Endelig kom dagen hvor Machu Picchu skulle besøges. Det havde jeg set frem til længe. Vækkeuret ringede 3:30, 3:50 mødtes vi i lobbyen, og der var afgang kl 4:00.Vi gik i mørke gennem byen ned mod broen over floden. Vi var fremme ved broen kl 4:25 som nogle af de første. Hurtigt blev køen bag ved os længere og længere. Broen åbner klokken fem. Mens vi ventede spiste vi de morgenmadspakker vi havde fået på hostlet. Klokken blev fem,

og broen ̴bnede. Vi viste billet og pas, og fik s̴ lov at g̴ over. P̴ den anden side af floden startede opstigningen. Vores guide havde sagt at det to 45 minutter, men det car snarere 55 minutter i hastigt tempo opad opad opad ad trapper Рdet var vildt h̴rdt.

N̴ men vi kom op til indgangen lidt i seks Рpassende fint med at de ̴bner klokken seks. Vi viste igen billet og pas, og denne gang blev billetten scannet.

Inde i Machu Picchu fik vi så en to timers rundvisning af vores guide. Det er et imponerende komplex, og hvor er der bare gået uendeligt meget arbejde til for at lave alle de sten.

Efter de to timer, sagde vi farvel til vores guide gennem fem dage.

Jeg havde bestilt en tur op på det bjerg der hedder Machu Picchu. Jeg havde fået eg tidsrum der hed fra ni til ti (der skulle jeg gå ind)

Vi kom til kontrolpunktet lidt i ni, og fik lov at begynde opstigningen. Det tog en time og tyve minutter at gÃ¥ op – trapper igen. Jeg var ret smadret da jeg nÃ¥ede op. Desværre var der skyer, sÃ¥ vi kunne ikke se Machu Picchu. Efter at have hvilet et par minutter (havde nu tilbagelagt 2000 trappetrin ifølge vores guide), gik det nedad igen, jeg skulle nemlig nÃ¥ et tog nede fra byen 14:30.

Nedstigningen var heldigvis ikke så hård som opturen, jeg var nede ved Machu Picchu ved halv tolvtiden. Det gav mig lidt mere tid til at kigge på selve Machu Picchu. Men efter af have set et af vagthusene, måtte jeg sande at kræfterne var ved at slippe op. Det kombineret med at der var mennesker overalt fik mig til at beslutte mig for at starte nedturen.

SÃ¥ ned ad flere trappetrin, og endelig kom jeg ned til floden.

Jeg gik tilbage til byen, og hentede min bagage, og så fandt jeg ellers stationen.

Købte lidt frokost på vejen.

Togturen varede to timer, og var en utrolig flot tur gennem en dal langs floden.

Vi havde billetter på Executive class. Ret luksuriøst, og med servering af en drink og en pose tørrede frugter og nødder.

Fremme ved endestationen fandt vi vores navn på et skilt, og efter en del ventetid, kærte vi så de sidste to timer ind til Cusco.

Jeg gik til mit hostel, tjekkede ind, fik min opbevarede rygsæk, og så skulke jeg ellers i bad.

Hvor var det dejligt med et ordentligt varmt bad.

Bagefter fandt jeg lidt mad på en restaurant, og efter det var det på hovedet i seng efter en dag med alt for mange trappetrin. Men hvilken dag

En morgen-i-tåge-Machu-Picchu-selfie

Skyerne kom og gik

Trapper på vej op på bjerget Machu Picchu

En orkide jeg kom forbi

Jeg nåede toppen

View over Machu Picchu på vej ned ad bjerget

En venlig turist tog et billede af mig foran Machu Picchu – bemærk den venlige turists finger nederst til venstre i billedet

Et billede fra Machu Picchu

Aftensmaden på en cafe

I dag fik vi lov at sove længe – helt til klokken 6. Ingen koka-te – vi var ikke i højderne mere.

Efter morgenmad blev vi hentet af en bil der kørte os hen til et sted hvor de har en masse zip-lines spændt ud over en dal.

Efter en kort instruktion, gik det udtog første wire. Den var 700 meter lang, og der var vare langt ned.

Det giver godt nok et sus når man ruller af sted med 50 km/t 40 meter over dalbunden.

Ovre på den anden side var der en ny wire der gik tilbage, lidt på skrå, den var 1000 m lang. Her kørte man to og to.

Efter det, skulle vi gå opad, for at komme til wire nr tre.

