I dag havde vi booket os ind på en heldagstur med vores rejseselskab.

Vi mødtes kl 9 ved et hotel i nærheden og herfra var der afgang med bus. Vi kørte hen over bjergene der ligger bag ved Sarandë, en meget flot tur. Nede igen var første stop en restaurant langs vejen, hvor der var en halv times pause. Herfra gik det videre mod Gjirokastër, en gammel by, med en borg knejsende på toppen over byen. Normalt besøget man borgen, men fordi der lige inderne uge er folkemusik-festival er borgen lukket. Vi så i stedet det etnografiske museum, hvor vi fik lidt historie af vores guide.

Efter lidt info var der tid til selv at gå rundt i museet og kigge.

Efter museet gik vi tilbage gennem byen, til en restaurant hvor bi fik frokost. Der var en masse småretter, og det var en dejlig frokost.

Efter frokost var der en lille times tid på egen hånd. Vi gik lidt rundt, og gik også en tur op til borgen.

Vi mødtes ved bussen og kørte nu til dagens anden attraktion, som er Blue Eye Well. Det er den største kilde af ca 28 kilder, som springer med ret stor kraft. Det er mu en nationalpark. Vi blev sat af ved indgangen, herfra var der ca to km at gå ind til kilden. Efter en varm gåtur kom vi frem – et ret imponerende skue.

Det blå vand væltede op nedefra, og flød væk med stor hast. Der var smæk på. Vi gok lidt rundt i området og nød det før turen gik tilbage tul bussen, som kørte os hjem til Serandë.

Hjemme igen tog vi en tur i poolen inden vi gik ud og spiste aftensmad, som bl.a. bød på sushi på en kinesisk/japansk restaurant

Udsigten fra bussen på vej over bjergene

Detalje fra museet

Selfie med kilden

Lækkert så vandet ud

Sushien

Vi vågnede op til en suveren udsigt ud over bugten, og med Corfu ret fremme.

Morgenmad på hotellet, og efter en sløv morgen gik vi på opdagelse i byen. Vi slentrede ned til Strandpromenaden, det er der det hele sker. Det lykkedes os også at finde en hæveautomat, som “kun” krævede 55 kr for at hæve penge.

Eftermiddagen gik med at læse og slappe af, men det blev også til en tur ned til vandet.

Til aften spiste vi på Sheqer Pikant, der havde fået rimelig gode ratings på TripAdvisor

Det var okay middag – men ikke noget bemærkelsesværdigt.

Udsigten fra vores balkon

Blæksprutter

Risotto

Frugtfad – på huset – ser bedre ud end det var

Afgang fra København sidst på eftermiddagen, i det første regnvejr i over en måned.

Flyveren fløj os til Ioannina i det nordlige Grækenland. En meget lille lufthavn – kun et bagagebånd

Herfra kørte vi i bus mod nord til Sarandë i Albanien, men først skulle vi over grænsen. Her ser man hvor fedt det er med Schengen.

Først stod vi alle af bussen og gik forbi paskontrollen for at komme ud af Grækenland (Schengen) ind i bussen, køre et par hundrede meter. Alle ud af bussen igen, aflevere passene, og så ind i bussen og vente. Efter et stykke tid fik vi vores pas, og vi kunne køre videre.

Vi ankom til vores hotel omkring midnat, og gik hurtigt i seng

Dramatiske skyformationer under flyvningen

Selfie foran Ioannina lufthavn

Der var afgang fra hotellet ved midnat. Vi kørte ud i lufthavnen, som ligger meget tæt på hotellet. Her gik alt helt smertefrit, og flyet fløj planmæssigt kl 2:45

Efter ca 5 timer ankom vi til Istanbul. Efter en kort ophold gik turen videre til København, hvor vi landede – planmæssigt – lidt i 10

En fantastisk rejse til Uzbekistan sluttede her.

Der var afgang fra hotellet kl 8, og så kørte vi ellers mod Tashkent. Det skete ikke noget undervejs, og godt det samme for det regnede næsten hele tiden. Det var heldigvis næsten færdigt da vi kom til Tashkent. Her var første stop en restaurant hvor vi fik frokost – en meget hip restaurant, men hvor servicen ikke var helt så hip.

Efter frokost kørte vi til frihedsparken, hvor der er opført et kæmpe monument for alle de faldne i 2. verdenskrig. 400.000 navne graveret ind i kobber-plader, lavet som bladre-bøger opdelt efter regioner de kom fra. For enden af den lille alle hvor alle navnene var brændt den evige flamme, og bag ved den en statue af den grædende moder.

Herfra gik vi hen forbi præsidentpaladset, og den sidste tzars sommerresidens i byen, før vi gik ned i metroen. Ind til 2016 havde det været forbudt for udlændinge at bruge metroen, men med den nye præsident var det nu blevet lovligt. Vi skulle kun et stop, og her ventede vores bus på os.

Vi blev kørt hent til vores hotel, hvor vi fik vores værelser (skøt vi aldrig skulle overnatte der).

Resten af eftermiddagen havde vi på egen hånd, så vi gik en lille tur ud i nærområdet.

Der var tidlig aftensmad, på en anden fancy restaurant, det var afskedsmiddag – så det endte med et par taler (selv om det var svært i al den larm der var).

Efter aftensmaden havde vi et par timer hvor vi kunne hvile inden rejsen hjem begyndte.

Den evige flamme og den grædende moder

Den ene side af alleen med de 400.000 navne

Kontrollør i metroen

Den første metro-station (der hvor vi stod på)

Metro-toget

Metroen – inden i

Selfie med Timur Lenk

Efter morgenmaden var der afgang kl 9 med bussen med kurs mod Ulughbek Observatorium

Det var kun de underjordiske dele af hans kæmpe-sekstant der er bevaret, men alene den var imponerende. Tænk at han så tidligt bestemt årets længde med 1 minut og 2 sekunders afvigelse fra den vi senere har fastslået.

Herfra kørte vi til Shakhi Zinda, et nekropolis med masser af mausolæer, BK.a. et fir en af Muhammeds fætre. De var meget forskellige, og meget fine. Efter at have kigget her i en lille time gik vi hen til Islam Karimovs mausolæum. Han var den første præsident for Uzbekistan efter selvstændigheden i 1991.

Næste stop var det store marked, som lige ved siden af. Med alt i frugt, grøntsager, kød, nødder, linser, bønner m.m.

Det blev til et halvt kilo lækre pistacie-nødder

Herfra kørte bussen os tilbage til hotellet, for frokostrestauranten lå lige over for hotellet.

Efter frokost, kørte vi med bus ud til et sted hvor de lavede papir på den traditionelle metode. Vi så processen helt fra man startede med grene fra morbærtræet til det færdige papir. Spændende at se, det som ændrede historien så meget.

Tilbage på hotellet var der tid til et lille hvil, før vi skulle ud og have aftensmad. Det lå i gå-afstand fra hotellet. På vej hjem fra middagen, nappede vi lige en kop kaffe på en fancy cafe.

De underjordiske rester af Ulugbeks sekstant

Loft fra mausolæum på nekropolis

Detalje fra mausolæum på nekropolis

Islam Karimovs mausolæum

Der bages somsaer

Bedstefar med barnebarn

Selfie med skoleelever

En volga fyldt med granatæbler – bilen er fra 1996!

Aftensmaden

Vi mødtes kl ni, og blev kørt i bus hen til Timur Lenks mausolæum. Det var godt nok imponerende også indeni.

Herfra gik turen videre til de tre madrassaer på Registan-pladsen, men her var det ene lukket pga en konference. Vi besluttede at bytte lidt rundt i programmet, og komme tilbage senere så vi kunne se alle tre. Vi gik jag om komplekset, og endte med at komme forbi en isbiks, hvor vi alle fik en is – min var en softice med jordbær og mango – underlig kombi – og noget syntetisk smagende.

Herfra gik vi til Bibi Khanym Mausoleum, som også var vildt imponerende.

Frokosten fik vi på en restaurant lige ved siden af.

Efter frokosten gik vi så til bage til de tre madrassaer ved Registan-pladsen. Det var godt vi vemtede, for de var alle tre et besøg værd.

Efter at have mæsket os i geometriske mønstre, var det ikke mere officielt program, og resten af eftermiddagen blev brugt på at gå rundt og snuse til atmosfæren i Samarkand.

Vi kom tilbage til hotellet lidt før der var afgang til aftenens restaurant. Vi kørte derhen i bus. Det var ikke særlig langt, så efter middagen var vi nogle der gik hjem.

Detalje

Panorama inde i Mausolæet

Vandrefalk der holder hvil

Gom hjælper brud ned

Selfie

Mønster

Selfie med Timur Lenk

Der var afgang kl 8 mod Samarkand. Heldigvis var der lidt på programmet undervejs. Første stop var den sidste emirs Sommerpalads som han havde ladet opføre i starten af 1900-tallet.

Ret imponerende om med meget bling bling.

Herfra kørte vi til et lokalt keramik-sted, hvor vi fik en rundvisning og så hele processen fra ler til færdigt produkt. De lavede også andre kunsthåndværk – både Suzani (broderet klæde) og tæpper. Også det fik vi demonstreret hvordan man lavede.

I gården ved værkstederne spiste vi vores frokost før vi kørte videre. Sidste stop på turen var en Hammel cisterne, som havde været i brug ind til for nylig. Imponerende hvor lækker køligt der var nede i den med heden oppe på overfladen.

Endelig fremme ved hotellet i Samarkand fik vi vores værelser, og efter et lille hvil gik det ud i byen til aftensmad. Men på vejen kørte bussen hen til et af de store Mausolæer (Timur Lenk’s) i byen, som var næsten magisk oplyst i den mørke aften.

Herfra kørte vi hen til den restaurant vi skulle spise på. Efter en dejlig middag gik vi hen til Registan-pladsen, hvor der ligger tre madrassaer. Et imponerende syn som de lå der oplyst i natten.

De fleste tog bussen hjem, men vi var nogle der gik de knap tre km hjem – man trænger til at strække benene efter en hel dag i bus.

Bling bling fra emirens palads

Et panel

Fra før Hitler gjorde det ubrugeligt

Ligner ikke ren vanddamp!

Cisternen

Solnedgang på vej

Selfie foran mausolæum

Der grilles

Ragistan-pladsen by night

Ny by – ny byvandring. Vi startede ko 9 hvor det viste sig at vi skulle køre med vores bus. Vi kørte hen til den seværdighed der var længst væk fra hotellet.

Det viste sig at være det ældste mausolæum i Uzbekistan. Det var utroligt fint, lavet i brændte sten og vist nok fra 1100-tallet.

Det næste vi fik at se var en moske – det indre var lukket pga ombygning, men udenfor var der sommer-“afdelingen” bestemt også seværdigt.

Næste stop var lige ved siden af, hvor byens tidligere vandtårn lå. Det blev bygget i 1920’erne, da Sovjetunionen ikke kunne acceptere deres hidtidige vandingssystemer.

For år tilbage brændte træbeklædningen , og efterfølgende blev det til et udsigtstårn.

Vi var oppe i det, en noget underlig attraktion, vildt malplaceret, og i helt særegen arkitektur, det på ingen måde passer ind.

Herfra bar der en lille gåtur til næste attraktion, som var den gamle bykerne. Desværre var der ikke så meget tilbage, specielt bolsjevikernes bombning i 20’erne tog hårdt på den gamle bydel.

Indenfor var der bl.a. en moske tilbage (af tre), og kahnens kroningsgård så vi også.

Ude af den gamle byport, blev vi kørt i elektriske “golf”-biler til næste seværdighed.

Det var en gammel moske – der desværre var lukket pga. renovering. Men udenfor stod byens højeste minaret, den var imponerende.

Overfor moskeen, lå den eneste madrassa der stadig er i brug.

Nu var det blevet tid til frokost, solm i fik på en lokal restaurant. Hovedretten var kød og grøntsager tilberedt i små lerpotter.

Efter frokosten gik vi gennem det jødiske kvarter. Efter Sovjetunionens sammenbrud, er de fleste jøder flyttet. Men vi var inde og se et jødisk hus, hvor der nu var restauramt.

Vi kom også forbi synagogen, men den var lukket – det var sabbat.

Næste stop var et sted de lavede hånddukker af papmache. De var meget fine og ham der fortalte gav en demonstration af hvordan man bruger dem. Det var han god til.

Herefter gik vi hen til en Mafrassa, hvor vi senere skulle have et folklore-show (gys)

Det var den rene turist-fælde – lige som frygtet, men vi overlevede en time med dans, modeopvisning og musik.

Heldigvis kunne man købe alskens ting i alle de små butikker der var i Madrassaen – det blev dyrt!

Herfra gik vi til den restaurant hvor vi skulle have aftensmad, og fik en dejlig middag.

Godt brugte gik vi hjem til hotellet, hvor det var en lide endelig at gå lov til at smække benene op.

Det gamle mausolæum

Detalje fra mausolæet

Den udendørs del af moskeen

Detalje fra loftet

Selfie foran den porten ind til den gamle bydel

Den eneste tilbageværende moske inde i dem gamle bydel

Detalje fra træsøjle

På tur med elektriske biler

Minaret

Mig foran Madrassaen der stadig er i brug

Frokosten

Detalje fra det jødiske hus

Hånddukke-demonstration

Selfie med min tvillinge-dukke

Den lokale krydsning mellem klodshans og baron von münchhausen

Skulle man ikke se bare lidt mere glad ud på den store dag

Der var afgang fra hotellet kl 8, og så gik det ellers mod Bukara, som lå ca 500 km væk. Første stop var en bomuldsmark, hvor vi så hvordan bomulden blev høstet.

Næste stop var et lille højdedrag, hvor vi var helt tæt på grænsen til Turkmenistan. Her diskede chaufføren også op med en lille kop kaffe (og en form fir cognac – selv om det stadig var formiddag!)

Efter endnu et godt stykke blev det frokost – toede det skylle være picnic, men det blev til dejlig mad på en restaurant ved hovedvejen.

Herfra kørte vi til hotellet hvor vi først var fremme lidt over 6. Puha det var en lang tur.

Vi var nogle der trængte til at strække benene, så vi gik en tur ud i byen før vi skulle mødes til aftensmad.

Aftensmaden var på en restaurant, et stykke fra hotellet, og i aften skulle vi have plov (også kendt som pilaf) en meget traditionel usbekisk fest-ret.

Det smagte dejligt, og til dessert fik vi endda en fancy form for baklava.

