Der var afgang kl 8:30 efter dejlig morgenmad udenfor.

Vi blev hentet af Ali der skal være vores chauffør de næste tre dage. Første stop viste sig at være den store moske, men da vi havde været der i går, sprang vi det over. Vi kørte i stedet direkte til Nizwa, som er Omans gamle hovedstad. Først besøgte vi den gamle Souq, hvor der var en herlig blanding af krydderier, frugt og grønt og souvenirs. Efter lidt tid der og diverse indkøb, gik turen videre til byens fort, som har et meget stort rundt tårn. Først besøgte vi en dame, der lavede traditionelle Omanske fladbrød. Det var meget imponerende, og det smagte også rigtig godt. Lidt flere udstillinger om fortets historie, og så gik det ellers op i det store tårn. Adgangen var af en smal trappe, med ikke mindre end fem tykke trædøre der kunne lukkes for at holde en fjende ude. På ydersiden af hver dør var der en revne hele vejen op til tårnet, hvor man kunne hælde kogende olie ned på angriberne, eller vand for at slukke eventuelle brande i dørene. Skulle fjenden komme igennem en dør, var der et hul bagved der gik hele vejen til bunden af tårnet, som fjenden så ville falde i.

Efter fortet gik turen videre til en landsby, hvor en masse huse var forladte, og bare stod og forfaldt mens der var bygget nye huse rundt om. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvorfor, men interessant var det.

Herfra kørte vi videre mod vores ørken-overnatningssted.

Da vi var tæt på blev vi flyttet over i to fire-hjuls-trækkere, og så gik det ellers ud over sandet. Der var ca 10 km ud til Oryx Camp.

Vi stillede bagagen i receptionen, og så skulle vi ud på tur i ørkenen og se solnedgang. Det var sjovt – og lidt vildt at køre rundt i sandet, nogle af klitterne var enorme, og lidt skræmmende at køre ned ad. Vi gjorde et kort stop, hvor vi var ude og gå lidt i sandet, før vi kørte hen til stedet hvor vi så solnedgangen. Vi kravlede op på den højeste sandklit, og så solnedgangen. Bagefter kørte bilerne ned til campen (vi var lige ovenfor), men vi var nogle der gik ned ad den stejle klit. Vel nede i campen var der lige tid til et bad. Aftensmaden var en stor buffet, og bagefter var der traditionel musik og dans ved siden af. Herefter var det på hovedet i seng, vi var trætte efter en lang og dejlig dag.

Et værre gedemarked….

I den gamle krydderi-Souq med vores guide Ali

Det store runde tårn

Der laves Omani-fladbrød

Udsigten oppe fra tårnet

Tårn-selfie

De forladte huse

Ude i ørkenen

Vi var ikke alene

Udsigt til vores camp

Solnedgangsselfie

Panorama i ørkenen

På vej ned til campen

Vi havde aftalt at mødes til morgenmad 8:30. Bagefter var der afgang med en taxa vi havde lejet for to timer. Første stop var the Grand mosque of Oman. Et helt igennem imponerende bygningsværk bygget i starten af halvfjerdserne. Dets indre er dækket af verdens næststørste ægte tæppe. 600 iranske piger brugte tre år på at lave tæppet inde i moskeen.

Efter moskeen kørte vi hen for at se Muscats operahus. Vi kunne kun komme ind i foyeren, men imponerende var det.

Herfra gik det videre til Nationalmuseet. Det var er ret fint museum, der viste Omans historie. Herfra gik vi ned til det franske hus, et andet museum, spm desværre havde lukket. I stedet gik vi hen til Bait al Zubair, et museum der viste Omani kultur. Også et rigtig godt museum. Herfra gik vi tilbage langs kysten til den gamle Souq. Lidt mere snusen rundt og indkøb, før vi mødtes kl 8 til aftensmad på en Indisk restaurant, der havde fået rigtig pæne anmeldelser. Maden var i sandhed også god, men priserne var noget vilde – en skål kogte hvide ris kostede 72 kr! En lille danskvand (Perrier) 36 kr.

