Efter tre nætter skulle vi videre til Akhalkalaki. Det er en by der ligger i udkanten af et kæmpe plateau der gÃ¥r ind i Tyrkiet. Vi startede med at køre samme vej som i gÃ¥r, men drejede sÃ¥ fra og kørte op gennem en dal til plateauet. Vi ankom til vores nye hotel, og fik udleveret de fleste værelser – to ville dog først være klar kl 12.
Vi stillede vores bagage, og kørte så mod sen tyrkiske grænse. Over grænsen ligger der en sø, halvt i hver land.
Vi startede midt på Georgiske søbred, hvor vi stod på vejen. Hele vejen langs søen er der et hegn, så man ikke kan komme ned ril søen. Her spiste vi vores frokost, og mens vi gjorde det kom der nogle grænsevagter. Vi fik lov at køre helt hen til en kontrolpost og se på fugle der. Et sidste stop i den fjerneste ende var også mulig. Det var en herlig så, som bød på mange fugle, heriblandt begge europæiske pelikanarter.
Herfra begyndte vi tilbageturen, med et par stop bl.a. ved et vådområde hvor vi spottede en tranefamilie, og ved en Kirkeugle der sad tæt på vejen og var meget samarbejdsvilling.
Hjemme igen var vi nogen der gik en tur i byen, hvor vi indsnusede det lokale islæt, en speciel by hvor de bestemt ikke er vandt til turister.
Aftensmaden fik vi på hotellet, og aftenen bød på et heftigt tordenvejr med kraftig regn.

Comments are closed.