Der var afgang fra hotellet kl 8, og sÃ¥ kørte vi ellers mod Tashkent. Det skete ikke noget undervejs, og godt det samme for det regnede næsten hele tiden. Det var heldigvis næsten færdigt da vi kom til Tashkent. Her var første stop en restaurant hvor vi fik frokost – en meget hip restaurant, men hvor servicen ikke var helt sÃ¥ hip.
Efter frokost kørte vi til frihedsparken, hvor der er opført et kæmpe monument for alle de faldne i 2. verdenskrig. 400.000 navne graveret ind i kobber-plader, lavet som bladre-bøger opdelt efter regioner de kom fra. For enden af den lille alle hvor alle navnene var brændt den evige flamme, og bag ved den en statue af den grædende moder.
Herfra gik vi hen forbi præsidentpaladset, og den sidste tzars sommerresidens i byen, før vi gik ned i metroen. Ind til 2016 havde det været forbudt for udlændinge at bruge metroen, men med den nye præsident var det nu blevet lovligt. Vi skulle kun et stop, og her ventede vores bus på os.
Vi blev kørt hent til vores hotel, hvor vi fik vores værelser (skøt vi aldrig skulle overnatte der).
Resten af eftermiddagen havde vi på egen hånd, så vi gik en lille tur ud i nærområdet.
Der var tidlig aftensmad, pÃ¥ en anden fancy restaurant, det var afskedsmiddag – sÃ¥ det endte med et par taler (selv om det var svært i al den larm der var).
Efter aftensmaden havde vi et par timer hvor vi kunne hvile inden rejsen hjem begyndte.
Den evige flamme og den grædende moder
Den ene side af alleen med de 400.000 navne
Kontrollør i metroen
Den første metro-station (der hvor vi stod på)
Metro-toget
Metroen – inden i
Selfie med Timur Lenk