Efter morgenmad på hotellet gik vi kl 10 i samlet flok ind til Khiva. Det første vi skulle se var det sted en af de tidligere magthavere havde brugt som palads. Det mest imponerende var nok rummet hvor ham kunne modtage folk i audiens.

Herfra gik vi op i en form for tårn, som også var en del af bymuren.

Det næste var en sommer-moske – som var en form moske halvt udendørs. Den var i forbindelse med et museum, der blandt andet viste en del om Uzbekistans historie – herunder deres tidligere og nuværende penge.

Herfra gik vi til den store gamle moske, som var halvt museum, men med en aktiv moske-del. Meget gammel moske med 113 udskårne træsøjler fra mange steder i Asien.

Ny trængte vi til frokost, men først skulle vi se endnu et palads, hvor en senere hersker havde boet med koner (fire) og konkubiner (mange)

Frokosten fik vi på en anden restaurant i byen.

Efter et velfortjent hvil med frokost var der kun et sted tilbage vi skulle se nemlig et mausolæum. Efter at have set det var der fri leg, som blev brugt til at gå rundt i gaderne og kigge på alskens varer, og en kop eftermiddags te på en roof-top-bar.

Vi mødtes ved østporten med alle de andre og gik samlet hen og spiste aftensmad.

Efter en dejlig aftensmad gik turen hjem til hotellet – hvor det var godt at komme i seng efter en lang dag

Det første palads

Audiensrummet

Venter på audiens…….

Panorama fra tårnet ved vest-porten

Vue ned langs bymuren

Sommermoskeen

Detalje fra vægen i sommermoskeen

Detalje fra en af de 113 søjler i den store moskee

Sovegemakket for en hersker

Tappede ind på en foto-session i gården hvor khanens hustruer og konkubiner boede

Fra mausolæet

Detalje fra døren ind til mausolæet

Inde i mausolæet

Hovedretten til aften

Der var tidlig afgang kl 8 da der ventede os en køretur på 6 timer. Ikke fordi der var vandvittigt langt – men fordi vejen ikke er særlig god.

Det gik gennem ørken, hvor der ikke var meget at se, på nær når vi kom forbi forskellige miner, hvor de virkelig gik til den.

Vi havde også et stop undervejs, vi skulle se et kæmpe dødetårn, samme slags som dagen før, men kæmpestort i forhold til. Zoroastriernw havde på en høj, bygget en kæmpe borglignende platform, mange meget høj i en form for ler. Virkelig imponerende bygningsværk, og en fantastiks udsigt derfra – til den ene side ørkenen, til den anden floden, med alt det grønne.

Efter 6 timers kørsel kom vi frem til Khiva,

Khiva er en gammel fort-by, som har ligget midt i ørkenen, og været et vigtigt stop på

Silkevejen for karavanerne. Den ligner i den grad et ørkenfort, som man forestiller sig det.

Vi blev sat af ved den vestlige byport, og gik så ind til den restaurant hvor vi skulle have sen frokost.

hvor vi startede med at gå ind i den gamle by af Vest-porten. Vi skulle nemlig spise frokost på en restaurant inde i byen. Efter en dejligt frokost gik vi ud af den østlige port, og gik ca 15 minutter til vires nye hotel, her holdt bussen, så vi kunne få vores bagage, og så tjekkede vi ind.

Eftermiddagen havde vi til fri disposition. Den blev brugt på at gå rundt inde i Khiva. Vi var blandt andet inde og se et sted hvor de knyttede rigtige silketæpper. Det var vildt fascinerende at se hvor hurtigt kvinderne kunne binde knuderne, og man fik i dem grad en ide om hvor lang tid det tager.

Aftensmaden blev indtaget på hotellet, og efter den – var det dejligt at komme i seng efter en lang dag

Yurte ved goden af dødetårnet

Dødetårnet

Panorama ud over ørkenen

Selfie på toppen af dødetårnet

En bille

En lokal kom ridende – for at få opladet sin mobil

Industri midt i ørkemen

Bil der tankes med gas – 80% af bilerne kører på gas

Kat der “passede” på vires sko da vi spiste frokost

Minaret i Khiva

Aftensmad

Vi fik liv at sove lidt længe, så programmet startede først klokken 10. Her gik vi over til State Museum of Art named after I.V. Savitsky.

