Kommentarer slået fra

I dag skulle vi ud idet område der hedder Hortobágy. Vi skulle ud til nogle fiskedamme.

Vi kørte kl 6:30, så vi kunne være derude bed otte-tiden. Vi gik ud langs fiskedammene, hvor der var en del tårne man kunne gå op i, og hvor der var masser af fugle. Det var en særdeles fin tur, og ude for enden af stien var der et kæmpe fugletårn, og flere andre skjul. Vi slap for at gå tilbage, for der kørte et lille tog kl 14 tilbage til startstedet.

Tilbage ved bilen tog vi lige et smut forbi besøgscenteret hvor man kunne købe kolde drikke. Det var tiltrængt, for det var varmt.

Herfra kørte vi til en by, hvor vi brugte det næste stykke tid på cafe-besøg, og en isbod. Der var også et fugle-hospital, hvor de tog sig af fugle der var kommet til skade.

Lige før vi skulle forlade byen for at køre videre kom der en ordentlig byge. Jeg nåede i tørvejr, men så heldig var det ikke alle der var.

Vi kørte ud til et sted der var rapporteret om Stortrapper, og efter kort tids søgen fandt vi en flok, som vi fik set ret godt.

Herfra gik det videre til dagens sidste stop, som var et sted hvor der var en Biæder-koloni, og lidt derfra en råge-koloni hvor der ynglede ca 10 aftenfalke- par.

Efter flotte syn af aftenfalken gik turen hjem til hotellet og velfortjent aftensmad.

Pirol

Sydlig nattergal

Kommentarer slået fra

Jeg gik en lille morgentur før morgenmaden.

Efter morgenmaden var der afgang – vi skulle på tur i den næste dal.

Her kom vi til et sted, som blev omtalt som frugthaven. Det var det nu ikke men der var meget dejligt.

Vi håbede på at se nogle rovfugle, vendehals og gråspætte.

Det lykkedes ikke rigtigt, men det var nu et meget fint sted.

Næste stop var et sted hvor vi kunne se en lille Flagspætte ved reden.

Det lykkedes så til gengæld og var en herlig oplevelse.

Bagefter gik vi lidt længere ind i skoven – hvor vi kiggede efter gråspætte – men nej.

Næste stop var et høj bakkedrag, hvor vi var tæt på en lille skrigørnerede.

Men det lykkedes ikke at se dem. Til gengæld var der nogle Høgesangere, som nogen af os fik set, men alle fik hørt dem rigtig fint.

Det var blevet tid til frokost, så vi kørte hjem til hotellet – og spiste vores madpakker.

Efter en lille pause var der tur ned til nogle nærliggende nedlagte fiskedamme, hvor vi luskede rundt og kiggede fugle i vejkanten.

Vi skulle være hjemme til klokken fem, for her var der afgang ud i skoven, vi skulle se om vi kunne finde en slagugle. Ude i skoven ledte vi efter den i et par timer, men vi fandt den aldrig.

Til sidst gav vi op og kørte hjem og spiste dejlig aftensmad

Kommentarer slået fra

I dag skulle vi ud på Pusztaen, det store flade område i bla Ungarn.

Vi kørte af sted efter morgenmaden, og første stop var ved en gård. Her kiggede vi lidt, og så blandt andet et slagfalke par, som sad i toppen af en elmast. Vi så dem flyve fire master væk, hvor de havde deres redekasse. Det blev også til en fin kirkeugle og adskillige ellekrager.

Herfra kørte vi til næste stop, hvor vi stod ved en stor mødding. Det vrimlede med fugle, der var rigtig meget at kigge på, men omgivelserne var ikke smukke.

Herfra kørte vi videre til et andet sted, hvor vi var så heldige at opdage en Kejserørn, der havde fanget en fugl. Den sad et godt stykke tid, men til sidst fløj den op med byttet og forsvandt. Vi gik lidt videre af vejen, og kom til en lille bro der krydsede noget vand. Her var der rigtig mange biædere, der havde huller i skråningen ned til kanalen.

Næste stop bød på en lille kaffepause, vi havde fået kaffe med i dag. Fugle var der også.

Næste stop var ved en sø, hvor der var et fugletårn. Men før vi gik ud til tårnet spiste vi først vores frokost. På vej ud til tårnet så vi en masse hejrer, og også hvidøjet and. Fra tårnet var der god udsigt – og masser af fugle – bla. trane, skestork, stylteløber og havørn.

Vi gik tilbage til bilen, og kørte ud til en anden lille sø, hvor der igen var mange hejre. Her så vi også aftenfalk – både en hun og en han.

Dagens sidste stop var et sted hvor der yngler aftenfalk, og det lykkedes os også at set et par.