Bomulden høstes

Bomuldsblomsten

Frøulden – det som er bomulden

Et æsel i ørkenen

Udsigt over Turkmenistan

Så er der frokost

Det gælder om at have gid tid

Plov (pilaf) – bemærk de små vagtelæg

Desserten

Efter morgenmad på hotellet gik vi kl 10 i samlet flok ind til Khiva. Det første vi skulle se var det sted en af de tidligere magthavere havde brugt som palads. Det mest imponerende var nok rummet hvor ham kunne modtage folk i audiens.

Herfra gik vi op i en form for tårn, som også var en del af bymuren.

Det næste var en sommer-moske – som var en form moske halvt udendørs. Den var i forbindelse med et museum, der blandt andet viste en del om Uzbekistans historie – herunder deres tidligere og nuværende penge.

Herfra gik vi til den store gamle moske, som var halvt museum, men med en aktiv moske-del. Meget gammel moske med 113 udskårne træsøjler fra mange steder i Asien.

Ny trængte vi til frokost, men først skulle vi se endnu et palads, hvor en senere hersker havde boet med koner (fire) og konkubiner (mange)

Frokosten fik vi på en anden restaurant i byen.

Efter et velfortjent hvil med frokost var der kun et sted tilbage vi skulle se nemlig et mausolæum. Efter at have set det var der fri leg, som blev brugt til at gå rundt i gaderne og kigge på alskens varer, og en kop eftermiddags te på en roof-top-bar.

Vi mødtes ved østporten med alle de andre og gik samlet hen og spiste aftensmad.

Efter en dejlig aftensmad gik turen hjem til hotellet – hvor det var godt at komme i seng efter en lang dag

Det første palads

Audiensrummet

Venter på audiens…….

Panorama fra tårnet ved vest-porten

Vue ned langs bymuren

Sommermoskeen

Detalje fra vægen i sommermoskeen

Detalje fra en af de 113 søjler i den store moskee

Sovegemakket for en hersker

Tappede ind på en foto-session i gården hvor khanens hustruer og konkubiner boede

Fra mausolæet

Detalje fra døren ind til mausolæet

Inde i mausolæet

Hovedretten til aften

Der var tidlig afgang kl 8 da der ventede os en køretur på 6 timer. Ikke fordi der var vandvittigt langt – men fordi vejen ikke er særlig god.

Det gik gennem ørken, hvor der ikke var meget at se, på nær når vi kom forbi forskellige miner, hvor de virkelig gik til den.

Vi havde også et stop undervejs, vi skulle se et kæmpe dødetårn, samme slags som dagen før, men kæmpestort i forhold til. Zoroastriernw havde på en høj, bygget en kæmpe borglignende platform, mange meget høj i en form for ler. Virkelig imponerende bygningsværk, og en fantastiks udsigt derfra – til den ene side ørkenen, til den anden floden, med alt det grønne.

Efter 6 timers kørsel kom vi frem til Khiva,

Khiva er en gammel fort-by, som har ligget midt i ørkenen, og været et vigtigt stop på

Silkevejen for karavanerne. Den ligner i den grad et ørkenfort, som man forestiller sig det.

Vi blev sat af ved den vestlige byport, og gik så ind til den restaurant hvor vi skulle have sen frokost.

hvor vi startede med at gå ind i den gamle by af Vest-porten. Vi skulle nemlig spise frokost på en restaurant inde i byen. Efter en dejligt frokost gik vi ud af den østlige port, og gik ca 15 minutter til vires nye hotel, her holdt bussen, så vi kunne få vores bagage, og så tjekkede vi ind.

Eftermiddagen havde vi til fri disposition. Den blev brugt på at gå rundt inde i Khiva. Vi var blandt andet inde og se et sted hvor de knyttede rigtige silketæpper. Det var vildt fascinerende at se hvor hurtigt kvinderne kunne binde knuderne, og man fik i dem grad en ide om hvor lang tid det tager.

Aftensmaden blev indtaget på hotellet, og efter den – var det dejligt at komme i seng efter en lang dag

Yurte ved goden af dødetårnet

Dødetårnet

Panorama ud over ørkenen

Selfie på toppen af dødetårnet

En bille

En lokal kom ridende – for at få opladet sin mobil

Industri midt i ørkemen

Bil der tankes med gas – 80% af bilerne kører på gas

Kat der “passede” på vires sko da vi spiste frokost

Minaret i Khiva

Aftensmad

Vi fik liv at sove lidt længe, så programmet startede først klokken 10. Her gik vi over til State Museum of Art named after I.V. Savitsky.

Et kæmpe museum, som er opkaldt efter Igor Savitsky, som samlede kunst gennem hele sit liv. De har over 800.000 tusinde genstande, vi brugte et par timer på at se malerier af lokale kunstnere. Meget imponerende.

Herefter blev vi hentet af vores bus, som kørte os hen til en restaurant hvor vi fik frokost. Vi blev placeret indenfor selv om de ha de en dejlig gård hvor man kunne havde siddet.

Efter frokost kærte vi ca 25 km ud af byen til et Nekropolis hvor der oprindeligt havde været et Zoroastisk “samfund” hvor de havde behandlet deres døde i et Silent Tower (Døde-tårn)

Efterfølgende havde folk overtaget det hellige sted, og brugte det nu til begravelsesplads. Der var mange grave, og også flere særdeles imponerende mausolæer.

Vi gik også op i Døde-tårnet, hvor Soasterne lagde deres døde op, så de kunne blive spist af fugle, og rådne væk, til kun knoglerne var tilbage.

Herfra kørte vi tilbage til byen, og der var lige tid til en tur på det lokale marked, før vi skulle køre i bus hen til den samme restaurant som vi havde spist frokost på.

Vi kørte hjem igen ved ti-tiden, så det var bare godnat da vi kom tilbage til hotellet

Museet set udefra

Billede fra museet

Billede fra museet

Billede fra museet

Billede fra museet

Loft fra mausolæet

Mausolæet set udefra

Stendysser hvor folk prøver at forlænge tiden inden jordens undergang

En båre – en død person er blevet båret til gravpladsen på

Aftensmaden

Lidt i to var der der afgang fra Istanbul, og efter knap 4 timer og tidsforskel på to ekstra timer landede vi i Tashkent omkring kl 8.

Vi havde fløjet sammen med rigtig mange sportsfolk – kickboksning og taekwondo, som åbenbart havde været til konkurrence i udlandet. De blev mødt med militært hornorkester, der formåede at løfte den noget søvnige stemning i ankomsthallen.

Efter at være kommet ud af lufthavnen mødte vi vores lokale guide, som førte os til vores bus. Vi kørte fra lufthavnen til vores første stop, som var et hotel hvor vi fik morgenmad. Efter morgenmad og tandbørstning gik turen videre. Første stop var Hotel Uzbekistan, et kæmpe hotel opført i “kommunistisk ideal arkitektur”

Næste stop var et område med koran-skole, et gammelt mausolæum for en meget hellig mand. Her kom folk for at røre graven for at blive mere frugtbare, eller opfyldelse af andre ønsker.

I samme kompleks – lå der også en gammel Madrassa, som er en skole, bygget op omkring en gård. Nu var det ikke skole mere, men små butikker med lokalt håndværk. Næste stop – i det samme kompleks – var ved en af verdens ældste koraner. Sidste stop i komplekset var moskeen, sol vi desværre måtte nøjes med at se udefra gennem vinduerne, da der netop blev kaldt til middagsbøn.

Vi kørte i vores bus hen til en restaurant hvor der ventede frokost til os. Efter en dejlig frokost kørte vi direkte til en cafe, hvor vi fik en dejlig kaffe. Caféen lå heldigvis lige ved siden af vires næste mål er museum for uzbekistan håndarbejde, i bredeste forstand. Et ret imponerende museum, med mange spændende ting. Selve museet var også interessant i sig selv – fantastisk flot udsmykket bygning – både ude og inde.

Herfra gik turen videre til et marked, hvor man kunne få alt i kød, grøntsager, krydderier, tørrede nødder og sikkert meget andet.

Jeg endte med at købe noget sort peber.

Klokken var nu ved at være 6, og det begyndte så småt at blive mørkt. Vi kørte i lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Nukus – en by i den anden ende af landet.

Efter en flyvetur på 1 time og 25 minutter landede vi i Nukus – endda lidt før tid. Vi kom ind i ankomsthallen, hvor det var et bagagebånd – og det var endda ret lille. Vi fik alle bagagen, og fandt vores nye bus. Den kørte os til vores hotel, hvor vi fik udleveret vores værelse, og så var der sen aftensmad.

Efter aftensmaden, var vi pænt trætte – klokken var næsten midnat – og det var 36 timer siden jeg sidst have sovet – så det var bare godnat.

Ankomst til Tashkent lufthavn

Hotel Uzbekistan – hurra for kommunistisk arkitektur

Der bedes ved en hellig grav

Den meget gamle koran

Detalje på en dør

Loftet i kunsthåndværk-museet

Det forrige billede tages….

Zoomet ind på loftet

Detalje fra en væg

Detalje fra en anden væg

Det store marked i Tashkent

Uzbekistan Airlines – hvis du læser dette overlevede jeg flyveturen….

Vi mødtes i lufthavnen kl 17, og efter at have hilst på rejselederen var der tjek in, og så gik det ellers af sted mod Istanbul, hvor vi ankom til tiden.

Turkish Airline – klar til afgang

Vi startede med tidlig morgenmad, så vi var klar til afgang kl 6:45.

Formiddagen skulle bruges på en vandretur op på den bjergside hvorpå hotellet også ligger.

Det blev en dejlig tur op – hvor vi til sidst kom ind i en skov.

Vi så en del fugle, blandt andet et par endemiske arter – Crimson-fronted Barbet og Sri Lanka Scimitar Babbler.

Men også Black Eagle, hvor et par underholdt os i lang tid.

Efter en pause mødtes vi igen kl 14, hvor vi kørte ned i byen, hvor vi skulle besøge et særdeles hellige Buddhist-tempel, hvor de har en tand fra Buddha som deres relikvie.

Efter heftig security check kom vi ind, og fik smidt skoene som man skal. Det gav bare den udfordring at belægningen var glo-hed pga solen, så vi prøvede at gå hvor der var lidt skygge.

Vi fik set templet, som var meget imponerende, men tanden får man desværre ikke lov at se.

Efter den religiøse oplevelse gik turen til et sted hvor vi troede de skar i træ, men det var mest et salgs-sted. Men vi fik lidt information om forskellige træsorter.

Før vi kørte hjem til hotellet, blev vi lige sluppet løs i et supermarked, hvor vi kunne købe lidt ind.

Da vi kom hjem til hotellet, var der blevet arrangeret traditional dans. Imponerende, og sluttede af med gang på gløder.

Efter det var der aftensmad.

Efter en lang nat i flyveren uden meget søvn, ankom vi til Colombo lidt over 8.

Vi kom gennem immigration, og fik vores bagage. Lige uden for ankomst lykkedes det od at veksle nogle af de medbragte dollars til de lokale rupees.

Efter det skulle man så gennem sundhedskontrollen, hvor Coronatest og Coronavaccinationer blev nøje gransket før vi blev lukket ind i Sti Lanka.

Vi kom om bord i vores bus, og så gik turen elles mod Kandy – byen hvor vi skal have vores to første overnatninger.

Selv om der ikke var særlig langt – lidt over 100 km tog det alligevel næsten 4 timer.

Da vi kom frem til hotellet fik vi tiltrængt frokost – et par sandwich, og så var der ellers fri leg resten af eftermiddagen.

Jeg brugte den på min balkon, hvor jeg sad og nød udsigten, og prøvede at spotte nogle fugle.

Det var middag kl 19, og efter det var det lige på hovedet i seng – efter en særdeles langtrukken rejse.

Vi mødtes i lufthavnen kl 11:30, og efter check in og lang kø ved security var der afgang med Dubai kl 14:20.

I Dubai havde vi et par timer før det gik videre mod Colombo, hvor vi landede næste morgen

Efter morgenmad – købt i Brugsen på den anden side af vejen, besluttede vi os for at tage hjem, selv om vi først havde planlagt at tage hjem om eftermiddagen, men vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle lave i Gedser.

Så vi tog bussen kl 11 til Nykøbing F. Her skiftede vi til tog til Køge, og herfra S-tog til København

Dejlig uge – rundt i Danmark

Efter morgenmaden gik turen til udlændingeservice. På trods af at vi havde en aftale kam vi til at vente, men heldigvis var der god tid inden vores tog gik, og det var der brug for.

Fremme i Gedser fandt vi vores overnatningssted – et Bed & Breakfast – uden Breakfast!

Vejret var ikke fantastisk, men på med regntøjet, og så gik turen ud til Gedser Odde, Danmarks sydligste punkt. Det var en dejlig tur, og vejret blev bedre.

Efter vi kom hjem igen tog vi et lille hvil, før vi gik ned til en af de få restauranter i Gedser, Najaden. Den ligger på havnen med en ganske flot udsigt.

Her bestilte vi forret og hovedret. Maden var ikke noget at skrive hjem om – specielt hovedretten, det var bøf, som var bestilt mere rød end medium (tjeneren kaldte det råt kød) var skuffende og næsten helt gennemstegt!

På Danmarks sydligste punkt

Danmark i regntøj

Regnbue da vi spiste middag

Om formiddagen gik turen videre, ind til Aarhus, og derfra med tog til Slagelse. Herfra med bus ril Næstved da der er sporarbejde på banen.

I Næstved fandt vi vores hotel – Vinhuset.

Vi fik først er værelse, hvor de havde glemt at skifte sengetøj og håndklæder. De undskyldte mange gange, og så fik vi et nyt værelse. Vi gik en lille tur i byen, før Vibholm tilbage til hotellet hvor vi skulle spise middag. Vi fik en toretters menu, som var inkluderet i prisen.

Efter en herlig morgenmad havde vi besluttet at tage den samme tur som i går, bare lidt længere, og med alle børnene. Så vi kærte ned til Øvre Strandkær, hvor vi stillede bilerne. Så gik vi ca 9 km på en rundtur, der bla førte os over Agro Baunehøj, det højeste punkt på Djursland.

På vej hjem punkterede den ene bil på baghjulet, så det gav en del besvær, men vi klarede det – godt der var to biler.

Eftermiddagen gik med spil og hygge ind til aftensmaden – en gang Chili von carne de ældste børn havde lavet.

Udsigt over vandet

Sommerfugl på Blåhat

Vi vågnede tidligt, og efter en crowded morgenmad, gik vi mod Den Gamle By.

