Kl 4:30 skulle jeg være på en plads ti minutters gang fra mit hostel. Så kl 4:15 bankede jeg den natansvarlige på hostlet op. Gav hende nøglen, og fin lov at sætte min rygsæk ind til jeg kommer tilbage igen.Jeg var på pladsen 10 minuttet i god tid, men det var ikke nødvendigt. Der skete ikke noget før 4:50, hvor en guide fra firmaet kom. Han stillede sine ting, og løb så ud til nogle hoteller og hentede andre deltagere. Til sidst gik vi så nogle hundrede meter vor vi endelig mødte den minibus vi skulle med. Vi samlede nogle flere op undervejs, og til sidst kørte vi sp af sted. Efter et par timers kørsel kom vi til det sted hvor vi skulle have morgenmad. Efter at have fået noget at spiste kørte vi videre indtil vi var det sted hvor vores hike skulle begynde. Vi startede med at gå lidt op ad bakke (ca 30 minutter), for derefter at gå et par kilometer næsten vandrer indtil vi kom til vores første camp-site.

Her fik vi frokost, og guiden fortalte at om eftermiddagen skulle vi op til en sø der ligger ikke så langt fra lejren, men som ligget noget højere. Det var en slags test for at se om vi kunne klare næste dags store udfordring.

Efter frokost og et lille hvil begav vi os ud på turen kl tre.

Puha det var hårdt, især til sidst hvor det gik ret stejlt op ad bakke.

Men op til søen kom vi, rigtig flot sø, som bestÃ¥r af smeltevand fra bjergtoppen ovenfor – med evig sne.

Vi kom også ned igen, det gik noget hurtigere

Nede i lejren var der te, og ikke så længe efter serverede de aftensmad.

Folk var trætte, så jeg gik i seng som en af de sidste lidt over otte!

Flot udsigt

Vandring langs inka-kanal

Søen vi kæmpede os op til

Udmattet men glad – sø-selfie

Endnu et billede af mig foran søen

Vi blev vækket kl fem med en kop koka-te.Der var mørkt, med en fantastisk stjernehimmel. Det skyldes mangel på lyd, men sikkert også fordi at temperaturen var under frysepunktet.

Efter morgenmad var der afgang mod toppen. Det var en gÃ¥tur pÃ¥ fire timer, hvor det gik opad, opad og opad. Det var nogle fantastiske scenerier der mødte os, storslÃ¥et og barsk natur. Kl halv elleve nÃ¥ede vi Salkantay-passet i 4630 meter, allerede godt trætte. Efter en lille inka-ceremoni med tre kokablade begyndte nedturen. Vi gik lidt over to timer nedad, ret stejlt, men sÃ¥ kom vi frem til frokost stedet. Vi fik noget mad, og bagefter var der en halv times pause. Herefter gik turen videre, stadig nedad. Efter en times gang begyndte der at komme skov – eller rettere sagt jungle. Vi gik yderligere to timer før vi var fremme ved vores næste overnatningsplads.

Her fik vi te og snacks, og en times tid efter aftensmad.

Vi var nu noget længere nede end da vi startede, så der var ikke nær så koldt som dagen før.

Efter aftensmaden var der lidt mere gang i den en aftenen før, men vi var meget trætte efter en meget lang dag, så de fleste fandt hurtigt soveposerne i teltene.

PÃ¥ vej tidligt om morgenen

Is på vandet

Hestene der bærer vores bagage

Hele gruppen på toppen

Udsigten fra toppen

Jeg klarede det

Salkantay-bjerget

Selfie i junglen

Endnu engang blev vi vækket km fem med koka-te. Natten havde heldigvis ikkeværet så kold, men vi var også længere nede.Efter morgenmaden, var der afgang, ud på en fem timers gåtur igennem tæt jungle ad en smal sti langs en flod. Det gik både op og ned, men alt ialt nedad.

Efter de fem timer kom vi frem til nogle biler, som kørte os det sidste stykke hen til næste overnatningsplads. Vi var ku nede i 1500 meters højde.

Her var der frokost, før fire fra vores gruppe sagde farvel til os, de havde valgt turen på fire dage.

Efter lidt siesta, kørte vi af sted mod nogle varme kilder ca 20 minutters kørsel fra vores camp.