Et kæmpe museum, som er opkaldt efter Igor Savitsky, som samlede kunst gennem hele sit liv. De har over 800.000 tusinde genstande, vi brugte et par timer på at se malerier af lokale kunstnere. Meget imponerende.

Herefter blev vi hentet af vores bus, som kørte os hen til en restaurant hvor vi fik frokost. Vi blev placeret indenfor selv om de ha de en dejlig gård hvor man kunne havde siddet.

Efter frokost kærte vi ca 25 km ud af byen til et Nekropolis hvor der oprindeligt havde været et Zoroastisk “samfund” hvor de havde behandlet deres døde i et Silent Tower (Døde-tårn)

Efterfølgende havde folk overtaget det hellige sted, og brugte det nu til begravelsesplads. Der var mange grave, og også flere særdeles imponerende mausolæer.

Vi gik også op i Døde-tårnet, hvor Soasterne lagde deres døde op, så de kunne blive spist af fugle, og rådne væk, til kun knoglerne var tilbage.

Herfra kørte vi tilbage til byen, og der var lige tid til en tur på det lokale marked, før vi skulle køre i bus hen til den samme restaurant som vi havde spist frokost på.

Vi kørte hjem igen ved ti-tiden, så det var bare godnat da vi kom tilbage til hotellet

Museet set udefra

Billede fra museet

Billede fra museet

Billede fra museet

Billede fra museet

Loft fra mausolæet

Mausolæet set udefra

Stendysser hvor folk prøver at forlænge tiden inden jordens undergang

En båre – en død person er blevet båret til gravpladsen på

Aftensmaden

Lidt i to var der der afgang fra Istanbul, og efter knap 4 timer og tidsforskel på to ekstra timer landede vi i Tashkent omkring kl 8.

Vi havde fløjet sammen med rigtig mange sportsfolk – kickboksning og taekwondo, som åbenbart havde været til konkurrence i udlandet. De blev mødt med militært hornorkester, der formåede at løfte den noget søvnige stemning i ankomsthallen.

Efter at være kommet ud af lufthavnen mødte vi vores lokale guide, som førte os til vores bus. Vi kørte fra lufthavnen til vores første stop, som var et hotel hvor vi fik morgenmad. Efter morgenmad og tandbørstning gik turen videre. Første stop var Hotel Uzbekistan, et kæmpe hotel opført i “kommunistisk ideal arkitektur”

Næste stop var et område med koran-skole, et gammelt mausolæum for en meget hellig mand. Her kom folk for at røre graven for at blive mere frugtbare, eller opfyldelse af andre ønsker.

I samme kompleks – lå der også en gammel Madrassa, som er en skole, bygget op omkring en gård. Nu var det ikke skole mere, men små butikker med lokalt håndværk. Næste stop – i det samme kompleks – var ved en af verdens ældste koraner. Sidste stop i komplekset var moskeen, sol vi desværre måtte nøjes med at se udefra gennem vinduerne, da der netop blev kaldt til middagsbøn.

Vi kørte i vores bus hen til en restaurant hvor der ventede frokost til os. Efter en dejlig frokost kørte vi direkte til en cafe, hvor vi fik en dejlig kaffe. Caféen lå heldigvis lige ved siden af vires næste mål er museum for uzbekistan håndarbejde, i bredeste forstand. Et ret imponerende museum, med mange spændende ting. Selve museet var også interessant i sig selv – fantastisk flot udsmykket bygning – både ude og inde.

Herfra gik turen videre til et marked, hvor man kunne få alt i kød, grøntsager, krydderier, tørrede nødder og sikkert meget andet.

Jeg endte med at købe noget sort peber.