Vi ankom lidt i 10, og der blev derfor tid til en ordentlig kop kaffe, før vi gik over til indgangen kl 10 hvor de åbnede. Vi var ikke de eneste der havde fået ideen, køen til billetlugerne var ret lang. Nå men ind kom vi, og det var herligt at se alle de gamle huse, og mærke historien i de ret fine installationer de har lavet. Også deres nyeste afdeling, som er et kvarter fra 1974 var fint, men alligevel lidt skræmmende at have fået sin barndom på museum.

Efter halvanden time gik vi hjem mod hotellet, hvor vi havde vores rygsække stående i bagagerummet.

Vi fandt vores rygsække, og så gik det ud i styrtregn og ned til Dokk 1 hvor vi skulle have bussen ud til Mols.

Bussen kom meget for sent, så vi blev godt våde ude i regnen, men heldigvis mest udenpå regntøjet vi havde på.

Vi stod af bussen lige efter Molskroen, og gik de 1,3 km op til sommerhuset. Vi have sagt at vi var der 14:13, og vi ankom på minuttet

Resten af eftermiddagen blev brugt på en herlig gåtur i Mols Bjerge, der er bare så flot.

Bageren i 1974-kvarteret

Vi vågnede til mere dårligt vejr, stadig kraftig blæst og heftige byger.

Vi besluttede at tage af sted til Aarhus et par timer tidligere end planlagt. Så tog til Aalborg, og i Aalborg havde vi næste n to timers pause, for det første tog mod Aarhus var helt udsolgt!

Vi gik en tur ned ad hovedgaden, og endte på Starbucks i Salling, hvor vi sag og fik varmen – og en kop kaffe.

Tog videre til Aarhus, hvor vi ankom kl 17.

Vi gik ned ad gågaden fra stationen til vi krydsede åen – til CabIn hvor vi skulle bo. Vi fik vores værelse, og så gik vi en lille tur ud i Aarhus. Efter tuen, og et kort ophold på værelset hvor jeg researchede efter egnede steder til aftensmad, gik vi ned til åen, hvor jeg havde fundet en restaurant i Michelin-guiden – Ferdinand.

Her fik vi en lækker trettens menu, med havtaske til forret, onglet (nyretapper) til hovedret og is/jordbær til dessert. Hertil en vinmenu, hvor vi fik ekstra vin to gange fordi de havde lidt travlt i køkkenet.

Kaffe

Vi stod op, og spiste en overdådig morgenmad på hotellet. Så blev det pakket, og vi gik op til stationen. Herfra gik dagens kortentogtur til Skagen. I Skagen var der ca 1,5 km til vores næste logi. Vi skulle bo i kælderen hos Susanne og Jan.

Vi blev installeret, og så gik turen ud mod grenen. Man kan ikke sige vejret var med os, der kom byger af og til, så det foregik i regntøj. Nå men efter en times traven nåede vi ud hvor Danmark ender (eller begynder – alt efter perspektiv).

Selv om det ikke var turistvejr, var der mange mennesker – men det lykkedes at få billeder uden andre mennesket på helt ude.

Og vi var ikke de eneste der synes det var fantastisk. En lille gruppe sæler morede sig i brændingen, måske også over alle turisterne.

På tilbagevejen blev vi dovne – måske også fordi det var blæst op til en kraftig vind med endnu vildere vindstød – så vi tog bussen det sidste stykke fra campingpladsen og tilbage til vores overnatningssted.

Vi fik regntøjet af, og så gik vi ellers ned i byen fir at få lidt tiltrængt frokost. Vi fandt et sted – Restaurant Kokkenes, hvor vi fik en overdådig frokost.

Efter den – gik vi på opdagelse i Skagen, hvor det blev til nåde is – og en anelse shopping.

En tur forbi havnen blev det også til, før vi besluttede os til at gå hjem.

Hjemme havde vi en hyggelig aften, med lidt vin og lidt snacks. Den sene og store frokost stod i vejen for yderligere middagsmad den dag

Skagen

Spidsen af grenen

Sæl det kigger på de underlige turister

Et smut indenom trækfuglestationen

Frokost

10:04 afgik vores tog fra Hovedbanegården. Eller det skulle det. DSB havde byttet om på vognene så der var vild forvirring. Halvdelen holdt fast i de pladser de i følge toget skulle have, og den anden halvdel prøvede at overbevise den første halvdel om at nummereringen i toget ikke passede.

Nå men afsted kom toget, og der er faktisk meget langt til Aalborg. Turen bliver ikke kortere af at man sidder ved siden af en lille pige på syv år, der en stor del af rejsen så prinsessefilm (af ringe kvalitet) på din iPad. Angiveligt måtte hun ikke bruge hovedtelefoner fordi så er forældrene bange for at hun skruer for meget op. Konsekvensen af den – sikkert fornuftige beslutning – er at vi andre også kunne nyde filmen – inklusive – “herlige” sange.

Nå men frem kom vi til Aalborg. Her var der 56 minutters pause (toget videre mod Frederikshavn og Skagen afgår af uransaglige årsager 4 minutter før toget fra Fyn og Sjælland ankommer). Vi fandt en cafe hvor vi nød en kop kaffe i tørvejr.

Nå turen gik videre, og efter godt halvanden time ankom vi til Strandby.

Her var der kun en kort gåtur hen til vores hotel. Vi fik vores værelse, og indtog det.

Ved 7-tiden gik vi ud for at få noget aftensmad, havde fundet “Den blå cafe” på TripAdvisor.

Den ligger på kajkanten i havnen – og da det var tørvejr, og lidt solskin besluttede vi os til at sidde ude,

Vi gik et stort stjerneskud hver og et glas hvidvin. Det var okay mad – men ikke prangende.

Efter maden gik vi en lille tur rundt på havnen, før vi gik hjem på hotellet.

Det bliver tidlig sengetid – vi er ret trætte

Selfie på havnen

Stjerneskud

Efter morgenmad, som var en dejlig mexicansk omelet, blev vi hentet kl 9 af en lille motorcykel-bil. Den kørte os ned til landsbyen, hvor vi blev sat af ved bådebroen. Her blev vi mødt af de to det skulle sejle os rundt til forskellige øer. Første ølbar Black Island, som vidt nok hedder sådan fordinden har nogle mørke huler. Her brugte vi ca 4 timer hvor vi snorklede, badede, kiggede i huler og spiste frokost. Vi havde lejet et overdækket bord, hvor vi kunne være i skygge når det behøvedes.

Efter Black Island gik det til Dabotonay Island. Her blev vi sat i land på en ny strand. Der var slet ikke så meget at kigge på under vandet som Black Island, men dårligt var det nu ikke. Herfra troede vi at vi skulle hjem, men det viste sig at det var endnu en ø vi skulle besøge.

Vi ankom til North Cay, og den lignede til forveksling den forrige. Men det viste sig, at der var et form for rev på ganske lavt vand, hvor det var rimelig fedt at snorkle.

Så det gjorde vi til vi skulle hjem.

Vi sejlede hjem, og vi kunne nu sejle hele vejen hjem, så vi slap for køreturen.

Hjemme bestilte vi aftensmad, og så hoppede vi i poolen, og fik serveret en kold – nyindkøbt – cola på pool-kanten

Aftensmad var nu igen muligt, vi fik grillet tun

Efter det var det i seng efter en lang dag

Motorcykelbilen der hentede os

Velkommen til Black Island

Udsigten fra vores overdækkede bord

En lille ferskvandspøl i en af hulerne

Der bades

Velkommen til North Cay Island

Klovnefisk

Diverse fisk

Aftensmaden – grillet (stegt) tun

Tidlig nytårsmorgen – morgenmad i restauranten. Derefter var der ren afslapning til vi blev hentet klokken 12. Vi skulle nu hen til Sanctuaria Treehouses – stedet hvor vi skal bonde næste 4 dage.

Køreturen varede ca 40 minutter, og så var vi fremme. Vi bor I en hytte højt oppe, faktisk er der et dæk nedenunder vores hytte med hængekøje, og er lille bord og to stole – og neden under det – på jorden – er der et bordtennisbord.

Til gengæld har man ikke eget toilet og bad, dem deles man om (der er kun fem hytter.

Vi bestilte frokost, og af de fem retter de havde på tavlen – kunne de kun lave en!

Så det blev den – svine snitsel med ris. Det havde intet med snitsel at gøre – men det smagte rigtig godt. De havde ikke andet end øl – så vi drak vand til.

Eftermiddagen blev brugt på at kigge lidt rundt inområdet, og til sidst tog vi også em tur i poolen.

Her sad vi og så dagen blive til aften. Det betød bla andet at der begyndte at flyve små flagermus rundt. Pludselig opdagede vi at der fløj hundredvis af enorme flagermus hen over hovedet på os. De må over-dage ude på en af de små øer, og når det så bliver aften skal de ind på den store ø og fouragere.

Det viste sig at køkkenet ikke rigtig havde mere mad, så vi gik ind til dem nærmeste landsby for at finde et sted vi kunne få noget mad. Det første sted vi kom til sagde pænt nej tak til fremmede gæster, de kunne kun servere for de gæster der boede der. Vi gik et par kilometer til, for at finde et hyggeligt spisested med rigtig gode anmeldelser på TripAdvisor.

Desværre samme besked – kun kapacitet til at servicere egne gæster. I vores søgen var vi dog kommet forbi et sted hvor det så ud som om man kunne få noget at spise. Vi gik tilbage dertil, og sørme om de ikke ville servere for os. Desværre var de underbemandet i køkkenet pga nytår, til gengæld var der mange gæster. Det betød at vi ventede over en time på at få mad – men det lykkedes. Efter middagen gik vi hjem igen, og gik lige i seng

Ligner ikke rigtig snitsel – men det var sørme lækkert

Herinde gemmer vores hytte sig

Hytten

Vækkeuret vækkede 6:30. Morgenmad kl 7, og så var vi klar til at køre i lufthavnen. Vi var der i god tid, og alt gik glat. Det viste sig at være en ret lille maskine, som var meget lidt fuld. Vi fløj 20 minutter før tid, og var fremme mere end en halv time før planlagt. Men vores transfer var der allerede, så alt var i orden.

Vi blev kørt til vores Resort – Busuanga Island Paradise.

Vi blev tjekket ind, og då gik vi op i restauranten for at få noget frokost. Vi var nærmest de eneste gæster, vi spekulerede over hvordan vi skulke holde nytår – havde forestillet os at der ville være en form for nytårsfest, men vi erfarede at restauranten også denne aften lukkede kl 22:00!

Da det ikke så ud til at der foregik noget som helst på resortet besluttede vi os for at tage ind til Coron by. Hotellet tilbød gratis transfer. Vi ankom til byen ved fire tiden, og gik lidt rundt og kiggede. Ved femtiden besluttede vi os for at finde et sted at få noget at drikke.

Et skilt lokkede med et sea-view, men da vi kom derud var der lukket. Derude fra så vi til gengæld et andet sted der så godt ud. Ind til vejen igen, og så lidt længere ind ad kysten, fir då at finde det sted vi skulke ud. Vi endte et herligt sted, hvor vi startede med at bestille en Mojito hver.

De var gode, udsigten var fantastisk, og det viste dig at restauranten var nr 7 af restauranter på Coron i TripAdvisor, så vi besluttede at blive og få vires nytårs-middag her.

Som et ekstra krydderi var der to Hvidbrystet Havørn, der kredsede rundt om os.

Efter at have drukket lidt mere gik solen ned, og vi spiste lidt snacks (rå tun tilberedt i vineddike og lime og krydderurter og løg – og friturestegt blæksprutte).

Endelig bestilte vi hummer (fladhovedet hummer – har aldrig set sådan en før), og den smagte rigtig godt. Det blev også til to kæmpe King-prawn (de var i sandhed nogle store rejer).

Sluttede af ned en dessert (havde kun pandekager – så det blev pandekage med banan og nutella – altid godt).

Klokken var nu lidt over ni, og vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle. Vi gik lidt rundt i byen, der var gang i den – men ikke nogle særlig hyggelige steder. Vi besluttede os for at tage hjem til hotellet – så vi fik hyret en tricycle, der kørte os de 8 km hjem til hotellet.

Hjemme på hotellet gik vi i restauranten for at se om der skete noget – det gjorde der ikke. De eneste der var der var et ungt par der sad og mød en drinks. Vi sad der lidt, men besluttede så at gå ned i vores hytte. Vi blev enige om at det nok blev nytår selv om vi sov, så vi gik i seng lidt over 10, og sov ind i det nye år.

En blå drink

Solnedgangen på årets sidste dag

Havørnen

På opfordring – hummeren

På opfordring – fisk til frokost på hotellet

Efter morgenmaden var der ren afslapning ind til kl 12, hvor vi blev hentet af en bil der skulle køre os til Tagbilaran Sea Port. Her skulle vi med hurtigfærge tul Cebu. Det lykkedes os at købe en billet (en lang kø) blive checket ind (en anden lang kø – lige ved siden af) og få afleveret vores bagage (igen lige ved siden af). Så var vi klar til at blive lukket ind i terminalen.

Her ventede vi halvanden time på at den afgang vi havde billet til. Om bord blev vi vist op ovenpå, hvor business-class var.

Turen tog ca to timer, så vi var i Cebu lidt i fem. Her fik vi via Grab (en Uber-klon) fat i en bil midt i det enorme kaos, der kørte os til vores hotel, som lå tæt på lufthavnen.

Fremme på hotellet fik vi vores værelse, og så gik vi ned i den nærmeste mall. Den viste sig ikke at være stor nok! Så vi tog en UV-Express til en kæmpe mall (SM-city Cebu). Her startede vi med at spise, og efter maden gik vi lidt rundt og kiggede. Så tog vi en kop kaffe, og så kiggede vi lidt mere. Til sidst tog vi en UV-Express tilbage til den første mall, og herfra gik vi hjem til hotellet.

Trængsel i færgeterminalen

Hurtigfærgen

I dag skulle vi rundt på SydBohol, og rigtig være turister. Første stop var en slangezoo lige i nærheden. Her havde de en samling vilde dyr under – for dyrene ikke så optimale forhold. Herfra gik turen til den gamle kirke i Baclayon (1595 stod der vist på den) en gammel spansk kirke. Da det var søndag var der gang i den.

Efter kirken gik det hen til et mindesmærke for 1565 hvor en spanier blandede blod med den lokale høvding og således blev blodbrødre.

Herfra kørte vi til dagens højdepunkt vi skulle nu se Tarsiers et lille pattedyr med meget store øjne. De er natdyr, så om dagen sidder de bare og sover, men vi fik set (fremvist) 3-4 stykker.

