I dag skulle vi rundt på SydBohol, og rigtig være turister. Første stop var en slangezoo lige i nærheden. Her havde de en samling vilde dyr under – for dyrene ikke så optimale forhold. Herfra gik turen til den gamle kirke i Baclayon (1595 stod der vist på den) en gammel spansk kirke. Da det var søndag var der gang i den.

Efter kirken gik det hen til et mindesmærke for 1565 hvor en spanier blandede blod med den lokale høvding og således blev blodbrødre.

Herfra kørte vi til dagens højdepunkt vi skulle nu se Tarsiers et lille pattedyr med meget store øjne. De er natdyr, så om dagen sidder de bare og sover, men vi fik set (fremvist) 3-4 stykker.

Efter Tarsiers kørte vi til et sted hvor man kunne køre ATV – firehjulstrukne små “traktorer”. Efter at have købe et regnslag (viste sig at være en rigtig god investering) gik det ellers ud i terrænet. Det var rigtig sjovt, men man blev smurt godt ind i mudder.

Efter behørig afvaskning gik det videre til Chocolate Hills, som er det store hit på Bohol. Det er en stor samling af små bakker uden træer på. I tørtiden er de chokoladebrune derfor navnet – nu var de i stedet lækre grønne. Man kunne komme op på en af de højeste, og det var det rigtig mange der var.

Herefter gik turen til Loboc hvor vi skulle have frokost på en båd på floden. Det viste sig at være Big business med mange både. Man købte billet, og så kom man om bord, blev sat ved et bord, og så var der ellers buffet. På et tidspunkt begyndte vi så at sejle op ad floden. Vi havde en dejlig tur op og ned ad floden før vi var tilbage igen. Næste stop på turen var et sted med zipline over floden. Jeg var dog ikke lige i humør til frit svæv over floden, så jeg kiggede bare på

Herefter gik turen til sidste stop, som var en sommerfuglepark. Det var lige ved solnedgang, så sommerfuglene var faktisk gået i seng – til gengæld var de flyvende lemurer vågnet op – de var ret fantastiske.

Herfra gik det hjem til vores hotel, hvor det nu var blevet mørkt. Vi bestilte aftensmad til kl 8 og tog os en sundowner (det var vist bare en drink – solen var ligesom gået ned) ved poolen.

Efter aftensmaden gik det bare i seng efter en lang og begivenhedsrig dag.

En slange

Et kig ind i kirken

Altergang

Mindesmærket for blodsbrødrene.

En Tarsier

Fuld fart gennem mudderet

En af “chokolade-bakkerne”

Skibet vi spiste frokost på

Vi kom forbi et sted hvor de sang og dansede for os – ikke spor turistet!

To flyve-lemurer

Vores egen hus-gekko

Havde sat vækkeuret til kl 7 vi ville gerne nå en snorkeltur før vi skulle forlade vores resort. Så efter morgenmaden tog vi en ordentlig snorkeltur. Det var en herlig tur, hvor vi så en masse fisk, og andet.

Efter snorkelturen, gik vi tilbage til værelset, tog et hurtigt bad, pakkede vores ting, og så var der afgang.

Vi startede med at sejle ind til den lille havn. Her var der ikke anden transport end motorcykler, så bagagen på ryggen, den lille rygsæk foran, og så op bag på motorcyklen. Vi kørte de 9 km op til Loon. Her skulle vi finde en bus til Tagbilaran. Det var ikke helt nemt, men vi endte i en gammel “bus” – det var med bænke på langs bagi, og når der blev fyldt op på bænkene var der skamler til at sidde på i midtergangen.

Endelig kom vi til Tagbilaran. Herfra tog vi en tricycle til hoved-bus-stationen. Her fandt vi en bus der kørte langs sydkysten, vi skulle til Baclayon. Da vi kom af bussen skulle vi finde transport til Marquis Sunrise Sunset Resort. Det var ikke så nemt, men vi fik endelig fat i en Tricycle, som kørte os derud. Det allersidste stykke viste sig at være så stejlt, så vi selv måtte gå.

Endelig fremme ved receptionerne blev vi tjekket ind, og fik vores værelse – verdens mindste bambus-hytte med et kæmpe muret badeværelse bagved.

Vi bestille aftensmad til kl 7, og så gik vi ellers i poolen, hvor vi nød en sundowner mens vi så ud på en fantastisk solnedgang, med efterfølgende opvisning af en nymåne og Venus.

Vi spiste aftensmad, slet ikke så god som på det foregående sted. Efter det var det blevet tid til st trække sig tilbage, og det gik ikke længe før det blev sengetid.