Klokken var nu ved at være 6, og det begyndte så småt at blive mørkt. Vi kørte i lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Nukus – en by i den anden ende af landet.

Efter en flyvetur på 1 time og 25 minutter landede vi i Nukus – endda lidt før tid. Vi kom ind i ankomsthallen, hvor det var et bagagebånd – og det var endda ret lille. Vi fik alle bagagen, og fandt vores nye bus. Den kørte os til vores hotel, hvor vi fik udleveret vores værelse, og så var der sen aftensmad.

Efter aftensmaden, var vi pænt trætte – klokken var næsten midnat – og det var 36 timer siden jeg sidst have sovet – så det var bare godnat.

Ankomst til Tashkent lufthavn

Hotel Uzbekistan – hurra for kommunistisk arkitektur

Der bedes ved en hellig grav

Den meget gamle koran

Detalje på en dør

Loftet i kunsthåndværk-museet

Det forrige billede tages….

Zoomet ind på loftet

Detalje fra en væg

Detalje fra en anden væg

Det store marked i Tashkent

Uzbekistan Airlines – hvis du læser dette overlevede jeg flyveturen….

Vi mødtes i lufthavnen kl 17, og efter at have hilst på rejselederen var der tjek in, og så gik det ellers af sted mod Istanbul, hvor vi ankom til tiden.

Turkish Airline – klar til afgang

Tidligt op, og af sted i safaribiler før solopgang. Vi ankom til gaten lidt i 6, så vi var klar til at køre ind i parken når den åbner. Vi havde en herlig morgensafari, hvor der desværre gik katte-feber i den, da der var forskellige meldinger om leopard. Vi kørte frem og tilbage, og til sidst lykkedes det os at se pletterne af en leopard. Den kunne ses inde i et hul i et buskads. Ikke en imponerende oplevelse – men 17 safari-biler holdt i stort trafikkaos og kiggede.
Men vi så heldigvis også mange andre ting, der var f.eks. ret mange storke, ibiser og hejrer, der fouragerede ret tæt på bilen.
Vi ankom tilbage til hotellet og fik morgenmad – selv om vi næsten kom for sent til det, Så var der fri leg indtil vores eftermiddagssafari.
Eftermiddagssafarien var desværre ret dyretom, måske fordi det har regnet meget mere end det plejer på denne årstid. Det betyder at nationalparken er meget meget grøn end den plejer. Det betyder så at dyrene er fordelt ud over hele parken, i stedet for at klumpe sig sammen omkring vandhullerne. Godt for dyrene – knap så godt for os.
På vej ud af parken, kom der pludselig et par små fugle løbende over vejen. Det lykkedes mig at få et billede af dem, og ud fra det kunne jeg bestemme det til en Regnvagtel – en helt ny art for mig.

Jeg stod op ved solopgang, for at kigge på fugle på lodgen. Det var en dejlig morgen, men der var nu ikke så mange fugle.
Morgenmaden var igen nede på flodbredden, og efter morgenmaden var der lidt tid til afslapning inden vi skulle forlade lodgen for at køre mod næste hotel. Her havde guiden fundet et par ugler der sad og hvilende i et træ langs floden. Det første vi skulle besøge på turn var et elefant børnehjem. Det var noget tivolificeret. Vi blev bænket på en tribune, og så overværede vi ellers at elefanterne blev fodret – de fik først mælk, og derefter noget andet de så ud til virkelig godt at kunne lide.
Fra børnehjemmet – kørte vi til vores næste hotel, som ligger i Katharagama.
Vores værelser var ikke klar endnu da vi ankom ved 1-tiden, men det blev de mens vi spiste frokost.
Efter frokosten var der afslapning indtil vi skulle af sted kl 16:30 Kl 16:30 kørte vi med vores bus ned til “multi”-templet, som nærmest er et religiøst supermarked. Det er helligt for alle religioner. Vi så både moskeen, stupaen, og til sidste endte vi foran hindutemplet. Her så vi munken komme ud af sit hus med mad til folket. Det kom forbi det helligste i templet, hvor det blev velsignet før det blev delt ud til alle tilskuerne. Det hele foregik under ufatteligt meget larm, dels fra klokker, men også instrumenter der “rasler”.
Mens vi ventede så vi også en anden interessant ting. Folk kommer med en kokosnød, lægger lidt eukalyptus oven på. Tænder til til eukalyptussen, og når den er brændt ud, kaster man kokosnødden ned på en sten, så den går i stykker. Så kigger man på hvordan den er gået i stykker, og det kan man så tage som varsel for hvad man bad om.
Hjemme igen på hotellet, var der middag.