Herfra tog vi en taxa hjem. Da vi kom hjem gik vi på hotellets bar – Autobahn – vi manglede stadig at bestille hotel til den sidste nat. Vi fik en drik, jeg fik en cocktail, som var blå – pisse dyr – til gengæld vildt kedelig!

Vi fik bestilt hotellet til sidste nat, og så var det blevet sengetid.

The Grand Mosque of Oman

Vi er parate

Der er jeg også

Lysekrone inde i moskeen

Panorama inde i moskeen

Inde i moskeen

Uden for i moskeen

Sultanens palads i Muscat

Detalje fra Muscat

En lille borg ved kysten

Solnedgangsselfie

Solen er lige gået ned

Mellemret på den Indiske restaurant

Vores bord på Autobahn

Cocktail (Blue hawaian) dyr – men vildt kedelig!

I dag havde vi fået vores taxichauffør til at lave os en tur vest for Salalah. Vi kørte af sted, og første stop var ved en strand (Marneef), hvor der var både en grotte og nogle blowholes. Udsigten var fænomenal, og det var meget sjovt at se vandet sprøjte op af hullerne, når bølgerne kom ind. Lige før vi skulle gå opdagede vi nogle skildpadder i vandet.

Herfra kørte vi ad nogle snoede bjergveje op til det højeste punkt vest for Salalah, og det var en imponerende tur både op og ned, og udsigten var også fin på toppen.

Herfra gik det i rivende tempo (vi var vist ved at være lidt sent på den) tilbage mod Salalah, og op “bagved” hvor vi skulle besøge Jobs grav. Ikke vildt imponerende, men man følte alligevel historiens vingesus.

Vores tur var ved at være slut, så det gik tilbage til vores lejlighed, hvor vi hentede vores bagage, og så kørte vi ud i lufthavnen. Vi var der i god tid, og det viste sig at vores fly var det næste overhovedet, så vi havde hele lufthavnene for os selv. Så det blev til frokost og efterfølgende kaffe, før vi kunne lette mod Muscat. Vel fremme i Muscat, fik vi en taxa der kørte os til vores hotel. Her havde de desværre ikke tre værelser som vi havde bestilt, så de kunne kun tilbyde os to. Vi bad om at se hvordan et værelse med en opredning så ud, og der var virkelig meget lidt plads. Vi brokkede os højlydt, og enden på det blev….. at de fandt et ekstra værelse til os!!! (Så har de nok ladet det gå ud over nogle andre!)

Nå men efter at have indtaget værelserne kørte vi med taxa ned til havnen, hvor vi brugte et par timer i souqen, med at kigge på østens mystik – så blandet andet på tæpper.

Aftensmaden blev indtaget siddende på puder ved lave borde – rigtig glimrende mad i øvrigt.

Herfra gik det hjem til hotellet – og så var det også sengetid

Udsigten ved grotten

Der kommer havvand op af blow-hullet

En af skildpadderne

Udsigten til den ene side på toppen

Udsigten til den anden

Jobs grav

Der kigges på lokale Oman-tæpper

Middagen i lav højde

Aftensmaden

Endnu en dag hvor vækkeuret ringede tidligt – vi skulle i dag af sted på dagstur øst for Salalah. Så hurtigt bad og hurtig morgenmad og så var vi klar til afgang kl 8:00.

Første stop på turen var en Wadi (Wadi Darbat), som var en oase. Her var virkelig dejligt med små vandfald og en lille sø. Her nød vi morgenstilheden og den lækre oase. Vi kørte derefter op ad floden, og kom til et sted hvor man kunne sejle med små både på floden. Det gjorde vi en tur lidt ned og derefter op ad floden. Da vi troede at turen var forbi fortsatte han ned ad floden igen. På vej tilbage sagde vi at nu havde vi fået nok.

Næste stop på turen var Tawi Atayr Sinkhole. Et gigantisk hul i jorden (klippen). Vi gik lidt ned, til en afsats med en form for grotte. Her stod vi og nød udsigten og svalerne der legede i luften.