Her var der tre store bassiner fyldt med dejligt varmt vand, som naturligt flyder ud af undergrunden.

Det var fantastisk dejligt at flyde rundt i det varme vand efter flere dage uden bad.

Vi var i vandet næsten to timer før vi havde fået nok.

Vi kørte tilbage, og efter kort tid var der aftensmad.

Efter aftensmaden blev de fleste hængende, og vi havde en hyggelig aften, som til sidst endte i poserne.

Jeg vandrer på bro over å

Sidste blik på vores overnatningsplads

Floden i bunden

Et lille vandfald

To piger der solgte frugt midt inde i junglen

Vi går

Et større vandfald

I dag fik vi lov at sove længe – helt til klokken 6. Ingen koka-te – vi var ikke i højderne mere.

Efter morgenmad blev vi hentet af en bil der kørte os hen til et sted hvor de har en masse zip-lines spændt ud over en dal.

Efter en kort instruktion, gik det udtog første wire. Den var 700 meter lang, og der var vare langt ned.

Det giver godt nok et sus når man ruller af sted med 50 km/t 40 meter over dalbunden.

Ovre på den anden side var der en ny wire der gik tilbage, lidt på skrå, den var 1000 m lang. Her kørte man to og to.

Efter det, skulle vi gå opad, for at komme til wire nr tre.

Her er det meningen at man hænger med hovedet nedad, men det havde jeg nu ikke lyst til, så jeg nøjedes med at sidde.

For at komme til wire nr fire, skulle man over en hængebro. Det var ganske forfærdeligt, og selv om jeg var behørigt sikret, var det virkelig ubehageligt.

Wire nr fire var ret kort, og blev tilbagelagt liggende på ryggen med arme og ben ud til alle sider.

Den sidste wire, skulle køres flyvende som Superman. Derfor skulle klatreselen vendes om. Vild oplevelse at flyve hen over dalen for sidste gang.

Efter at have afleveret grejet igen, kørte vi en god halv times tid til et sted der hedder Hydro Electrica. Her starter toget til Agua Callientes. Her fik vi frokost, før vi begav os ud på en tre timers vandretur langs jernbanen.

Fremme i Agua Callientes fandt vi vores hostel og blev indkvarteret. Vi skulle ned på stationen og hente vores bagage der kom med toget 5:20.

Senere var der aftensmad på en restaurant tæt på vores hostel.

Bagefter gik vi hurtigt hjem i seng, for i morgen er der en særdeles tidlig start.

Hængebroen vi gik over

Mig p̴ broen Рgys

Ved st blive sat på linen

Parat til afgang

Sidste line Рp̴ maven

Toget der kom forbi

En blomst på vejen

Agua Callientes skimtes i baggrunden – næsten fremme

Endelig kom dagen hvor Machu Picchu skulle besøges. Det havde jeg set frem til længe. Vækkeuret ringede 3:30, 3:50 mødtes vi i lobbyen, og der var afgang kl 4:00.Vi gik i mørke gennem byen ned mod broen over floden. Vi var fremme ved broen kl 4:25 som nogle af de første. Hurtigt blev køen bag ved os længere og længere. Broen åbner klokken fem. Mens vi ventede spiste vi de morgenmadspakker vi havde fået på hostlet. Klokken blev fem,

og broen ̴bnede. Vi viste billet og pas, og fik s̴ lov at g̴ over. P̴ den anden side af floden startede opstigningen. Vores guide havde sagt at det to 45 minutter, men det car snarere 55 minutter i hastigt tempo opad opad opad ad trapper Рdet var vildt h̴rdt.

N̴ men vi kom op til indgangen lidt i seks Рpassende fint med at de ̴bner klokken seks. Vi viste igen billet og pas, og denne gang blev billetten scannet.

Inde i Machu Picchu fik vi så en to timers rundvisning af vores guide. Det er et imponerende komplex, og hvor er der bare gået uendeligt meget arbejde til for at lave alle de sten.

Efter de to timer, sagde vi farvel til vores guide gennem fem dage.

