På vores sidste dag i Newquay var planen at vi skulle se det lokale akvarie i Newquay. Det er et lille akvarie der ligger i første række med en herlig udsigt over bugten.
Det var et rigtig fint akvarie. Ikke særlig stort, men rigtig godt indrettet og med nogle ret interessante indbyggere – blandt andet en meget stor fin blæksprutte. Men ogsÃ¥ lokale fisk inklusive smÃ¥ hajer og rokker.
Efter akvariet var tidevandet på sit laveste, og næste projekt var et besøg ude på den blottede sandflade med indhold af rockpools hvor man kan se efter dyr der er fanget af tidevandet.
Tidevandet er så vildt, at man ved lavvande kan gå ind i havnen, så det gjorde vi. Da der jo ikke var noget vand lå alle skibene på bunden af havnen.
Efter det var det blevet tid tid frokost. Den nød vi pÃ¥ en restaurant med terrasse ud til havnen. Under frokosten lod jeg min telefon optage en timelapse-film af tidevandets indløb i havene – se filmen her.
Efter frokost var der lidt tid før der var afgang fra hotellet – den var vi nogen der benyttede til at gÃ¥ en tur ud pÃ¥ en lille halvø ude i havet ud for byen.
Det blev en herlig tur, hvor vi så både Alk, Mallemuk og Sortstrubet Bynkefugl.
Tilbage pÃ¥ hotellet fik vi vores bagage, og sÃ¥ var det ellers afgang til lufthavnen. Her opdagede man at man virkelig var i Udkantsengland. For at fÃ¥ lov til at rejse fra lufthavnen skal man betale en skat pÃ¥ 5 pund i udviklingbistand til omrÃ¥det! Det stod godt nok pÃ¥ side 3 i Rules and Regulations pÃ¥ den 4 sider lange flybillet – sÃ¥ vi var sÃ¥ rigeligt advaret mente den “flinke” dame i skranken.
Nå men ingen vej udenom, billetten skulle købes i en maskine. Her kunne man så kun trække en billet af gangen, så det tog en rum tid at købe 8 individuelle billetter, med betaling på visa-kort hver gang.
Nå men det lykkedes, og vi slap væk fra Newquay og landede i London Gatwick til tiden.
Her viste det sig at vi ikke helt var sluppet for bureaukratiet.
Da jeg skulle købe 8 Oyster-card med hver 20 pund pÃ¥ – sÃ¥ manden i buret helt forkert ud i hovedet. Det viste sig at ogsÃ¥ her mÃ¥tte jeg lave 8 transaktioner pÃ¥ mit kort – kunne ikke klares med en hævning!! At mit kort sÃ¥ blev spærret midt i det hele gjorde jo bare hele sagen sjovere!
Nå men fremme på vores hotel (som er et vandrehjem) fik vi vores værelser, og så gik vi ud og fandt et sted at spise sen aftensmad. Vi endte på en rigtig god burger-restaurant, hvor vi fik en god aftensmad, som næsten var blevet natmad.
Hjemme på hotellet var det bare på hovedet i seng efter en lang dag.

I dag var mÃ¥let Project Eden – hovedmÃ¥let med første halvdel af vores tur til England.

Vi blev hentet af en stor taxa, samme chauffør som i går. Han kørte os i et noget friskt tempo ad de små veje ud til Project Eden.

Eden Project er nogle kæmpe store bio-domes, bygget i en gammel lergrav. Vi startede i den mediterane dome. Her havde vi en herlig formiddag i selskab med planter fra de mediterane klimazoner rundt om i verden. Vi sluttede formiddagen af med at spise frokost i det en hjørne af domen hvor der var en mediteran inspireret restaurant.

Jeg fik en paella, af en forbavsende god kvalitet – ret overraskende.

Efter frokost var det regnskovs-domen der var pÃ¥ programmet. Deres slogan er at det er verdens største regnskov i fangenskab – og det tror jeg pÃ¥. Det var en meget stor dome, indrettet med mange interessante planter og med rimelig god formidling. SÃ¥ pÃ¥ trods af varmen brugte vi mange timer i regnskoven.

Vi sluttede af med at besøge det de kaldte Core – hvor de prøvede at formidle – det var nu ikke særlig imponerende.

Vi blev hentet igen kl seks, og kørt tilbage til Newquay. Vi fik chaufføren til at sætte os af ved en pub som han anbefalede. Her fik vi endnu engang fish & chips – denne gang noget bedre.

