I dag skulle vi ud idet område der hedder Hortobágy. Vi skulle ud til nogle fiskedamme.
Vi kørte kl 6:30, så vi kunne være derude bed otte-tiden. Vi gik ud langs fiskedammene, hvor der var en del tårne man kunne gå op i, og hvor der var masser af fugle. Det var en særdeles fin tur, og ude for enden af stien var der et kæmpe fugletårn, og flere andre skjul. Vi slap for at gå tilbage, for der kørte et lille tog kl 14 tilbage til startstedet.
Tilbage ved bilen tog vi lige et smut forbi besøgscenteret hvor man kunne købe kolde drikke. Det var tiltrængt, for det var varmt.
Herfra kørte vi til en by, hvor vi brugte det næste stykke tid på cafe-besøg, og en isbod. Der var også et fugle-hospital, hvor de tog sig af fugle der var kommet til skade.
Lige før vi skulle forlade byen for at køre videre kom der en ordentlig byge. Jeg nåede i tørvejr, men så heldig var det ikke alle der var.
Vi kørte ud til et sted der var rapporteret om Stortrapper, og efter kort tids søgen fandt vi en flok, som vi fik set ret godt.
Herfra gik det videre til dagens sidste stop, som var et sted hvor der var en Biæder-koloni, og lidt derfra en råge-koloni hvor der ynglede ca 10 aftenfalke- par.
Efter flotte syn af aftenfalken gik turen hjem til hotellet og velfortjent aftensmad.
Pirol
Sydlig nattergal