Her er det meningen at man hænger med hovedet nedad, men det havde jeg nu ikke lyst til, så jeg nøjedes med at sidde.

For at komme til wire nr fire, skulle man over en hængebro. Det var ganske forfærdeligt, og selv om jeg var behørigt sikret, var det virkelig ubehageligt.

Wire nr fire var ret kort, og blev tilbagelagt liggende på ryggen med arme og ben ud til alle sider.

Den sidste wire, skulle køres flyvende som Superman. Derfor skulle klatreselen vendes om. Vild oplevelse at flyve hen over dalen for sidste gang.

Efter at have afleveret grejet igen, kørte vi en god halv times tid til et sted der hedder Hydro Electrica. Her starter toget til Agua Callientes. Her fik vi frokost, før vi begav os ud på en tre timers vandretur langs jernbanen.

Fremme i Agua Callientes fandt vi vores hostel og blev indkvarteret. Vi skulle ned på stationen og hente vores bagage der kom med toget 5:20.

Senere var der aftensmad på en restaurant tæt på vores hostel.

Bagefter gik vi hurtigt hjem i seng, for i morgen er der en særdeles tidlig start.

Hængebroen vi gik over

Mig p̴ broen Рgys

Ved st blive sat på linen

Parat til afgang

Sidste line Рp̴ maven

Toget der kom forbi

En blomst på vejen

Agua Callientes skimtes i baggrunden – næsten fremme

Endnu engang blev vi vækket km fem med koka-te. Natten havde heldigvis ikkeværet så kold, men vi var også længere nede.Efter morgenmaden, var der afgang, ud på en fem timers gåtur igennem tæt jungle ad en smal sti langs en flod. Det gik både op og ned, men alt ialt nedad.

Efter de fem timer kom vi frem til nogle biler, som kørte os det sidste stykke hen til næste overnatningsplads. Vi var ku nede i 1500 meters højde.

Her var der frokost, før fire fra vores gruppe sagde farvel til os, de havde valgt turen på fire dage.

Efter lidt siesta, kørte vi af sted mod nogle varme kilder ca 20 minutters kørsel fra vores camp.

Her var der tre store bassiner fyldt med dejligt varmt vand, som naturligt flyder ud af undergrunden.

Det var fantastisk dejligt at flyde rundt i det varme vand efter flere dage uden bad.

Vi var i vandet næsten to timer før vi havde fået nok.

Vi kørte tilbage, og efter kort tid var der aftensmad.

Efter aftensmaden blev de fleste hængende, og vi havde en hyggelig aften, som til sidst endte i poserne.

Jeg vandrer på bro over å

Sidste blik på vores overnatningsplads

Floden i bunden

Et lille vandfald

To piger der solgte frugt midt inde i junglen

Vi går

Et større vandfald

Vi blev vækket kl fem med en kop koka-te.Der var mørkt, med en fantastisk stjernehimmel. Det skyldes mangel på lyd, men sikkert også fordi at temperaturen var under frysepunktet.

Efter morgenmad var der afgang mod toppen. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ fire timer, hvor det gik opad, opad og opad. Det var nogle fantastiske scenerier der mødte os, storslÃ¥et og barsk natur. Kl halv elleve nÃ¥ede vi Salkantay-passet i 4630 meter, allerede godt trætte. Efter en lille inka-ceremoni med tre kokablade begyndte nedturen. Vi gik lidt over to timer nedad, ret stejlt, men sÃ¥ kom vi frem til frokost stedet. Vi fik noget mad, og bagefter var der en halv times pause. Herefter gik turen videre, stadig nedad. Efter en times gang begyndte der at komme skov – eller rettere sagt jungle. Vi gik yderligere to timer før vi var fremme ved vores næste overnatningsplads.

Her fik vi te og snacks, og en times tid efter aftensmad.

Vi var nu noget længere nede end da vi startede, så der var ikke nær så koldt som dagen før.

Efter aftensmaden var der lidt mere gang i den en aftenen før, men vi var meget trætte efter en meget lang dag, så de fleste fandt hurtigt soveposerne i teltene.