En kuffertfisk

Fisk der gemmer sig i søanemone

Anden slags fisk der også gemmer sig i en søanemone

Fisk og koral

Noget vi så

Noget andet vi så

Også en form for kuffertfisk

En fisk

En søstjerne

Bager hvor vi købte brød undervejs

Bussen der bragte os til Tagbilaran

Vores bambushytte

Solnedgangen

Vågnede lidt over otte, og efter bad fik vi i restauranten og fik morgenmad.

Formiddagen blev brugt på at slappe af og nyde resortet. Der blev lusket lidt rundt med kikkerten, men det var nu ikke det vilde fugleliv her.

Efter frokost, som var stedets stenovnsbagte pizza tog vi ud for at snorkle. Det blev til en herlig tur, hvor vi en del forskellige fisk, korreler og søanemoner.

Efter snorkelturen smed vi os på et par solsenge ved poolen. Da det var ved at blive mørkt gik vi med på værelset og skiftede – for at gå i baren og få en sundowner.

Middag ved vores stambord (det var sørme hurtigt det blev til et stambord), og bagefter gik vi såmænd på værelset for at gå i seng

Vi fandt Nemo

Og han var ikke alene

En fisk der gemmer sig i søanemone

En anden fisk, som også gemmer sig

Alt ok

En blå søstjerne

Man er aldrig helt alene…

Vågnede igen da det blev lyst – umuligt at sove mere – men da jeg fik slukket den elektriske blæser blev der helt stille – så var det muligt at falde i søvn igen, og jeg fik et par timers søvn mere (havde opdaget at det hjalp gevaldigt på ømheden at sove oven på hovedpuden – så manglede den bare til hovedet, men det var lettere at klare).

Efter morgenmad (ris med fisk) var det blevet tid til afgang. Vi havde bestilt en båd til at sejle os til Talibon kl 11.

I Talibon fandt vi en UV-Express mod Tagbilaran. Men denne gang stod vi af i Loon. Her fik vi en motorcykeltaxa til at køre os ned til en lille havn, ca 9 km væk.

Her fik vi en båd til at sejle os over til vores hotel – Polaris Beach and dive resort.

Da vi ankom blev vi budt velkommen – mit navn stod endda på tavlen foran receptionen. Vi fik vores værelse, og så var der lige tid til en snorkeltur inden det blev mørkt. Ca 100 meter ude bliver det pludselig dybt, det var ret flot at snorkle lige på kanten.

Tilbage igen tog vi et bad før vi fik ned til baren, hvor vi fik en sundowner. Efter det spiste vi en dejlig middag ved et bord helt tæt på vandet. Fantastisk bare at sidde og nyde mørket, vandet og maden.

Efter det var det blevet sengetid – denne gang med en dejlig blød seng

Huset vi boede i

Båden stages ud

Vi sejler til Talibon

Motorcykel-taxaen der kørte os til havnen

Sengen da vi fik værelset

Vågnede ved solopgang, var sgu lidt øm efter at have ligget i en seng med solid træbund, og en “madras” på ca en cm. Nu kunne jeg for første gang se det hele i dagslys. Efter tre dages transport var det dejligt med en lidt mere rolig dag. Lidt senere fik jeg en rundtur på øen. Efter en spændende rundtur – var det blevet tid til lidt mad. Der var blevet kogt en stor gryde med søsnegle (dem vi købte dagen før) og nogle andre snegle fanget af en onkel. De smagte rigtig godt – og selvfølgelig var der ris til

Eftermiddagen blev brugt på at slappe af – og det blev også til en lur – var vist tiltrængt.

Om aftenen besøgte vi Lola (filippinsk for bedstemor) ikke så langt derfra (8 minutters gang).

Efter besøget gik vi hjem igen, og det var blevet sengetid

Kig ud gennem mangroven

En glad gris (der overlevede julen)

Gryden med søsnegle

Indholdet i en af de store snegle

Solnedgang

En frø på vejen til Lola (der var den vildeste frø-koncert efter mørkets frembrud)

Vækkeuret var sat til 5:45, der var afgang til lufthavnen kl 6:30.

Både check Inn og Security gik hurtigt, så lige pludselig var vi i rigtig god tid. Tiden brugte vi i French Cafe, hvor vi fik morgenmad. Flyet boarde tidligt – mere end 45 minutter før, men vi kom alligevel til at sidde der og vente i langt over en time. Mens vi sad og ventede, begyndte alle telefoner at bippe – inklusiv min. Det var en “Advarsel om nødsituation” – desværre var resten af teksten på tagalog.

Det viste sig at være en advarsel mod tyfonen Ursula. Hun var på vej mod Filippinerne fra øst, og forventedes at passere juleaftensdag og\eller juledag.

Ville medføre kraftig vind og meget regn.

Nå det var ikke så godt, men vi måtte jo se hvor galt det gik.

Flyveturen gik ganske smooth – lidt turbulens en gang imellem men intet usædvanligt.