Aftenen sluttede vi af med at hænge lidt ud i baren på vores hotel.

Endnu en tidlig morgenmaskine fra Kastrup til London.

Det hele gik planmæssigt, mine billogikolllegaer og jeg landede til tiden i London Gatwick.

Her sagde vi farvel til Hans Jørgfns kone, som bliver i London, og som vi støder til fredag.

Vi tjekkede ind hos FlyBe, som skal flyve os til Newquay, og så gik vi ud på stationen, hvor jeg skulle hente vores togbilletter til GatwickExpressen som vi skal med fredag.

Efter det – og en lang forgæves kø efter Oister-card – var det gennem security og sÃ¥ ellers bare vente pÃ¥ vores maskine til Newquay.

Efter en kort flyvetur med en Dash 8 propelmaskinen landede vi i Newquay International Airport. Det var en lille bitte lufthavn Рmed kun et bagageb̴nd.

Vi kom ud, og blev mødt af vores chauffør der skulle køre os til vores hotel.

Fremme på hotellet fik vi vores værelser, og så var det ellers ud og kigge lidt på Newquay.

Efter et par timers rundtur, endte vi på et Fish & Chips sted, hvor vi fik en sen frokost/tidlig aftensmad.

Efterfølgende endte vi på en pub, hvor vi hyggede.

Da de begyndte at vise Chsmpions Leauge kamp, var vi nogen der gik tilbage til hotellet, hvor vi hang ud i baren til vi gik i seng.

Efter gÃ¥rsdagens oplevelse i restauranten besluttede vi os for ikke at spise morgenmad pÃ¥ hotellet (€23/pers) – sÃ¥ vi startede bilen og kørte ind til selve Bonifacio.
Her viste det sig overordentligt besværligt at finde du af hvor man måtte holde, men til sidst endte vi på en parkeringsplads, hvor vi måtte holde.
Vi fandt hurtigt et sted på havnefronten hvor vi kunne få morgenmad, og fik en dejlig morgenmad til en brøkdel af det vi skulle have givet på hotellet.
Efter en dejlig morgenmad gik vi ned langt havepromenaden. Næsten nede i den anden ende gÃ¥r der en trappe op til den øvre by – den gamle by, som var fæstning før i tiden.
Det var en ret lang – ganske stejl tur op til byen.
Byen er en middelalderby, med små smalle gader, og huse over det hele.
Vi startede med at gå rundt, og det blev bla. til en fantastisk udsigt over med Sardinien, selv telefonen blev så begejstret at den skifte over til et italiensk net.
Efter at have gået lidt rundt i byen endt vi ved turistinformationen hvor vi lejede to audio-guider, og så gik vi på organiseret opdagelse i byen.
Det blev til en rigtig fin tur rundt i byen, med frokost undervejs i en restaurant med udsigt ud over strædet mellem Korsika og Sardinien.
Da vi var færdige med rundturen og havde afleveret audio-guiderne tog vi os en kop kaffe og tarte au citron på en café, og da vi kom ud derfra var det begyndt at regne. Vi gik tilbage til bilen, mens regnen tog til, og vi endte med at blive noget våde inden vi nåede bilen.
Vi kørte hjem igen, og heldigvis holdt regnen ret hurtigt op.
Det sidste af eftermiddagen brugte jeg til at luske rundt i haven, og grunden ved siden af – bevæbnet med kikkert og kamera – pÃ¥ udkig efter fugle.
Aftensmaden spiste vi pÃ¥ “The kissing pigs” – en restaurant pÃ¥ havnefronten i Bonifacio. OgsÃ¥ denne restaurant var nævnt i Michelin-guiden, og her fik vi en rigtig dejligt fiske-menu i en rigtig hyggelig restaturant.
Efter middagen var der bare en kort køretur hjem til hotellet, hvor det var tid til at krybe til køjs efter endnu en lang og oplevelsesrig dag.