PÃ¥ vej tidligt om morgenen

Is på vandet

Hestene der bærer vores bagage

Hele gruppen på toppen

Udsigten fra toppen

Jeg klarede det

Salkantay-bjerget

Selfie i junglen

Kl 4:30 skulle jeg være på en plads ti minutters gang fra mit hostel. Så kl 4:15 bankede jeg den natansvarlige på hostlet op. Gav hende nøglen, og fin lov at sætte min rygsæk ind til jeg kommer tilbage igen.Jeg var på pladsen 10 minuttet i god tid, men det var ikke nødvendigt. Der skete ikke noget før 4:50, hvor en guide fra firmaet kom. Han stillede sine ting, og løb så ud til nogle hoteller og hentede andre deltagere. Til sidst gik vi så nogle hundrede meter vor vi endelig mødte den minibus vi skulle med. Vi samlede nogle flere op undervejs, og til sidst kørte vi sp af sted. Efter et par timers kørsel kom vi til det sted hvor vi skulle have morgenmad. Efter at have fået noget at spiste kørte vi videre indtil vi var det sted hvor vores hike skulle begynde. Vi startede med at gå lidt op ad bakke (ca 30 minutter), for derefter at gå et par kilometer næsten vandrer indtil vi kom til vores første camp-site.

Her fik vi frokost, og guiden fortalte at om eftermiddagen skulle vi op til en sø der ligger ikke så langt fra lejren, men som ligget noget højere. Det var en slags test for at se om vi kunne klare næste dags store udfordring.

Efter frokost og et lille hvil begav vi os ud på turen kl tre.

Puha det var hårdt, især til sidst hvor det gik ret stejlt op ad bakke.

Men op til søen kom vi, rigtig flot sø, som bestÃ¥r af smeltevand fra bjergtoppen ovenfor – med evig sne.

Vi kom også ned igen, det gik noget hurtigere

Nede i lejren var der te, og ikke så længe efter serverede de aftensmad.

Folk var trætte, så jeg gik i seng som en af de sidste lidt over otte!

Flot udsigt

Vandring langs inka-kanal

Søen vi kæmpede os op til

Udmattet men glad – sø-selfie

Endnu et billede af mig foran søen

I dag var hovedformålet at få bestilt en trekking tur inkl Machu Picchu.

Efter morgenmaden vaskede jeg lidt tøj og hængte det til tørre i solen.

Herefter var det ud i byen, jeg var blevet anbefalet en turoperatør lige ved siden af hovedpladsen.

Jeg kom derned, og de kunne tilbyde en tur på 5 dage/4 nætter, hvor man går op over Salkantay-passet i 4630 meters højde.

De ville have 280 dollar for det, hvilket var mere end jeg havde hørt det skulle koste. Jeg besluttede derfor at prøve nogle andre operatører, valgte nogle af dem med gode anmeldelser på TripAdvisor. Den første jeg kom ind til havde ingen ture jeg kunne komme med på, men jeg kunne få en privat tur for 900 dollars. Det tredie sted jeg prøvede, havde en tur midt i august, men det duede ligesom ikke rigtig da jeg er tilbage på arbejde til den tid.

Derfor gik jeg tilbage til det første sted, og endte med at bestille turen.

Fyren jeg havde snakket med første gang, havde lovet mere end pigen jeg nu talte med mente jeg skulle have for 280 dollars. Jeg bad hende ringe til fyren og høre, og så fik jeg det til prisen.

Jeg fik en dufflebag med tilbage, i den kan jeg pakke max 5 kg, som jeg skal bruge på turen. Den bliver så båret fra camp-site til camp-site på hesteryg.

Jeg gik hjem og begyndte ar pakke både duffle-bag og min rygsæk, for jeg skal af sted i morgen tidlig kl 4:30.

Kl 19:00 skulle jeg til et informationsmøde på tur-kontoret.

Det var nu ikke fordi jeg fik så meget mere at vide end tidligere.

Bagefter gik jeg ud og spiste middag på en restaurant lige ved siden af. Her fin jeg en dejlig middag.

Herefter bar det hjem og i seng – sÃ¥ jeg kan være klar til i morgen tidlig

Et skilt jeg stødte på i byen

Turen jeg har købt

Min dessert

Og når den er åbnet

I dag havde jeg besluttet at jeg ville på en Free Walking Tour. Den startede kl 10:30 på Plaza de Armas. Her blev vi ført af en lokal fyr rundt igennem den gamle bydel. Vi fik både lidt historie, nogle tip til løb af alpaka, forevist lokale musik-instrumenter for til sidst at ende på en restaurant hvor vi fik lov at smage en Pisco Sour.Det tog to timer, og gav et meget godt indblik i noget af den gamle bydel.

