Jeg blev vækket et kvarter før vækkeuret skulle ringe af heftig regn der trommede mod taget!
Mens jeg s̴ l̴ der og blev mere og mere deprimeret, kom der s̴ et tordenskrald, og s̴ kunne man jo klynge sig til h̴bet om at det kun var en byge Рog det var det.
Efter morgenmaden var det holdt op med at regne, og der var endda huller i skydækket, det havde ellers været solidt og tykt.
Vi kørte mod syd, vi skulle ned til et skisportssted – Sinaia, hvor vi skulle med en lift op i 2000 m højde.
Da vi kom til liften havde den tekniske problemer, så vi kunne ikke komme op før kl 10:30. Derfor blev det til en lille times lusken rundt i området, og der var faktisk mange småfugle, og store mængder af ravne.
Endelig fik vi lov at komme med gondolen op – det var noget gammelt lo..
Men op kom vi, og sÃ¥ væltede vi ud pÃ¥ en alpin eng, hvor der stadig var piste-afmærkninger – vi tog en rød 4’er ned ad bjerget.
Lige så mange fugle der havde været ved dalstationen, lige så dødt var der på toppen. Der var næsten ikke en fugl, og selv om vi ledte i næste to timer, var der ingen der så Bjerglærken, som var den vi var kommet for at se.
Vi kørte med liften ned igen, og så kørte vi en små 10 minutter ned ad bjerget. Der stoppede vi, og gik ind i skoven langs et vandløb for at se efter spætter og andre skovfugle.
Her brugte vi en lille time, og så gik det ellers hjem mod vore egen by. Herfra gik det videre ud til det åbne område hvor vi havde været i går. I dag kørte vi længere ind i det, og gik den modsatte vej.
Vi ledte virkelig efter den Hvidryggede Spætte, men først til aller sidst efter flere timers obs, hørte vi endelig en spætte, men langt væk – vi fik den aldrig set.
Hjemme igen Рvar klokken 5 minutter i otte, s̴ aftensmaden var p̴ bordet.
Efter en herlig middag – vi var mange der var meget sulte, var det næsten pÃ¥ hovedet i seng efter en lang dag.
To panoramabilleder fra toppen (2000 moh)