Vækkeuret ringede klokken 4, for der var afgang klokken 5. Vi skulle ud til et sted hvor den noget særprægede fugl – den Røde Klippehane (Andean Cock-of-the-rock). Vi kørte en lille times tid, hvorefter vi skylle gÃ¥ ca 10 minutter.SÃ¥ endte vi ved et skjul, som ligger inde i regnskoven, lige ved et sted hvor klippehane laver det de lokale kalder lek – svarer nok til en spilleplads.
Der var en fem syv stykker hanner, som holdt en fantastisk koncert for os. Det var en meget fantastisk oplevelse, og det lykkedes også at få set nogle af dem ret godt.
Efter det kørte vi hen til et lille sted, hvor vi spiste vores medbragte morgenmad hvor der var kolibri-fedders, bananer lagt ud til fuglene.
Ud over fuglene var der en helt fantastisk udsigt.
Det var svært at løsrive sig, men vi skulle jo videre.
Næste stop var en gåtur rundt i et mere åbent landskab. Ikke så mange fugle at se, men en dejlig tur.
Herefter gik turen til en lokal mand, som har et lille sted lige ned til en flod. I hans have var der kolibri-feeders, og der var fyldt med kolibrier.
Vi nød det nogen tid, hvorefter den lokale mand gav os en rundvisning på noget af hans grund. Det resulterede både i en vandstær og en rugende Rød Klippedue.
Tilbage i haven igen var der frokost, som vi nød mens vi kiggede på alle kolibrierne.
Til sidst måtte vi også forlade dette fantastiske sted, og nu gik turen tilbage mod Quito. Et stykke uden for Quito mødte vi en anden bil, som skulle køre os det sidste stykke. Dog skulle vi på vejen besøge et museum, der dels viste noget om den oprindelige befolkning i Ecuador, dels lå lige på ækvator, og derfor kunne de demonstrere Coriolis-kraften ved at vise at vandet løb lige ned når karret stod lige på ækvator, løb den ene vej rundt når det var syd for, og den anden vej nord for.
Fantastisk eksperiment – bare ærgerligt at ækvator i virkeligheden ligger 120 meter derfra.
Man kunne ogsÃ¥ balancere et æg pÃ¥ et søm, det skulle være meget lettere lige pÃ¥ ækvator. Det lykkedes mig – som den eneste af os tre – og derfor fik jeg et certifikat.
Herfra gik turen ind til vores hostel, og lige pludselig skulle vores nye chauffør have ekstra penge fordi vi havde brugt “for meget” tid ved ækvator. Det endte med er vildt palaver – hvor guiden var i telefonen, og chaufføren kun talte spansk.
Vi endte med st betale fem dollars, og det var så det! En kedelig slutning på en ellers fin tur.
Vi blev indkvarteret på hostlet, og gik ud og spiste aftensmad. Efter det var det hjem og i seng.
Rød Klippehane (Andean Cock-of-the-rock)
Ækvator (næsten) med certifikat
Desserten – den var god