Kommentarer slået fra

I dag havde vi besluttet at starte i Berlins Botaniske Have. Den skulle ifølge en af guidebøgerne være imellem verdens top tre af botaniske haver.
Den ligger et stykke uden for Berlin, så først skulle vi med vores lokale sporvogn til Nordbanhof. Herfra gik S-linje 1 lige derud – stationen hedder sågar Botanicher Garten.
Til gengæld så ligger haven så en god travetur fra stationen!
Haven er kæmpe stor, så vi gik en lille tur i haven, og brugte det meste af vores tid i de kæmpe drivhuse.
De har et helt kompleks af drivhuse, meget flot indrettet, og flot passet.
Efter et par dejlige timer i Botanisk Have tog vi tilbage til byen – Potzdammer Platz. Næste punkt på programmet var nemlig et besøg i Rigsdagen. Før det blev der dog lige tid til frokost på en kinesisk restaurant. Her var der rigtig mange andre der også spiste frokost, og det var nok fordi det var både billigt og godt. Sprødstegt and med sur-sød-sauce.
I rigsdagen er der det helt store sikkerhedscirkus. Man kan kun komme ind hvis man har reservert plads i forvejen. Her skal man oplyse navn og fødselsdato. Ved ankomsten skal man så vise sin invitation (som man fik ved reserveringen). Så får man udleveret et skilt i en hænger til at have om halsen. Næste stop er en vagt som tjekker billede-id mod en liste med reservationer. Da det var gået godt kom vi gennem en sikkerhedskontrol magen til dem i lufthavnen. Alt dette foregik i en skurvognsby uden for selve rigsdagsbygningen. Derefter gik vi op til indgangen. Her blev vi lukket ind gennem en skydedør, og ind i et vindfang. Når hele gruppen var kommet ind i vindfanget blev skydedøren bag os lukket, og da den var helt lukket gled døre foran os op, og vi kunne komme ind. Herfra gik det i en kæmpe elevator op til taget, for det vi havde fået lov til var at besøge kuplen over selve ridgsdagssalen.
Det er en meget imponerende glas-kuppel, med to spiralerende ramper op til en platform i toppen. Vi fik udleveret en audioguide, som fortalte om de ting vi kunne se, og om rigsdagen. Systemet blev styret af visse punkter i gulvet, så den rigtige tekst kom når man var det rigtige sted.
Udsigten var fantastisk, og i det hele taget var det en rigtig god oplevelse.
Efter det fantastiske besøg i Rigsdagen havde vi besluttet at tage til Checkpoint Charlie. Da benene efterhånden er brugt, blev det til tre forskellige metro-tog før vi var der, det havde helt sikkert været hurtigere at gå.
Ved Checkpoint Charlie ligger også en kæmpe udendørs-udstilling med murens historie. Vi brugte en god portion tid på at kigge på den, det er rystende hvad de er foregået!
Herefter tog vi hjemover til hotellet, godt brugte.
Men der var ikke tid til at hvile særlige længe, vi skulle ud og have aftensmad. Vi havde fundet en restaurant, Zander, et stykke fra vores hotel, i Prinslauer Berg. Den kunne nås vha to sporvogne og en lille gåtur.
Det viste sig at være en rigtig god restaurant. Vi fik begge en treretters menu bestående af rødbede-te med en rødbede salat vendt i citron-vinaigrette til. Til hovedret fik vi et lækkert stykke oksekød på en bund af kartoffelmos og med forskellige grøntsager og svampe til.
Desserten var pærer i bitte små stykker i en form for kompot. Til det et stykke vaniljeis, og en ricotta-creme. Det var en uhyre lækker dessert.
Mætte og glade to vi de to sporvogne hjem igen, og gik snart til køjs efter en lang dag.

20121018-093101.jpg

Comments are closed.