Jeg havde bestilt en tur op på det bjerg der hedder Machu Picchu. Jeg havde fået eg tidsrum der hed fra ni til ti (der skulle jeg gå ind)

Vi kom til kontrolpunktet lidt i ni, og fik lov at begynde opstigningen. Det tog en time og tyve minutter at gÃ¥ op – trapper igen. Jeg var ret smadret da jeg nÃ¥ede op. Desværre var der skyer, sÃ¥ vi kunne ikke se Machu Picchu. Efter at have hvilet et par minutter (havde nu tilbagelagt 2000 trappetrin ifølge vores guide), gik det nedad igen, jeg skulle nemlig nÃ¥ et tog nede fra byen 14:30.

Nedstigningen var heldigvis ikke så hård som opturen, jeg var nede ved Machu Picchu ved halv tolvtiden. Det gav mig lidt mere tid til at kigge på selve Machu Picchu. Men efter af have set et af vagthusene, måtte jeg sande at kræfterne var ved at slippe op. Det kombineret med at der var mennesker overalt fik mig til at beslutte mig for at starte nedturen.

SÃ¥ ned ad flere trappetrin, og endelig kom jeg ned til floden.

Jeg gik tilbage til byen, og hentede min bagage, og så fandt jeg ellers stationen.

Købte lidt frokost på vejen.

Togturen varede to timer, og var en utrolig flot tur gennem en dal langs floden.

Vi havde billetter på Executive class. Ret luksuriøst, og med servering af en drink og en pose tørrede frugter og nødder.

Fremme ved endestationen fandt vi vores navn på et skilt, og efter en del ventetid, kærte vi så de sidste to timer ind til Cusco.

Jeg gik til mit hostel, tjekkede ind, fik min opbevarede rygsæk, og så skulke jeg ellers i bad.

Hvor var det dejligt med et ordentligt varmt bad.

Bagefter fandt jeg lidt mad på en restaurant, og efter det var det på hovedet i seng efter en dag med alt for mange trappetrin. Men hvilken dag

En morgen-i-tåge-Machu-Picchu-selfie

Skyerne kom og gik

Trapper på vej op på bjerget Machu Picchu

En orkide jeg kom forbi

Jeg nåede toppen

View over Machu Picchu på vej ned ad bjerget

En venlig turist tog et billede af mig foran Machu Picchu – bemærk den venlige turists finger nederst til venstre i billedet

Et billede fra Machu Picchu

Aftensmaden på en cafe

I dag skal jeg virkelig ikke lave særlig meget – helst slet ingenting.Efter morgenmaden smuttede jeg ned til vaskeriet, og fik indleveret lidt tøj til vask.

Tilbage igen – læse lidt.

Besluttede at gå ned til tur-agenten og aflevere een dufflebag jeg havde lånt. Benyttede chancen til at tage en kop kaffe på den cafe jeg fik aftensmad på i går, de lavede en dejlig kop kaffe.

Derefter hjem igen.

Aftensmaden var ceviche, rå fisk i marinade. Det er en form for nationalret i Peru. Det var rigtig godt, og til dessert blev det til grillet karameliserede bananer med vanilleis.

Efter aftensmaden havde vi aftalt at mødes med de andre vi havde været på trek med. Det blev en hyggelig aften, med et par cocktails og godt humør.

Cevichen

Desserten

I dag stod den på birding. Var blevet anbefalet en sø der ligger 40 minutter fra Cusco.Jeg stod op ved sekstiden, og efter et hurtigt bad var der afgang. Først gik jeg godt tre km ned til en busstation hvor busserne mod Urcos kører.

Det koster 2 sol for turen (4 kr) der tager ca 40 minutter.

Jeg blev sat af ved byen af samme navn, og så gik jeg ellers gennem byen og hen til søen. Her skulle være alle mulige slags sjældne fugle, men jeg må indrømme, at jeg så ikke særlig meget. Måske var jeg der lidt for sent på dagen, den var næsten ni før jeg var der. Nå men vandreturen langs søen var dejlig. I den anden ende af søen havde jeg læst der bar et hotel, det var der også, det var bare lukket.

Til gengæld var der to dalmatiner-hunde, som synes at jeg var helt fantastisk. De fulgte mig videre rundt om søen, og selv om jeg blev stÃ¥ende i op mod en halv time og spejdede efter fugle blev de i nærheden. De fulgte ogsÃ¥ efter mig da jeg begyndte at gÃ¥ tilbage mod byen. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle slippe af med dem, og de fulgte mig hele vejen – gennem byen – og ud pÃ¥ hovedvejen hvor jeg skulle fange en bus tilbage.

