Vi vågnede før vækkeuret, og efter at have gjort os klar gik det ud i byen. Vi havde fundet et sted med morgenmad i guidebogen, så der gik vi hen. Vi fik en dejlig morgenmad, med bla en dejlig kaffe. Det viste sig at kaffen var lokal, og at man endda kunne købe bønner, så det gjorde jeg. Bagefter gik vi ned til det store teater, og stillede os i kø. Vi ville gerne købe billetter til en danseforestilling på lørdag, og det lykkedes os at få nogle pladser på sjette række til 30 dollar stykket. Efter at have fået billetterne gik vi hen og så på en restaurant som vi havde overvejet at spise på – men man kunne ikke bestille plads.
Herfra var det hjem og få pakket det sidste, vi ville blive hentet kl 12.
Den blev lidt over før vores taxi kom, en Chevrolet fra 1947, med en ung chauffør, Angel.
Han kørte os tre timer til Boca de Guamár, inde i Zapata-sumpen.
Herfra blev vi sejlet i speedbåd de otte km til vores lodge. Her blev vi indkvarteret i en hytte længst væk fra receptionen. Det var en fin lille hytte med terrasse på begge sider hvor man kan sidde og nyde naturen.
Da det blev mørkt måtte vi tage en vandcykel over til restauranten, da broen man normalt bruger, er lukket pga renovation.
Middagsmaden blev indtaget, jeg fik fisk, og derefter padlede vi tilbage til vores hytte. Vi gik ret hurtigt i seng, da vi skal tidligt op og på tur i morgen.
Capitolio
Teateret – her skal vi se en forestilling på lørdag
Vores chauffør, og bilen vi kørte i
Gæst på badeværelset – holder myggene væk