Søndag bød pÃ¥ vores første overliggerdag – altsÃ¥ en dag hvor vi ikke skulle køre til et nyt overnatningssted.
Dagen startede med morgenmad, hvor alle husets gæster sad rundt om samme bord og spiste. Efter morgenmad spurgte værtinden om vi ikke ville være søde og flytte værelse – til et værelse der var 3 gange større. Det ville vi sÃ¥ godt 
Vi havde overvejet forskelligt til i dag, enten kunne vi tage en tur til Mull, en (efter sigende) skøn ø der ligger ikke så langt herfra. En anden mulighed var at tage med Hogwart-expressen, eller i hvert fald det tog de bruger i filmen. Det kørerer dagligt fra Fort William og helt ud til kysten en tur på to timer.
Da begge dele var ganske bekostelige (Mull 80 pund og toget 64 pund), og det ikke var muligt at bestille lørdag aften, så valgte vi den gratis naturglæde, og det blev vi ikke skuffede over.
Vi kørte op til Fort William, som ifølge guidebogen er Højlandets vandre-hovedstad. Herfra kan man gå gennem Glen Nevis, som er en langstrakt dal. Specielt turen fra enden af vejen og op til et vandfald skulle være særdeles flot og lidt farlig (ifølge bogen).
Vi kørte ind til turistinformationen, hvor en dame fortalte os hvordan vi kom derhen.
Vi kørte ud af en vej, og kom forbi visitor-centre m.m Det blev mere og mere øde, og til sidst blev vejen ensporet med mødepladser hvor man kunne komme forbi hinanden.
For enden var der en parkeringsplads, og sÃ¥ var det ellers bare ud i den skotske natur. Den lidt farlige vej, viste sig at være en fin sti, nogen steder med klipper – men sÃ¥ var de hugget til, sÃ¥ man let kunne gÃ¥ pÃ¥ dem.
Efter 30 min gang forbi en brusende fos, kom vi op til en lang flad eng, hvor vi for enden kunne se det spektakulære vandfald.
Vi gik hen til det, og så videre op i dalen. Efter ca en times gang vendte vi om og gik tilbage til bilen.
Vi kørte tilbage af vejen til Fort William, hvor vi parkerede og så lidt på byen. Vi spiste også frokost på en lokal pub.
Vi gik pÃ¥ indkøb i et supermarked, som lÃ¥ lige ved siden af stationen, og da vi kom ud derfra fik vi lige et glimt af “Hogwarts-ekspressen”, da den kørte ud af stationen med dampen stÃ¥ende til alle sider.
Herfra kørte vi hjem tilbage til Benderloch.
Aftensmaden indtog vi i på Oyster Inn i Connel en anden lille by ca 4 km fra hvor vi bor. Vi havde fundet den via Michelin, og vi fik er dejlig middag, med en skøn udsigt ud over vandet, som restauranten lå lige ned til.
Efter middagen foreslog jeg at vi gik en lille tur ned langs vandet, hvor vi fra broen som fører til byen havde set at der var imponerende strømfald forårsaget af tidevandsindstrømning. Vi gik ned under broen, og det var et imponerende syn at se tidevandet fosse ind gennem det ret smalle stræde.
Pludselig så jeg en odder i vandet. Vi så den svømme lidt, og så pludselig kom den op på en sten så man kunne se den ordentligt. Det var en fantastisk oplevelse, men det skulle vise sig at den blev endnu vildere. Odderen forsvandt under broen og rundt om et lille næs mellem os og restauranten. Da vi var kommet tilbage til restauranten, så var odderen der stadig i vandet. Jeg gik tættere på, og lige pludselig kom den op ad vandet og op på bredden. Den hoppede i vandet og jeg gik endnu tættere på, og så kom den op ad vandet igen, bare et par meter fra mig. Det lykkedes mig at få et billede af den med kameraet i iPhonen. Det var helt fantastisk.