Efter Tarsiers kørte vi til et sted hvor man kunne køre ATV – firehjulstrukne små “traktorer”. Efter at have købe et regnslag (viste sig at være en rigtig god investering) gik det ellers ud i terrænet. Det var rigtig sjovt, men man blev smurt godt ind i mudder.

Efter behørig afvaskning gik det videre til Chocolate Hills, som er det store hit på Bohol. Det er en stor samling af små bakker uden træer på. I tørtiden er de chokoladebrune derfor navnet – nu var de i stedet lækre grønne. Man kunne komme op på en af de højeste, og det var det rigtig mange der var.

Herefter gik turen til Loboc hvor vi skulle have frokost på en båd på floden. Det viste sig at være Big business med mange både. Man købte billet, og så kom man om bord, blev sat ved et bord, og så var der ellers buffet. På et tidspunkt begyndte vi så at sejle op ad floden. Vi havde en dejlig tur op og ned ad floden før vi var tilbage igen. Næste stop på turen var et sted med zipline over floden. Jeg var dog ikke lige i humør til frit svæv over floden, så jeg kiggede bare på

Herefter gik turen til sidste stop, som var en sommerfuglepark. Det var lige ved solnedgang, så sommerfuglene var faktisk gået i seng – til gengæld var de flyvende lemurer vågnet op – de var ret fantastiske.

Herfra gik det hjem til vores hotel, hvor det nu var blevet mørkt. Vi bestilte aftensmad til kl 8 og tog os en sundowner (det var vist bare en drink – solen var ligesom gået ned) ved poolen.

Efter aftensmaden gik det bare i seng efter en lang og begivenhedsrig dag.

En slange

Et kig ind i kirken

Altergang

Mindesmærket for blodsbrødrene.

En Tarsier

Fuld fart gennem mudderet

En af “chokolade-bakkerne”

Skibet vi spiste frokost på

Vi kom forbi et sted hvor de sang og dansede for os – ikke spor turistet!

To flyve-lemurer

Vores egen hus-gekko

Havde sat vækkeuret til kl 7 vi ville gerne nå en snorkeltur før vi skulle forlade vores resort. Så efter morgenmaden tog vi en ordentlig snorkeltur. Det var en herlig tur, hvor vi så en masse fisk, og andet.

Efter snorkelturen, gik vi tilbage til værelset, tog et hurtigt bad, pakkede vores ting, og så var der afgang.

Vi startede med at sejle ind til den lille havn. Her var der ikke anden transport end motorcykler, så bagagen på ryggen, den lille rygsæk foran, og så op bag på motorcyklen. Vi kørte de 9 km op til Loon. Her skulle vi finde en bus til Tagbilaran. Det var ikke helt nemt, men vi endte i en gammel “bus” – det var med bænke på langs bagi, og når der blev fyldt op på bænkene var der skamler til at sidde på i midtergangen.

Endelig kom vi til Tagbilaran. Herfra tog vi en tricycle til hoved-bus-stationen. Her fandt vi en bus der kørte langs sydkysten, vi skulle til Baclayon. Da vi kom af bussen skulle vi finde transport til Marquis Sunrise Sunset Resort. Det var ikke så nemt, men vi fik endelig fat i en Tricycle, som kørte os derud. Det allersidste stykke viste sig at være så stejlt, så vi selv måtte gå.

Endelig fremme ved receptionerne blev vi tjekket ind, og fik vores værelse – verdens mindste bambus-hytte med et kæmpe muret badeværelse bagved.

Vi bestille aftensmad til kl 7, og så gik vi ellers i poolen, hvor vi nød en sundowner mens vi så ud på en fantastisk solnedgang, med efterfølgende opvisning af en nymåne og Venus.

Vi spiste aftensmad, slet ikke så god som på det foregående sted. Efter det var det blevet tid til st trække sig tilbage, og det gik ikke længe før det blev sengetid.

En kuffertfisk

Fisk der gemmer sig i søanemone

Anden slags fisk der også gemmer sig i en søanemone

Fisk og koral

Noget vi så

Noget andet vi så

Også en form for kuffertfisk

En fisk

En søstjerne

Bager hvor vi købte brød undervejs

Bussen der bragte os til Tagbilaran

Vores bambushytte

Solnedgangen

Vågnede lidt over otte, og efter bad fik vi i restauranten og fik morgenmad.

Formiddagen blev brugt på at slappe af og nyde resortet. Der blev lusket lidt rundt med kikkerten, men det var nu ikke det vilde fugleliv her.

Efter frokost, som var stedets stenovnsbagte pizza tog vi ud for at snorkle. Det blev til en herlig tur, hvor vi en del forskellige fisk, korreler og søanemoner.

Efter snorkelturen smed vi os på et par solsenge ved poolen. Da det var ved at blive mørkt gik vi med på værelset og skiftede – for at gå i baren og få en sundowner.

Middag ved vores stambord (det var sørme hurtigt det blev til et stambord), og bagefter gik vi såmænd på værelset for at gå i seng

Vi fandt Nemo

Og han var ikke alene

En fisk der gemmer sig i søanemone

En anden fisk, som også gemmer sig

Alt ok

En blå søstjerne

Man er aldrig helt alene…

Vågnede igen da det blev lyst – umuligt at sove mere – men da jeg fik slukket den elektriske blæser blev der helt stille – så var det muligt at falde i søvn igen, og jeg fik et par timers søvn mere (havde opdaget at det hjalp gevaldigt på ømheden at sove oven på hovedpuden – så manglede den bare til hovedet, men det var lettere at klare).

Efter morgenmad (ris med fisk) var det blevet tid til afgang. Vi havde bestilt en båd til at sejle os til Talibon kl 11.

I Talibon fandt vi en UV-Express mod Tagbilaran. Men denne gang stod vi af i Loon. Her fik vi en motorcykeltaxa til at køre os ned til en lille havn, ca 9 km væk.

Her fik vi en båd til at sejle os over til vores hotel – Polaris Beach and dive resort.

Da vi ankom blev vi budt velkommen – mit navn stod endda på tavlen foran receptionen. Vi fik vores værelse, og så var der lige tid til en snorkeltur inden det blev mørkt. Ca 100 meter ude bliver det pludselig dybt, det var ret flot at snorkle lige på kanten.

Tilbage igen tog vi et bad før vi fik ned til baren, hvor vi fik en sundowner. Efter det spiste vi en dejlig middag ved et bord helt tæt på vandet. Fantastisk bare at sidde og nyde mørket, vandet og maden.

Efter det var det blevet sengetid – denne gang med en dejlig blød seng

Huset vi boede i

Båden stages ud

Vi sejler til Talibon

Motorcykel-taxaen der kørte os til havnen

Sengen da vi fik værelset

Vågnede ved solopgang, var sgu lidt øm efter at have ligget i en seng med solid træbund, og en “madras” på ca en cm. Nu kunne jeg for første gang se det hele i dagslys. Efter tre dages transport var det dejligt med en lidt mere rolig dag. Lidt senere fik jeg en rundtur på øen. Efter en spændende rundtur – var det blevet tid til lidt mad. Der var blevet kogt en stor gryde med søsnegle (dem vi købte dagen før) og nogle andre snegle fanget af en onkel. De smagte rigtig godt – og selvfølgelig var der ris til

Eftermiddagen blev brugt på at slappe af – og det blev også til en lur – var vist tiltrængt.

Om aftenen besøgte vi Lola (filippinsk for bedstemor) ikke så langt derfra (8 minutters gang).

Efter besøget gik vi hjem igen, og det var blevet sengetid

Kig ud gennem mangroven

En glad gris (der overlevede julen)

Gryden med søsnegle

Indholdet i en af de store snegle

Solnedgang

En frø på vejen til Lola (der var den vildeste frø-koncert efter mørkets frembrud)

Vækkeuret var sat til 5:45, der var afgang til lufthavnen kl 6:30.

Både check Inn og Security gik hurtigt, så lige pludselig var vi i rigtig god tid. Tiden brugte vi i French Cafe, hvor vi fik morgenmad. Flyet boarde tidligt – mere end 45 minutter før, men vi kom alligevel til at sidde der og vente i langt over en time. Mens vi sad og ventede, begyndte alle telefoner at bippe – inklusiv min. Det var en “Advarsel om nødsituation” – desværre var resten af teksten på tagalog.

Det viste sig at være en advarsel mod tyfonen Ursula. Hun var på vej mod Filippinerne fra øst, og forventedes at passere juleaftensdag og\eller juledag.

Ville medføre kraftig vind og meget regn.

Nå det var ikke så godt, men vi måtte jo se hvor galt det gik.

Flyveturen gik ganske smooth – lidt turbulens en gang imellem men intet usædvanligt.

Fremme i Tagbilaran (lufthavnen i Bohol), tog vi først en bus fra lufthavnen og ind til selve byen. Her skiftede vi til UV Express – som er en bil som et folkevognsrugbrød med plads til 19 passagerer (kun vejledende ;).

Først skulle den fyldes op før vi kørte det tog godt en halv time – derefter var der en knap tre timers køretur til Talibon. Det begyndte at regne undervejs, og vi var noget bekymrede for om vi kunne sejle ud til den lille ø Jao Island hvor vi skulle til.

Nå men først skulle der juleshoppes.

Det indbefattede vinglas, en køleboks en masse madvarer, to flasker vin og en flaske baily. Vi sluttede af med at købe et par kilo fisk og et par kilo søsnegle – og noget kul.

Så gik det ned til havnen, hvor vi fik fat i en båd. Den skulle sejle os over til Jao Island. Det regnede stadig ret meget, og det begyndte nu at blæse op, heldigvis var vinden medvind.

I det svindende dagslys sejlede vi ad sted mod øen, og efter ca tre kvarter ankom vi til stranden hvor vi skulle i land. Der kom vi i land, og fik skaffet en kærrelignende vogn, så vi kunne have alle vores ting. Efter ca 15 minutters gang var vi endelig fremme. Vi nåede frem inden Ursula rigtig begyndte.

Så blev der ellers kokkereret, og ve ti-tiden var vi klar til at spise. Det foregik med hænderne fra det fælles bord, hvor borddækningen bestod af banan-blade de lige gik ud og hentede.

Noget anderledes ens and og brune kartofler men en dejlig middag.

Efter maden blev der lagt julegaver under juletræet. Ikke noget med at danse rundt eller synge

Efter gaveudpakningen blev der serveret rødvin, det var det vist ikke så mange af dem det kunne lide, og det så egentlig ikke imod til at det blev bedre da det var portvin.

Juleaften endte lidt brat da strømmen gik lidt over elleve, så Ursula fik alligevel det sidste ord- men hvad jeg kunne godt sove.

Sådan så skærmen pludselig ud på telefonen

Vi var mange i bilen til Talibun

Der købes fisk

det skulle vi over – til Jao Island

Klar til afgang mod Jao Island

Juletræet – masser af var og endnu mere tid, så kan man lave et juletræ

Julebordet lige før vi skulle spise

Vi ankom planmæssigt til Hong Kong, så efter en tur gennem Security var jeg klar til næste flyvning med Cathay Pacific. Ud over at vi blev lidt forsinkede gik alt helt fint.

Vel fremme i Manila gik det først gennem immigration – hvor det var en ond lang kø, men alligevel skulle jeg vente på bagagen.

Herefter ud i ankomsthallen, hvor jeg skulle vente en times tid før jeg blev hentet. Tiden blev brugt til at hæve penge hvilket var lidt problematisk da alle automaterne ville have ekstra-gebyr, men da den fjerde sagde det samme måtte jeg bide i det sure æble og hæve. Derefter købte jeg et lokalt sim-kort, så telefonen dur, uden det koster en bondegård.

Endelig blev jeg hentet, men trafikken udenfor terminalen var så kaotisk at vi besluttede os for at gå de ca 1300m til hotellet. Vi kom frem i fin stil, og jeg kan fortælle at når man er hvid og går med en kæmpe kuffert, så skorter det ikke på taxi-tilbud

Fremme på hotellet fik vi tjekket ind, og så fik vi lidt aftensmad. Derefter var det på hovedet i seng – jeg var meget træt.

Aftensmaden – sizzling sisig

Det var afgang fra Kastrup kl 20:55 med SAS til Hong Kong. Ud over at stewardesserne havde rensdyrgevir på var det en begivenhedsløs flyvetur

Jeg havde sat vækkeuret til 5:45, solen stod op kl 6:04, og jeg ville gerne først have en lille fugletur, og jeg ville også gerne nå at have en snorkeltur før morgenmaden. Jeg luskede rundt på hotellets område, og nede på stranden, og jeg fandt bla spor efter skildpadder der havde lagt æg lige ved vores hotel, og jeg fandt også en lille skildpadde der ikke overlevede første nat! Lidt fugle var der også, men ikke overvældende.

Jeg gik tilbage med kikkert og kamera, og iførte mig badetøj, og så ned på stranden igen. På med maske og fødder, og så ud og kigge på undervandslivet. Der var fyldt med fisk, og af dem jeg umiddelbart kendte var der både kuffertfisk og papegøjefisk. Der var også små fluorescerende dyr, der lyste flot blåt. Når man så tog hånden hen mod dem “slukkede” de lyset. Efter en herlig snorkletur var der lige tid til et bad inden vi mødtes til morgenmad kl 8.

Efter morgenmad var der afgang. Første stop var en Dhow-fabrik, hvor de lavede de traditionelle skibe i træ. Det var meget sjovt at se – men godt at Arbejdstilsynet ikke lige kom på besøg!

Herfra kørte vi videre til Wadi Shab. Endnu en oase, hvor vi hikede op gennem kløften i ca 45 minutter. Da vi kom frem, kunne man hoppe i vandet, og så kunne man svømme længere ind. Man skulle forbi et par steder hvor man skulle over små vandfald, og et stykke hvor man skulle gå i meget lavt vand. For enden kunne man fortsætte ind i en hule, hvor der kun var plads til hovedet over vandet. Det var noget angstprovokerende at svømme 3-4 meter i en meget snæver grotte, men under vandet var der masser af plads. Vi kom ind i en grotte, hvor der var et flere meter højt vandfald – det var spektakulært.

Efter et stykke tid svømmede vi tilbage, og da vi havde tørret os og fået tøj på hikede vi tilbage til bilen.

Vi kørte videre til næste stop, som var et stort sink-hole midt i en park. Der var vand i bunden, hvor man kunne bade, men vi ville hellere videre til vores hotel.