Det var blevet tid til at forlade vores hotel, og søge nye udfordringer helt mod syd på øen. Destinationen var Bonifacio, den sydligste by på Korsika.
Vi havde besluttet at køre via Zonza, en by i de sydlige bjerge. Endnu engang blev det til bjergkørsel ad små snoede veje, og endnu engang blev vi belønnet med de mest fantastiske udsigter.
Frokosten spiste vi pÃ¥ en restaurant i Zonza, hvor vi fik dagens ret – et stykke stegt kalvekød med deres lokale ost ovenpÃ¥. Den blev serveret med halve kartofter, der var bagt i ovnen med skræl.
En fantastisk ret.
En af bagtankerne ved at tage via Zonza var at i det område lever den Korsikanske Spætmejse, en fugl der er endemisk for Korsika.
Vi havde øvet os på lyden af både dens kald og sang, men selv om det blev til en del stop i gammel fyrreskov, så lykkedes det os ikke at finde den.
Men turen var fantastisk, især en gåtur rundt i området omkring Col de Bavella.
Ved sekstiden var vi fremme ved vores næste hotel A Cheda, som nærmest kan betegnes som en lodge.
Vi bor i et grotte-lignende værelse.
Aftensmaden havde vi besluttet at spise på hotellet, som har en restaurant nævnt i Michelin-guiden.
Det var ret dyrt – og det levede ikke op til forventningerne – desværre.

Vi vågnede til solskin, og kunne gå ud på vores baklon, hvor bugten synd for Ajaccio kunne nydes i fulde drag.
Efter et bad, og gik vi ud for at finde lidt morgenmad. Det lykkedes tæt på vores hotel, i en lille café.
Efter det gik vi en tur langs stranden, hvor vi nød det gode vejr, stranden og stemningen.
Vi havde besluttet at vi ville køre ind og se Ajaccio, sÃ¥ det gjorde vi. Det var ret svært at fÃ¥ en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst – et stykket fra centrum.
Vi spiste frokost på en restaurant vi havde fundet i Tripadvisor, her fik vi dagens ret, som var en ret med blæksprutte. Der var ikke noget galt med retten, men interessant det var det ikke.
Vi gik ind til byen, og gik lidt rundt og indåndede atmosfæren. Der var travle gågader med butikker, og vi var forbi og se huset hvor Napoleon blev født.
Vi var også forbi domkirken, og inde i den selv om det så ud til at man ikke måtte komme ind da det var Langfredag, men da en masse andre turister gik ind, så gjorde vi det også.
Ud på eftermiddagen kørte vi hjem til hotellet igen, og sad og nød udsigten på vores balkon. Det var nu så varmt i solen, at vi kunne sidde i shorts og t-shirt og rigtig nyde foråret.
Middagen spiste vi pÃ¥ en restaurant, der lÃ¥ i strandkanten – hævet et par meter op.
Her fik vi nogle dejlige fiskeretter Рb̴de maden og udsigten var noget for sig.

Efter kun en overnatning gik det videre mod nye eventyr. Næste stop var syd for Ajaccio, byen hvor Napoleon blev født.
Vi havde besluttet at høre ad kystvejen, selv om det ville taget en del længere tid. Det gjorde det, men vi blev på ingen måde skuffede. Det tog os op ad små bjergveje, hvor der næsten ingen trafik var. Vi stoppede jævnligt, når der var en lille plads at parkere på, og så nød vi de fantastiske udsigter.
På vej ned af bjergene var det blevet tid til frokost, og vi fandt et lille bitte sted på vejen, hvor der var en terrasse hvor vi kunne sidde og spise.
Det viste sig at være uovertruffen mad til næsten ingen penge.
Herfra gik det videre til vores hotel Radisson Blu med havudsigt, hvor vi var fremme ved 6-tiden.
Efter et bad gik vi ud for at finde noget aftensmad, og endte på Chez Alain, hvor vi fik nogle fantastiske blåmuslinger.
Efter en lag dag tørnede vi ind til lyden af brændingen.

Vi v̴gnede kl 6:30, og opdagede efter et stykke tid, at skibet l̴ til kaj. Der gik lidt panik i os, men det viste sig, at selv om vi l̴ til kaj, s̴ kunne man ikke komme fra borde Рvi l̴ ikke det rigtige sted.
NÃ¥ men klokken lidt i 8 blev det endelig muligt at komme fra borde.
Vi fik fat i en taxa, som kunne køre os til lufthavnen – det var der vi skulle hente vores bil. Herfra gik turen mod Ille Rousse, hvor vores hotel ventede pÃ¥ os (de havde skrevet til os om aftenen – mens vi cirklede rundt uden for Bastia).
Vi var fremme lidt over 10 efter en flot tur over øen, med et par stop til at nyde udsigten undervejs, hvor vi bla. så en lille flok Klippesvaler og en Blådrossel.
Vel ankommet til hotellet blev vi opgraderet, og fik gratis morgenmad fordi vi ikke havde brugt vores første nat.
Efter en dejlig morgenmad, og et bad gik vi ud for at udforske byen. Det blev til en lille tur rundt omkring torvet, og så frokost på en lille restaurant ud til strandpromenaden.
Efter forkosten gik vi ud på den klippeø der ligger lige uden for byen, som har givet byen dens navn.
Her kunne vi virkelig mærke blæsten, der stadig var rigtig kraftig.
Hjemme pÃ¥ hotellet igen blev det til en lille lur – den var ret tiltrængt.
Aftensmaden blev indtaget p̴ en dejlig restaurant fundet vi Michelin-guiden Рendnu engang en succes.
Hjemme igen pÃ¥ hotellet er det vist tid til at sove – og denne gang i en seng der ikke bevæger sig hele tiden….

