Kommentarer slået fra

Vi startede dagen med at køre hen til Khanchali Lake. Det første stykke vej var på fin asfalt, men de sidste km var på noget der i bedste fald mindede om en jordvej!

Første stop var lidt syd for søen, hvor vi stod oppe på en høj knold. Herfra havde vi et rigitgt godt kig ud over søen, som var en lavvandet sø, med en del rør-øer.

Efter at have stået her et stykke tid gik vi ned ad højen mod søen. Her kom vi tæt på den bedre kant-vegetation som vrimlede med Sivsangere. Der var også en enkelt Rørdrum, der stod med hovedet oppe i flere minutter. Det blev endda til et billede med iPhonen gennem teleskopet.

Herfra kørte vi videre rundt om søen, og kom til en landsby, hvor vi pludselig mødte en pige, med en rød rygsæk. Hun lignede ikke en fra landsbyen, og hun viste sig at være antropolog/sociolog, fra Stuttgart. Hun og en botaniker og en hydrolog var i gang med et projekt om biodiversitet koblet sammen med græsnings-landbrug.

Hun viste hvordan man kunne komme helt ned til søen, og hun kørte et stykke med os og viste vej. Vi endte ude på den anden side af landsbyen, og her kunne man gå ad nogle stier ned til den dæmning der udgør søens nordvestlige side (søen var engang 3 gange så stor, men arealet nordvest for dæmningen bruges nu til græsning og høslæt).

Her spiste vi vores frokost, før vi gik en tur ud ad dæmningen for at se på fugle.

Bagefter gik vi tilbage til bussen, som nu kørte ind i landsbyen, og så tæt ned til vandet som muligt. Her blev det også til et par fine kig, men det blev afbrudt af et regnvejr.

Ind i bussen og videre til en ny sø, lidt mod sydøst – Lake Budasheni. Denne sø lÃ¥ heldigvis lidt tættere pÃ¥ asfaltvej, det var kun ca 1 km der skulle tilbagelægges ad jordvej. Det var en rigtig god sø, hvor der var mange fine ting, bl.a. en flok Nathejrer der stod pÃ¥ en ø i søen, smÃ¥ 40 Klyder og 400-500 Rustænder.

Herfra gid det tilbage til vores hotel, godt brugte efter en lang og varm dag.

20130708-222401.jpg

Rørdrummen stikker hovedet op – taget med iPhone igennem mit teleskop

20130708-222419.jpg

Regnbue over bussen ved den sidste sø

Comments are closed.