I dag skulle vi til David Gareja, et kloster-hule-kompleks et par timers kørsel fra Tbilisi.
Undervejs havde vi flere stop, når der blev spotter interessante fugle. Bl.a stoppede vi på et stykke vej hvor det myldrede med tusindevis af Rosenstær. Luften kogte ligefrem af deres stemmer, og det var en helt fantastisk oplevelse at stå midt i det. Fremme ved klosteret skulle vi ud og gå. Det gi opad af små stier, indtil vi kom op en bjergkam. Undervejs var der flot udsigt over selve klosteret. Oppe på kammen kunne man se ud over Azerbajan, og faktisk gik grænsen på selve kammen. Det betød at man kunne gå ind i Azerbajan, hvilket vi selvfølgelig gjorde. Vi fortsatte langs kammen, hvor der var hugget huler ud i klipperne, hvor der før i tiden havde boet munke. Det gjorde der ikke mere til gengæld boede der ved en af indgangene en Klippespætmejse. For enden af kammen var der et lille kapel hvor der sad to grænsevagter.
Nede igen efter en pæn lang og meget varm tur, påbegyndte vi hjemturen. Den gik forbi en sø, der er delt mellem Georgien og Azerbajan. Vejen dertil var mildest talt elendig, og gik mere eller mindre gennem militært øvelsesterren.
Ved søen så vi en del fugle, så det var turen værd. Herfra gik det hjem til hotellet, næsten uden stop. Da klokken var næsten otte, blev det kun til et lille stop før vi mødtes igen for at køre ud til samme restaurant som i går for at spise middag. Efter middagen og turen hjem var vi nogen der gik ud i Tbilisis natteliv for at få en godnatdrink.
