Jeg havde sat vækkeuret til kl 6. Tog et hurtigt bad, og så gik jeg ud på terrassen for at nyde natten blive til dag.
Jeg have en herlig halvanden time, hvor jeg bla fil nogle fine oplevelser og gode billeder af Vestindisk Spætte.
Men alt godt får en ende, så halv otte padlede vi over til restauranten og fik morgenmad.
Tilbage igen fik vi pakket det sidste, og lidt i ni kom de med robåd og hentede bagagen. Selv padlede vi i vandcyklen ned til receptionen.
Herfra blev vi sejler i speedbåd ind til den lille by.
Her fik vi rimelig hurtigt fat på en taxa, sol ville køre os til Trinidad for 100 cuc.
Det var en fin køretur, denne gang i en gul Ford fra 1955.
Efter et par timer ankom vi til Trinidad, hvor vi blev indkvarteret på vores næste hostel.
Vi har kun en nat, så vi skyndte os ud i byen. Vi startede med st finde et sted at spise frokost, det blev på et fornemt hotel lige ud til Parque Céspedes.
Parken viste sig at indeholde internet (wifi) men for at kunne bruge det skal man købe sig adgang. Det foregår i en butik med en meget lang kø. Men det viste sig at når man købte noget på hotellet kunne man få lov at købe internet-tid.
Så vi gik på nettet mens vi ventede på maden.
Efter frokosten, blev den ene af os tilbage for at se en fodboldkamp på hotellet. Det gad jeg ikke, så vi to andre gik ud for at opleve Trinidad.
Vi vandrede rundt, og nød byen, som var ret forskellig fra Havana. Vi endte på en tagterrasse, hvor vi nød en daquiri.
Vi mødtes igen senere, og så gik vi tilbage til vores hostel.
Efter et kort pitstop hjemme gik det ud i byen for at spise.
Første restaurant vi havde udset os, var der kø ud på gaden, så vi gik videre til den næste. Den havde fået skudsmålet at den var et helt fantastisk sted, hvor maden var mere sekundær.
Restauranten var helt fantastisk – bordene var dækket i forskellige stile – vores var f.eks. med gammelt engelsk porcelæn. Der var selvfølgelig stivede stofservietter i sølv-servietringe.
Det viste sig at vi var blevet placeret ved et bord lige ved siden af et dansk par. Kvinden fortalte om hvordan det var det mest fantastiske mad de havde fået, så vi blev vildt begejstrede over at maden alligevel ikke var sekundær.
Jeg tror bare vi må konstatere at vores kulinariske opfattelse divergerede en anelse fra parret ved nabobordet.
Så maden var ikke noget at skrive hjem om, men oplevelsen var ret fantastisk.
Efter det gik vi lige så stille hjem i seng
Vores taxa der kørte os til Trinidad
En gade i Trinidad
Restauranten hvor vi spiste frokost
Hus med stillads i Trinidad
En bil – også i Trinidad
Restauranten hvor vi spiste middagsmad