Der var en god times kørsel til vores hotel – Crown Plaza Beach – og vi ankom først lidt i fem.

Vi fik værelserne, og de påstod at vi ikke havde inkluderet morgenmad, men det vidste jeg vi havde og jeg bad dem kontakte agenten vi havde købt igennem, og det viste sig også at jeg havde ret.

Vi smed bagagen op på værelset, og så gik vi ned i baren, med terrasse ovenfor poolen. Her fik vi en sundowner, hvor var det bare den fantastisk afslutning på en fantastisk tur.

Nå men helt slut var turen jo ikke, så vi hoppede i poolen i en times tid, og så havde vi besluttet os for at køre ind til den gamle Souq, der var lige de sidste indkøb der skulle klares – og maden var også billigere herinde end på hotellet – for sure.

Jeg havde besluttet mig for at købe et af de tæpper jeg havde kigget på sidst vi var her, og det lykkedes i fin stil, så nu har jeg købt mit første tæppe

Efter shop-amok spiste vi middag på en restaurant vi havde fundet på TripAdvisor, det var en god restaurant, hvor vi fik en herlig middag.

Bagefter gik det hjem til hotellet, og så var det også blevet sengetid.

Spor i sandet efter skildpadde

En der ikke klarede det…

Dhows – både stor og lille

Agterparti

En ged siger velkommen

Selfie med geden

På vej i wadien

Det var varmt

Endelig fremme ved vandet

På vej tilbage

Vi siger farvel til Ali

Cosmopolitan i solnedgangen

Udsigten fra vores balkon

Tæppehandleren (til højre )

Vi vågnede i ørkenen, men svært at vide når der er aircondition

Efter morgenmaden gik det i firehjulstrækkerne ud af ørkenen. På vejen stoppede vi for at se et beduin-telt, jeg vil nu mere kalde det en turistfælde. Ude af ørkenen skiftede vi til vores minibus, og så kørte vi af sted mod Wadi Bani Khalid. En lækker oase, hvor man kunne bade. Vi svømmede en dejlig lang tur, og nød det meget. Da vi havde fået nok kørte vi videre til vores nye hotel Turtle Beach Resort. Vi fik vores værelser, og så var det på med badebukserne, så vi kunne nå en tur i havet inden aftensmaden. Det var skønt at bade igen. Aftensmaden var igen buffet – denne gang ret uinspirerende

Klokken 8 var der afgang til Ras al Jinz Turtle Reserve – vi skulle på skildpaddesafari.

Da vi ankom var der stopfyldt med turister – men vi blev delt op i grupper af ca 25 og så var det ud på stranden for om vi kunne få nogle skildpadder at se. Først fandt vi en skildpadde, det var ved at grave sit æg-hul til – vildt at se den store skildpadde så tæt på. Bagefter så vi nogle skildpadder der gik i land og begyndte at kravle op for at lægge æg. Vi var også så heldige at se en skildpadde der var i gang med at lægge æg. Det hele blev fuldbragt, da vi så nogle nyklækkede skildpaddeunger. Vi fulgte dens færd ned til havet, og den vi så blev heldigvis ikke taget af de glubske krabber. Vi gik tilbage til centeret efter en helt fantastisk oplevelse. Vi kørte tilbage til hotellet, og gik hurtigt i seng efter endnu en fantastisk og oplevelsesrig dag.

Vores hjem i ørkenen

Farvel til campen

Kameler skal der til

Wadi

Klar til at bade

Et lille vandfald

En båd i solnedgangen

En skildpadde lægger æg

En lille ny er parat til at starte det farefulde liv

Der var afgang kl 8:30 efter dejlig morgenmad udenfor.

Vi blev hentet af Ali der skal være vores chauffør de næste tre dage. Første stop viste sig at være den store moske, men da vi havde været der i går, sprang vi det over. Vi kørte i stedet direkte til Nizwa, som er Omans gamle hovedstad. Først besøgte vi den gamle Souq, hvor der var en herlig blanding af krydderier, frugt og grønt og souvenirs. Efter lidt tid der og diverse indkøb, gik turen videre til byens fort, som har et meget stort rundt tårn. Først besøgte vi en dame, der lavede traditionelle Omanske fladbrød. Det var meget imponerende, og det smagte også rigtig godt. Lidt flere udstillinger om fortets historie, og så gik det ellers op i det store tårn. Adgangen var af en smal trappe, med ikke mindre end fem tykke trædøre der kunne lukkes for at holde en fjende ude. På ydersiden af hver dør var der en revne hele vejen op til tårnet, hvor man kunne hælde kogende olie ned på angriberne, eller vand for at slukke eventuelle brande i dørene. Skulle fjenden komme igennem en dør, var der et hul bagved der gik hele vejen til bunden af tårnet, som fjenden så ville falde i.

Efter fortet gik turen videre til en landsby, hvor en masse huse var forladte, og bare stod og forfaldt mens der var bygget nye huse rundt om. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor, men interessant var det.

Herfra kørte vi videre mod vores ørken-overnatningssted.

Da vi var tæt på blev vi flyttet over i to fire-hjuls-trækkere, og så gik det ellers ud over sandet. Der var ca 10 km ud til Oryx Camp.

Vi stillede bagagen i receptionen, og så skulle vi ud på tur i ørkenen og se solnedgang. Det var sjovt – og lidt vildt at køre rundt i sandet, nogle af klitterne var enorme, og lidt skræmmende at køre ned ad. Vi gjorde et kort stop, hvor vi var ude og gå lidt i sandet, før vi kørte hen til stedet hvor vi så solnedgangen. Vi kravlede op på den højeste sandklit, og så solnedgangen. Bagefter kørte bilerne ned til campen (vi var lige ovenfor), men vi var nogle der gik ned ad den stejle klit. Vel nede i campen var der lige tid til et bad. Aftensmaden var en stor buffet, og bagefter var der traditionel musik og dans ved siden af. Herefter var det på hovedet i seng, vi var trætte efter en lang og dejlig dag.

Et værre gedemarked….

I den gamle krydderi-Souq med vores guide Ali

Det store runde tårn

Der laves Omani-fladbrød

Udsigten oppe fra tårnet

Tårn-selfie

De forladte huse

Ude i ørkenen

Vi var ikke alene

Udsigt til vores camp

Solnedgangsselfie

Panorama i ørkenen

På vej ned til campen

Vi havde aftalt at mødes til morgenmad 8:30. Bagefter var der afgang med en taxa vi havde lejet for to timer. Første stop var the Grand mosque of Oman. Et helt igennem imponerende bygningsværk bygget i starten af halvfjerdserne. Dets indre er dækket af verdens næststørste ægte tæppe. 600 iranske piger brugte tre år på at lave tæppet inde i moskeen.

Efter moskeen kørte vi hen for at se Muscats operahus. Vi kunne kun komme ind i foyeren, men imponerende var det.

Herfra gik det videre til Nationalmuseet. Det var er ret fint museum, der viste Omans historie. Herfra gik vi ned til det franske hus, et andet museum, spm desværre havde lukket. I stedet gik vi hen til Bait al Zubair, et museum der viste Omani kultur. Også et rigtig godt museum. Herfra gik vi tilbage langs kysten til den gamle Souq. Lidt mere snusen rundt og indkøb, før vi mødtes kl 8 til aftensmad på en Indisk restaurant, der havde fået rigtig pæne anmeldelser. Maden var i sandhed også god, men priserne var noget vilde – en skål kogte hvide ris kostede 72 kr! En lille danskvand (Perrier) 36 kr.

Herfra tog vi en taxa hjem. Da vi kom hjem gik vi på hotellets bar – Autobahn – vi manglede stadig at bestille hotel til den sidste nat. Vi fik en drik, jeg fik en cocktail, som var blå – pisse dyr – til gengæld vildt kedelig!

Vi fik bestilt hotellet til sidste nat, og så var det blevet sengetid.

The Grand Mosque of Oman

Vi er parate

Der er jeg også

Lysekrone inde i moskeen

Panorama inde i moskeen

Inde i moskeen

Uden for i moskeen

Sultanens palads i Muscat

Detalje fra Muscat

En lille borg ved kysten

Solnedgangsselfie

Solen er lige gået ned

Mellemret på den Indiske restaurant

Vores bord på Autobahn

Cocktail (Blue hawaian) dyr – men vildt kedelig!

I dag havde vi fået vores taxichauffør til at lave os en tur vest for Salalah. Vi kørte af sted, og første stop var ved en strand (Marneef), hvor der var både en grotte og nogle blowholes. Udsigten var fænomenal, og det var meget sjovt at se vandet sprøjte op af hullerne, når bølgerne kom ind. Lige før vi skulle gå opdagede vi nogle skildpadder i vandet.

Herfra kørte vi ad nogle snoede bjergveje op til det højeste punkt vest for Salalah, og det var en imponerende tur både op og ned, og udsigten var også fin på toppen.

Herfra gik det i rivende tempo (vi var vist ved at være lidt sent på den) tilbage mod Salalah, og op “bagved” hvor vi skulle besøge Jobs grav. Ikke vildt imponerende, men man følte alligevel historiens vingesus.

Vores tur var ved at være slut, så det gik tilbage til vores lejlighed, hvor vi hentede vores bagage, og så kørte vi ud i lufthavnen. Vi var der i god tid, og det viste sig at vores fly var det næste overhovedet, så vi havde hele lufthavnene for os selv. Så det blev til frokost og efterfølgende kaffe, før vi kunne lette mod Muscat. Vel fremme i Muscat, fik vi en taxa der kørte os til vores hotel. Her havde de desværre ikke tre værelser som vi havde bestilt, så de kunne kun tilbyde os to. Vi bad om at se hvordan et værelse med en opredning så ud, og der var virkelig meget lidt plads. Vi brokkede os højlydt, og enden på det blev….. at de fandt et ekstra værelse til os!!! (Så har de nok ladet det gå ud over nogle andre!)

Nå men efter at have indtaget værelserne kørte vi med taxa ned til havnen, hvor vi brugte et par timer i souqen, med at kigge på østens mystik – så blandet andet på tæpper.

Aftensmaden blev indtaget siddende på puder ved lave borde – rigtig glimrende mad i øvrigt.

Herfra gik det hjem til hotellet – og så var det også sengetid

Udsigten ved grotten

Der kommer havvand op af blow-hullet

En af skildpadderne

Udsigten til den ene side på toppen

Udsigten til den anden

Jobs grav

Der kigges på lokale Oman-tæpper

Middagen i lav højde

Aftensmaden

Endnu en dag hvor vækkeuret ringede tidligt – vi skulle i dag af sted på dagstur øst for Salalah. Så hurtigt bad og hurtig morgenmad og så var vi klar til afgang kl 8:00.

Første stop på turen var en Wadi (Wadi Darbat), som var en oase. Her var virkelig dejligt med små vandfald og en lille sø. Her nød vi morgenstilheden og den lækre oase. Vi kørte derefter op ad floden, og kom til et sted hvor man kunne sejle med små både på floden. Det gjorde vi en tur lidt ned og derefter op ad floden. Da vi troede at turen var forbi fortsatte han ned ad floden igen. På vej tilbage sagde vi at nu havde vi fået nok.

Næste stop på turen var Tawi Atayr Sinkhole. Et gigantisk hul i jorden (klippen). Vi gik lidt ned, til en afsats med en form for grotte. Her stod vi og nød udsigten og svalerne der legede i luften.

Vel oppe igen gik turen videre.

Herfra kørte vi op på det højeste punkt i området – herfra var der en fantastisk udsigt over hele kysten, op på vej derop skete det fuldstændig fantastiske at det begyndte at regne. Vores chauffør fortalte os at vi var meget heldige (lige pludselig kan man godt forså hvorfor danskere er blandt verdens lykkeligeste – med vores vejr).

På vej ned løb der en flok Arabiske Agerhøns over vejen – tror altså at jeg følte mig mere heldig end med det med regnen.

På vejen længere nede af bjerget kom vi til et sted de kalder negative gravety point, som, er et sted med så kraftig magnetisme at det kunne få vores bil til at køre op ad en svag bakke uden motorkraft!! Om det gik op ad bakke skal være usagt, men der var skilte, det er på kortet og der var andre der også gjorde det!!

Efter denne nervepirrende oplevelse fortsatte vi ned til Sumhuram Old City, som er et antikt fort/by, hvor handelsrejsende fra Indien og Grækenland mødte når de skulle frem og tilbage. Det havde været en rig by, der handlede med røgelse i stor stil. Det var et imponerende kompleks. Nu var vi i den grad sultne, så heldigvis var næste stop frokost. Det blev indtaget på en lille restaurant, hvor vi sad inde i en lille bås på en meget lav madras-agtig sofa og spiste på et meget lavt bord.

Også her fik vi kamel, men også flere forskellige slags fisk.

Mætte og glade gik turen videre til Taqah Castle, som vist nok var bygget i 1913. Det havde fungeret som politistation, fængsel og regionskontor før i tiden, og var meget sjovt at se.

Herfra gik det hjemad til lejligheden efter en lang men virkelig dejlig tur.

Efter et lille hvil gik vi ned til den nærmeste cafe og fik os en kop kaffe. Det var nu blevet mørkt, og byen var ved rigtigt at vågne. Vi besluttede os til at tage en taxa til byens største mall – Salalah Garden Mall. Her gik vi rundt og kiggede på det storslående center, og endte med at spise på en Mexicansk restaurant – hvor jeg fik enchilada – med ikke så mexicansk – kamelkød (smagte i øvrigt super godt).

Bagefter fik vi traditionel tyrkisk dessert i en cafe lige ved siden af. Før vi tog hjem tog vi på udflugt/indkøb i den store Carrefour der var i centeret.

Vi besluttede os til at gå hjem – der var ca to km, og var hjemme lidt over midnat. Endnu en dag godt brugt

Oasen

Men man må ikke bade

Selv kameler kan solbade (er en dromedar – men her kalder de dem kameler)

Udsigt ved sinkhole

Udsigten fra det højeste punkt

Selfie på toppen

Uha – pas på

Kameler på vejen

Båsen vi spiste i

Der var morgenmad kl 6:30, for der var afgang til lufthavnen kl 7:00.

I lufthavnen gik alt helt glat, og vi var i god tid ved gaten, og alle var ombord en halv time før afgang. Så sad vi der og ventede, til kl blev 9:00 og afgangstiden var, og så endte vi i en kø på at få lov til at lette. Nå men vi ankom til tiden, og fandt en taxa, og gav adressen på vores AirBnb. Det havde vores chauffør ret svært ved at finde, det viste sig, at det var i et hotel-lignende hus, som for øvrigt lå 150 meter nede af en sidevej.

