Kommentarer slået fra

Vi startede med tidlig morgenmad, så vi var klar til afgang kl 6:45.

Formiddagen skulle bruges på en vandretur op på den bjergside hvorpå hotellet også ligger.

Det blev en dejlig tur op – hvor vi til sidst kom ind i en skov.

Vi sÃ¥ en del fugle, blandt andet et par endemiske arter – Crimson-fronted Barbet og Sri Lanka Scimitar Babbler.

Men også Black Eagle, hvor et par underholdt os i lang tid.

Efter en pause mødtes vi igen kl 14, hvor vi kørte ned i byen, hvor vi skulle besøge et særdeles hellige Buddhist-tempel, hvor de har en tand fra Buddha som deres relikvie.

Efter heftig security check kom vi ind, og fik smidt skoene som man skal. Det gav bare den udfordring at belægningen var glo-hed pga solen, så vi prøvede at gå hvor der var lidt skygge.

Vi fik set templet, som var meget imponerende, men tanden får man desværre ikke lov at se.

Efter den religiøse oplevelse gik turen til et sted hvor vi troede de skar i træ, men det var mest et salgs-sted. Men vi fik lidt information om forskellige træsorter.

Før vi kørte hjem til hotellet, blev vi lige sluppet løs i et supermarked, hvor vi kunne købe lidt ind.

Da vi kom hjem til hotellet, var der blevet arrangeret traditional dans. Imponerende, og sluttede af med gang på gløder.

Efter det var der aftensmad.

Comments are closed.