grupper at gå. Til sidst kom der en stork flyvende ind over, og det fik næsten alle Araerne til at flyve væk.
Det fil så de sidste turister til at forsvinde, så der til sidst kun var os tilbage.
Araerne begyndte sÃ¥ smÃ¥t st komme tilbage, og lige sÃ¥ langsomt begyndte de at komme længere og længere ned i træerne – tættere og tættere pÃ¥ lerskrænten. Til sidst var der en der tog mod til sig, og kom ned pÃ¥ skrænten, og straks var der masser af andre der fulgte efter. SÃ¥ foran vores øjne var der over 100 araer, som udførte en af naturens forunderlige “ritualer”
Vi var de eneste der så det den dag, men vi havde også stået der i syv timer før vi blev så rigt belønnet.
Herefter var det hjemad i fuld fart vi var alt for sent på den.
Hjemme på lodgen fik vi frokost, selv om vi kom for sent hjem. Efter frokost fik vi en time til at hvile, og derefter gik vi en tur af en af stierne ved lodgen. Som sædvanlig er det svært at se fuglene når man går i tæt skov, men det lykkedes dog at spotte nogle stykker. Tilbage igen, skulle vi mødes 18:30 hvor der var kariman-briefing før vi skulle på natsejlads hvor vi skulle prøve st spotte karimaner.
Vi kom af sted, og vi fik set flere karimaner både voksne og ret små unger også. Alle var Hvid Kariman.
Vi så også enNnatravn og en Potoo.
Hjemme igen var der middag, og bagefter fejrede vi dagen med en Pisco Sour i baren – en berømt Peruviansk cocktail.
Efter det var det blevet sengetid efter en lang dag.
Blue-and-yellow Macaw
Scarlet Macaw
Red-and-green Macaw
Araer (Macaws) på lerskrænten
En lille kariman
En knæler