Vel oppe igen gik turen videre.

Herfra kørte vi op på det højeste punkt i området – herfra var der en fantastisk udsigt over hele kysten, op på vej derop skete det fuldstændig fantastiske at det begyndte at regne. Vores chauffør fortalte os at vi var meget heldige (lige pludselig kan man godt forså hvorfor danskere er blandt verdens lykkeligeste – med vores vejr).

På vej ned løb der en flok Arabiske Agerhøns over vejen – tror altså at jeg følte mig mere heldig end med det med regnen.

På vejen længere nede af bjerget kom vi til et sted de kalder negative gravety point, som, er et sted med så kraftig magnetisme at det kunne få vores bil til at køre op ad en svag bakke uden motorkraft!! Om det gik op ad bakke skal være usagt, men der var skilte, det er på kortet og der var andre der også gjorde det!!

Efter denne nervepirrende oplevelse fortsatte vi ned til Sumhuram Old City, som er et antikt fort/by, hvor handelsrejsende fra Indien og Grækenland mødte når de skulle frem og tilbage. Det havde været en rig by, der handlede med røgelse i stor stil. Det var et imponerende kompleks. Nu var vi i den grad sultne, så heldigvis var næste stop frokost. Det blev indtaget på en lille restaurant, hvor vi sad inde i en lille bås på en meget lav madras-agtig sofa og spiste på et meget lavt bord.

Også her fik vi kamel, men også flere forskellige slags fisk.

Mætte og glade gik turen videre til Taqah Castle, som vist nok var bygget i 1913. Det havde fungeret som politistation, fængsel og regionskontor før i tiden, og var meget sjovt at se.

Herfra gik det hjemad til lejligheden efter en lang men virkelig dejlig tur.

Efter et lille hvil gik vi ned til den nærmeste cafe og fik os en kop kaffe. Det var nu blevet mørkt, og byen var ved rigtigt at vågne. Vi besluttede os til at tage en taxa til byens største mall – Salalah Garden Mall. Her gik vi rundt og kiggede på det storslående center, og endte med at spise på en Mexicansk restaurant – hvor jeg fik enchilada – med ikke så mexicansk – kamelkød (smagte i øvrigt super godt).

Bagefter fik vi traditionel tyrkisk dessert i en cafe lige ved siden af. Før vi tog hjem tog vi på udflugt/indkøb i den store Carrefour der var i centeret.

Vi besluttede os til at gå hjem – der var ca to km, og var hjemme lidt over midnat. Endnu en dag godt brugt

Oasen

Men man må ikke bade

Selv kameler kan solbade (er en dromedar – men her kalder de dem kameler)

Udsigt ved sinkhole

Udsigten fra det højeste punkt

Selfie på toppen

Uha – pas på

Kameler på vejen

Båsen vi spiste i

Der var morgenmad kl 6:30, for der var afgang til lufthavnen kl 7:00.

I lufthavnen gik alt helt glat, og vi var i god tid ved gaten, og alle var ombord en halv time før afgang. Så sad vi der og ventede, til kl blev 9:00 og afgangstiden var, og så endte vi i en kø på at få lov til at lette. Nå men vi ankom til tiden, og fandt en taxa, og gav adressen på vores AirBnb. Det havde vores chauffør ret svært ved at finde, det viste sig, at det var i et hotel-lignende hus, som for øvrigt lå 150 meter nede af en sidevej.

Vores lejlighed var ikke klar endnu, så vi stillede bagagen, og gik ned i et nærvedliggende hypermarked (super er åbentbart ikke godt nok længere).

Her provianterede vi med frugt, kiks, nødder og vand – og fik kigget en masse på de lokale varer.

Efterfølgende gik vi op på 2. sal hvor de havde en food-court. Her var udvalget begrænset, og ret internationalt – men vi var sultne – så det endte i en ChickKing.