Jeg stod op ved 6-tiden, for at luske lidt rundt og kigge på fugle. Efter morgenmaden var der afgang, mod vores næste overnatningssted Athgira River Camping.
Første stop på turen var en safir-mine mine på en rismark. Fire unge fyre prøvede deres lykke, som starter med hårdt, beskidt og farligt arbejde. Efter en pæn køretur, var vi først på eftermiddagen fremme. Vi fik noget frokost før vi kl 15:30 kørte af sted på Safari i Udawalawe nationalpark.
Her kørte vi i tre jeeps, og havde en herlig Safari, hvor vi blandt andet så masser af elefanter.
Hjemme på lodgen igen, fik vi aftensmad – en buffet, som blev serveret på flodbredden – meget stemningsfuldt.
Efter aftensmaden – var det blevet sengetid – i teltet – men det er med stor seng og muret toilet i bagenden – så det er et telt – men har ikke meget med camping at gøre

Endnu en dag med vækkeuret sat tidligt. Der var morgenmad 5:45 og afgang 6:15 Vi kørte i bus op til lidt før gaten, hvor vi blev sat af. Herfra gik vi op til selve gaten, en dejlig tur med hele to nye endemiske fugle.
Vi kom ind i den “rigtige” nationalpark, som er en våd regnskov (husk iglesokker).
Her gik vi en tur på et par timer, fem og tilbage. Det er svært at se dyrene i skoven, men det lykkedes at se både aber og en del fugle.
Da vi kom tilbage til gaten, gik vi ned til Martins lodge hvor vi skulle have frokost. Vi kom før tid, men det var ikke noget problem, da de havde en fantastisk terresse, med en fantastisk udsigt til regnskoven. Her fik vi set en masse fugle – og pænt tæt på.
Frokosten var dejlig, og bagefter blev vi kørt i Jeep ned til vores hotel.
Resten af eftermiddagen var uden program, så jeg nød vores lodge, hvor der er er herligt fugleliv.

Vi var to der sammen med vores lokale guide tog en tuk-tuk ned til byen, hvor der er en stor park der hedder Victoria Park.
Her ankom vi lidt over 6, og selv om parken var lukket blev vi lukket ind. Der var ikke så mange fugle, men det blev til et par skønne timer, hvor vi prøvede at finde nogle af de fugle parken er kendt for, og vo mødte da også andre ornitologer der havde fået samme ide.
Vi kørte hjem og spiste morgenmad, og så blev bagagen pakket vi skulle videre. Vi kørte ned i byen, hvor vi først havde en god times tid til at gå lidt rundt. Vi mødtes, og bussen kørte os ned til byens station, hvor vi skulle med toget.
Der var afgang 12:38 – eller det var planen – men toget var forsinket – det er det vist altid.
Nå men vi kom ind i toget, og så bumlede vi os i to timer gennem fantastiks landskab, og kom bla forbi Sri Lankas højest beliggende station.
Vi stod af toget i Haputale, hvor vores bus ventede på os. Den kørte os til vores ny hotel – Blue Magpie Lodge hvor vi var fremme lidt over 7.
Kl 8 var der aftensmad, spm var vores julemiddag. De havde stegt en kalkun, og dertil var der kartoffelmos og grøntsager og en stærk sovs.
Dessert var der også – det var is, og så kom der en traditionel Sri Lanka julekage, og vi fik en form for palmevin.