Kommentarer slået fra

Efter ca 10 timers flyvetur landede vi i Bangkok. Klokken var lidt i seks om morgenen lokal tid, så trylle trylle vores nat var blevet væk!
Men hvem hænger sig i sådanne detaljer, så efter at have fået vores bagage, gik vi ud og fandt Nature Trails, vores lokale turoperatør.
Vi blev sat i to minibusser, og så gik det ellers ud på fugletur.
Vi kørte i ca en time, og kom ud til nogle salt-damme, hvor der inddampes havvand for at få salt. Her så vi en masse vadefugle, og endnu engang måtte jeg bare sande at det er jeg ikke særlig stærk i. Men det lykkedes alle i gruppen at få en Skeryle at se, det var vist dagens observation.
Herfra videre til en anden lokalitet – siden af en vej, hvor vi sÃ¥ alskens forskellige fugle.
Derefter kørte vi en lille times tid, dog med et enkelt stop for at se et tempel (nej ikke for det kulturelle men fordi der inde i templet yngler Kystsalangan – en sejleragtig fugl) og endte ved en lille restaurant helt ud til vandet hvor vi skulle spise frokost.
Da vi havde spist viste det sig at hotellet lå under 200 m fra restauranten, så vi gik hen og fik vores værelse.
Selv om vi var ved at vær godt brugte (mangler stadig den der nat) mødtes dem der orkede en halv time senere kl 16:00 hvor vi igen skulle ud og kigge på vadefugle.
Det blev en fin tur, højdepunktet synes jeg var Indisk Skovstork, som vi så en stor flok af.
Herfra gik det hjem, skifte tøj og så ud og spise middag.
Vi spiste på en lille restaurant, hvor vi fik noget dejligt Thai-mad.
Derefter gik det hjemad, og nu er alle trætte.
Derfor kommer der heller ikke noget billede til dagens blog før i morgen :-)

Vis stort kort

Comments are closed.