Vågnede ved at den røde brøleabe landede i min seng.Min nabo havde sovet sammen med den, og da der ikke er adskillelse mellem vores værelser i taget, så kunne aben kravle ind til mig. Dan ville putte, den synes også at det er koldt.
I dag skulle jeg på udflugt. En fransk pige og jeg havde booket en tur til søen Sandoval, som ligger ikke så langt fra byen. Vi blev hentet kl 8:30, hvor en taxa kørte os ned til en form for havn. Her mødte vi vores guide, og efter at der ankom fem stykker mere, så sejlede vi ned af floden. Denne gang var det den store Madre de Dio. Efter ca 20 minutter kom vi til en lodge. Her gik vi alle fra borde. Det viste sig at de fem skulle bo der, og at vi skulle tjekke ind og betale der.
Da det var overstået fortsatte vi to og vores guide i en lidt mindre båd.
Efter en kort sejltur var vi fremme ved det sted hvorfra man skal gå 4 km ind til søen.
I starten af stien er der et nationalparkkontor, hvor vi skulle tjekke ind. De forekom blev tilbagelagt på en ret bred sti med ret meget mudder sine steder, men hele tiden steder maskinen gå hvor der var tørt.
Der var mange mennesker på stien, både i samme retning som os, og imod os.
Endelig kom vi frem til søen, det vil sige der går en 300 m kanal ind til et sted hvor alle træbådene lå. Så vi var kommet til søen, men det lignede bare en våd skov.
Nå men vi Kimi båden, og vores guide padlede stille og roligt ud ad kanalen ud mod den åbne sø. Allerede her så vi en lille Sort Kariman. Den er meget mere sjælden end den hvide, da den har været meget eftertragtet pga dens skind. Vi kom ud til søen, som åbnede sig for vores øjne.
Søer i Amazonas er typisk gamle floderne, som ikke længere er i brug fordi vandet har fundet en hurtigere vej. Og Sandoval søen er da heller ingen undtagelse.
Vi padlede stille langs bredden, og prøvede at spotte hvad der nu kunne være af liv. Pludselig sagde vores guide st vi ville krydse over til den anden side af søen, for han kunne se på de forsamlede både derovre at de havde set Brasiliansk kæmpeodder.
Det var nogle meget lange 5 minutter det tog st padle over søen, ville vi nu få dem at se, eller ville de være væk.
Men de var der, og vi fik set dem. Der var 6 styk, som tumlede rundt. En gang imellem dukkede en af dem op med en fisk den havde fanget. Så lagde den sig på ryggen i vandet og gnaskede fornøjeligt fisken i sig.
Det var vildt at vi allerede efter 30 minutter havde det de to ønskearter man kommer her for at se.
VI padlede (altsÃ¥ vores guide – vi nød det bare) over søen igen, og fortsatte med at padle langs bredden. Her sÃ¥ vi skildpadder, hoatziner, forskellige isfugle og forskellige hejre.
Lige før vi skulle have frokost dukkede der en kæmpe Sort Kariman op i vandet et stykke fra bredden. Den var nok 4 meter, det var et imponerende syn.
Frokosten – som var medbragt – blev indtaget pÃ¥ en lodge der ligger ud til søen.
Efter maden var der en lille times tid hvor man kunne slappe af i en hængekøje – eller hvad man nu havde lydt til.
Jeg luskede lidt rundt med mit kamera, og så om jeg kunne spotte nogle fugle.
Efter det padlede vi stille og roligt tilbage, og så en masse fugle, flere skildpadder og nød den dejlige natur.
Inde i den “oversvømmede” skov forlod vi bÃ¥dene og vandrede de 4 km tilbage.
Vi gik hurtigere end guiden regnede med, så vi havde en halv time inden vores båd kom og hentede os. Den sad vi og nød på flodbredden, utroligt smukt midt i solnedgangen.
Båden der kom og hentede os var fuldt med turister, det viste sig at VK dumpede ned i en kariman aften tur. Så vi sejlede langsomt langs breden, mens vi prøvede at spotte karimaner i det hurtigt tiltagende mørke. Det lykkedes at se ind til flere.
Turen sluttede ved lodgen, fra om formiddagen, der boede alle turisterne. Vi skiftede til en mindre båd, som sejlede os ind til byen. Her blev vi hentet af en taxa, som kørte os tilbage til lodgen.
Det havde været en lang, men helt fantastisk tur.
Morgen selfie med abe
PÃ¥ vej ind i nationalparken
Bådene ligger og venter på turisterne
Søen
Sort Kariman
Den medbragte frokost
Vores guide
Vi venter på at blive hentet