Fremme i Tagbilaran (lufthavnen i Bohol), tog vi først en bus fra lufthavnen og ind til selve byen. Her skiftede vi til UV Express – som er en bil som et folkevognsrugbrød med plads til 19 passagerer (kun vejledende ;).

Først skulle den fyldes op før vi kørte det tog godt en halv time – derefter var der en knap tre timers køretur til Talibon. Det begyndte at regne undervejs, og vi var noget bekymrede for om vi kunne sejle ud til den lille ø Jao Island hvor vi skulle til.

Nå men først skulle der juleshoppes.

Det indbefattede vinglas, en køleboks en masse madvarer, to flasker vin og en flaske baily. Vi sluttede af med at købe et par kilo fisk og et par kilo søsnegle – og noget kul.

Så gik det ned til havnen, hvor vi fik fat i en båd. Den skulle sejle os over til Jao Island. Det regnede stadig ret meget, og det begyndte nu at blæse op, heldigvis var vinden medvind.

I det svindende dagslys sejlede vi ad sted mod øen, og efter ca tre kvarter ankom vi til stranden hvor vi skulle i land. Der kom vi i land, og fik skaffet en kærrelignende vogn, så vi kunne have alle vores ting. Efter ca 15 minutters gang var vi endelig fremme. Vi nåede frem inden Ursula rigtig begyndte.

Så blev der ellers kokkereret, og ve ti-tiden var vi klar til at spise. Det foregik med hænderne fra det fælles bord, hvor borddækningen bestod af banan-blade de lige gik ud og hentede.

Noget anderledes ens and og brune kartofler men en dejlig middag.

Efter maden blev der lagt julegaver under juletræet. Ikke noget med at danse rundt eller synge

Efter gaveudpakningen blev der serveret rødvin, det var det vist ikke så mange af dem det kunne lide, og det så egentlig ikke imod til at det blev bedre da det var portvin.

Juleaften endte lidt brat da strømmen gik lidt over elleve, så Ursula fik alligevel det sidste ord- men hvad jeg kunne godt sove.

Sådan så skærmen pludselig ud på telefonen

Vi var mange i bilen til Talibun

Der købes fisk

det skulle vi over – til Jao Island

Klar til afgang mod Jao Island

Juletræet – masser af var og endnu mere tid, så kan man lave et juletræ

Julebordet lige før vi skulle spise

Vi ankom planmæssigt til Hong Kong, så efter en tur gennem Security var jeg klar til næste flyvning med Cathay Pacific. Ud over at vi blev lidt forsinkede gik alt helt fint.

Vel fremme i Manila gik det først gennem immigration – hvor det var en ond lang kø, men alligevel skulle jeg vente på bagagen.

Herefter ud i ankomsthallen, hvor jeg skulle vente en times tid før jeg blev hentet. Tiden blev brugt til at hæve penge hvilket var lidt problematisk da alle automaterne ville have ekstra-gebyr, men da den fjerde sagde det samme måtte jeg bide i det sure æble og hæve. Derefter købte jeg et lokalt sim-kort, så telefonen dur, uden det koster en bondegård.

Endelig blev jeg hentet, men trafikken udenfor terminalen var så kaotisk at vi besluttede os for at gå de ca 1300m til hotellet. Vi kom frem i fin stil, og jeg kan fortælle at når man er hvid og går med en kæmpe kuffert, så skorter det ikke på taxi-tilbud

Fremme på hotellet fik vi tjekket ind, og så fik vi lidt aftensmad. Derefter var det på hovedet i seng – jeg var meget træt.

Aftensmaden – sizzling sisig

Det var afgang fra Kastrup kl 20:55 med SAS til Hong Kong. Ud over at stewardesserne havde rensdyrgevir på var det en begivenhedsløs flyvetur

Jeg havde sat vækkeuret til 5:45, solen stod op kl 6:04, og jeg ville gerne først have en lille fugletur, og jeg ville også gerne nå at have en snorkeltur før morgenmaden. Jeg luskede rundt på hotellets område, og nede på stranden, og jeg fandt bla spor efter skildpadder der havde lagt æg lige ved vores hotel, og jeg fandt også en lille skildpadde der ikke overlevede første nat! Lidt fugle var der også, men ikke overvældende.

Jeg gik tilbage med kikkert og kamera, og iførte mig badetøj, og så ned på stranden igen. På med maske og fødder, og så ud og kigge på undervandslivet. Der var fyldt med fisk, og af dem jeg umiddelbart kendte var der både kuffertfisk og papegøjefisk. Der var også små fluorescerende dyr, der lyste flot blåt. Når man så tog hånden hen mod dem “slukkede” de lyset. Efter en herlig snorkletur var der lige tid til et bad inden vi mødtes til morgenmad kl 8.

