Kommentarer slået fra

I dag skulle vi så igen skifte hotel. Vores næste hotel er en hotelbåd, som skal slæbes af en slæbebåd. Vi kørte en kort tur ned til havnen i Tulcea, og her lå vores hotel så.
Vi blev installeret, og efter en halv times tid var der afgang.
Vi sejlede i adstadigt tempo ned ad Donau. Vi skal besøge den gren der hedder Sct George-grenen, den sydligste af de tre store grene der er.
Undervejs fik vi serveret frokost, i salonen, som er et stort rum på båden med store glasruder.
Ved firetiden ankrede vi op ved en mudderbred i en af de gamle slyngninger på floden. Herfra tog vi på tur i mindre både ud i nogle smallere kanaler. Det var en fantastisk tur hvor vi så massevis af hejrer, og en del isfugle, og en enkelt ung havørn der kredsede over båden så man kunne nå at tage billeder af den.
Hjemme på hotelbåden igen var der middag.
Efter det sad vi og nød aftenen på bagdækket til natuglens tuden.

Comments are closed.