Vi blev vækket kl fem med en kop koka-te.Der var mørkt, med en fantastisk stjernehimmel. Det skyldes mangel på lyd, men sikkert også fordi at temperaturen var under frysepunktet.
Efter morgenmad var der afgang mod toppen. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ fire timer, hvor det gik opad, opad og opad. Det var nogle fantastiske scenerier der mødte os, storslÃ¥et og barsk natur. Kl halv elleve nÃ¥ede vi Salkantay-passet i 4630 meter, allerede godt trætte. Efter en lille inka-ceremoni med tre kokablade begyndte nedturen. Vi gik lidt over to timer nedad, ret stejlt, men sÃ¥ kom vi frem til frokost stedet. Vi fik noget mad, og bagefter var der en halv times pause. Herefter gik turen videre, stadig nedad. Efter en times gang begyndte der at komme skov – eller rettere sagt jungle. Vi gik yderligere to timer før vi var fremme ved vores næste overnatningsplads.
Her fik vi te og snacks, og en times tid efter aftensmad.
Vi var nu noget længere nede end da vi startede, så der var ikke nær så koldt som dagen før.
Efter aftensmaden var der lidt mere gang i den en aftenen før, men vi var meget trætte efter en meget lang dag, så de fleste fandt hurtigt soveposerne i teltene.
PÃ¥ vej tidligt om morgenen
Is på vandet
Hestene der bærer vores bagage
Hele gruppen på toppen
Udsigten fra toppen
Jeg klarede det
Salkantay-bjerget