Efter et lille hvil hjemme på hostlet, fortsatte jeg id i byen igen, og kiggede lidt på steder hvor jeg ikke havde været før.

Jeg spiste aftensmad pÃ¥ er steak-house jeg havde fundet pÃ¥ TripAdvisor. Det var rigtig godt, jeg fik alpaka-mørbrad, oksemørbrad og rejer – serveret pÃ¥ en meget varm sten, som fik maden til at syde hele mÃ¥ltidet igennem.

Det var sjovt at smage alpaka. Meget dejlig konsistens og tekstur, men ikke så kraftigt i smagen.

Herefter var det blevet sengetid

Scene fra byrummet

En udsigt efter st være gået op af mange trapper

En fontæne

Aftensmaden – alpakaen længst til venstre

Så var det blevet dagen hvor jeg skulle tage afsked med Amazonasregnskoven.Jeg pakkede mine ting efter morgenmaden, og så gik jeg ud i lufthavnen (ligger kun 600 m væk).

Efter tjek ind, skulle vi vente til security åbnede (det er en meget lille lufthavn).

Flyveturen forløb helt uden problemer, og vi var i Cusco næsten til tiden. Cusco ligger i over 3000m højde, så der er noget køligere end i regnskoven.

Fandt en taxa, og fik pruttet prisen ned, og sÃ¥ gik det ellers til mit nye hostel. Jeg fik tjekket ind – har et meget lille værelse, men det er rent og pænt, og billigt. SÃ¥ mÃ¥ man finde sig i at det er med delt bad og toilet.

Jeg tog et bad – med problemer – først var der slet ikke vand. Da det var fikset var der ikke noget varmt vand. Det mÃ¥tte jeg vente 30 minutter pÃ¥, men sÃ¥ lykkedes det.

Bagefter gik turen ud i byen – for at se sig lidt omkring.

Jeg bor i den gamle historiske bydel, som er pÃ¥ Unescos Verdensarvsliste, sÃ¥ det var spændende – og med megen atmosfære – at vandre rundt pÃ¥ mÃ¥ og fÃ¥.

Efter et par timer fandt jeg et sted og spiste en kombineret frokost/aftensmad.

Om aftenen gik jeg id i byen igen, og endte på en bar, hvor der blev spillet livemusik.

Indgangen til lufthavne 

Heldigvis ikke vores fly

Denne her fløj os til Cusco

Ikke nogen rar gade at bo i….

Vågnede ved at den røde brøleabe landede i min seng.Min nabo havde sovet sammen med den, og da der ikke er adskillelse mellem vores værelser i taget, så kunne aben kravle ind til mig. Dan ville putte, den synes også at det er koldt.

I dag skulle jeg på udflugt. En fransk pige og jeg havde booket en tur til søen Sandoval, som ligger ikke så langt fra byen. Vi blev hentet kl 8:30, hvor en taxa kørte os ned til en form for havn. Her mødte vi vores guide, og efter at der ankom fem stykker mere, så sejlede vi ned af floden. Denne gang var det den store Madre de Dio. Efter ca 20 minutter kom vi til en lodge. Her gik vi alle fra borde. Det viste sig at de fem skulle bo der, og at vi skulle tjekke ind og betale der.

Da det var overstået fortsatte vi to og vores guide i en lidt mindre båd.

Efter en kort sejltur var vi fremme ved det sted hvorfra man skal gå 4 km ind til søen.

I starten af stien er der et nationalparkkontor, hvor vi skulle tjekke ind. De forekom blev tilbagelagt på en ret bred sti med ret meget mudder sine steder, men hele tiden steder maskinen gå hvor der var tørt.

Der var mange mennesker på stien, både i samme retning som os, og imod os.

Endelig kom vi frem til søen, det vil sige der går en 300 m kanal ind til et sted hvor alle træbådene lå. Så vi var kommet til søen, men det lignede bare en våd skov.

Nå men vi Kimi båden, og vores guide padlede stille og roligt ud ad kanalen ud mod den åbne sø. Allerede her så vi en lille Sort Kariman. Den er meget mere sjælden end den hvide, da den har været meget eftertragtet pga dens skind. Vi kom ud til søen, som åbnede sig for vores øjne.

Søer i Amazonas er typisk gamle floderne, som ikke længere er i brug fordi vandet har fundet en hurtigere vej. Og Sandoval søen er da heller ingen undtagelse.