Vores lejlighed var ikke klar endnu, så vi stillede bagagen, og gik ned i et nærvedliggende hypermarked (super er åbentbart ikke godt nok længere).

Her provianterede vi med frugt, kiks, nødder og vand – og fik kigget en masse på de lokale varer.

Efterfølgende gik vi op på 2. sal hvor de havde en food-court. Her var udvalget begrænset, og ret internationalt – men vi var sultne – så det endte i en ChickKing.

Bagefter gik vi hjem, og flyttede ind i vores lejlighed. Efter lige at have sundet os ringede vi til vores taxachauffør fra tidligere, og fik ham til at køre os ned til den gamle Souq (marked). Her gjorde de det i røgelse (og andre dufte til afbrænding) i den helt store stil. De havde også tøj og andre ting. Her brugte vi godt en times tid, så gik vi ned og så Sultanens palads – det vil sige man kunne kun se porten ind til det.

Tilbage igen prøvede vi at finde en restaurant, men det lykkedes ikke rigtigt.

Vores taxachauffør ringede, og vi aftalte at han kom og hentede os. Vi kørte hen til en restaurant, hvor vi fik lokal mad – kamel-ragout, kamel-grill-spyd, ris og traditionelt fladbrød. Det smagte faktisk ret godt. Herefter blev vi kørt hjem, og da alle var rimeligt udmattede gik vi rimelig hurtigt i seng.

Der prøves tørklæde i souqen

Månen står op over sultanens palads (det var noget mere stemningsfuldt i virkeligheden)

Porten ind til paladset – som man altså ikke kan få at se.

Der var afgang fra København kl 8:20 med Qatar Airways til Muscat via Doha.

Flyveturen gik fint, og selv om første flyvning var lidt forsinket nåede vi vores næste flyver, og det gjorde bagagen også. I Muscat blev vi mødt af vores chauffør, som kørte os til vores hotel. Her fik vi vores værelser, og så gik vi ellers ned i restauranten for at få noget mad.

Det fik vi, og havde en hyggelig middag.

Derefter var det i seng, da vi skal tidligt i lufthavnen i morgen.

Vores chauffør venter

Vækkeuret ringet 4:35
Et hurtigt bad, og så pakke færdig, så vi var klar til afhentning af taxi kl 5:15
En kort tur til lufthavnen, og så kunne vi spise den morgen-mad-pakke vi havde fået med fra hotellet.
Afgang kl 6:30, og efter en time landede vi i Warszawa, og wupti var klokken igen 6:30.
8:10 var der afgang mod København, og vi landede lidt før tid 9:30.
Forspringet blev dog indhentet af at der ikke var noget personale til at betjene fingeren, så vi måtte vente i over 20 miutter på at der kom nogen og kørte fingeren ud til flyet..
Men hjemme inden 11, efter et par dejlige dage i Vilnius

Vue ud under vingen under propel-drevne fly

Selv om vejrudsigten ikke havde lovet det, så regnede det.
Det gjorde det hele lidt mere besværligt. Så det blev til lidt flere cafébesøg end planlagt, og måske også en kirke mere.
Men vi gik igen rundt i byen, og kiggede på nogle af kirkerne, og ellers bare opdagede lidt mere af byen.
Vi havde besluttet at vi ville besøge den borg, der ligger på en høj midt i byen.
Det var et fint besøg, og i øvrigt også en fin udstilling der var i tårnet.
På vej ned, tog vi funnicularen ikke mange meter, men alligevel lidt sjovt, og hvad kan man ellers få for en euro
Frokosten blev spist på en steak-restaurant, der lå lige ved. Det var en noget fornem restaurant, med noget højre priser end vi havde set indtil nu, men det blev til to rigtig gode bøffer, så det var pengene værd (det var chokolade-fondanten til desserten også)
Herfra gik vi tilbage gennem den regnvåde by, og besluttede os til at tage et hvis på hotellet og håbe på bedre vejr.
Det blev bedre vejr, så vi kunne gå ud i tørvejr, da vi skulle ud og spise aftensmad. Vi havde besluttet at spise ikke alt for sent, da vi skal meget tidligt op i morgen.
Vi havde udset os en Litauisk restaurant. Vi blev af en meget smal trappe vist ned i en kælder, hvor vi fik vores egen lille bås, hvor der var et to-mands-bord – hvor man sad ved siden af hinanden, noget utraditionelt.
Til forret fik vi en fantastisk Karl-Johan suppe. Til hovedret fik jeg bæver-stuvning. Det var første gang jeg smagte bæver. Det var lidt sødt i smagen, men ellers var det ikke særlig specielt.
Desserten var en rugbrødsdessert med tranebærmarmelade og flødeskum. Dertil blev der serveret mjød (P.S. det er ikke fedt med kommen i rugbrød, og det bliver ikke bedre når man laver dessert af det…)

Udsigten fra borgen

Vilnius-selfie

Aftensmaden – vores bås

Vildsvine-ragouten

Den lidt underlige dessert

Vi startede dagen med morgenmad på hotellet. Det viste sig at det foregik i noget der lignede kælderhvælvinger, med gamle kalkmalerier. Imponerende lokation – og ok morgenmad.
Vi havde besluttet os for at tage en free walking-tour, så vi mødte op ved statuen af Storhertug Gediminas på pladsen ved katedralen. Vi var ikke de eneste, vi var vel en godt tyve der fik en 2,5 timer lang rundvisning i den gamle bydel, og den selvudråbte kunstner-republik lige bag ved den “lille” flod der også løber gennem Vilnius. Det var en rigtig fin rundvisning, der gav et godt indblik i byen og dens historie.
Efter rundvisningen fandt vi en lille restaurant, hvor vi for næsten ingen penge fik først en cremet spinatsuppe, og derefter kylling med bacon og kantareller (det hele 7,5 euro pr person)
Vi havde udset os et indkøbscenter vi gerne ville besøge – Panorama. Så der gik vi ud – det var lidt længere væk end vi havde regnet med, så det krævede en kagepause før programmet kunne fortsætte.
Efter indkøbscenteret, fandt vi en bus, der kørte næsten hjem til hotellet – og busser koster kun 1 euro pr. påstigning, så det var billigt.
Hjemme på hotellet tog vi os et lille hvil før det gik ud i byen for at få noget aftensmad.
Det blev fransk – bistro-agtigt, og ret godt.

Vores free walking tour guide

En kirke

Et gammelt hus

Eftermiddagskagen – sushi-style

Bliver det mere fransk end Crepes Suzette

Tidlig afgang kl 7 med LOT til Warszawa.
Her var der til gengæld to timers ventetid før det gik videre mod Vilnius – men sådan er loddet når man skal have billige flybilletter.
Vel fremme tog vi bussen ind mod byen. Vi stod af halvanden km fra hotellet, som ligger i den gamle byden, og gik resten.
Fremme på hotellet fik vi vores værelse, og så gik vi ud i byen for at finde noget frokost.
Vi fandt en georgisk restaurant, som serverede Khachapuri. En Georgisk specialitet, som minder lidt om en pizza, men kun med ost – en georgisk ost. Den smagte fantastisk.
På vej til restauranten havde vi set et stort marked, så det gik vi hen for at besøge. De var ved at lukke ned, selv om klokken ikke var meget mere end tre. Men de havde virkelig mange lækre ting.
Man kunne i øvrigt få kantareller – 2,4 Euro for en liter!
Herefter gik vi en tur gennem den gamle bydel, for at få et indtryk af byen. Vi kom bla. forbi katedralen.
Vi fortsatte over floden, på jagt efter et stormagasin.
Vi fandt det, og vi syntes det var blevet tid til en lille pause. Det passede meget godt med at det begyndte at øsregne.
Vi fandt på øverste etage en restaurant, hvor det på trods af rimelig elendig service lykkedes at få noget at drikke. (Bestilte hvidvin – fik rødvin – fik så hvidvinen efter 20 minutter. Til gengæld var prisen så heller ikke rigtig på regningen…)
Men der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for da vi var færdige var regnet stoppet.
Vi gik hjem til hotellet. Her prøvede vi at finde en restaurant i nærheden, og vi valgte en portugisisk med ret gode anmeldelser. Den var noget skuffende, det bedste var desserten (den ene), og portvinen til
Efter en lang dag gjorde det godt at komme i seng

Katedralen

En god portvin

Så var dagen kommet hvor vi skulle hjem. Vi stod op, spiste lidt let morgenmad, pakkede taskerne, og så var der afgang. Først med metro til Bellaruskaya station, hvor vi skiftede til lufthavnsekspressen. I lufthavnen blev vi tjekket ind – tog en mindre evighed, og så var det bare igennem paskontrol, og sikkerhedstjek.

Flyveturen til Helsinki gik glat, og I Helsinki var der så paskontrol og sikkerhedskontrol endnu engang.

Flyet til København var ca en halv time forsinket, men vi kom hjem alle sammen (hvilket to stykker leder-bagage ikke gjorde), og det var nogle glade spejdere der kunne genforenes med deres forældre uden for ankomsthallen.

Tak for en fantastisk spejderlejr i Rusland

Detalje fra Kievskaya metrostation

Vi stod meget tidligt op, pakkede vores tasker færdigt, og så var der morgenmad kl 6. Halv syv pakkede vi lastbilen med os og grejet, og så kørte vi ned til trinbrættet. Her var vi i rigtig god tid, men det ville være ubærligt at miste toget. Vi kom med toget, og kom godt til Nizhny. Her overfaldt vi en Burger King i ventetiden, før vi steg om bord på toget til Moskva.

Efter 4 rolige timer kom vi til Moskva, og efter en kort gåtur var vi tilbage på vores hostel.

Her blev det badet igennem, utroligt som et bad kan være en fornøjelse.

Efter badeturen gik vi ned og tog en metro til Kievskaya, hvor der lå et stort marked ved siden af. Vi fandt det efter lidt spørgen, og det var et imponerende marked med kød, frugt, grønt og alskens dimser og dingenoter.

Lige udenfor fandt vi en cafe, hvor vi spiste vores aftensmad. Det var rimelig autentisk – men smagte rigtig godt.

Vi tog metroen tilbage, og de fleste var ret trætte. Spejderne gik i seng, og så var vi nogle af lederne der gik ud i byen, og fik et par cocktails på en restaurant lige ved siden af hostlet.

Hjemme igen var det på hovedet i seng

Lastbilen der kører os til trinbrættet

Det ventes

Aftensmad

Moskva-skyline

Gruppebillede på Kievskaya metrostation – en af de flotte stationer

Mikkel Vive på vej op af undergrunden

I dag var det vores sidste fag på lejren.

Der var i dag planlagt en sportsturnering, i volleyball, bordtennis, badminton og skak.

Vi stillede op i alle discipliner, og det gik ikke så godt – undtagen i skak, hvor det rent faktisk lykkedes os at vinde én kamp.

Vi fik lavet vores sidste aftensmad, igen dåsekød og igen boghvede

Vi havde nu slået de fleste telte ned, og brudt det meste af lejrarbejdet ned. Kun to telte tilbage, et til juniorerne og et til 4 ledere. Resten skulle sove i bordtennis-teltet under fire myggenet.

Efter aftensmad var det en lille klatrekonkurrence for vores spejdere, hvor de kæmpede om at klatre op af et net i par, og den der kom først op fik en præmie .

Dagen sluttede af med et lejrbål, hvor vi viste et par lejrbålsting fra Danmark.

Hele gruppen ved lejr-portalen

Junior-volley-holdet

Lejrbål

Vi vågnede ret tidligt, der blev meget varmt i teltene pga solen.

Efter lidt morgenmad, gik turen tilbage til lejren. Vores russiske guide havde problemer med foden, så vi måtte afkorte den planlagte rute, til bare at gå samme vej tilbage til lejren, det virkede ikke som om det generede spejderne.

Hjemme i lejren, blev vi inviteret med til en førstehjælpsøvelse/konkurrence.

Spejderne kom ind i et område af skoven, hvor der var sket en ulykke (vist nok en skovbrand). Der var 15 tilskadekommende de skulle redde. Det klarede vi ikke så godt – det blev vurderet at 13 af vores 15 var døde!! (Det viste sig senere at vi ikke var de dårligste – en af de deltagende patruljer havde formået at slå alle 15 ihjel)

Dagens frokost var bortsj – russisk rødbedesuppe.

Om aftnen var der præmieoverrækkelse fra 1. hjælpsøvelsen, som gled over i spejderdiskotek med dunkende basrytmer i den eller dybe og stille skov – et meget underligt koncept (jeg er nok ved at blive gammel).

Heldigvis sluttede det ved 11-tiden.

Morgen ved Vetluga-floden

Der laves mad

En flot træbuk

En såret reddes ud

Vækkeuret ringede 5:45. Hurtig morgenmad i madteltet lavet til os af madmor. Afgang med lastbil kl 7 ned til trinbrættet. Her kom vi med toget 7:30. Vi kørte en god times tid. Vi gik ca 20 minutter fra stationen, og så var vi ved Madruska-fabrikken.

Det er en fabrik der laver de traditionelle dukker inden i hinanden.

Vi fik en rundvisning, først så vi hvor de drejede dem, derefter så vi damer der sad og malede dem.

Vi sluttede af med en masterclass, hvor vi selv skulle male vores egen madruska.

Det blev til meget forskellige dukker – nogle mere vellykkede end andre.

Efter kreative udfoldelser besøgte vi et supermarked, og så var der frokost.

Efter en pause gik det tilbage til stationen, og så tog vi toget tilbage.

Hjemme på lejren skulle der pakkes en let rygsæk, for vi skulle ud på hike.

Der var afgang ved 6-tiden, og efter ca 2-3 km’s vandring kom vi ned til Vetluga-floden. Her slog vi lejr i et tre telte vi havde lånt – det var noget af et projekt da stængerne ikke passede, men vi fiksede det – sammen med et par millioner myg der heppede på os.

Vi ristede pølser over bål, og hyggede før vi gik i seng.

På vej i seng opdagede vi at der manglede en bid af månen, og at der måtte være måneformørkelse. Det blev bekræfter efter et opslag på google

Imponerende skue.

Toget kommer

Der drejes skåle

Der males madruska-dukker

Det males mere

Master-class

Er fyldt tog på vej hjem

Vetluga-floden

I dag skulle vi ud af lejren, og se lidt lokale turistattraktioner. Der var afgang kl 11

Vi blev på ladet af lastbilen kørt i tre kvarter ud af skoven. Her holdt der en bus og ventede på os. Herfra blev vi kørt til en restaurant, hvor vi fik frokost. Der var også er lille supermarked bygget sammen med restauranten. Det – og toilettet – var særdeles populært.

