Kommentarer slået fra

I dag skulle vi ned syd for Tulca, hvor vi primært skulle kigge på sø/sump/rørskove.
Vi kørte i godt en time (over 100 km) ned til en sø, hvor der skulle være godt med fugle.
Det var der i sandhed også! Det myldrede med fugle, bla var der langt over 1000 Sorthovedet Måge og over 1000 Klyder.
Desværre var fuglene lidt langt væk, men man kan jo ikke få det hele.
Efter en god times tid, kørte vi videre til dagens andet stop, som var et arkæologisk sted, hvor der var rester af en romersk garnision. Det var nu ikke for kulturens skyld vi var der, men for at se på fugle. Vi så nu ikke så mange fugle, men vi så bla. et par pelikaner, både den hvide og den krøltoppede.
Det var også her vi spiste vores frokost, som vi havde fået med fra hotellet.
Herefter kørte vi ned til et andet sted på den første sø vi havde besøgt. Her var fuglene lidt tættere på, så det var rigtig dejligt. Næsten som vi var kommet skete det næsten usandsynlige. En masse af fuglene gik på vingerne, og det viste sig at det der skræmte dem var en Slagfalk. Der er ikke særlig mange Slagfalke tilbage i Europa, f.eks. yngler der kun to par i hele Rumænien.
Men den var der, og vi kunne følge den rundt langs bredden pÃ¥ søen – det var en helt igennem fantastisk oplevelse.
Efter at have obset videre en lille times tid, kørte vi videre til dagens næste stop. Det var lidt længere sydpå, hvor bussen parkerede hvor asfaltvejen ophørte. Derfra skulle vi gå ca 3 km ud til Sortehavet. Her kunne vi så kigge ud over Sortehavet, og kigge på de havfugle der var der.
Herfra gik turen igen hjem mod hotellet, men klokken var blevet mange, og vi var først hjemme pÃ¥ hotellet kl kvart i ni – efter 13 timers tur!
Middagen blev skudt til kvart over ni, så man lige kunne nå i bad. Efter en lang dag og en tre-retters menu, tror jeg det er på tide at komme i seng, så jeg kan være frisk til nye eventyr i morgen

Slagfalken


Lille Fluesnapper

Comments are closed.