Herfra gik det hjem til hotellet efter en lang – men fantastisk – dag

Snegle der hygger sig

Kommentarer slået fra

Vi skulle mødes 6:30, og så var ser afgang i bil ind i skoven lige ved siden af. Efter ca 20 mins kørsel parkerede vi bilen, og gik ind ad en lille trampet sti.

Et stykke inde i skoven kunne vi høre en spætte. Det lykkedes os at få øje på den, og det var Hvidrygget Flagspætte. Det var en ungfugl fra i år, det var nok en af den fra det kuld vores guide vidste havde ynglet lige der ind til de havde forladt reden et par dage før.

Det lykkedes alle at få set den, og faktisk ret godt.

På vej tilbage til bilen så vi en Hvidhalset Fluesnapper ved sin rede.

Efter det kørte vi tilbage til hotellet og fik morgenmad.

Efter morgenmaden skulle vi ud og gå en tur op på et plateau. Det var en dejlig tur, der varede helt ind til kl 15, hvor vi blev hentet til sidst ved en nærliggende landsby. Vi så (og især hørte) mange fugle undervejs, highlightsne var nok Høgesanger, Rødrygget Tornskade, Biæder og en enkelt Hærfugl.

Vi så også adskillige flyvende og kravlende Eghjorte, de var godt nok imponerende.

Aftensmaden blev endnu engang indtaget udenfor under halvtaget, og var igen tre retter, suppe, hovedret (hjemmelavede store kødboller, med kartoffelbåde og en græskar-strimmel-sovs) og pandekager til dessert.

Hvidhalset fluesnapper

En nellike

En eghjort

Lidt småregn gav en flot regnbue

Aftensmad

Kommentarer slået fra

Vi skulle mødes 5:30 i lufthavnen.

Her mødtes de syv deltagere og vores turleder, og så var der ellers afgang med Norwegian kl 7:40 til Budapest.

Vel fremme og med vores bagage blev vi mødt af vores chauffør, som skulle køre os til Farm Lator – stedet hvor vi skal bo den næste uge.

Det tog et par timer at komme dertil – inkl en 10 minutters pause på en tank, hvor der var mulighed for at fouragere.

Fremme ved Farm Lator, fik vi først lidt sandwich m.m. at spise, og så fik vi vores værelser.

Eftermiddagen blev brugt til at gå rundt i haven, og lidt senere en tur ned ad vejen.

Hjemme igen var der ikke så længe til aftensmaden, som var suppe, kylling i paprika-sauce med pasta og til dessert noget æble/kanelkage.

Efter middagen var der et lille briefingsmøde, og efter set gik det på hovedet i seng.

Huset jeg bor i

Mit værelse

Her spiser vi når vejret tillader det

Kommentarer slået fra

Lørdag var endnu en dag i Havana. Jeg stod op ved otte-tiden. Og efter bad, måtte jeg konstatere at mine rejsefæller ønskede at sove lidt mere. Jeg gik derfor ud i byen alene for at få noget morgenmad. Jeg gik ned til Ærkeenglen (det var det gode sted vi spiste sidst vi var her). Her fik jeg en dejlig gang æg og bacon, den dejlige kaffe og en guavajuice.

Hjemme igen var de andre bed at være klar, og så gik det ud i Havana gader igen. En af dagen destinationer var et stort marked ved havnefronten, hvor der både var souvenirs, men også et stort marked med kunst. Der var mange interessante ting, men det blev ikke til så meget indkøb.

Vi slentrede gennem byen, var på jagt efter rom og kaffe – og i øvrigt nye indtryk.

Det lykkedes at få købt Harvard vi skulle have, og ved halv sekstiden tog vi hen til den restaurant hvor vi gene ville spise. Man kunne ikke bestille bord, så vi tænkte at hvis vi kom tidligt så gik det nok. Men ak – lang kø ud på gaden. Det viste sig at der var fire restauranter – med samme ejer i huset, og en af dem kunne vi godt få et bord hos, så det gjorde vi.

Her startede vi med en cocktail, jeg fik mojito, her med en mørk rom fra Santagio de Cuba, som efter sigende er den bedste rom. Det var den bedste mojito jeg havde fået på turen. Middagen var dejlig, vi sluttede endda af med dessert. Tiden passede perfekt, så vivar ved teateret kl kvart i otte – forestillingen var halv ni.

Her fik vi dog at vide, at man ikke kunne komme ind hvis man havde shorts eller sandaler på, og jeg havde begge dele.

Nå men tilbage tilvirkes casa, i rask trav (1,3 km), skifte tøj, og så tilbage igen. På tilbagevejen besluttede vi os for at tage en cykeltaxa. Vi fandt en cykeltaxa på hjørnet lige hvor vi bor. Han ville have 5, men vi pruttede ham ned til fire. Af sted det gik, og så pludselig ca 200 m før teateret mente chaufføren at nu måtte vi gå resten af vejen. Han prøvede endda at sige at det var fire pr person. Vi havde kun en femmer, men det lykkedes os på mystisk vis at få en CUC tilbage. Vi tilbagelagde det sidste stykke og ankom til teateret ca 10 min før forestillingen.

