Kl 4:30 skulle jeg være på en plads ti minutters gang fra mit hostel. Så kl 4:15 bankede jeg den natansvarlige på hostlet op. Gav hende nøglen, og fin lov at sætte min rygsæk ind til jeg kommer tilbage igen.Jeg var på pladsen 10 minuttet i god tid, men det var ikke nødvendigt. Der skete ikke noget før 4:50, hvor en guide fra firmaet kom. Han stillede sine ting, og løb så ud til nogle hoteller og hentede andre deltagere. Til sidst gik vi så nogle hundrede meter vor vi endelig mødte den minibus vi skulle med. Vi samlede nogle flere op undervejs, og til sidst kørte vi sp af sted. Efter et par timers kørsel kom vi til det sted hvor vi skulle have morgenmad. Efter at have fået noget at spiste kørte vi videre indtil vi var det sted hvor vores hike skulle begynde. Vi startede med at gå lidt op ad bakke (ca 30 minutter), for derefter at gå et par kilometer næsten vandrer indtil vi kom til vores første camp-site.
Her fik vi frokost, og guiden fortalte at om eftermiddagen skulle vi op til en sø der ligger ikke så langt fra lejren, men som ligget noget højere. Det var en slags test for at se om vi kunne klare næste dags store udfordring.
Efter frokost og et lille hvil begav vi os ud på turen kl tre.
Puha det var hårdt, især til sidst hvor det gik ret stejlt op ad bakke.
Men op til søen kom vi, rigtig flot sø, som bestÃ¥r af smeltevand fra bjergtoppen ovenfor – med evig sne.
Vi kom også ned igen, det gik noget hurtigere
Nede i lejren var der te, og ikke så længe efter serverede de aftensmad.
Folk var trætte, så jeg gik i seng som en af de sidste lidt over otte!
Flot udsigt
Vandring langs inka-kanal
Søen vi kæmpede os op til
Udmattet men glad – sø-selfie