Afgang 8:20 til Nice med Norwegian. Alt gik glad, og lidt før 12 var vi på havnen i Nice, et par timer før vores afgang med Korsika.
Vi brugte tiden til at spise en dejlig frokost på en restaurant, hvor vi sad udenfor i det dejlige solskin.
Vores færge afgik planmæssigt kl 14:30, men så var det at tingene begyndt at gå lidt skævt.
Efter en times sejlads meddelte de over højttalerne, at på grund af kraftig vind skulle man nok ikke opholde sig udenfor.
Færgen gyngede en del, men egentlig ikke vildt meget. Jeg kunne på min GPS se at vi ikke fulgte den normale rute, vi sejlede noget af en omvej, sikkert for at undgå at sejle i en uheldig retning mht. bølger og vind.
Det betød at den planmæssige ankomst blev skudt fra 19:55 til 21:15.
Vi besluttede os for at leje et par sove-stole, men da de kostede 14 euro pr styk, og en kahyt kostede 31, sÃ¥ besluttede vi os til kahytten – det skulle vise sig at være en særdeles klog beslutning.
Det var ikke det store problem, biludlejningen hvor vi skulle hente vores bil lukkede først kl 23:00
Da vi endelig nærmede os haven i Bastia, gik det først for alvor galt. Vi kunne ikke gÃ¥ ind i haven pga. vind, sÃ¥ kaptajnen sejlede rundt i cirkler. Efter at have ventet næsten tre timer – fik vi vores kahyt tilbage, med lovning pÃ¥ at de nok skulle vække os nÃ¥r vi kom i land.

Tidlig start – morgemad kl fem og afgang halv seks – vi ville ud af La Paz inden morgenmyldretiden.
Vi kørte mod nordøst, hvor den gamle landevej mellem La Paz og lavlandet går. Det er den der hedder dødens landevej, og det forstår man godt.
Ind til for 8-10 år siden var det den eneste vej, og det er ikke andet en en smal grusvej, hvor to biler kun kan passere hvor der er lavet plads til det.
Nu bliver den mest brugt af turister og cyklister (de er også turister). For at komme til den skulle vi op over et pas i 4650 meters højde.
Herfra gik det så nedad mod lavlandet. Vi drejede ind på den gamle landevej, den nye er en fin asfalteret vej, med et spor i hver retning.
Det har uden tvivl været dødsensfarligt at køre på den da den var trafikeret, men når der ikke er nogen biler er det en fantastisk tur, der kører gemmen stejle bjerge med fantastisk skov.
Vi så også en hel del fugle, og havde en fantastisk formiddag.
PÃ¥ et tidspunkt kom vi til et sted hvor vejen var i stykker, men vi fik smidt nogle sted de rigtige steder, og kunne passere.
Vi valgte dog at gå forbi, og så stige på bussen da den var kørt forbi.
Frokost fik vi for enden af dødens landevej, og herfra gik det så via den nye landevej hjem. Det var en meget lang tur op ad bakke, vores bus havde svært ved at klare det.
PÃ¥ toppen havde vi et stop, i bidende kulde og blæst – noget af en kontrast til tropisk varme i 1100 meters højde.
Endnu et stop ved nogle mosehuller et stykke fra vejen, og så var det elles hjem til hotellet, hvor vi først var ved syv-tiden.
Derfor blev middagen også skubbet til otte.
Efter det var det bare i seng efter en lang dag.

Helskindet ned gennem Dødens landevej

Guiderne og chaufføren ordner vejen så vi kan komme videre

Vandfalds-selfie