Efter frokost kørte vi er stykke hen til et museum. Det var nok det underligste museum jeg til dato har set – der var et misk mask af patriotisk dyrkelse, frilandsmuseum, og spirituelt museum. Det hele udført en anelse usmageligt og lidt for meget, men på sin egen måde blev det alligevel et fint besøg.

Næste stop, var i gåafstand, hvor vi på det lokale fyrstesæde, blev modtaget af syngende og spillende damer. De legede lege med os før vi blev budt indenfor. Her blev vi modtaget af fyrsten og fyrstinden der bød os på traditionelt brød, som man brød af og dyppede i salt. Hertil var der en drik i et bæger lavet af birkebark.

Bagefter blev vi vist rundt på resten af huset, og vi legede et par lege mere. Et rigtig fint besøg.

Herfra kørte vi så til en sø, der er et meteorhul, fin og rund.

Vi så søen, og så også en fin trækirke der lå ved breden. Vi kunne dog ikke komme ind i den.

Vi fik lov at tage en dukkert i søen, før turen gik videre.

Næste stop, var et spejdercenter. Her havde lokale spejdere et fedt hus, hvor de bla holder sommerlejre for de mindre børn. Efter det var det blevet rid til en ridetur. Alle dem der havde lyst kom ud at ride. Bagefter var der aftensmad også på ridecenteret. Efter det gik det først i bus, og siden på ladet af lastbilen tilbage til lejren, hvor vi ankom lidt over 11.

Da vi skal tidligt op i morgen var det lige på hovedet i seng

Frokost

Fyrsteparret tager imod

Brød med salt

Juniorerne og fyrsteparret

Trækirken ved søen

Spejderne foran kirken

To til hest

Efter morgenmad var der aktiviteter.

Vi startede med en tur i en form for gummibåde – store som hele tømmerflåder. Det foregik på søen lige ved siden af lejren. Eftermiddagens aktivitet var bueskydning, det var vist rigtig svært.

Efter aftensmaden var der en form for ceremoni/præmieoverrækkelse, de russiske spejderpatruljer havde haft en konkurrence over tre dage. Stor var overraskelsen da vi blev kaldt op, og modtog en andenplads.

Vi anede ikke for hvad, men det viste sig at det var for vores mad vi havde præsenteret dagen før.

Bagefter var det spejderdisco, lidt af en uskik v is du spørger mig med høj musik ude i en skov, men det er nok bare mig…

Præmien for 2. pladsen

Vi får hjælp til brændet – de udleverede save er ikke meget værd

Ude at sejle

Glade ledere i båden

En sommerfuglelarve

Vi blev vækket med musik kl 8 (vi var nu allerede oppe). Efter morgenmaden fortsatte nogle med at lave spisebordet færdigt, mens andre prøvede svævebanen. Man skulle først kravle højt op ad et net, og så kørte man ud over søen. De tunge blev ret våde, de lette ikke helt så meget. Men uanset blev man hentet af en robåd.

Efter frokost var der international dag. Første aktivitet var at man skulle præsentere noget mad. Vi havde lavet en rugbrødsmad med torskerogn, og så havde vi tilfældigvis lavet en marmelade af clementiner og nektariner vi havde til overs. Det var mig der blev sat til at præsentere vores mad, og efter præsentationen og bedømmelsen fik jeg spm æresgæst lov at smage de andres mad.

Desværre var det begyndt at regne, hvilket betød at den internationale eftermiddag blev udsat. Men en time forsinket kom vi i gang. Spejderne gik rundt og prøvede forskellige ting hvor man kunne tjene mønter man kunne købe mad for.

Vi havde smurt små torskerognsmadder, havde flæskesvær og hitmix, som repræsentation Dansk mad.

Det var en stof succces.

Efter aftensmaden var der fælles lejrbål.

Efter det var vi godt trætte – og det var blevet sengetid.

Morgensamling

Russisk spejder der havde fødselsdag

Der skrælles rodfrugter til frokost

Lejrbillede

Præsentation af russiske regioner til international eftermiddag

Tovtrækning

Vi skulle med bussen kl 7:45 fra spejderhytten. Men bussen var der ikke. Men den kom, og kørte os til stationen. Her fandt vi vores tog, og her var der ikke reserverede pladser. Man måtte kæmpe for pladserne, men en dame fortalte resolut at folk skulleholde sig fra forreste vogn, og således fik vi alle en siddeplads.

Vi kørte i næsten to timer, og så stod vi af ved et trinbræt, og det var det virkelig.

Vi blev mødt af nogle spejdere, som var i en stor lastbil. Her blev alt bagagen lagt op i, og så hoppede vi også op på ladet, og så gik det ellers ud til lejren.

Da vi ankom blev alle samlet for at møde gæsterne fra Danmark.

Efter velkomst fandt vi vores lejrplads, og så begyndte vi at slå telte op. Vi skulle også have bygget et køkkenbord, og det blev også til nogle bænke omkring bålet.

Maden var flere varme retter til både frokost og aftensmad. Der bliver brugt dåsekød eller pølser. Noget anderledes end derhjemme, men faktisk ok at spise

Om aften viste det sig at der var en form for disco – de har et anlæg med flere mikrofoner, og musik der kan spille hele skoven op.

Da der blev ro, var det blevet sengetid

Trinbrætet hvor vi stod af

Der var tidlig afgang kl 7:30, så vi var oppe kl 6:30.

Vi blev hentet af en bus der kørte os til en lift, det kørte over Volga. Imponerende tur, bare ærgerligt at det regnede og var tåget.

Ovre på den anden side gik vi et stykke ned til et lokalt marked. Her brugte vi en del tid med at snuse rundt, købe lidt ting, og smage på en del. Spejderne var ret vilde med det.

Vi gik tilbage til liften, og tog den tilbage igen. Nu regnede det næsten ikke, så man kunne se noget mere.

Vel ovre fandt vi en sporvogn, der kørte os til Nizhnys kreml (som bare betyder fæstning). Her så vi først en masse militærudstyr som var blevet produceret i Nizhny under 2. verdenskrig. Helt uvant måtte man kravle på tingene, så det gjorde spejderne.

Næste punkt var så en rundvisning oppe på selve muren. Vi gik ca 800 meter med en guide, som fortalte om fæstningen.

Turen inkluderede også to små udstillinger uden guide.

Fra Kreml gik vi med mod flodbredden, hvor vi fik frokost på en restaurant. Efter frokost var det tid til en tur i båd på Volga og Okar (en anden flod, som løber sammen med Volga i Nizhny)

Det var dejligt bare at sidde ned og nyde udsigten.

Bagefter skulle vi op af en lang trappe (443 trin) for at komme fra flodbredden op op til byen.

Vi fortsatte ned ad en gågade, og for enden var der aftensmad. Herfra gik det med metro hjemad, og på hjemturen overfaldt vi et supermarked, hvor spejderne kunne bruge nogle af deres lommepenge, og proviantere inden det går ud i skoven til en uges spejderlejr i morgen.

På vej med kabelbanen – i regnvejr

Udsigten fra kablebanen over Volga

Et “håndværker-tilbud”

Vi er på vej

Klar til invasion

Lille hvil efter rundtur på bymuren

Frokost

En flot kirke

Flodbådstur!

Før opstigningen af den lange trappe

Alle kom op

Vi stod op, skyndte os at få morgenmad, og så var der afgang.

Dagens første stop var rumfartsmuseet. Her var der en meget stor udstilling om den russiske rumfartshistorie. Er ret fint museum, selv om mange af teksterne kun var på russisk.

Efter museet gik vi ind i en kæmpe park, det lå lige ved siden af. Det var en park til udstilling fra de forskellige stater i Sovjetunionen. Alt var stort og imponerende. Hjemturen foregik først med mono-rail tog, og derefter metro.

Hurtig frokost før det gik videre med rygsækkene ned til stationen, hvor vi skulle have toget til Nizhny.

Vi kom om bord i toget, og havde fire rolige timer før vi ankom i Nizhny. Her blev vi hentet i af en bus der kørte os til den spejderhytten vi skal bo i.

Vi gik ud og købte ind til morgenmad, og da vi kom tilbage var vores pizzaer kommet

Efter aftensmaden var det blevet sengetid – vi har en lang dag i morgen

Rumfartsmuseet

Foran rumfartsmuseet

Indgangen til parken

Springvand i parken

Monument i parken

På vej ned i “dybet”

Vi stod op ved otte-tiden, og efter morgenmaden gik vi så ud på dagens eventyr. Vi gik ned til den Røde plads. En imponerende plads. De første vi gjorde var at besøge kirken der ligger for enden af pladsen. Efter det blev det til et besøg på dem nyd udsigtsplatform der er bygget for nyligt. Efter det var det blevet tid til frokost. Spejderne fik deres vilje, så frokosten blev på McDonalds.

Efter det havde vi tid til rundtur i Kreml. Det blev til en spændende rundvisning på halvanden time.

Efter besøget i Kreml, besøgte vi et gammelt varehus (a la Magasin) hbor de rigtig dyre butikker var. Steder er kendt for sine isbutikker, så vi fik en i. Herfra tog vi metroen ud til et sted hvor der var en udsigtsplatform med et godt view over Moskvas skyline.

Dagen sluttede vi af i et stort indkøbscenter hvor spejderne selv fik lov til at købe aftensmad.

Herfra gik det hjem, og så skulle spejderne i hovedet i seng. Vi var nogle der gik ud og fik en lille godnatdrink.

Spejderne

Mikkel Vibe på den Røde Plads

Kirken vi besøgt på den Røde Plads

Den guidede tur

Den vigtigste katedral i Rusland

En rigtig stor kanon

En klokke på 200 ton

Detalje fra metrostation

Mikkel Vibe med skylinen i baggrunden

Efter få timers søvn stod vi op ved ni-tiden. Vi spiste morgenmad på cafe OMG lige over for hotellet. Herfra gik det ud i byen. Første stop var er turistkontor hvor vi skulle købe billetter til Kreml. Men det kunne man ikke, så vi måtte hen til Kreml for at købe billetterne.

Imens nogle var henne og købe billetterne kørte vi andre lidt rundt med metroen for at se nogle af de fantastiske stationer.

Vi mødtes med billet-holdet, og så gik vi ned mod floden. Vi spiste frokost på en cafe. Vi fik nogle pastaretter som buffet, sol vi delte alle sammen.

Efter frokosten gik vi ned til floden hvor vi skulle på flodtur. Det var en tur på halvanden time, hvor vi så en del af Moskva.

Herfra gok vi hjem. Efter hjemkomsten var vi nogle stykker der gik ned i et supermarked og købte aftensmad og morgenmad til næste dag.

Aftensmaden blev potionsnudler og brød.

Selv om vi var ret trætte var vi nogen det gik ud i byen for at få en lille drink. Det blev til et middelmådigt glad cava på en ellers hyggelig bar/restaurant.

Sporvogn

Gruppebillede

Detalje fra metrostation

Gruppebillede under Lenin på metrostation

Metrostation

Flodbåden vi sejlede med

Gorky Park

Monument over Peter den Store

Første hold mødte i lufthavnen ved fire-tiden. Indcheckningen hos Finnair tog en evighed selv om der næsten ingen kø var.

Næste hold – mit – mødtes hed sekstiden. Vi mødtes alle i Helsinki, hvorfra vi fløj i en noget mindre maskine til Moskva.

Her landede vi kl 1:30 lokal tid, og med tanke på hvor vild visum-processen havde været på forhånd gik paskontrollen ufatteligt glat.

Vi fik vores bagage, og kom igennem toldkontrollen uden problemer.

Vi mødte vores chauffør, og det viste sig at der kun var 16 pladser og vi var altså 20. Men problemet blev løst, og vi kørte af sted til vore hotel. Vi ringede på, flere gange før der blev åbnet af en meget træt pige. Så gik bureaukratiet i gang. Alle vores pas skulle skannes, både billedsiden, siden med visum og endelig den lille hvide seddel som vi havde fået i paskontrollen. Da det endelig var overstået kunne vi endelig komme i seng – klokken var nu lidt i fire….

Det var blevet tid tilsat forlade Zahlé, og køre tilbage mod Beirut.

Dagens første stop var Nationalmuseet i Beirut. Her blev vi vist rundt af vores guide, i halvanden time, før vi fik lidt tid på egen hånd på øverste etage. De har godt nok mange fine ting på det museum. Vi sluttede af med at se en film om hvordan de havde genrejst museet efter borgerkrigen. En meget tankevækkende film, både uhyggelig, men også imponerende hvad de havde gjort.

Næste stop var et hus, der lå lige ved den grønne linje, som var “grænsen” mellem øst og vest Beirut under borgerkrigen. Huset havde fået seriøse tæsk, og var nu “restaureret” men kun gjort sikker at færdes i – ødelæggelserne kunne man stadig se. Her var det en fotoudstilling med billeder fra borgerkrigsriden.

Næste stop var et kort stop ved det gamle Holiday Inn hotel. Det blev bygget lige før borgerkrigen startede, men blev meget hurtigt den bygning man kæmpede om. Det lå som en underlig spøgelsesruin. At det stadig så sådan ud var nok fordi ingen kunne blive enige om om det skal rives ned eller repareres.

Vi forlod bussen ved Holiday In, og gik gennem byen tilbage lod vores hotel. Vi spiste frokost undervejs.

Sidste aftensmad på turen viste sig at være på

En restaurant lidt syd for byen. Folk blev noget lange i ansigtet, da det kom frem, at de ikke serverede alkohol. Men det gik vist endda.

Efter middagen var der arrangere tur i pariserhjulet lige rundt om hjørnet fra hotellet – jeg meldte fra – var ikke helt i topform.

Sarkofager

Det vigtigste klenodie på museet

Mosaik – med skudhul fra borgerkrigen

Bygning bevaret som sønderskudt efter borgerkrigen

Det sønderbombede Holiday Inn

Fra et overdådigt aftenbord

Fra middagen

I dag skulle vi besøge Baalbek. Vi kørte fra hotellet og længere op i Bekaar-dalen.

Første stop var lidt før selve Baalbek – nemlig ved det der da det blev bygget var et stenbrud. Her siges det at den sten der ligger der e reversens største udskårne sten. Om det er sandt ved jeg ikke, men stor det var dem. Svært at forestille sig hvordan de fik stenene transporteret hen til byggepladsen. Men det er så intet imod marmor og granit, som kom fra Aswan i Egypten.