Bagefter gik vi hjem, og flyttede ind i vores lejlighed. Efter lige at have sundet os ringede vi til vores taxachauffør fra tidligere, og fik ham til at køre os ned til den gamle Souq (marked). Her gjorde de det i røgelse (og andre dufte til afbrænding) i den helt store stil. De havde også tøj og andre ting. Her brugte vi godt en times tid, så gik vi ned og så Sultanens palads – det vil sige man kunne kun se porten ind til det.

Tilbage igen prøvede vi at finde en restaurant, men det lykkedes ikke rigtigt.

Vores taxachauffør ringede, og vi aftalte at han kom og hentede os. Vi kørte hen til en restaurant, hvor vi fik lokal mad – kamel-ragout, kamel-grill-spyd, ris og traditionelt fladbrød. Det smagte faktisk ret godt. Herefter blev vi kørt hjem, og da alle var rimeligt udmattede gik vi rimelig hurtigt i seng.

Der prøves tørklæde i souqen

Månen står op over sultanens palads (det var noget mere stemningsfuldt i virkeligheden)

Porten ind til paladset – som man altså ikke kan få at se.

Der var afgang fra København kl 8:20 med Qatar Airways til Muscat via Doha.

Flyveturen gik fint, og selv om første flyvning var lidt forsinket nåede vi vores næste flyver, og det gjorde bagagen også. I Muscat blev vi mødt af vores chauffør, som kørte os til vores hotel. Her fik vi vores værelser, og så gik vi ellers ned i restauranten for at få noget mad.

Det fik vi, og havde en hyggelig middag.

Derefter var det i seng, da vi skal tidligt i lufthavnen i morgen.

Vores chauffør venter

Vækkeuret ringet 4:35
Et hurtigt bad, og så pakke færdig, så vi var klar til afhentning af taxi kl 5:15
En kort tur til lufthavnen, og så kunne vi spise den morgen-mad-pakke vi havde fået med fra hotellet.
Afgang kl 6:30, og efter en time landede vi i Warszawa, og wupti var klokken igen 6:30.
8:10 var der afgang mod København, og vi landede lidt før tid 9:30.
Forspringet blev dog indhentet af at der ikke var noget personale til at betjene fingeren, så vi måtte vente i over 20 miutter på at der kom nogen og kørte fingeren ud til flyet..
Men hjemme inden 11, efter et par dejlige dage i Vilnius

Vue ud under vingen under propel-drevne fly

Selv om vejrudsigten ikke havde lovet det, så regnede det.
Det gjorde det hele lidt mere besværligt. Så det blev til lidt flere cafébesøg end planlagt, og måske også en kirke mere.
Men vi gik igen rundt i byen, og kiggede på nogle af kirkerne, og ellers bare opdagede lidt mere af byen.
Vi havde besluttet at vi ville besøge den borg, der ligger på en høj midt i byen.
Det var et fint besøg, og i øvrigt også en fin udstilling der var i tårnet.
På vej ned, tog vi funnicularen ikke mange meter, men alligevel lidt sjovt, og hvad kan man ellers få for en euro
Frokosten blev spist på en steak-restaurant, der lå lige ved. Det var en noget fornem restaurant, med noget højre priser end vi havde set indtil nu, men det blev til to rigtig gode bøffer, så det var pengene værd (det var chokolade-fondanten til desserten også)
Herfra gik vi tilbage gennem den regnvåde by, og besluttede os til at tage et hvis på hotellet og håbe på bedre vejr.
Det blev bedre vejr, så vi kunne gå ud i tørvejr, da vi skulle ud og spise aftensmad. Vi havde besluttet at spise ikke alt for sent, da vi skal meget tidligt op i morgen.
Vi havde udset os en Litauisk restaurant. Vi blev af en meget smal trappe vist ned i en kælder, hvor vi fik vores egen lille bås, hvor der var et to-mands-bord – hvor man sad ved siden af hinanden, noget utraditionelt.
Til forret fik vi en fantastisk Karl-Johan suppe. Til hovedret fik jeg bæver-stuvning. Det var første gang jeg smagte bæver. Det var lidt sødt i smagen, men ellers var det ikke særlig specielt.
Desserten var en rugbrødsdessert med tranebærmarmelade og flødeskum. Dertil blev der serveret mjød (P.S. det er ikke fedt med kommen i rugbrød, og det bliver ikke bedre når man laver dessert af det…)