Efter morgenmad var der afgang. Første stop var en Dhow-fabrik, hvor de lavede de traditionelle skibe i træ. Det var meget sjovt at se – men godt at Arbejdstilsynet ikke lige kom på besøg!

Herfra kørte vi videre til Wadi Shab. Endnu en oase, hvor vi hikede op gennem kløften i ca 45 minutter. Da vi kom frem, kunne man hoppe i vandet, og så kunne man svømme længere ind. Man skulle forbi et par steder hvor man skulle over små vandfald, og et stykke hvor man skulle gå i meget lavt vand. For enden kunne man fortsætte ind i en hule, hvor der kun var plads til hovedet over vandet. Det var noget angstprovokerende at svømme 3-4 meter i en meget snæver grotte, men under vandet var der masser af plads. Vi kom ind i en grotte, hvor der var et flere meter højt vandfald – det var spektakulært.

Efter et stykke tid svømmede vi tilbage, og da vi havde tørret os og fået tøj på hikede vi tilbage til bilen.

Vi kørte videre til næste stop, som var et stort sink-hole midt i en park. Der var vand i bunden, hvor man kunne bade, men vi ville hellere videre til vores hotel.

Der var en god times kørsel til vores hotel – Crown Plaza Beach – og vi ankom først lidt i fem.

Vi fik værelserne, og de påstod at vi ikke havde inkluderet morgenmad, men det vidste jeg vi havde og jeg bad dem kontakte agenten vi havde købt igennem, og det viste sig også at jeg havde ret.

Vi smed bagagen op på værelset, og så gik vi ned i baren, med terrasse ovenfor poolen. Her fik vi en sundowner, hvor var det bare den fantastisk afslutning på en fantastisk tur.

Nå men helt slut var turen jo ikke, så vi hoppede i poolen i en times tid, og så havde vi besluttet os for at køre ind til den gamle Souq, der var lige de sidste indkøb der skulle klares – og maden var også billigere herinde end på hotellet – for sure.

Jeg havde besluttet mig for at købe et af de tæpper jeg havde kigget på sidst vi var her, og det lykkedes i fin stil, så nu har jeg købt mit første tæppe

Efter shop-amok spiste vi middag på en restaurant vi havde fundet på TripAdvisor, det var en god restaurant, hvor vi fik en herlig middag.

Bagefter gik det hjem til hotellet, og så var det også blevet sengetid.

Spor i sandet efter skildpadde

En der ikke klarede det…

Dhows – både stor og lille

Agterparti

En ged siger velkommen

Selfie med geden

På vej i wadien

Det var varmt

Endelig fremme ved vandet

På vej tilbage

Vi siger farvel til Ali

Cosmopolitan i solnedgangen

Udsigten fra vores balkon

Tæppehandleren (til højre )

Vi vågnede i ørkenen, men svært at vide når der er aircondition

Efter morgenmaden gik det i firehjulstrækkerne ud af ørkenen. På vejen stoppede vi for at se et beduin-telt, jeg vil nu mere kalde det en turistfælde. Ude af ørkenen skiftede vi til vores minibus, og så kørte vi af sted mod Wadi Bani Khalid. En lækker oase, hvor man kunne bade. Vi svømmede en dejlig lang tur, og nød det meget. Da vi havde fået nok kørte vi videre til vores nye hotel Turtle Beach Resort. Vi fik vores værelser, og så var det på med badebukserne, så vi kunne nå en tur i havet inden aftensmaden. Det var skønt at bade igen. Aftensmaden var igen buffet – denne gang ret uinspirerende

Klokken 8 var der afgang til Ras al Jinz Turtle Reserve – vi skulle på skildpaddesafari.

Da vi ankom var der stopfyldt med turister – men vi blev delt op i grupper af ca 25 og så var det ud på stranden for om vi kunne få nogle skildpadder at se. Først fandt vi en skildpadde, det var ved at grave sit æg-hul til – vildt at se den store skildpadde så tæt på. Bagefter så vi nogle skildpadder der gik i land og begyndte at kravle op for at lægge æg. Vi var også så heldige at se en skildpadde der var i gang med at lægge æg. Det hele blev fuldbragt, da vi så nogle nyklækkede skildpaddeunger. Vi fulgte dens færd ned til havet, og den vi så blev heldigvis ikke taget af de glubske krabber. Vi gik tilbage til centeret efter en helt fantastisk oplevelse. Vi kørte tilbage til hotellet, og gik hurtigt i seng efter endnu en fantastisk og oplevelsesrig dag.

Vores hjem i ørkenen

Farvel til campen

Kameler skal der til

Wadi

Klar til at bade

Et lille vandfald

En båd i solnedgangen

En skildpadde lægger æg

En lille ny er parat til at starte det farefulde liv