Efter et kort stop her kørte vi så hen til selve Baalbek, som er en umådeligt imponerende sted. Hovedattraktioner er tre kæmpe store templer, hvoraf meget er så velbevaret at man kan få en god ide om hvordan det så ud i deres velmagtsdage.

Desværre havde der selvfølgelig været nye sejrsherrer forbi, som havde “bygget” om så det passede til deres formål.

Efter en meget fint besøg, mødtes vi til frokost, som blev serveret på et lokalt guesthouse.

Efter frokost besøgte vi en nærliggende moske/helligdom. Her var profeten Muhammeds barnebarn – eller oldebarn begtravet. Hele kuplen og begge minareter var belagt med guld, men det var for intet at regne for det bling bling der var indenfor i moskeen. I midten var der så er skrin hvor fem afdøde lå i.

Herfra gik turen tilbage i dalen, for næste stop var Anjar. Her skulle vi se en ummayadeby. Det var en ruinby, efter gammel romersk opskrift, og der var både tempel og bade, samt rester af over 600 små butikker.

Hele dagen havde vi pletvist set syriske flygtninge-“lejre” vi var heller ikke mere end få km fra grænsen.

Tilbage på hotellet, sundede vi os kort for derefter at gå ud og kigge på byen. Det blev til en tur op og ned af hovedgaden, med en afstikker op til en kirke, hvor der var rigtig gang i den – det var jo skærtorsdag.

Aftensmaden var lige som i går på hotellet.

Verdens største udskårne sten!

Moskeen/gravmælet vi besøgte

Fra Baalbek

Endnu et tempel i Baalbek

Løve-nedløbs-“rør”

Tempel

Gammel traktor i byen

Syriske flygtninge

Anjar

Afgang fra hotellet med bagage – tid til hotelskifte. Vi kørte ind mod Beirut, som vi skulle igennem for at komme til Bekaar. Der var enormt meget trafik, så de 30 km tog over to timer.

Vi besluttede derfor at holde en kaffe/tisse pause på et fancy konditori. Dejligt med kaffe og lidt sødt til.

Derefter kørte vi videre, og dagens første stop var i en landsby, der diges st være Libanons smukkeste. Vi blev vist rundt i centrum, hvor vi blandt andet så en kirke, en moske og et palads udefra.

Herfra gik det videre til et palads vi skulle se indefra. Det var et gammelt et, som stadig bruges aktivt af præsidenten en måned om året, når han flytter op i bjergene om sommeren. Det var et særdeles imponerende palads.

Efter paladset var det blevet tid til frokost. Den blev indtaget på en restaurant i nærheden, som i øvrigt også var et tidligere palads!

Efter den sene frokost gik det nu mod Bekaar-dalen. En dal der ligger i små 1000 meters højde, parallelt med kysten helt op til Syrien. Lige før vi kom til borestedet Zahlé, havde vi et stop på Ksara Winery.

Her fik vi en rundvisning af FN yders uengageret kvinde, som jabbede teksten af så hurtigt som hun kunne, før hun hastigt sendte os videre til vinsmagningen. Vinsmagningen bød på tre vine, som viste dig at være fra deres billigste serie. En rose, en hvid og en rød. Vores værtinde til smagningen lirede også bare teksten af præcis lige så uengageret som sin kollega. Vinene var ikke noget at råbe hurra af, og vi blev hastigt ekspederet videre til deres shop. Eneste lyspunkt ved det besøg var at jeg spottede en Hvidhalset fluesnapper i haven der hørte til.

Herfra var der kun en kort køretur til vores hotel, hvor vi blev inkvarteret. Pænt lækker fem-stjernet hotel

Aftensmaden var på hotellet

Kirken i landsbyen

Detalje fra kirken

En gade i landsbyen

Der bages brød

Paladset vi besøgte

Loftet i et rum i paladset

Rim i paladset

Rundvisning i gangsystemet hvor de opbevarede vin

Vores hotelværelse

Vi startede efter morgenmaden med at køre mod nord. Første stop var hos Rikke, som har en olivenplantage.

Men første stop viste sig at blive en busstation, for den nye bus vi havde fået var med defekt mikrofon. Så det endte med at vi kom over i bussen fra i går, som egentlig skulke have fikset airconditioningen.

Nå med af sted gik det, og efter tre kvarter ankom vi til Rikkes olivenplantage.

Rikke er gift med en libanesisk mand, og de har arvet familiens olivenplantage. Hun fortalte om det at have en plantage, og hvordan man gør. Der var også smagsprøver. Det var et meget spændende besøg.

Herfra gik det højere op i bjergene næste stop var Khalil Gibrans museum.

Men sådan gik det ikke helt. På vej op ad bjerget gik der noget galt i vores bus. Vi kørte langsomt videre, og til sidst blev det også klart for chaufføren!! at det nok ikkebare kunne ignoreres. Vi stoppede i vejsiden, lige ved en grønthandler.

Da vi ikke havde andet at lave car vi nogle der myldrede derind, og det endte med at jeg købte et kilo cerderskovshonning og en flaske granatæblesirup.

Chaufføren kunne ikke fikse bussen på stedet, så vi måtte køre ned til nærmeste by, hvor den så kunne fikses. Vi blev installeret på en cafe, hvor vi fik kaffe og kage. Det var en fun gammel cafe helt fra 1881.

Bussen blev fikset, og så gik det op til museet.

Khalil Gibran var maler og forfatter, og er ret kendt (jeg havde aldrig hørt om ham før). Museet var i et ombygget tidligere kloster, man købte for arven efter ham efter hans sidste vilje. Det meste af museet var fyldt med maleriers ham, og i kælderen var hans kiste.

Herfra kørte vi op i godt 1900 meters højde for at se en cedertræsskov. Heroppe var der stadig sne, så det var for farligt!! at gå ind i skoven, så for første gang i mit liv har jeg set en skov udefra. Det begyndte også at regne, så det blev ikke noget langt stop.

Herfra kørte vi tilbage til Byblos, hvor vi skulle besøge børnehjemmet vi missede i går. Det viste sig, at det var et museum i tilknytning til et børnehjem stiftet af danske Maria Jakobsen, for at hjælpe forældreløse børn efter folkemordet på armenerne i 1915. Museet havde ikke meget med børnehjemmet at gøre, men var mere et museum for folkemordet.

Herfra var vi nogle der gik hjem til hotellet, en ikke særlig lang tur.

Aftensmaden var på en restaurant vi blev kørt hen til – helt ned til stranden. God mad, nem ikke et hyggeligt sted

Smagning i olivenplantagen

Cyklamen i vejsiden

Grønthandleren

Udsigt fra museet

Cedertræsselfie

Solnedgang fra restauranten

Efter morgenmaden forlod vi hotellet med al bagagen med kurs mod Byblos – en af verdens ældste byer – mere end 7000 år har der været by på samme sted.

Første stop var en statue af Jomfru Maria, som står højt oppe på en bjergryg. Bygget i starten af 1900-tallet, og med en spiralsnoet rampe, som har en lille kirke inden i sig. Senere er der bygget en kæmpe katedral ved siden af, indviet af paven.

Vi fortsatte til Byblos, hvor vi startede med en byrundtur. Efter st have set en kirke fortsatte vi til et udgravningsområde, med tusinder af års historie, toppet med en borg lavet af tempelridderne (i øvrigt lavet af materialer fra tidligere ruiner).

Herefter tid på egen hånd inklusive frokost, som vi valgte at spise på Pepes fiskerestaurant. En kendt restaurant på havnen, hvor alverdens berømtheder har været forbi. Vi fik en dejlig frokost.

Efter frokostpausen mødtes vi igen, og skulle besøge et børnehjem med museum. De havde desværre lukket om mandagen, så det kunne vi ikke!

Så kørte vi i stedet i bussen til vores hotel, og blev tjekket ind. Vi gik en tur i nærområdet, og fandt et sted at drikke FN kop kaffe.

Aftensmaden var på hotellet – var ikke noget at råbe hurra for.

Selfie med Jomfru Maria

Jomfru Marias udsigt

Kirken vi besøgte i Byblos

En af retterne fra frokosten

Udsigten fra vores værelse på hotellet

Efter en dejlig morgenmad med mange forskellige libanesiske småretter, var der afgang med bussen kl 9.

Vi skulle ud og besøge Jeita-grotterne, et hulesystem der blev opdaget i 1800-tallet. Det tog ca 40 minutter at køre derud. Ude ved grotterne skulkeri først besøge de øvre grotter. Først tog man en kabelbane op til indgangen. Her skulle man så deponere kamera og mobiltelefon i aflåste skabe da man ikke måtte fotografere inde i hulerne. Derefter gik man ind gennem en rimelig lang gang, og så lige pludselig var man i grotten. Det var en kæmpestor grotte med stalakitter og stalakmitter. Det var en meget stor grotte, og vi gik langt ind i bjerget. Det var en meget stor oplevelse.

Ude igen skulle vi med et “Tivoli”-tog, et par hundrede meter med ad bjerget til de lavere grotter.

Her gentog proceduren med kamera og telefon sig, men her kunne man ikke gå, men blev sejlet i både. Det var endnu en meget imponerende oplevelse.

Med toget de sidste hundrede meter ned til p-pladsen hvor vores bus ventede.

Vi kørte ind til Beirut downtown, hvor vi fik 1,5 time til frokost m.m.

Da vi mødtes igen skulle vi på byvandring.

Første stop var nogle romerske ruiner af et romersk bad – ret store ruiner, og med en del detaljer. Derefter så vi Sct.Georg katedralens museum, som er gamle udgravninger under kirken. Herefter en moske, der tidligere havde været en kirke (havde været skiftevis kirke og moske ca 6 gange).

Vi sluttede af med at se Muhammad al-Amin moskeen – som er ret ny (vist nok fra ca 2003)

Herefter kørte vi til Pigeon rock, som hele gruppen skulle se nu.

Herfra besluttede vi os for selv at gå hjem. Vi startede med et besøg på Bay Rock cafe, hvor vi nød en eftermiddags snack. Derefter gik vi hjemad gennem byen. Vi fandt blandt andet et supermarked, hvor jeg købte en masse krydderier ret billigt.

Aftensmaden skulle vi have ude i byen på en restaurant, så vi blev hentet af bussen 19:30. Det viste sig at restauranten lå ret langt væk, men det var køreturen værd, for vi fik dejlig mad. Det tog til gengæld ret lang tid, så vi var ikke hjemme før ved 11-tiden

Så var den dag ligesom også brugt godt

Indgangen til grotterne

Dalen ved grotten

Turist

Eftermiddags snack

En gammel slidt bygning

Stopskilt med et tvist

Tidlig tidlig start – skulle være i Kastrup kl 4:40.

Afgang med Turkish Airlines til Istanbul, hvor vi landede i den sprit nye lufthavn, som var indviet for under en uge siden. Herfra gik turen videre til Beirut, hvor vi landede ved tre-tiden om eftermiddagen.

Efter en lang kø til paskontrol, og opsamling af bagage blev vi mødt af vores buschauffør. Han kørte os til hotellet. Efter at have fået vores værelser besluttede vi os for at gå en lille tur før middagsmaden. Vi gik ned til den nærliggende attraktion Pigeon Rock. En flot klippeformation lige ud for kysten.

Der var aftensmad kl 18, meget tidligt, men vi var rigtig trætte.

Vi fik en masse små forretter, derefter en hovedret, og til sidst en dessert. Overdådig middag.

Efter middagen var vi fem der gik en tur ud i byen for at prøve at finde en hæveautomat der ikke tog et stort ekstra-gebyr.

Det lykkedes, og vi fik endelig hævet nogle penge. Og derefter fandt vi en kiosk, så vi kunne købe lidt vand m.m.

Vi endte med at gå hjem, og selv om klokken ikke var særlig mange måtte vi give op og gå i seng.

Ny lufthavn – ny butik – ingen varer

Pigeon rock

Lørdag var endnu en dag i Havana. Jeg stod op ved otte-tiden. Og efter bad, måtte jeg konstatere at mine rejsefæller ønskede at sove lidt mere. Jeg gik derfor ud i byen alene for at få noget morgenmad. Jeg gik ned til Ærkeenglen (det var det gode sted vi spiste sidst vi var her). Her fik jeg en dejlig gang æg og bacon, den dejlige kaffe og en guavajuice.

Hjemme igen var de andre bed at være klar, og så gik det ud i Havana gader igen. En af dagen destinationer var et stort marked ved havnefronten, hvor der både var souvenirs, men også et stort marked med kunst. Der var mange interessante ting, men det blev ikke til så meget indkøb.

Vi slentrede gennem byen, var på jagt efter rom og kaffe – og i øvrigt nye indtryk.

Det lykkedes at få købt Harvard vi skulle have, og ved halv sekstiden tog vi hen til den restaurant hvor vi gene ville spise. Man kunne ikke bestille bord, så vi tænkte at hvis vi kom tidligt så gik det nok. Men ak – lang kø ud på gaden. Det viste sig at der var fire restauranter – med samme ejer i huset, og en af dem kunne vi godt få et bord hos, så det gjorde vi.

Her startede vi med en cocktail, jeg fik mojito, her med en mørk rom fra Santagio de Cuba, som efter sigende er den bedste rom. Det var den bedste mojito jeg havde fået på turen. Middagen var dejlig, vi sluttede endda af med dessert. Tiden passede perfekt, så vivar ved teateret kl kvart i otte – forestillingen var halv ni.

Her fik vi dog at vide, at man ikke kunne komme ind hvis man havde shorts eller sandaler på, og jeg havde begge dele.

Nå men tilbage tilvirkes casa, i rask trav (1,3 km), skifte tøj, og så tilbage igen. På tilbagevejen besluttede vi os for at tage en cykeltaxa. Vi fandt en cykeltaxa på hjørnet lige hvor vi bor. Han ville have 5, men vi pruttede ham ned til fire. Af sted det gik, og så pludselig ca 200 m før teateret mente chaufføren at nu måtte vi gå resten af vejen. Han prøvede endda at sige at det var fire pr person. Vi havde kun en femmer, men det lykkedes os på mystisk vis at få en CUC tilbage. Vi tilbagelagde det sidste stykke og ankom til teateret ca 10 min før forestillingen.

Forestillingen var helt fantastisk, meget flamenco, masser af kastagnetter, flotte kjoler og flotte dansere. En helt igennem god oplevelse.

Efter forestillingen gik vi roligt hjem, pakkede vore bagage, så vi er klar til hjemturen i morgen