De var parat til at følge mig ind i bussen, men det fik de da heldigvis ikke lov til. Jeg håber virkelig at de kom sikkert hjem!

Hjemme igen i Cusco var det blevet tid til den frokost. Den blev indtaget pÃ¥ en fransk cafe, hvor de serverede Croque-monsieur (toast) med røget skinke og blue cheese – wow det var godt.

Resten af dagen blev det til slentren i byen og ikke så meget ellers.

Aftensmadenen blev indtaget på en restaurant der serverede økologiske pastaretter. Fik en meget imponerende ravioli-ret, som desværre var ret kedelig.

De to hunde der fulgte mig

Søen

Mer sø

Aftensmaden Рflot s̴ det ud

I dag ville jeg egentlig have været på dagstur i den hellige dal, med en masse Inka-ruiner. Men jeg må sande, at det er der simpelthen ikke kræfter til. I stedet besluttede jeg at besøge nogle ting i byen.Jeg startede på det store Sankt Pedro Marked. Det er list som torvehallerne, bare 10 gangens stort, og mindst lige så kaotisk. Her kan man få alt i frugt, blomster, kød m.m.

Efter markedet gik jeg hen til den store katedral, men der var desværre messe, så man kunne ikke komme ind og se den. Det lod jeg mig ikke slå ud af, så jeg spiste frokost (samme fantastiske sted som i går).

Efter frokost gik jeg ned til Machu Picchu-museet.

Ved udgravningerne i 1912 røg alle de fundne genstande til USA, hvor de har været ind til for fem år siden. Nu er de atter tilbage i Peru, i Cusco.

Det var sjovt at få et indblik i opdagelsen af Machu Picchu, og se nogle af tingene de fandt der.

Efter museet prøvede jeg nu katedralen igen, og denne gang var der bid.

Katedralen er i virkeligheden 3 kirker der er bygget sammen – ret imponerende.

Efter besøget var solen ved at gå ned, så jeg gik tilbage til hostlet for at få mere tøj på.

Mens jeg var der kom der strømafbrydelse, men det gør ikke så meget når man har sin pandelampe.

Jeg gik ud for at spise – havde fundet et sted pÃ¥ TripAdvisor jeg gerne ville prøve.

Det var ikke fantastisk, som andre havde beskrevet, men heller ikke dårligt.

Efter middagen gik jeg tilbage, og der var stadig ingen strøm.

Så jeg begyndte at pakke i pandelampens skær.

Efter det var det på hovedet i seng, så jeg kan være klar til hjemrejsen i morgen

Endnu et madbillede Рdesserten efter frokosten p̴ den franske cafe

Vækkeuret ringede kl 5. Skulle banke på hos nattevagten og bede om en taxi til kl 5:45.Det lykkedes, og efter et bad og pakning af det sidste kom taxaen kl 5:45.

Kom ud til lufthavnen uden problemer, og fik tjekket bagagen ind i løbet af få minutter. Inde i lufthavnen købte jeg lidt morgenmad, og var klar til at flyve kl 8:10.

Efter en begivenhedsløs flyvetur landede vi lidt over en time senere i Lima.

Her begyndte så den lange ventetid!

Mit fly fra Lims flyver ikke før kl 20.

Der er gratis wifi i lufthavnen, men det er kun en halv time, og den var hurtigt brugt.

Derefter blev et par timer brugt pÃ¥ Starbucks – der havde de nemlig wifi hvis man købte noget. 

Frokost blev indtaget på en cafe, hvor jeg fik den største club-sandwich jeg endnu har prøvet.

Kl 16 kunne jeg tjekke bagagen ind. Derefter gennem security og immigration. Endnu et par timers ventetid, og endelig kom vi om bord på flyveren. Vi kom af sted næsten til tiden. Så forude venter en tur på 11-12 timers flyvning

Morgenmaden

Frokosten

Efter godt 11 timers flyvning kom vi til Amsterdam. Her havde jeg omkring to timer inden afgang mod Danmark.Kl 17:00 var der afgang, og efter en noget turbulent opstigning – og i særdeleshed nedstigning mod København landede vi til tiden 18:20 i København.

Efter en metrotur og en s-togstur, kom jeg hjem til Nordhavn, dejligt at være hjemme igen efter næsten 6 ugers fantastisk rejse