Vi padlede stille langs bredden, og prøvede at spotte hvad der nu kunne være af liv. Pludselig sagde vores guide st vi ville krydse over til den anden side af søen, for han kunne se på de forsamlede både derovre at de havde set Brasiliansk kæmpeodder.

Det var nogle meget lange 5 minutter det tog st padle over søen, ville vi nu få dem at se, eller ville de være væk.

Men de var der, og vi fik set dem. Der var 6 styk, som tumlede rundt. En gang imellem dukkede en af dem op med en fisk den havde fanget. Så lagde den sig på ryggen i vandet og gnaskede fornøjeligt fisken i sig.

Det var vildt at vi allerede efter 30 minutter havde det de to ønskearter man kommer her for at se.

VI padlede (altsÃ¥ vores guide – vi nød det bare) over søen igen, og fortsatte med at padle langs bredden. Her sÃ¥ vi skildpadder, hoatziner, forskellige isfugle og forskellige hejre.

Lige før vi skulle have frokost dukkede der en kæmpe Sort Kariman op i vandet et stykke fra bredden. Den var nok 4 meter, det var et imponerende syn.

Frokosten – som var medbragt – blev indtaget pÃ¥ en lodge der ligger ud til søen.

Efter maden var der en lille times tid hvor man kunne slappe af i en hængekøje – eller hvad man nu havde lydt til.

Jeg luskede lidt rundt med mit kamera, og så om jeg kunne spotte nogle fugle.

Efter det padlede vi stille og roligt tilbage, og så en masse fugle, flere skildpadder og nød den dejlige natur.

Inde i den “oversvømmede” skov forlod vi bÃ¥dene og vandrede de 4 km tilbage.

Vi gik hurtigere end guiden regnede med, så vi havde en halv time inden vores båd kom og hentede os. Den sad vi og nød på flodbredden, utroligt smukt midt i solnedgangen.

Båden der kom og hentede os var fuldt med turister, det viste sig at VK dumpede ned i en kariman aften tur. Så vi sejlede langsomt langs breden, mens vi prøvede at spotte karimaner i det hurtigt tiltagende mørke. Det lykkedes at se ind til flere.

Turen sluttede ved lodgen, fra om formiddagen, der boede alle turisterne. Vi skiftede til en mindre båd, som sejlede os ind til byen. Her blev vi hentet af en taxa, som kørte os tilbage til lodgen.

Det havde været en lang, men helt fantastisk tur.

Morgen selfie med abe

PÃ¥ vej ind i nationalparken

Bådene ligger og venter på turisterne

Søen

Sort Kariman

Den medbragte frokost

Vores guide

Vi venter på at blive hentet

Solnedgangen

Vågnede op, og var ret kold. Fik fat i min fleece og kom om fødderne, og min dunjakke over overkroppen, det hjalp :)Stod til sidst op, og spiste morgenmad.

Efter morgenmad satte jeg mig i solen, og sørgede for at blive ordentlig varm. Da jeg var varmet godt op – gik turen til det fælles badehus. Her lykkedes det at fÃ¥ et bad med lunkent vand.

Efter det var det lidt læsning ved poolen, og senere lidt tøjvask.

Havde besluttet at tage ind til byen om eftermiddagen, sÃ¥ ved to-tiden begav jeg mig af sted. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ lidt over fire kilometer. Næsten inde i byen kom jeg forbi et højt tÃ¥rn som man kunne komme op i, sÃ¥ det gjorde jeg. Her var der en flot udsigt over byen og regnskoven, der strækker sig sÃ¥ langt øjet rækker. Inde i byen kom jeg forbi markedet, og gik lidt rundt og kiggede. Det var marked for de lokale – ingen turist-gøjl eller andet.

Fandt en cafe, og spiste lidt sen frokost.

Efter det gik turen hjem igen, det var dejligt at få rørt sig lidt.

Hjemme igen, blev det til lidt snak med nogle af de andre beboere på lodgen, og ved otte-tiden var det blevet tid til endnu en thai-middag.

Efter det var det bare at gå i seng efter endnu en dejlig afslappende dag

Den røde brøleabe og jeg slapper af ved poolen

Panorama-view fra tårnet

Et billede fra markedet

S̴dan nogle kommer frem n̴r solen g̴r ned Рlige udenfor ens hytte