Forestillingen var helt fantastisk, meget flamenco, masser af kastagnetter, flotte kjoler og flotte dansere. En helt igennem god oplevelse.

Efter forestillingen gik vi roligt hjem, pakkede vore bagage, så vi er klar til hjemturen i morgen

Kommentarer slået fra

Vi spiste morgenmad, som var rigtig dejlig kl 8, og så var der afgang kl 9.

Vi blev hentet af en chauffør, som skulle køre os tilbage til Havana. Men på vejen skulle vi forbi Santa Clara. Vejen til Santa Clara gik ad en scenisk vej der bugtede sig både op og ned og fra side til side. Efter et par timer ankom vi til Santa Clara, hvor første stop var det afsporede tog, som fik stor betydning for revolutionen i slutningen af 1950’erne.

Efter at have set det var klokken blevet tolv, så det var blevet tid til frokost. Vi havde udset os en restaurant, men det viste sig, at den kun serverede aftensmad. Vi fandt en anden, og den var også glimrende. Dejligt mætte gik det til mindesmonumentet for Che. Det var stort og imponerende som sig hør og bør, og vi var også inde og se det lille museum under monumentet med artefakter og historier fra Ches liv og revolutionen, og hans endeligt i Bolivia

Herfra gik det ad motorvej til Havana, hvor vi ankom lidt over fem.

Vi fik indlogeret os i vores nye casa, og så gik det ud i byen.

Vi hade udset is en restaurant, hvor vi ville prøve at se om vi kunne få et bord, men alt var udsolgt. Vi havde en anden i kikkerten, og her kunne vi få et bord kl 9.

Det gav os et par timer at slå ihjel, så vi startede med en cocktail på et stort fornemt hote, Parque Central, lige midt i centrum.

Vi gik videre, og fandt en lidt mere listig bar, og pludselig var klokken lidt i ni.

Vi ankom til restauranten, men skulle lige vente lidt – det blev til næsten en time, men vi havde sådan set ikke travlt, og tog det betydeligt pænere end andre gæster der ventede.

Maden var meget dejlig, jeg fik grillet hummer, som smagte fantastisk. Til dessert fik jeg en chokolade-tærte. Og restauranten serverede en 15 års rom på huset. Før vi gik blev vi tilbudt en cigar som “souvenir”.

Vi var hjemme ved 12-tiden efter en lang men fantastisk dag.

Hestevogn i Trinidad

Cowboy på vejen til Santa Clara

En af togvognene fra det afsporede tog

Maskinen oprørerne brugte til at løfte togskinnerne med

Skilt i Santa Clara

Monumenter over Che

Selfie med El Comandante

Vogntog med sukkerrør

En bygning i Havana

Cocktail på Hotel Parque Central

Hummer til aftensmad

Kommentarer slået fra

Jeg havde sat vækkeuret til kl 6. Tog et hurtigt bad, og så gik jeg ud på terrassen for at nyde natten blive til dag.

Jeg have en herlig halvanden time, hvor jeg bla fil nogle fine oplevelser og gode billeder af Vestindisk Spætte.

Men alt godt får en ende, så halv otte padlede vi over til restauranten og fik morgenmad.

Tilbage igen fik vi pakket det sidste, og lidt i ni kom de med robåd og hentede bagagen. Selv padlede vi i vandcyklen ned til receptionen.

Herfra blev vi sejler i speedbåd ind til den lille by.

Her fik vi rimelig hurtigt fat på en taxa, sol ville køre os til Trinidad for 100 cuc.

Det var en fin køretur, denne gang i en gul Ford fra 1955.

Efter et par timer ankom vi til Trinidad, hvor vi blev indkvarteret på vores næste hostel.

Vi har kun en nat, så vi skyndte os ud i byen. Vi startede med st finde et sted at spise frokost, det blev på et fornemt hotel lige ud til Parque Céspedes.

Parken viste sig at indeholde internet (wifi) men for at kunne bruge det skal man købe sig adgang. Det foregår i en butik med en meget lang kø. Men det viste sig at når man købte noget på hotellet kunne man få lov at købe internet-tid.

Så vi gik på nettet mens vi ventede på maden.

Efter frokosten, blev den ene af os tilbage for at se en fodboldkamp på hotellet. Det gad jeg ikke, så vi to andre gik ud for at opleve Trinidad.

Vi vandrede rundt, og nød byen, som var ret forskellig fra Havana. Vi endte på en tagterrasse, hvor vi nød en daquiri.

Vi mødtes igen senere, og så gik vi tilbage til vores hostel.