Udsigten fra borgen

Vilnius-selfie

Aftensmaden – vores bås

Vildsvine-ragouten

Den lidt underlige dessert

Vi startede dagen med morgenmad på hotellet. Det viste sig at det foregik i noget der lignede kælderhvælvinger, med gamle kalkmalerier. Imponerende lokation – og ok morgenmad.
Vi havde besluttet os for at tage en free walking-tour, så vi mødte op ved statuen af Storhertug Gediminas på pladsen ved katedralen. Vi var ikke de eneste, vi var vel en godt tyve der fik en 2,5 timer lang rundvisning i den gamle bydel, og den selvudråbte kunstner-republik lige bag ved den “lille” flod der også løber gennem Vilnius. Det var en rigtig fin rundvisning, der gav et godt indblik i byen og dens historie.
Efter rundvisningen fandt vi en lille restaurant, hvor vi for næsten ingen penge fik først en cremet spinatsuppe, og derefter kylling med bacon og kantareller (det hele 7,5 euro pr person)
Vi havde udset os et indkøbscenter vi gerne ville besøge – Panorama. Så der gik vi ud – det var lidt længere væk end vi havde regnet med, så det krævede en kagepause før programmet kunne fortsætte.
Efter indkøbscenteret, fandt vi en bus, der kørte næsten hjem til hotellet – og busser koster kun 1 euro pr. påstigning, så det var billigt.
Hjemme på hotellet tog vi os et lille hvil før det gik ud i byen for at få noget aftensmad.
Det blev fransk – bistro-agtigt, og ret godt.

Vores free walking tour guide

En kirke

Et gammelt hus

Eftermiddagskagen – sushi-style

Bliver det mere fransk end Crepes Suzette

Tidlig afgang kl 7 med LOT til Warszawa.
Her var der til gengæld to timers ventetid før det gik videre mod Vilnius – men sådan er loddet når man skal have billige flybilletter.
Vel fremme tog vi bussen ind mod byen. Vi stod af halvanden km fra hotellet, som ligger i den gamle byden, og gik resten.
Fremme på hotellet fik vi vores værelse, og så gik vi ud i byen for at finde noget frokost.
Vi fandt en georgisk restaurant, som serverede Khachapuri. En Georgisk specialitet, som minder lidt om en pizza, men kun med ost – en georgisk ost. Den smagte fantastisk.
På vej til restauranten havde vi set et stort marked, så det gik vi hen for at besøge. De var ved at lukke ned, selv om klokken ikke var meget mere end tre. Men de havde virkelig mange lækre ting.
Man kunne i øvrigt få kantareller – 2,4 Euro for en liter!
Herefter gik vi en tur gennem den gamle bydel, for at få et indtryk af byen. Vi kom bla. forbi katedralen.
Vi fortsatte over floden, på jagt efter et stormagasin.
Vi fandt det, og vi syntes det var blevet tid til en lille pause. Det passede meget godt med at det begyndte at øsregne.
Vi fandt på øverste etage en restaurant, hvor det på trods af rimelig elendig service lykkedes at få noget at drikke. (Bestilte hvidvin – fik rødvin – fik så hvidvinen efter 20 minutter. Til gengæld var prisen så heller ikke rigtig på regningen…)
Men der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for da vi var færdige var regnet stoppet.
Vi gik hjem til hotellet. Her prøvede vi at finde en restaurant i nærheden, og vi valgte en portugisisk med ret gode anmeldelser. Den var noget skuffende, det bedste var desserten (den ene), og portvinen til
Efter en lang dag gjorde det godt at komme i seng

Katedralen

En god portvin