Efter et kort pitstop hjemme gik det ud i byen for at spise.

Første restaurant vi havde udset os, var der kø ud på gaden, så vi gik videre til den næste. Den havde fået skudsmålet at den var et helt fantastisk sted, hvor maden var mere sekundær.

Restauranten var helt fantastisk – bordene var dækket i forskellige stile – vores var f.eks. med gammelt engelsk porcelæn. Der var selvfølgelig stivede stofservietter i sølv-servietringe.

Det viste sig at vi var blevet placeret ved et bord lige ved siden af et dansk par. Kvinden fortalte om hvordan det var det mest fantastiske mad de havde fået, så vi blev vildt begejstrede over at maden alligevel ikke var sekundær.

Jeg tror bare vi må konstatere at vores kulinariske opfattelse divergerede en anelse fra parret ved nabobordet.

Så maden var ikke noget at skrive hjem om, men oplevelsen var ret fantastisk.

Efter det gik vi lige så stille hjem i seng

Vores taxa der kørte os til Trinidad

En gade i Trinidad

Restauranten hvor vi spiste frokost

Hus med stillads i Trinidad

En bil – også i Trinidad

Restauranten hvor vi spiste middagsmad

Kommentarer slået fra

Vækkeuret ringede kl 6, for der var afgang kl 6:30. Vi blev hentet i robåd, og så gik det ellers ud i sumpen. Vi roede ud i ca et kvarter, mens det blev mere og mere morgen. På et tidspunk stod solen op, det var ret fantastisk at sidde i en robåd, omgivet af åkander, rørhøner og jacaner, mens solen stille gled op på himlen i horisonten.

Bagefter roede vi langsomt tilbage, og nød morgenen og naturen. Tilbage igen tog vi vores vandcykel og sejlede over til morgenmad. Det var tre skiver frugt, et gla juice, en omelet og fire halve stykker toast-brød. Efter morgenmaden gik det tilbage til hytten, og så var det tid til bad. Bagefter nød vi naturen fra vores to terresser, og det var fantastisk at sidde og kigge efter fugle. Når man har god tid og sidder det samme sted ser man en del.

Ved frokosttid gik vi hen i det de kalde indianer-landsbyen. Her var der en bar, hvor vi fik en drink i en kokosnød. Vi bestilte lidt mad, krokodille, men da det kom var der bare urolig lidt, det var vist endda fisk!!

Efter næsten frokost gotik vi rundt i “landsbyen” hvilket virkelig var en turistfælde.

Der fik vi hurtigt nok af, og gik hjem til os selv igen. Vi nød eftermiddagen på terrassen, havde en herlig en af slagsen.

Ved syvtiden padlede vi over og spiste aftensmad, i dag valgte jeg kylling, men ellers var alt fuldstændig som i går – samme salt, samme valgmuligheder for hovedret, og helt samme dessert.

Vi padlede hjem, og så gik jeg på hovedet i seng.

På vej mod solopgang

Solopgangen

Fuglene venter på at vi bliver færdige med morgenmaden – de er vist vildere med den end vi er

Der er hentet kokosnødder

Kommentarer slået fra

Vi vågnede før vækkeuret, og efter at have gjort os klar gik det ud i byen. Vi havde fundet et sted med morgenmad i guidebogen, så der gik vi hen. Vi fik en dejlig morgenmad, med bla en dejlig kaffe. Det viste sig at kaffen var lokal, og at man endda kunne købe bønner, så det gjorde jeg. Bagefter gik vi ned til det store teater, og stillede os i kø. Vi ville gerne købe billetter til en danseforestilling på lørdag, og det lykkedes os at få nogle pladser på sjette række til 30 dollar stykket. Efter at have fået billetterne gik vi hen og så på en restaurant som vi havde overvejet at spise på – men man kunne ikke bestille plads.

Herfra var det hjem og få pakket det sidste, vi ville blive hentet kl 12.

Den blev lidt over før vores taxi kom, en Chevrolet fra 1947, med en ung chauffør, Angel.

Han kørte os tre timer til Boca de Guamár, inde i Zapata-sumpen.

Herfra blev vi sejlet i speedbåd de otte km til vores lodge. Her blev vi indkvarteret i en hytte længst væk fra receptionen. Det var en fin lille hytte med terrasse på begge sider hvor man kan sidde og nyde naturen.

Da det blev mørkt måtte vi tage en vandcykel over til restauranten, da broen man normalt bruger, er lukket pga renovation.

Middagsmaden blev indtaget, jeg fik fisk, og derefter padlede vi tilbage til vores hytte. Vi gik ret hurtigt i seng, da vi skal tidligt op og på tur i morgen.

Capitolio

Teateret – her skal vi se en forestilling på lørdag

Vores chauffør, og bilen vi kørte i

Gæst på badeværelset – holder myggene væk